Abstract
De ældre stofbrugere er en voksende og overset gruppe i velfærdspolitikken, og udvikling af velfærdstilbud til denne gruppe af misbrugere er derfor en mangelvare.
Nu har to lektorer fra Socialrådgiveruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole – ph.d. Kristian Relsted Fahnøe og ph.d Mette Kronbæk – lavet en undersøgelse af ældre stofbrugeres hverdagsliv på herberg. Undersøgelsen er blevet til med støtte fra Fonden Ensomme Gamles Værn (EGV).
Viden fra denne undersøgelse har de samlet i en rapport med overskriften Stofbrug, aldring og bolig – hvor de beskriver, hvad der kendetegner de ældre stofbrugeres udfordringer samt de ældre stofbrugere egne perspektiver på, hvad en god tilværelse kan være for dem.
Og det er netop temaet for denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret de to lektorer i podcaststudiet for at få svar på disse spørgsmål: Hvad står i vejen for en god tilværelse for de ældre stofbrugere på herberg? Hvordan oplever de ældre stofbrugere, at deres aldersvækkelse påvirker deres sociale liv? Hvilke ønsker har de ældre stofbrugere for deres liv? Hvilke former for støtte har de ældre stofbrugere brug for til at opnå det liv, de ønsker?
Under samtalen giver de to lektorer blandt meget andet disse tre anbefalinger til professionelle, der arbejder med ældre stofbrugere:
Vær opmærksom på, at ældre stofbrugere ofte har både sociale og sundhedsmæssige problemer, som har betydning for den ældre stofbrugers trivsel, og som påvirker hinanden gensidigt. Det er derfor vigtigt at have et helhedsorienteret fokus, der adresserer begge forhold.
Ældre stofmisbrugere har ofte kognitive demenslignende symptomer, som gør, at de mister overblik og har vanskeligt ved at huske aftaler. Så når en stofbruger udebliver fra en samtale eller overskrider regler, betyder det ikke nødvendigvis, at det er en aktiv handling, som kan tolkes som et fravalg.
Ældre stofbrugere er ofte ensomme, fordi de har mange brudte relationer bag sig, og fordi de har vanskeligt ved at begå sig socialt på grund af stofmisbruget. Derfor har de brug for, at aktivitets- og mødetilbud tilpasses deres ønsker og behov.

Originalsprog | Dansk |
---|---|
Publikationsdato | 3 okt. 2024 |
Publikationsmedier | Online |
Størrelse | 37 min. |
Status | Udgivet - 3 okt. 2024 |