Velfærdsprofessioner i omsorgskrisens skygge

Omsorgskrisen diskuteres i dag som en af de store udfordringer for velfærdssamfundet, men opfattes oftest som en rekrutteringskrise. Derved overses nogle af de mere fundamentale problemer, der knytter sig til arbejdslivet i velfærdsstaten, som ikke er løst af stadige reformbølger, snarere tværtimod. TFA har igennem de seneste 20 år publiceret artikler og temanumre, som netop beskæftiger sig med, hvordan reformer af velfærdsstaten forandrer arbejdslivet for velfærdsprofessionelle. I denne artikel trækker vi på disse bidrag til at give en dybere forståelse for de komplekse forandringer, der er sket i velfærdsprofessionelles arbejdsliv. Artiklen er disponeret ud fra fire forskellige reform- og styringslogikker, der har præget udviklingen de seneste mange år. Vores analytiske gennemgang er baseret på bidrag i TFA, som særlig prægnant bidrager til at forstå transformationen af professionelles arbejdsliv. Men vi inddrager også anden litteratur, som bidrager til en forståelse af denne udvikling. Vi viser, hvordan de professionelle i kraft af forskellige reformer er blevet ansvarliggjort på forskellige og ofte modstridende måder i et stadig mere komplekst styringslandskab, mens deres betingelser for at løfte ansvaret er stærkt begrænset og rammesat på måder, der ikke altid harmonerer med den professionelle etik. Afslutningsvis diskuterer vi, hvordan arbejdslivsforskningen kan bidrage med relevante perspektiver på en højaktuel omsorgskrise