Usynlig sårbar projektet

I Danmark estimeres det, at der i én ud af fem familier fødes børn, hvor forældrenes kapacitet og evne til at skabe trygge rammer for deres trivsel og udvikling, er utilstrækkelig. En tryg og tillidsbaseret opvækst er afgørende for et barns trivsel og udvikling på kort og langt sigt. Forældre, som selv har oplevet svigt og utrygge relationer i barndommen, er i risiko for at videreføre disse utrygge samt skadelige svigt- og relationsmønstre til næste generation. Formålet med Usynlig sårbar-projektet er at udvikle og afprøve en tidlig indsats målrettet gravide, der har haft traumatiske oplevelser i barndommen. Projektet har som overordnet mål at: ❖ At forbedre opsporingen af gravide i svangreomsorgens niveau 1 og 2, som har haft traumatiske oplevelser i barndommen. ❖ At udvikle disse gravides kompetencer til at skabe trygge relationelle mønstre til deres børn gennem en målrettet indsats. ❖ At forebygge at uhensigtsmæssige tilknytningsmønstre videreføres til næste generation. Projektet retter sig mod gravide indplaceret i svangreomsorgens niveau 1 og 2, hvor de forebyggende helbredsundersøgelser primært varetages af jordemødre. Projektets første del afprøver spørgeskemaet ’Adverse Childhood Experience (ACE) survey, der som spørgeredskab anbefales af Verdenssundhedsorganisationen til at opspore forskellige typer af traumatiske oplevelser indtil det fyldte 18. år. Denne del af projektet er udført i samarbejde med Roskilde, Holbæk og Slagelse fødeafdelinger i Region Sjælland. Her blev ACE redskabet afprøvet som en del af den mundtlige screening ved første jordemoderkonsultation.
Dette oplæg præsenterer resultaterne fra gennemførbarhedsstudiet af ACE spørgeredskabet i jordemoderkonsultationerne. Evalueringen blev udført med afsæt i et mixed-methods design, hvor der indgik skemaer med de gravides ACE scores, dialogmøder med jordemødre, fokusgruppeinterviews med jordemødre, observationer af jordemoderkonsultationer og uformelle samtaler med jordemødre, samt dybdegående interviews med de gravide. De kvantitative data blev analyseret ved hjælp af deskriptive statistiske metoder og de kvalitative data ved hjælp af systematisk tekstkondensering i henhold til Malterud. Analysen af de kvantitative data fandt blandt andet, at 57% af de gravide (n=1352) havde haft mindst én og 12% af de gravide havde haft fire eller flere traumatiske oplevelser i barndommen. Analysen af de kvalitative data, viste at ACE spørgeredskabet var et acceptabelt og brugbart redskab for jordemødrene i konsultationerne. Jordemødrene påpegede redskabets egnethed til at opspore gravide i risiko for udfordringer i relationsdannelsen til barnet efter fødslen. De fremhævede endvidere, hvordan ACE redskabet førte til flere samtaler med den gravide om svære og personlige emner. Samtidig pegede jordemødrene på nogle dilemmaer i forhold til brugen af redskabet, herunder for lidt tid i konsultationerne, manglende inddragelse af partneren, og bekymring for retraumatisering af de gravide. De gravide fandt ligeledes ACE spørgeredskabet acceptabelt samt relevant. Hoveddelen af de gravide havde ikke på et tidligere tidspunkt drøftet deres opvækstbetingelser med en fagprofessionel. Desuden havde de gravides tillid og tryghed i deres relation til jordemoderen stor betydning for deres oplevelser med at besvare ACE spørgsmålene samt drøfte implikationerne af disse. Oplægget afsluttes med implikationerne af disse fund for projektets videre vej.