Abstract
Resume
I dette PhD projekt er det undersøgt, hvad læreruddannelsen kan lære af naturfagslærerstuderendes oplevelse af at deltage I honors programmet ‘Copenhagen Honours College’ (CHC).
CHC er beskrevet som et talentprogram med fokus på at løfte naturfagsundervisningen i grundskolen og deltagende lærerstuderende forventes at blive ’faglige fyrtårne’. Programmet er en tilføjelse til den ordinære læreruddannelse og tilføjer en ekstra belastning på 30ECTS til de sidste to år af den fire-årige læreruddannelse.
Oplevelsen af at deltage i CHC programmet er undersøgt ved at bruge en konstruktivistisk Grounded Theory metode, med forskning indenfor transfer af læring som udgangspunkt. Projektet har fulgt deltagere fra de første to årgange af CHC studerende.
Da Grounded Theory er en abduktiv metode, har fokus i projektet været inspireret af data. Studiets fund giver værdifuld viden om, hvordan et program som CHC kan påvirke lærerstuderendes engagement og hvordan valget af CHC spiller sammen med karriereplaner. Studiet antyder dog også, at et program som CHC har begrænset betydning for nyuddannede læreres praksis.
Den første årgang på CHC havde en oplevelse af at blive en del af et engagerende fællesskab med ligesindede, der havde det til fælles, at de ville have mest muligt ud af deres uddannelse. Fællesskabet viste sig at være skrøbeligt og lod til at miste værdi for de studerende som en kombination af flere faktorer, heriblandt kompleksitet i de studerendes liv og oplevelsen af en uklar struktur i CHC. Fundene i denne del af projektet er relevante i arbejdet med studerendes engagement generelt og særligt i læreruddannelsen, da de på den ene side giver eksempler på hvordan engagement kan styrkes gennem fællesskab men også hvordan et sådant fællesskab kan miste værdi, hvis det ikke bliver plejet.
Et andet interessant tema i projektet er de studerendes tanker om fremtiden og hvordan disse tanker kan påvirke deres valg i løbet af læreruddannelsen. Beslutningen om at søge optagelse i CHC blev eksempelvis set som en middel til at udvide mulighederne efter endt uddannelse og kun en af respondenterne så jobbet som lærer som et længerevarende job. Et tilbagevendende tema blandt respondenterne var en forventning om, at lærerprofessionen har begrænsede muligheder for professionel udvikling. Denne del af projektet er relevant i debatten om lærermangel, da den giver et blik for, om, hvordan og hvor længe lærerstuderende ser sig selv som lærere i fremtiden.
Den sidste del af projektet har undersøgt, hvordan fire nye lærere, der havde deltaget i CHC, oplevede overgangen fra at være studerende i CHC til at være lærere. Forventningen om, at de nye lærere skulle agere fyrtårne i naturfag indikerer en forventning om transfer mellem læreruddannelse og lærerprofession. I denne del af projektet oplevede tre af de nye lærere at kunne overføre en fællesfaglig, problembaseret tilgang til naturfagsundervisning de havde med sig fra uddannelsen til professionen. Denne overførsel blev understøttet af, at de havde en faglig profil som lærere uddannet fra en specialiseret naturfagslæreruddannelse (Advanced Science Teacher Education), der gav dem fleksibilitet til at planlægge fællesfaglig undervisning. Transfer mellem uddannelse og profession blev endvidere understøttet af overensstemmelse mellem uddannelse og nyligt indførte krav til fællesfaglige forløb i udskolingen, en oplevelse af at blive støttet i deres tilgang til naturfagsundervisningen af skoleledelsen og af at de kunne trække på et praksisfællesskab etableret under læreruddannelsen. Denne del af projektet præsenterer derudover et eksempel på en lærer, der oplevede at have dårlige vilkår for transfer fra uddannelsen, blandt andet på grund af manglende opbakning fra ledelsen og ved at få undervisning i fag, læreren ikke er har undervisningskompetence i.
Denne del af projektet er relevant for at øge forståelsen for den kompleksitet der er på spil, når naturfagsundervisningen i grundskolen søges påvirket gennem indsatser i læreruddannelsen.
I dette PhD projekt er det undersøgt, hvad læreruddannelsen kan lære af naturfagslærerstuderendes oplevelse af at deltage I honors programmet ‘Copenhagen Honours College’ (CHC).
CHC er beskrevet som et talentprogram med fokus på at løfte naturfagsundervisningen i grundskolen og deltagende lærerstuderende forventes at blive ’faglige fyrtårne’. Programmet er en tilføjelse til den ordinære læreruddannelse og tilføjer en ekstra belastning på 30ECTS til de sidste to år af den fire-årige læreruddannelse.
Oplevelsen af at deltage i CHC programmet er undersøgt ved at bruge en konstruktivistisk Grounded Theory metode, med forskning indenfor transfer af læring som udgangspunkt. Projektet har fulgt deltagere fra de første to årgange af CHC studerende.
Da Grounded Theory er en abduktiv metode, har fokus i projektet været inspireret af data. Studiets fund giver værdifuld viden om, hvordan et program som CHC kan påvirke lærerstuderendes engagement og hvordan valget af CHC spiller sammen med karriereplaner. Studiet antyder dog også, at et program som CHC har begrænset betydning for nyuddannede læreres praksis.
Den første årgang på CHC havde en oplevelse af at blive en del af et engagerende fællesskab med ligesindede, der havde det til fælles, at de ville have mest muligt ud af deres uddannelse. Fællesskabet viste sig at være skrøbeligt og lod til at miste værdi for de studerende som en kombination af flere faktorer, heriblandt kompleksitet i de studerendes liv og oplevelsen af en uklar struktur i CHC. Fundene i denne del af projektet er relevante i arbejdet med studerendes engagement generelt og særligt i læreruddannelsen, da de på den ene side giver eksempler på hvordan engagement kan styrkes gennem fællesskab men også hvordan et sådant fællesskab kan miste værdi, hvis det ikke bliver plejet.
Et andet interessant tema i projektet er de studerendes tanker om fremtiden og hvordan disse tanker kan påvirke deres valg i løbet af læreruddannelsen. Beslutningen om at søge optagelse i CHC blev eksempelvis set som en middel til at udvide mulighederne efter endt uddannelse og kun en af respondenterne så jobbet som lærer som et længerevarende job. Et tilbagevendende tema blandt respondenterne var en forventning om, at lærerprofessionen har begrænsede muligheder for professionel udvikling. Denne del af projektet er relevant i debatten om lærermangel, da den giver et blik for, om, hvordan og hvor længe lærerstuderende ser sig selv som lærere i fremtiden.
Den sidste del af projektet har undersøgt, hvordan fire nye lærere, der havde deltaget i CHC, oplevede overgangen fra at være studerende i CHC til at være lærere. Forventningen om, at de nye lærere skulle agere fyrtårne i naturfag indikerer en forventning om transfer mellem læreruddannelse og lærerprofession. I denne del af projektet oplevede tre af de nye lærere at kunne overføre en fællesfaglig, problembaseret tilgang til naturfagsundervisning de havde med sig fra uddannelsen til professionen. Denne overførsel blev understøttet af, at de havde en faglig profil som lærere uddannet fra en specialiseret naturfagslæreruddannelse (Advanced Science Teacher Education), der gav dem fleksibilitet til at planlægge fællesfaglig undervisning. Transfer mellem uddannelse og profession blev endvidere understøttet af overensstemmelse mellem uddannelse og nyligt indførte krav til fællesfaglige forløb i udskolingen, en oplevelse af at blive støttet i deres tilgang til naturfagsundervisningen af skoleledelsen og af at de kunne trække på et praksisfællesskab etableret under læreruddannelsen. Denne del af projektet præsenterer derudover et eksempel på en lærer, der oplevede at have dårlige vilkår for transfer fra uddannelsen, blandt andet på grund af manglende opbakning fra ledelsen og ved at få undervisning i fag, læreren ikke er har undervisningskompetence i.
Denne del af projektet er relevant for at øge forståelsen for den kompleksitet der er på spil, når naturfagsundervisningen i grundskolen søges påvirket gennem indsatser i læreruddannelsen.
| Originalsprog | Engelsk |
|---|
| Forlag | Københavns Universitet |
|---|---|
| Antal sider | 208 |
| Status | Udgivet - 2023 |
| Udgivet eksternt | Ja |