Udsathed eller ressource? Brugerfortællinger fra et socialpsykiatrisk bosted

Socialpædagogikken er udviklingsorienteret. Den vil noget med mennesker: Der er nogen, der skal flyttes på en eller anden måde. Ind i en samfundsmæssig normalkategori; hen i retning af en større mestring af eget liv. Samtidig er pædagogisk arbejde relationsarbejde og relationsarbejdet er en central metode i forhold til udviklingsorienteringen. Vi er i vores igangværende projekt ”Socialpædagogik indenfor specialområdet” optaget af, hvad sker der med det socialpædagogiske arbejde, når psykiatrisk set meget udfordrede grupper i stigende omfang bliver placeret indenfor pædagogers arbejdsområder. Projektet søger at ”sigte ved siden af” diagnoserne for at få øje på den pædagogiske praksis og det liv, der leves med, igennem og på trods af diagnoserne. Spørgsmålet er blandt andet: Hvordan bliver man anerkendt som ”den gode bruger” og hvilke strategier ses og ses ikke som ressourcefulde?