Ungdomsliv i en Uddannelsestid: Kønnede, klassede og tidsbundne driblerier i og mellem erhvervsuddannelser

Anne Mia Stenos ph.d.-afhandling Ungdomsliv i en uddannelsestid – kønnede, klassede og tidsbundne driblerier i og mellem erhvervsuddannelser beskæftiger sig med udsatte unges møde med erhvervsuddannelserne. Erhvervsuddannelserne har været genstand for en række reformer igennem de sidste tyve år, og et af de gennemgående spørgsmål, reformerne har forsøgt at finde svar på, har været,
hvordan uddannelserne kan indrettes, så de kan tilbyde attraktive rammer og
indhold for eleverne. Frafald er et af de forhold, der senest har stået i centrum
for opmærksomheden, og en række projekter er sat i gang med henblik
på at belyse og potentielt bidrage til at mindske frafaldet – ofte med udpegning
af unge mænd som særligt sårbare over for at falde fra. Afhandlingen tager
afsæt i dette kønsperspektiv, men peger også på en række andre forhold,
som afgørende faktorer. Det er afhandlingens særlige bidrag at levere et bredt
og dybtgående blik ind i unges hverdag som den former sig i skolen, på praktikpladser, på skolehjem og i fritiden. Afhandlingen belyser hvordan problematikker om uddannelseserfaringer, frafald, køn, social baggrund mv. kan
analyseres ved at have et blik for, hvordan eleverne ’dribler’ i mødet med muligheder og begrænsninger for livsudfoldelse. Herudover er der et særligt fokus på fraværet af sociale fællesskaber og sociale fællesskabers betydning for fastholdelse og oplevelse af at klare sig og høre til.

Afhandlingens analyser er primært baseret på observationer og interviews
med elever, der er blevet fulgt i en periode på to år. Resultaterne af det intensive
feltarbejde – hvor Anne Mia Steno blandt andet har været indskrevet
som elev og boet på skolehjem – formidles dels gennem tematiserede analyser,
dels gennem syv portrætter, der præsenteres igennem afhandlingen trykt
på fold-ud sider, der bevæger sig ud af afhandlingen. Fold-ud portrætterne
understøtter således formmæssigt den indholdsmæssige pointe, at liv går på
tværs og bevæger sig ind og ud af tematiserede problematikker. Hvor de tematiserede analyser primært er baseret på bestemte nedslag i empirien og med
inddragelse af bestemte teoretiske perspektiver, er portrætterne udfoldet som
beskrivelser af livsforløb. Samlet set har det givet anledning til at udfolde fire
temaer, der rummer dobbeltheder, modsigelser og paradokser. Et tema handler
om, at uddannelserne skal selektere, bedømme og udvælge samtidig med,
at den er udset til at skulle inkludere og rumme alle. Et andet tema er elevernes
fremhævelse af det sociale liv som afgørende for deres tilfredshed med
skolen, samtidig med at observationer og interviews indikerer, at der netop
ikke er meget socialt liv på skolen. Et tredje tema er de unges fremhævelser
af, at det er andre ting end uddannelsesdeltagelse, der er vigtigt i deres liv,
samtidig med at det i officielle diskurser italesættes som afgørende for unge.
Et fjerde tema drejer sig om, at lærernes autoritet er baseret på deres erhvervsfaglige baggrund, mens den konkrete undervisningspraksis peger på, at
det er læreren som pædagog, der er brug for.

Afhandlingen er antropologisk og fænomenologisk inspireret, og teoretisk
trækker den på en bred vifte af bidrag fra erhvervsskole-, ungdoms- og
kønsforskning. Der anlægges et analytisk dobbeltblik, hvor politiske og institutionelle rammer møder elevernes subjektive orienteringer og handlinger.
Det giver mulighed for en nuanceret forståelse for det samspil, der konkret
udspiller sig i uddannelsesrummet og mellem lærernes og elevernes ageren. Et
kapitel i afhandlingen fokuserer på lærerne, og analyserne af deres orienteringer
bidrager til at fastholde det helhedsbillede, afhandlingen på nuanceret vis
giver af erhvervsuddannelserne som mulighedsrum for unge. Anne Mia Stenos
afhandling skal læses som et væsentligt bidrag til såvel forståelsen af unges
liv som erhvervsuddannelsernes potentialer og udfordringer.