Tværprofessionelle studiegrupper: En håndbog

Publikation: Bog/antologi/rapport/Ph.d. afhandlingBogUndervisning

Abstract

At skulle samarbejde og lære sammen på tværs af professioner er noget, der ofte rummer helt nye udfordringer for de fleste professionsstuderende. Ikke alene er litteraturen, undervisningens tilrettelæggelse og omgangsformen anderledes, end hvad de fleste er vant til, men også den faglige problemstilling, man samarbejder om at løse, kan for mange kræve en omstilling i forhold til ens kernefaglighed.

Alle udfordringer til trods så er det tværprofessionelle samarbejde noget, man kan lære, og denne bog er et godt sted at starte. Bogen belyser, hvad tværprofessionelt samarbejde er, hvorfor det er nødvendigt, og hvilke udfordringer det kan rumme - under studiet såvel som i den professionelle praksis. Først og fremmest er bogen dog en guide, som støtter studiegruppen i at tilrettelægge arbejdet og håndtere de vanskeligheder, som den måtte møde undervejs.

Bogens introducerende kapitler er skrevet tæt op ad cases, som dels afspejler typiske samarbejdssituationer i tværprofessionelle studiegrupper og dels praksisnære problemstillinger med borgere, der kun kan løses ved samarbejde mellem forskellige professioner. Undervejs er kapitlerne suppleret med opgaver og forslag til konkrte værktøjer, som kan styrke studiegruppens læring og problemløsning.
OriginalsprogDansk
ForlagSamfundslitteratur
Antal sider251
ISBN (Trykt)9788759335185
ISBN (Elektronisk)9788759337479
StatusUdgivet - 27 aug. 2020

Emneord

  • Uddannelse, professioner og erhverv
  • Tværprofessionelt samarbejde
  • Studiegrupper

Citationsformater