Abstract
Artiklen undersøger implikationerne af,
at professionsbacheloruddannelserne
inden for sundhedsområdet i 2016
blev pålagt at øge de studerendes
kompetencer til tværsektorielt
samarbejde som resultat af en national, samlet revision. Gennem kritisk
policyanalyse inspireret af Hope Pius
Nudzors tilgang til policy som tekst
og diskurs giver artiklen indblik i de
komplekse dynamikker, der danner baggrund for det policy-praksis-gab, vi ha
identificeret netop i forbindelse med
implementeringen af dette læringsmål.
Analysen viser, at indførelsen af dette
standardiserede læringsmål på tværs
af professionsbacheloruddannelser
inden for sundhedsområdet har skabt
udfordringer i den kliniske uddannelsespraksis. Mens nogle uddannelser relativt
uproblematisk kan ‘oversætte’ policy til
uddannelsespraksis, kæmper andre med
at skabe en meningsfuld og realiserbar
uddannelsespraksis med fokus på tværsektoriel kompetenceudvikling. Policy
producerer således differentieringer i
uddannelsesfeltet, hvor nogle uddannelser og implementeringsaktører positioneres som ‘gode’, mens andre står
tilbage i mindre gunstige positioner.
Artiklen sætter fokus på vigtigheden
af at belyse, hvordan policy resonerer
med og påvirker uddannelsespraksis
på en kompleks og differentieret måde.
Endvidere peger artiklen på behovet for
kritisk at diskutere ‘kompetence-gørelsen’ af overordnede sundhedspolitiske
målsætninger
at professionsbacheloruddannelserne
inden for sundhedsområdet i 2016
blev pålagt at øge de studerendes
kompetencer til tværsektorielt
samarbejde som resultat af en national, samlet revision. Gennem kritisk
policyanalyse inspireret af Hope Pius
Nudzors tilgang til policy som tekst
og diskurs giver artiklen indblik i de
komplekse dynamikker, der danner baggrund for det policy-praksis-gab, vi ha
identificeret netop i forbindelse med
implementeringen af dette læringsmål.
Analysen viser, at indførelsen af dette
standardiserede læringsmål på tværs
af professionsbacheloruddannelser
inden for sundhedsområdet har skabt
udfordringer i den kliniske uddannelsespraksis. Mens nogle uddannelser relativt
uproblematisk kan ‘oversætte’ policy til
uddannelsespraksis, kæmper andre med
at skabe en meningsfuld og realiserbar
uddannelsespraksis med fokus på tværsektoriel kompetenceudvikling. Policy
producerer således differentieringer i
uddannelsesfeltet, hvor nogle uddannelser og implementeringsaktører positioneres som ‘gode’, mens andre står
tilbage i mindre gunstige positioner.
Artiklen sætter fokus på vigtigheden
af at belyse, hvordan policy resonerer
med og påvirker uddannelsespraksis
på en kompleks og differentieret måde.
Endvidere peger artiklen på behovet for
kritisk at diskutere ‘kompetence-gørelsen’ af overordnede sundhedspolitiske
målsætninger
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Tidsskrift for professionsstudier |
Vol/bind | 20 |
Udgave nummer | 38 |
Sider (fra-til) | 38-49 |
Antal sider | 12 |
ISSN | 2446-0273 |
DOI | |
Status | Udgivet - 31 dec. 2024 |
Emneord
- Ledelse, organisationsudvikling og innovation
- Læring, pædagogik og undervisning