Udvikling af pædagogisk ledelse på 11 erhvervsskoler: Paraplyprojekt – tværgående analyse. Pædagogisk ledelse på 11 erhvervsskoler

Projektets formål og undersøgelsesspørgsmål I denne rapport fremlægges resultaterne af forsøgs- og udviklingsparaplyprojektet ”Udvikling af generaliserbar viden om udvikling af pædagogisk ledelse på erhvervsskoler”. Formålet med projektet har været at udvikle ny, praksisforankret viden om pædagogisk ledelse og pædagogiske ledelsesværktøjer/-metoder. Rapportens analyser tager udgangspunkt i projektets undersøgelsesspørgsmål, der på forskellig vis har søgt at indkredse skolernes arbejde med forskellige indsatser og metoder med henblik på udvikling af pædagogisk ledelse. Samtidig har vi identificeret en række tværgående temaer, der har vist sig at være dominerende i skolernes udviklingsarbejde.

Projektets design, metoder og datagrundlag
Projektet er gennemført som et kvalitativt studie, hvor der er indsamlet data gennem reflekterende samtaler og semi-strukturerede interviews med lederne. Endvidere udgør skolernes beskrivelser af deres indsatser og afrapporteringer af lokale projekter, samt vores feltnoter fra de forskellige møder, en del af datagrundlaget.

Erhvervsskolernes indsatser og værktøjer/metoder
I de 11 lokale projekter omkring udvikling af pædagogisk ledelse har skolerne arbejdet med forskellige indsatsområder, hvilket betyder, at der er blevet sat fokus på forskellige forhold vedrørende pædagogisk ledelse, og dermed er der også taget forskellige værktøjer og metoder i brug i projekterne. Selv om der er tale om meget forskellige lokale indsatser er det, efter vores vurdering, muligt at uddrage en række fælles indsigter på baggrund af erfaringer fra disse indsatser. Rapporten giver et overblik over, hvilke typer af indsatser skolerne har arbejdet med og hvilke fælles erfaringer, der kan udledes på tværs af projekterne.

Tværgående temaer om pædagogisk ledelse
På tværs af skolerne har vi identificeret en række temaer, som bidrager til forståelsen af, hvordan skolerne har oplevet arbejdet med udvikling af pædagogiske ledelse. Disse temaer omfatter de forskellige aktører, der har været involveret i skolernes bestræbelser på at udvikle pædagogisk ledelse. Herudover vises det gennem de forskellige temaer, hvorledes de pædagogiske ledere
har igangsat forskellige aktiviteter og herigennem anvendt forskellige pædagogiske ledelsesværktøjer og -metoder.

Konturer af pædagogisk ledelse
Et gennemgående tema, der har optaget lederne meget i projektet, er spørgsmålet om hvorledes pædagogisk ledelse adskiller sig fra traditionel ledelse. Koblingen mellem pædagogik og ledelse
og med ’pædagogisk’ før ledelse sender et signal. Det nye er, at det er genstandsfeltet pædagogik, der skal ledes på. Dette skal indarbejdes i erhvervsskolernes praksis i form af de pædagogiske foki, som den nye erhvervsuddannelsesreform lægger op til at både ledere og lærere arbejder med, f.eks. differentiering, klasseledelse, digitale medier og sammenhæng mellem skole og praktik. I forbindelse med EUD-reformen indføres en lang række parametre omkring pædagogikken, som skolerne nu bliver målt på; eksempelvis antallet af frafaldstruede elever, antallet af højniveaufag eleverne består, talentklasser, overgange osv. Derfor er det at lede pædagogikken nu blevet en opgave som alle niveauer af ledere i højere grad skal interessere sig for og være med til at finde
løsninger på.

Nyt samspil og nye roller
Et centralt tema blandt lederne har været den måde, hvorpå udvikling af pædagogisk ledelse har haft betydning for deres samspil med især lærerne. For mange af lederne har det øgede fokus på
den pædagogiske del af ledelsesopgaven resulteret i, hvad der bliver opfattet som en ny lederrolle. I vores samtaler med lederne kom det ofte frem, at de anser det for vigtigt at bevæge
organisationen ind i en ny kultur, hvor der er større rum og tradition for pædagogisk samarbejde og overvejelser i relation til udvikling af undervisningen.

Den pædagogiske leders opgaver
Det er vigtigt at påpege, at vi her taler om tendenser, og at lederskabet opleves meget forskelligt på de respektive skoler og for den enkelte leder. Mange af de udfordringer, som opstår i at sikre
eleverne den bedst mulige undervisning, kræver at den pædagogiske leder forstår at gå på tværs af organisationens strukturer. Nye grundforløb og eux nævnes som eksempler på opgaver, som
stiller disse krav til lederen.
Disse udfordringer betyder, at den pædagogiske leder ikke kun skal kunne udpege en retning for det pædagogiske arbejde. Han/hun skal også bidrage til, at lærerne bliver en aktiv del af dette
arbejde. Lederen skal altså være en person, der er villig til at se pædagogisk ledelse som en proces, der skal sikre, at lærerne kan bidrage aktivt til den fælles udvikling af undervisningen.
Den pædagogiske leder skal blande sig, hvilket signalerer, at han/hun skal gå fra en rolle, der førhen kunne være meget baseret på administration og delegering, til en rolle hvor han/hun går
meget tættere på lærerne.

Kulturudvikling
Den kulturudvikling som lederne italesætter, drejer sig om organisatoriske tiltag, nye roller og samarbejdsformer mellem lærere og elever, lærerne indbyrdes og ikke mindst ændret
lederadfærd. Der er en forventning om, at skolernes stærke driftsorganisation også geares til i højere grad at være en udviklingsorienteret organisation, med øget opmærksomhed på
pædagogik, lærernes samarbejde, elevernes læring og trivsel på skolerne. Der tegner sig et billede af, at lederne arbejder hen imod en mere samarbejdsorienteret og fællesskabsorienteret
kultur.

Organisatoriske tiltag på skolerne for at styrke det pædagogiske ledelsesrum
Fælles for de 11 erhvervsskoler i projektet er, at de alle i større eller mindre omfang har implementeret organisatoriske tiltag, der alle har haft til formål at styrke det pædagogiske
ledelsesrum på skolen. Generelt har de styrket deres strategiske ledelsesarbejde på det pædagogiske område. Især direktionerne ser ud til at have indtaget en større del af det
pædagogisk-strategiske rum, for at kunne gennemføre organisatoriske tiltag, der kan understøtte den platform, som lederne kan agerer fra i udøvelse af pædagogiske ledelse. En
tilbagevendende organisatorisk debat har også drejet sig om behovet for tværgående ledelsesfunktioner, for herigennem at give både ledere og lærere mulighed for at bryde
vanetænkningen.

Udfordringer i pædagogisk ledelse
Ledelsesmæssige udfordringer har altid eksisteret, men i projektet er vi stødt på dilemmaer, der er gået igen på mange skoler og som er blevet kraftigt aktualiseret af den nye dagsorden om
pædagogisk ledelse. Her kan nævnes eksempler på udfordringer: hvorvidt lederen skal være i besiddelse af pædagogisk viden om sit område, hvordan lærerteams får fælles fokus på didaktik
og pædagogik, hvordan lederen kan være mere synlig ift. at sikre kvaliteten af undervisningen og hvordan lederen skal tackle kompetenceudviklingen af lærerne, både pædagogisk og fagligt.
Nye kompetencebehov for pædagogiske ledere Udover hovedbekendtgørelsens formelle kompetencekrav til pædagogisk ledelse, er der generelt kommet et øget fokus på området. Det skyldes især det eksplicitte krav til skolerne om implementering af et fælles didaktisk pædagogiske grundlag, de omfattende ændringer af indholdet af arbejdstiden ifm. overenskomstforhandlingerne 2013 (OK13), som stiller nye krav til samarbejde mellem lærerne og de pædagogiske ledere, og ikke mindst de nye krav om brug af bestemte pædagogiske metoder ifm. reformen, f.eks. differentiering, klasseledelse og digitale medier. Alt dette stiller krav til de pædagogiske ledere om ny viden og nye kompetencer.

Transaktiv- og transformativ pædagogisk ledelse
Mange af de værktøjer og metoder som lederne har brugt i projektet, har både et indhold af transaktionsledelse og af transformationsledelse. Overordnet set har ledernes brug af
værktøjerne og metoder haft til formål at udvikle en fælles forståelse og standard for udvikling af undervisningen og pædagogik på skolerne. De udvalgte værktøjer og metoder har haft forskellige
funktioner på skolerne. Nogle af disse har haft karakter af undersøgelser blandt elever og lærere omkring kvaliteten i undervisningen, andre er dialogoplæg til brug mellem lærere, lærerteams og
ledere. Sidst, men ikke mindst, er der også værktøjer og metoder, som har fokus på strategiske samtaler og kulturudvikling. Her har der typisk været fokus på forholdet mellem ledere og lærere
omkring kompetenceudvikling, udfordringer i undervisning og muligheden for at forbedre denne på kortere og længere sigt.