Abstract
«Vi falder hele tiden tilbage til det, vi kender» - om at udvikle skole for bæredygtig udvikling.
Nadia Raphael Rathje
Nøgleord: whole school, skoleudvikling, forståelser og handlinger, ideologier og praksis
Introduktion, mål og problemstilling(er)
Dette paper præsenterer fund fra tre interview med tre skoleledere fra tre first movers skoler, der arbejder med uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) i et whole-school- perspektiv. Paperet undersøger udpegede spændinger mellem forståelser og praksisser, mellem ideologi, visioner og faktiske handlinger som vægtige udfordringer, når der skal udvikles UBU-skole i Danmark i 2021. Interviewene er første undersøgelse i mit ph.d. projekt « Uddannelse for bæredygtig udvikling i skolens praksis».
En del danske grundskoler tager i disse år livtag med UBU, uden at dette dog har resulteret i en stærkt struktureret implementering af bæredygtighedsperspektiver i den danske folkeskolepolicy og -praksis. Vi ved ganske lidt om, hvordan disse frontløberskoler forstår UBU, eller hvilke tiltag og handlinger skolerne prioriterer og igangsætter for at møde deres bæredygtighedsfokus.
Ph.d projektet har både et organisations- og skoleudviklingsperspektiv, der sætter fokus på den konkrete praksis og de specifikke tiltag for at udvikle UBU, samt et socio-kulturelt, narrativt perspektiv, der undersøger , hvilke forståelser for uddannelse for bæredygtig udvikling, der kan identificeres, og hvilke kulturelle og sociale barrierer og potentialer deltagerne udpeger.
Teoretiske og metodologiske udgangspunkter
For at belyse de sociale og kulturelle forståelser for UBU inddrages et sociokulturelt transformativt og transgressivt perspektiv (Illeris, 2016; Lotz-Sisitka et al., 2015; Masschelein & Simons, 2015; Mogensen & Schnack, 2010; Wals & Benavot, 2017) Projektet lader sig således inspirere af kritisk utopiske og ideologiske tilgange til skolen og til UBU, og vil gerne bidrage ved at forholde sig kritisk konstruktivt til forholdet mellem disse og de forståelser, handlinger, praksisser og mulighedsrum, som deltagerne i det empiriske materiale peger på. Projektets skoleudviklingsperspektiv vil også med grundlag i sociokulturel praksisteori se på forskellige whole-school-modeller (Mathar, 2013; Mogren et al., 2019; UNESCO, 2017). Desuden vil paperet gerne diskutere hvilke metodiske og teoretiske vinkler, der bedst kan understøtte indsamling og analyse af de kommende empiriske data.
Metode, data og analyseproces
Dette paper tager udgangspunkt i ph.d. projektets forundersøgelse. De empiriske data består af tre semistrukturerede interview, samt enkelte deltagerobservationer på tre grundskoler i Danmark i foråret 2021. Sidenhen vil studiet interviewe flere interessentgrupper på de enkelte skoler i et whole-school- perspektiv samt foretage deltagerobservationer af udpegede UBU-tiltag. Studiet har en deskriptiv og eksplorativ interesse og vil med udgangspunkt i en abduktiv tilgang tilstræbe en stadig vekslen mellem teoriudforskning, empirisk dataindsamling, analyse af data samt drøftelser med såvel praksis som de professionsfaglige miljøer. Formålet er at sikre en teoriinformeret kritisk analyse, der kan give ny viden om uddannelse for bæredygtig udvikling på frontløberskoler med den samtidige ambition, at denne viden kan vise sig relevant for videreudvikling af UBU generelt i den danske folkeskole.
Foreløbige og endelige fund
Projektets første fund handler om store forskelle mellem skoleledernes forståelse af, hvad uddannelse for bæredygtig udvikling er. På den baggrund vil paperet diskutere mulige måder at se på UBU som et kontinuum af indsatsmuligheder. Deltagerne peger desuden på, at der kan være et stort mellemrum mellem forståelser og ideologier versus konkrete tiltag og handlinger, hvilket bidrager til udfordringer med at skabe reelle organisatoriske forandringer. Som en skoleleder udtrykker det: «Vi falder hele tiden tilbage til det, vi kender». Paperet vil således diskutere en tidlig antagelse i projektet, at en af de væsentligste udfordringer for at skabe nye tilgange til skole og uddannelse for bæredygtig udvikling er deltagernes kulturelle forforståelser af, hvad skole er og skal, samt hvad denne antagelse kan betyde for UBU-skoleudvikling.
Referencer
Illeris, K. (2016). Læring i bæredygtighed - et opgør med konkurrencestaten. In J. Holten-Andersen, Richter, M. H., Jensen, A. (Ed.), Livet efter væksten -samfundsvisioner i en omstillingstid. Hovedland.
Lotz-Sisitka, H., Wals, A. E. J., Kronlid, D., & McGarry, D. (2015). Transformative, transgressive social learning: rethinking higher education pedagogy in times of systemic global dysfunction. Current opinion in environmental sustainability, 16, 73-80. https://doi.org/10.1016/j.cosust.2015.07.018
Masschelein, J., & Simons, M. (2015). Education in times of fast learning: the future of the school. Ethics and education, 10(1), 84-95. https://doi.org/10.1080/17449642.2014.998027
Mathar, R. (2013). The concept of the whole school approach-a platform for school development with focus on sustainable development”. https://esd-expert.net/files/ESD-Expert/pdf/Concept-Paper-Mathar.pdf
Mogensen, F., & Schnack, K. (2010). The action competence approach and the 'new' discourses of education for sustainable development, competence and quality criteria. Environmental education research, 16(1), 59-74. https://doi.org/10.1080/13504620903504032
Mogren, A., Gericke, N., & Scherp, H.-Å. (2019). Whole school approaches to education for sustainable development: a model that links to school improvement. Environmental education research, 25(4), 508- 531. https://doi.org/10.1080/13504622.2018.1455074
UNESCO. (2017). Education for Sustainable Development Goals - Learning Objectives Paris, France, : Unesco
Retrieved from https://unesdoc.unesco.org/ark:/48223/pf0000247444/PDF/247444eng.pdf.multi
Wals, A. E. J., & Benavot, A. (2017). Can we meet the sustainability challenges? The role of education and lifelong learning. European journal of education, 52(4), 404-413. https://doi.org/10.1111/ejed.12250
Nadia Raphael Rathje
Nøgleord: whole school, skoleudvikling, forståelser og handlinger, ideologier og praksis
Introduktion, mål og problemstilling(er)
Dette paper præsenterer fund fra tre interview med tre skoleledere fra tre first movers skoler, der arbejder med uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) i et whole-school- perspektiv. Paperet undersøger udpegede spændinger mellem forståelser og praksisser, mellem ideologi, visioner og faktiske handlinger som vægtige udfordringer, når der skal udvikles UBU-skole i Danmark i 2021. Interviewene er første undersøgelse i mit ph.d. projekt « Uddannelse for bæredygtig udvikling i skolens praksis».
En del danske grundskoler tager i disse år livtag med UBU, uden at dette dog har resulteret i en stærkt struktureret implementering af bæredygtighedsperspektiver i den danske folkeskolepolicy og -praksis. Vi ved ganske lidt om, hvordan disse frontløberskoler forstår UBU, eller hvilke tiltag og handlinger skolerne prioriterer og igangsætter for at møde deres bæredygtighedsfokus.
Ph.d projektet har både et organisations- og skoleudviklingsperspektiv, der sætter fokus på den konkrete praksis og de specifikke tiltag for at udvikle UBU, samt et socio-kulturelt, narrativt perspektiv, der undersøger , hvilke forståelser for uddannelse for bæredygtig udvikling, der kan identificeres, og hvilke kulturelle og sociale barrierer og potentialer deltagerne udpeger.
Teoretiske og metodologiske udgangspunkter
For at belyse de sociale og kulturelle forståelser for UBU inddrages et sociokulturelt transformativt og transgressivt perspektiv (Illeris, 2016; Lotz-Sisitka et al., 2015; Masschelein & Simons, 2015; Mogensen & Schnack, 2010; Wals & Benavot, 2017) Projektet lader sig således inspirere af kritisk utopiske og ideologiske tilgange til skolen og til UBU, og vil gerne bidrage ved at forholde sig kritisk konstruktivt til forholdet mellem disse og de forståelser, handlinger, praksisser og mulighedsrum, som deltagerne i det empiriske materiale peger på. Projektets skoleudviklingsperspektiv vil også med grundlag i sociokulturel praksisteori se på forskellige whole-school-modeller (Mathar, 2013; Mogren et al., 2019; UNESCO, 2017). Desuden vil paperet gerne diskutere hvilke metodiske og teoretiske vinkler, der bedst kan understøtte indsamling og analyse af de kommende empiriske data.
Metode, data og analyseproces
Dette paper tager udgangspunkt i ph.d. projektets forundersøgelse. De empiriske data består af tre semistrukturerede interview, samt enkelte deltagerobservationer på tre grundskoler i Danmark i foråret 2021. Sidenhen vil studiet interviewe flere interessentgrupper på de enkelte skoler i et whole-school- perspektiv samt foretage deltagerobservationer af udpegede UBU-tiltag. Studiet har en deskriptiv og eksplorativ interesse og vil med udgangspunkt i en abduktiv tilgang tilstræbe en stadig vekslen mellem teoriudforskning, empirisk dataindsamling, analyse af data samt drøftelser med såvel praksis som de professionsfaglige miljøer. Formålet er at sikre en teoriinformeret kritisk analyse, der kan give ny viden om uddannelse for bæredygtig udvikling på frontløberskoler med den samtidige ambition, at denne viden kan vise sig relevant for videreudvikling af UBU generelt i den danske folkeskole.
Foreløbige og endelige fund
Projektets første fund handler om store forskelle mellem skoleledernes forståelse af, hvad uddannelse for bæredygtig udvikling er. På den baggrund vil paperet diskutere mulige måder at se på UBU som et kontinuum af indsatsmuligheder. Deltagerne peger desuden på, at der kan være et stort mellemrum mellem forståelser og ideologier versus konkrete tiltag og handlinger, hvilket bidrager til udfordringer med at skabe reelle organisatoriske forandringer. Som en skoleleder udtrykker det: «Vi falder hele tiden tilbage til det, vi kender». Paperet vil således diskutere en tidlig antagelse i projektet, at en af de væsentligste udfordringer for at skabe nye tilgange til skole og uddannelse for bæredygtig udvikling er deltagernes kulturelle forforståelser af, hvad skole er og skal, samt hvad denne antagelse kan betyde for UBU-skoleudvikling.
Referencer
Illeris, K. (2016). Læring i bæredygtighed - et opgør med konkurrencestaten. In J. Holten-Andersen, Richter, M. H., Jensen, A. (Ed.), Livet efter væksten -samfundsvisioner i en omstillingstid. Hovedland.
Lotz-Sisitka, H., Wals, A. E. J., Kronlid, D., & McGarry, D. (2015). Transformative, transgressive social learning: rethinking higher education pedagogy in times of systemic global dysfunction. Current opinion in environmental sustainability, 16, 73-80. https://doi.org/10.1016/j.cosust.2015.07.018
Masschelein, J., & Simons, M. (2015). Education in times of fast learning: the future of the school. Ethics and education, 10(1), 84-95. https://doi.org/10.1080/17449642.2014.998027
Mathar, R. (2013). The concept of the whole school approach-a platform for school development with focus on sustainable development”. https://esd-expert.net/files/ESD-Expert/pdf/Concept-Paper-Mathar.pdf
Mogensen, F., & Schnack, K. (2010). The action competence approach and the 'new' discourses of education for sustainable development, competence and quality criteria. Environmental education research, 16(1), 59-74. https://doi.org/10.1080/13504620903504032
Mogren, A., Gericke, N., & Scherp, H.-Å. (2019). Whole school approaches to education for sustainable development: a model that links to school improvement. Environmental education research, 25(4), 508- 531. https://doi.org/10.1080/13504622.2018.1455074
UNESCO. (2017). Education for Sustainable Development Goals - Learning Objectives Paris, France, : Unesco
Retrieved from https://unesdoc.unesco.org/ark:/48223/pf0000247444/PDF/247444eng.pdf.multi
Wals, A. E. J., & Benavot, A. (2017). Can we meet the sustainability challenges? The role of education and lifelong learning. European journal of education, 52(4), 404-413. https://doi.org/10.1111/ejed.12250
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Publikationsdato | 20 okt. 2021 |
Status | Udgivet - 20 okt. 2021 |
Begivenhed | Nordisk Forskningskonference om Uddannelse og Bæredygtighed - Oslo Universitet Varighed: 20 okt. 2021 → 23 okt. 2021 |
Konference
Konference | Nordisk Forskningskonference om Uddannelse og Bæredygtighed |
---|---|
Lokation | Oslo Universitet |
Periode | 20/10/21 → 23/10/21 |