Vidensnotat (3) om Universal Design for Learning: - et litteraturstudie om Universal Design for Learning

Teoretisk bygger UDL på idéen om Universal Design. Overført til uddannelsesområdet er det overordnede princip, at barrierer for deltagelse skal fjernes, så studerende med særlige behov ikke behøver bede om at få taget specifikke hensyn. Læringsforløb skal derimod designes, så alle studerende, uanset forudsætninger, har lige muligheder for at deltage.
Teoretisk bygger UDL desuden på neurovidenskab og ideen om at hjernens affektive netværk, erkendelsesnetværk og strategiske netværk alle skal sættes i spil, hvis effektiv læring skal finde sted. Denne teori kritiseres af en række forskere for ikke at være videnskabeligt funderet, og for at have hypotetisk karakter. Digitale teknologier spiller en vigtig rolle i UDL. Dels i form af teknologier, som strukturerer eller stilladserer undervisningsforløb og giver alternative måder at tilgå undervisning, kommunikation og materialer på. Dels i form af hele, digitalt baserede læringsforløb. Effektiviteten af skærmbaseret læring betvivles imidlertid af undersøgelser, der viser, at læsning på skærme svækker forståelsen og bearbejdning af det læste. Analysen af de inkluderede studiers resultater viser, at der ikke på nuværende tidspunkt kan findes en klar sammenhæng mellem UDL og effekter på de studerendes læring og engagement. Der ser derimod ud til at være en vis positiv sammenhæng mellem UDL og studentertilfredshed. Flere studier viser desuden at undervisere oplever potentialer i at designe curriculum efter UDL-principper. En svaghed i denne
sammenhæng er imidlertid, at den anerkendte model for UDL omfatter en meget bred vifte af guidelines og tjekpoints, som løbende revideres, og at det derfor er vanskeligt at identificere, hvad UDL består i, og hvordan det adskiller sig fra anden undervisningspraksis.