DR P1 Morgen 05.03.2026 07:05

Description

BøstGodmorgen! Det er blevet torsdag, og valgkampen har nu rundet sin første uge. Og i dag bliver dagen, hvor Socialdemokraterne præsenterer det, der spås at blive en kroniovel i partiets valgkamp, nemlig i et udspil til det, som Mette Frederiksen har kaldt et mere retfærdigt pensionssystem. Det var jo noget, hun varslede allerede i sommeren 2024, dengang Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, svarede, at rørt brik skal flyttes. Det blev den ikke dengang. Det bliver den så nu her halvandet år senere. Ja, men spørgsmålet er, om udspillet fra Socialdemokraterne kan leve op til de forventninger, som den her ventetid og uklarheden har skabt. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er i hvert fald under stort pres fra baglandet, hvor en række socialdemokratiske lokalformænd kræver, at pensionsalderen i Danmark fastfryses. Og også pres fra fagbevægelsen, der vil have en bedre arnepensionen. Ja, så hvad kan vi forvente af det socialdemokratiske glansnummer i dag? Vi spørger vores politiske korrespondent, Kristine Kurtsen, som har fået lov at se en snas af udspillet her i P. P1. Så de næste tre timer altså ganske meget valk kamp. Men vi holder selvfølgelig også øje med situationen i Mellemøsten, hvor Iran her til morgen igen har angrebet Israel, mens tusindvis af danskere stadig er strandet forskellige steder i udlandet på grund af situationen i Mellemøsten. Ja, og så skal vi også lige prøve den nye hjemmebane landsholdstrøje, som DBU i går løftede sløret for. Vi har bedt Mads Walter, er journalist på Euroman, om at anmelde dem. I studiet lige nu og de næste tre timer. Anne Kristine Hermann og Ole Bringe. Og vi begynder med krigen mellem Usa Israel og Iran, for Usa vinder i Iran. Det var et af hovedbudskaberne, da den amerikanske forsvarsminister, Pet Hekat, talte på et pressemøde i går eftermiddags dansk tid. Ja, det er altså forsvarsministeren, som kalder sig selv for krigsminister i Piet Hekse her. Godmorgen Jakob Krogh. Vores Usa korrespondent fortalte Hexe her, hvordan amerikanerne så vil bære sig ad med at tilintetgøre iranerne. Nej, det gjorde han ikke. Rigtig. Ikke i detaljer i hvert fald. Han talte om, at man ville bruge flere og større bomber, at man ville bruge flere fly, at man kunne forvente kraftigere angreb, men præcis hvad man havde tænkt sig at gøre, hvor man havde tænkt sig at slå til hen. Det sagde han heller ikke. Forsvarschefen, som stod ved siden af ham på pressemødet, uddybede det en lille smule og sagde: men altså, i takt med at man får kontrol over luftrummet, så vil man også slå til længere og længere inde i Iran. Man vil bruge andre typer af præcisionsvåben end end end dem man har brugt nu her, og at det hele formålet ligesom var at sikre, at Iran ikke længere ville være i stand til og det, som de kaldte på engelsk: project power outside of i pater. Altså altså at kunne agere militært eller med magt uden for for landets egne grænser. Hexa fortalte jo også om den torpedo, som en amerikansk ubåd har sendt imod et iransk krigsskib, der sank nær ved Sri Lanka. Over 80 besætningsmedlemmer er dræbt. Ja, stille død kalder Piet Hekse det her. Hvem er det, han appellerer til med den her retorik?Jamen generelt, så har Pet Hekse det jo sådan lidt en guerilla banke på brystet retorik. Det har han hele tiden, og det er jo en del af det her billede, som man sådan generelt forsøger at tegne af det amerikanske militær. Hvor billede, som han tegner, det er jo, at det her militær, der før Trump og han kom til, altså under Biden, var blevet for blødsøden, for svagt, med tykke soldater ude af form, som som fokuserede på alt det forkerte, som fokuserede på ligestilling, på kvinders rettigheder, som skulle være rummeligt. Han mente jo, det var blevet en joke. Og nu hvor han er kommet til, hvor Trump er kommet til, jamen så er der igen fokus på det rigtige, at kunne slå ihjel, at kunne smadre fjenden. Svagheden er væk. Det er det billede, han tegner, Det er den måde, han taler på. Og det appellerer jo primært til makkabasen. Til dem, som giver ham ret i, at militæret ligesom resten af samfundet ligesom var blevet fokuseret på alt det forkerte, som gik alt for meget op i ligestilling og ikke i det, som virkelig betød noget. På pressemødet der gentog han også, ligesom præsident Trump har sagt, at flere amerikansk israelske angrebsbølger er på vej. Ja, flere bomber. ON Fighters ankommer i dag. Der har jo været debat Jacob Krogh om, om Trump regeringen egentlig har pligt til at få Kongressen med, når Usa gennemfører de her angreb. Og i nat, der har det amerikanske senat så stemt nej til at begrænse Trumps militære magt i Iran. Repræsentanternes Hus skal stemme i dag. Hvad forventer du af den afstemning?Jamen i Senatet, der faldt afstemningen jo, og det var jo et resultat, der var forventet. Selv en af dem, som ligesom havde fået afstemning stemplet på benene, sagde allerede inden afstemningen, han forventede, at den, at den ville fejle. Så det var totalt forventeligt, og det kommer ikke til at betyde noget som helst. Det var mere en symbolsk afstemning, hvor han gerne ville have, at folk ligesom fik meldt ud, hvor de stod henne. Det var en demokrat, og de fleste demokrater, jamen de er imod den krig, som Trump han har indledt, mens de fleste republikanere de bakker krigen op, og det samme kommer vi til at se i Repræsentanternes Hus. De her symbolske afstemninger i kongressen, det har jo fået komikeren John Stuart til at spørge, hvad man egentlig skal bruge kongressen til. West Combesunnes. House St. Von in the Walpoer. En teistisk thers day The this day Mange da this day lykke de bog this day Wow Al Reddy king. This is from for presario I Sporting gun The United State congrs is like mal Nepals eat. Ja, hvorfor eksisterer Kongressen egentlig, spørger John Stuart her? Altså, ifølge forfatningen skal præsidenten jo egentlig formelt spørge Kongressen, hvis han vil erklære krig mod Iran for eksempel: Hvordan er det lykkedes Trump at undgå det?Vil simpelthen bare ikke at erklære det for en krig, men at kalde det for en militær aktion. Og det er han heller ikke den første præsident der, der gør der, der ligesom går uden om Kongressen på den måde. Men det særlige ved Trump, det er jo, at han i langt højere grad mener også, at han har ret til at gøre, som han vil. At han mener, at at magten bør ligge hos præsidenten. At han langt hen ad vejen ser kongressen som som et forstyrrende element. Man kan jo sige lige præcis i den her situation, men selv hvis han spurgte, jamen så ville han sikkert få lov fordi at at republikanerne jo har magten både i Senatet og i Repræsentanternes Hus, og at de jo meget langt hen ad vejen føjer Trump. Så derfor, der er jo også mange republikanere i Kongressen, som mener, at Trump er i sin gode ret til at gøre som han gør. Så spørgsmålet er egentlig, hvor stor en forskel det ville gøre, hvis han spurgte Kongressen om nu?Og og han har jo indtil videre sagt, der ikke kommer til at være amerikanske tropper på landjorden i Iran. Men det har talskvinden for Det Hvide Hus, Caroline Livet, så på et pressemøde i går sagt: Ja, det vil de ikke regeringen udelukke. Hvilken forskel vil det gøre i opbakning til den her krig, om der er tropper på landjorden eller ej?Først og fremmest, så skal vi jo lige sige, det var jo faktisk ikke det Caroline Leved hun sagde, det var en journalist der, og så sagde hun bare: jeg vil ikke tage nogen muligheder af bordet på Donald Trumps vegne, og det jo det jo det Donald Trump han aldrig gør. Han hader at fjerne muligheder fra bordet, og det er jo det samme Caridin livet sagde. Så det er ikke noget, Trump eller livet eller Det Hvide Hus har bragt på banen det her. Der er ikke noget, der har ændret sig. Der er ikke nogen melding om, at man overvejer at indsætte soldater i Iran. Det var udelukkende en journalist, der spurgte. Men hvis Trump alligevel skulle beslutte sig for at gøre det, så ville det være et markant skifte, og det ville være et meget risikabelt træk. Dels fordi der ville jo være en markant højere risiko for for flere amerikanske dødsfald. Der vil være en risiko for, at det ville kunne udvikle sig til noget, som Usa vil have svært ved at rode sig ud af igen. Og alt det ville betyde, at modstanden mod krigen formentlig meget hurtigt vil kunne vokse sig markant større, end den allerede er i dag. Tak Jakob Krog vores Usakorrespondent for at være med her til morgen. Men det blev kl. 6:15Den radikale leder, Martin Lidegaard, vil gerne være med til at udfordre konventionerne. Det siger han i dag i dagens udgave af Genstart, vores kollega Anne Ingrisch taler om. Alle partilederne er i dag nået til Det Radikale Venstre i i den her række, og hun hun taler blandt andet med Martin Lidegaard om, hvad han og hvad Radikale Venstre vil acceptere ved æde for at komme med i en måske kommende regering. Ret meget, viser det sig. Ja, faktisk så er Martin Lidegaard klar på at melde sig under Socialdemokratiets faner, når partiet vil udfordre Menneskerettighedskonventionen i deres udvisningsreform. Lad os lige høre en bid af det her interview. Martin Lidegaard: Det er jo ikke nogen hemmelighed, at både Socialdemokratiet, men jo også Venstre anser sig selv som strammere her for at bruge det udtryk på udlændingeområdet. Og det er jo også helt klart, at det er et område, de ikke har tænkt sig at gå på kompromis med. At det er helt eksplicit, så er det vel jer, der skal gå på kompromis på det område, hvis I vil være med. Ja, jeg har skælne lidt gennem den gamle udlændingepolitik, som handler om antallet familiesammenføringer. Alt det en meget stor del af den politik er vi enige i i dag. Vi synes, at antallet betyder noget. Vi synes, der skal være styr på Europas grænser, så vi kan skelne mellem flygtninge og illegale migranter og SA videre. Det var også meget gamle tiders udlændingepolitik. Den har rykket sig lidt. Den den har rykket sig. Har rykket sig. Den har rykket sig også hos os. Vi synes stadigvæk, der er noget, der er lidt skørt. For eksempel, hvis du er født, opvokset i Danmark, og du jo så gerne vil tjene op til statsborgerskab, så tjener du ikke op, hvis du uddanner dig. Vi vil jo gerne have folk uddanner sig og integrere sig, så det vi skulle tage med. Men vi, vi er jo godt klar over, at det kommer vi nok ikke igennem med, for der er 80 % af Folketinget, der ikke vil det, og der har vi besluttet os, for vi slår os ikke til blods. Det er ikke noget, som forhindrer os i at deltage i en regering, ligesom der er andre områder, hvor vi ikke vil være i. Men nu kommer jeg til det, spørger til. Ja, mit spørgsmål, nemlig, som jeg gerne vil have svar på det, er nemlig udlændingepolitikken i dag. Jo ikke som den så ud for 10 år siden eller for 20 år siden, men i dag er I klar til at gå på kompromis der. Men den udlændingepolitik, der er i dag, den diskussion, vi har i dag, er jo i vidt omfang remigration. Altså den debat, som Morten Messerschmidt har åbnet, og som jo ikke handler om: hvor mange lukker du med? Hvor mange vil du smide ud? Og der er vi til gengæld der, hvor vi siger helt ærlig: Langt de fleste folk med anden etnisk baggrund i det her land, de uddanner sig, De står op om morgenen, går på arbejde, betaler skat. Vi kan ikke undvære dem, hverken i hjemmeplejen. Jeg så de i et interview med Morten Messerschmidt eller på hospitalet eller andre steder. Og vi vil hverken udskamme folk, bare fordi de er muslimer, eller true dem med at sende dem hjem, hvis de ryger på Su en dag. Som alle andre er vi optaget af at bekæmpe kriminalitet, men lad os lad os lad os gøre det. Men lad os lad os lad os gøre det helt konkret: Martin Lidegaard. Ikke, fordi I vil gerne i regering. I vil gerne have magten og dem, vi gerne vil regeringen med, uanset hvor I kigger hen. De har jo nogle konkrete politiske forslag, blandt andet når det kommer til konventioner. Venstre. De vil gerne trække sig fra den europæiske Statsborgerkonvention. Så det er jo et meget enkelt spørgsmål. Her kan I gå i en regering, der har et erklæret mål om, at de vil melde Danmark ud af statsborgerretskonventionen. Det ser jeg ikke for mig. Altså, jeg synes, konventionerne er ekstremt vigtige, fordi det er jo en del af en international retsorden. Det er en del af vores retsstat, og det er en del af den regelbaserede verdensorden, som i forvejen er stærkt udfordrede udefra. Og heldigvis har jeg også hørt den regering, vi i princippet stadig har, dengang de var sammen, i hvert fald sige, at de synes også, at man skulle holde sig fra kommissionerne. Nu har jeg hørt, Venstre vil ophøre statsborgerskab. Det er vi imod, synes vi er vanvittig dårligt, Dan. Så lad os tage den. Det næste parti er, for Venstre er jo ikke det eneste Socialdemokratiet. De lægger også op til at udfordre konventioner, arbejde for en ny fortolkning af menneskerettighedskonventionen. Også et meget enkelt spørgsmål: Kan I gå med i en regering, der målrettet arbejder på at udfordre Menneskerettighedskonventionen?Jeg synes, der er en meget stor forskel på, om du arbejder på at ændre fortolkningen inden for konventionen, eller du forlader konventionen. Og jeg kan klart bedre forholde mig til, at man arbejder med at fortolke kommissionen inden fra Soto Spee, hvor du ligesom anerkender, der er nogle regler, og dem diskuterer vi. Vi er jo altid fortolket, og så kan man diskutere hvordan og så en. Men principielt set er det ikke så problematisk for os, at man kan arbejde med det, for det har vi altid gjort. Sagde den radikale leder, Martin Lidegaard. Altså her et klip fra dagens genstart. Man kan høre en genstart hele interviewet med Martin Lidegaard i DR lyd. 620 er klokken, og vi bliver ved valgkampen. Lad os lige tage en kort overflyvning over netaviserne her til morgen. Vi kan begynde ved Politiken, der har bedt en ekspert svare på, om han egentlig foretrækker det skoleudspil, Venstre kom med i går, eller Socialdemokratiets skoleudspil. Begge partier er klar på at bruge omkring 5 milliarder årligt mere på skolerne end de omkring halvtreds milliarder kroner, som folkeskolen rundt regnet koster i dag. Men de er så ret uenige om, hvad pengene skal bruges på. Socialdemokratiet har jo spillet ud med det her med et klasseloft i indskolingen på 14 elever, og de kalder deres bud for for lille skole. Venstre vil bruge de fleste penge på at sikre to voksne i flere timer. Troels Lund Poulsen kalder sit bud for tillidsskolen, og eksperten, du omtaler Politiken har talt med det Andreas Ras Christensen, der er forskningschef ved professionshøjskolen Via University College, og han er blevet spurgt, hvis han skal vælge mellem lille skole eller tillidsskole hvad, hvilken vej hælder han så han heller til det sidste, skriver Politiken. Ja, kombinationen af overskuelig klassestørrelse 2 lærere er rigtig god, men hvis jeg skal vælge, så vælger jeg to lærere. Pædagoger i skolen kan en hel masse, blandt andet i forhold til elevernes sociale udvikling. Men hvis fokus skal være på at løfte elevernes faglige udvikling, vil man altid sige, at en del af af den del af uddannede lærere er bedst til at tage at håndtere, siger er han altså til politikken. Det var Politiken Dk. Vi kan også se på Berlingske. Ja, Berlingske Dk. Der kommer en epinionmåling fra Epinion, og også her i DR lidt senere på år. Tiden forvente i hvert fald. Men Berlingske har også fået lavet en måling af analysevirksomheden Veran. Den måling viser overskriften er Morten Messerschmidt stormer frem, Dansk Folkeparti ifølge den måling står nu til ni komma 9,5 %. Et pænt hop fra sidste uge, hvor hvor de stod til syv komma 7,2 % i en lignende måling. Ja, den nye måling er så tæt på en firedobling af partiets seneste valgresultat, og ifølge Berlingske placerer målingen nu Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt helt forrest i den borgerlige familie, hvor kun den statistiske usikkerhed holder dem bag ved henholdsvis Venstre og Liberal Alliance, der står til at få henholdsvis ti komma ni, 10 10 %, har også forholdt målingen for Søren Søndergaard, der er tidligere pressechef i Dansk Folkeparti, og han mener ifølge Berlingske, at det giver tekst i Socialdemokratiet, når de her til morgen åbner avisen og ser den her måling. Et smut forbi Bt til sidst deres live tråd. Her lyder det fra Alternativet Torsten Gejl. Han langer nu ud efter Venstre for ikke at støtte et sprøjteforbud, som de røde partier jo går til valg på. I et opslag på de sociale medier skriver Torsten Gejl helt godnat. Venstre støtter ikke det sprøjteforbud, som de røde grønne partier går til valg på, at de vil lave frivillige aftaler med landbruget. Man dør af grin, skriver han blandt andet og tilføjer, at landbruget er totalt ligeglad med frivillige aftaler, så Venstre ofrer reelt drikkevandet for de kommende generationer. Ja, Bt har også et overblik over ting, som sker i valgkampen i dag. Blandt andet skriver Bt, at Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, præsenterer partiets nye psykiatriudspil, og at formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen, i dag skal gå nogle af sine ti tusind daglige 10000 erhvervsfolk som led i et valgkampskoncept så vidt altså dagens netaviser. Krigen i Iran fortsætter derudad, fortsætter på fuld styrke. Flere lande i Mellemøsten er blevet ramt af angreb i nat. Israel igen udførte angreb nær Libanons hovedstad Beirut. Tre personer er efter sigende blevet dræbt, og det israelske militær, Eilif Dif, meddelte sent i aftes, at de har iværksat endnu en række angreb mod Irans hovedstad Teheran. Og mens angreber rebene bølger frem og tilbage, så advarer Røde Kors nu om, at de ser enorme humanitære konsekvenser af krigen her. Organisationen opfordrer alle parter i regionen til at beskytte civile og give sundhedspersonale og førstehjælpere adgang til at udføre deres arbejde sikkert. Søren Bendixen er med os nu. Altså vores normale Afrikakorrespondent. Nu Søren er du med os fra Golfstaten Oman, der ligger sådan ved Hormusstrædet, sådan lige på den anden side af vandet. I forhold til Iran kan man sige godmorgen, godmorgen. Der er jo meldinger om, at et tankskib ud fra Kuwait kyst er blevet ramt af et eller andet af en eksplosion. I hvert fald. Hvad ved vi om det?Jamen det, vi må forstå, det er, at et tankskib, der lå cirka halvtreds km ud for Kuwait, er blevet ramt. Kaptajnen på det her tankskib. Han har rapporteret, at han hørte en kraftig eksplosion og kunne samtidig se en mindre båd forlade området. Og det, vi så forstår nu, det er, at skibet altså tager vand ind, og der løber olie ud i vandet. Heldigvis kan man sige, at besætningen tilsyneladende i god behold, så det er det, vi får at vide for nuværende. Er der meldinger om hvem der gjorde det?Nej, det er der ikke. Men der er nok ikke så meget tvivl om enten, at det her det meget vel kunne være iranernes forsøg på at skabe kaos i hele den vandvej, der går mellem Iran og så de andre arabiske lande. Det er der nok ikke nogen tvivl om. Der har været forskellige meldinger. Iran har sagt, at de har lukket Strædet, altså Hormos Strædet Usas Præsident Donald Trump har sagt, at han vil sikre tankskibets vej igennem det her vigtige stræde. Hvad er egentlig situationen lige nu? Søren ved Hormos Strædet. Ja, altså, selvom jeg sidder i Oman her lige ved siden af, så er det ikke sådan, jeg kan kigge med mine egne øjne ud i i strædet. Men jeg kan til gengæld se med på nogle af de hjemmesider, der tracker skibstrafikken, og se, at der altså ganske, ganske stille i Hormuzstrædet. Der er naturligvis mulighed for, at skibe har slukket den her sender, der viser hvor de er henne. Det ville jeg i hvert fald gøre, hvis jeg skulle igennem så farligt et farvand, og det er der nok også andre, der har tænkt. Men grundlæggende må man sige, der er meget stille. Iran har i den grad formået at skræmme alverdens rederier fra at sejle igennem Hormostrædet lige på nuværende tidspunkt. Ja, for det er vel det, der er spørgsmålet her, ikk? Altså er der virkelig nogen, der stadigvæk sejler den vej igennem med situationen som den er?Der er tilsyneladende enkelte skibe der sejler igennem, men det er svært at få et et billede af. Men grundlæggende må man sige, at omkring 90 % det tal vi hører af den trafik olietrafik der normalt er den er lukket fuldstændig ned. Selv om Usa altså påstår at strædet er åben, så er frygten nok til at holde skibene væk. Også fordi at det at forsikre et olieskib i så risikabel en situation, det er ekstremt dyrt. Så lige pludselig så er der altså også noget noget meget lavpraktisk økonomi, der gør at at det ikke er særlig attraktivt. Hvad med altså landene? Nu er du i Oman, men vi har jo så også Qatar og Bahrain og vel egentlig også Kuwait og Saudiarabien, altså landene derud til Hormosstrædet. Hvordan påvirker hele situationen her de lande?Man kan sige, det er jo hele deres eksistensgrundlag, der er på spil, fordi Hormostræde, altså der der bliver 20 % af verdens olie og gasproduktion altså transporteret igennem. Så det er klart, når det ikke kan lade sig gøre, ja så er der nogle, der ret hurtigt kommer til at stå med et et meget stort problem, fordi det er altså utrolig mange millioner tønder olie hver eneste dag, der normalt finder sin vej igennem det her lille stræde. Hvem går det hårdest ud over, kan man sige det?At det går jo rigtig hårdt ud over de lande med med en stor olie og gasproduktion, altså for eksempel Qatar Iran Saudiarabien og så selvfølgelig også Iran selv. Hvis man så kigger længere væk, ja hvem går det så hårdt ud over? Hvor skulle den her olie hen? Ja, den skulle rigtig meget til Kina den skulle til Indien, den skulle til Australien. Så det er her, man først vil komme til at mærke det. Og et af de lande, som vil komme til at mærke noget ganske særligt, jamen det Kina fordi det var sådan set kinesiske købmænd, der købte størstedelen af iranernes olie, og det kan de så ikke gøre nu, fordi Irans olieproduktion naturligvis ikke fungere, og det købte de altså til en billigere pris end verdensmarkedsprisen, ligesom de for eksempel gjorde med olie fra Venezuelas. Så det vil altså sige, at kineserne står umiddelbart med sådan det det største problem. Grundlæggende må man jo sige, at oliepriser fastsættes internationalt, så det udligner sig jo på et eller andet tidspunkt, men det i hvert fald her, vi ser, vi ser de største udfordringer. Fortalte Søren Bendixen: tak for det selv tak Drs Afrikakorrespondent, men i den her omgang med fra Golfstaten Oman, der ligger lige der ved Hormostrædetj. Ja, og jeg kan lige tilføje et par nyheder, som er kommet frem her til morgen om situationen i Mellemøsten. For Iran angriber nu kurdiske styrker inde i Irak. Det oplyser statsmediet Pres Vi ifølge Aljazira. Der har jo været tale om i går, at at den amerikanske plan er, at kurdiske styrker skal overtage selve kampene på landjorden mod det iranske regime. Og nu angriber Iran altså så efter sigende kurdiske styrker på den anden side af grænsen til Iran. Irak undskyld. Samtidig har Iran truet med at angribe Israels. Hvad hedder det atomkraftanlæg? Dimona? Hvis? Hvis, Hvis Israel og Usa fortsætter med at angribe Iran?Og hele den her situation omkring kurderne i Iran, det taler vi med analytiker i iranske forhold Mischa San om lidt senere på morgenen, om tyve 20 tid skal vi, dykker vi længere ind i lige præcis det spørgsmål. Det er blevet tid til morgenens første nyhedsoverblik, nu hvor klokken har rundet 630 Mortensen Lauritzen er kommet i studiet. Folk, der trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet og går på Arne Pension, skal have 3000 kroner mere om måneden. Det er et af elementerne i Socialdemokratiets længe ventede pensionsudspil, der bliver fremlagt senere i dag, da Arnepensionen for nedslidte blev vedtaget i 2020. Der regnede man med, at der i løbet af fire år ville være godt 32000 på ordningen, men kun cirka 11000 er på den i dag, og derfor skal Arnepensionen altså gøres mere attraktiv, siger børne og undervisningsminister Mattias Tesfaye. Vi betragter det sådan set som meget vellykket tilbagetrækningsordning, men også en ordning, der har behov for at blive styrket. Både fordi det ikke er alle, der får gavn af den, som bør have gavn af den, men også fordi satsen er for lav omkring 15000, nu vi forsker og hæve den med 3000. Bomberne falder fortsat over flere lande i Mellemøsten, efter at Usa og Israel i lørdags gik i krig med Iran. Og nu udtrykker Røde Kors, der følger situationen tæt, dyb bekymring over den humanitære situation i regionen. Det er især i Iran og Libanon, der har Røde Kors opmærksomhed, siger katastrofechef Peter Rote Schultz. Det er jo en meget kompleks situation, som egentlig udvikler sig næsten en time for time, og vi er jo selvfølgelig rigtig bekymrede for den humanitære situation. Vi hører om stigende dødstal og også øge humanitære behov. Ifølge Røde Kors gør det situationen endnu værre, at der så sent som i to 2024 over en 1000000 blev internt fordrevne i Libanon. Hvis du får hjælp af kunstig intelligens til at formulere for eksempel en mail, ja så arbejder du på samme måde som flere af kandidaterne til folketingsvalget. De har nemlig taget den kunstige intelligens til sig, når de skal formulere opslag på sociale medier eller debatindlæg. En af dem er Tim Bødker, der stiller op for SF i Sydjyllands Storkreds. Jeg gør det primært for at at spare tiden og komme ud og møde vælgerne der hvor de er, så det ikke kun bliver en en Facebook valgkamp eller et læserindlæg valgkamp. Og der er det så nogle gange hurtigere at bruge den kunstige intelligens. Det bliver en flot forårstorsdag med en hel del sol til det meste af landet først på dagen. Måske risiko for lokal tåge eller rimtåge ved Østersøen. Måske havgus mellem syv 12 grader og svag til let vind. Anne Kastine Hermann og Ole Brink. Der er jo masser af politiske programmer her i valgkampen, og nu ser I nærmere på en af dem. Ja, for hvis der er noget, der har stjålet opmærksomheden i den første uge af valgkampen, så er det Tv programmet her. Jeg forventer jo også, vi kommer lidt tættere på hinanden, og og så får vi en strejke, vi ikke plejer at have. Jamen jeg er spændt på det. Altså, jeg startede med at sige nej, fordi at jeg er altid bekymret for politik. Bliv har betragtet som sådan noget reality. Jeg synes vi har rigeligt med show på Folketingtingets fineste talerstol. Men altså, prøv at høre nu er jeg her, og det er jeg, fordi alle de andre de sagde ja. Ja, i går udkom det første af fire afsnit af TV 2 nye program, højskolen, der samler alle de politiske ledere i Danmark på Ryslinge Højskole. Ja, lige midt i den her valgkamp, hvor stort set alle politikerne udkæmper politiske slagsmål i jakke og slips. Mændene gør i hvert fald. Men samtidig med det, så kan seerne altså nu se med, når Alex Wardumslak og Pelle Dragsted dyrker karate og Morten Messerschmidt spiller klaver og Mette Frederiksen laver musikquiz. Og de alle sammen ligesom blødere tøj på. End normalt. Normalt ja, og det har affødt et hav af reaktioner. Blandt andet fra jer to, Alberte Bovi rod, du er potok på Dansk Institut For Internationale Studier og også fra dig Sara Iben Almbjerg Film og medie redaktør på Berlingske. Velkommen til jer begge to. Tak, tak skal du have Alberte Bovi rod. Du kalder programmet et studie i personlighedboet politik. Det er et område, du har forsket i mange år, men du mener ikke, at politikerne for alvor tager paraderne ned, og sådan løsner slipset i det her program. Hvorfor ikke?Ja, altså, eller rettere, det skal vi jo alle sammen, altså for en til at tro. Det er ligesom det, det hele handler om. Nu skal vi se de her politikere på Slap Line. Vi skal se dem bag facaden. Men i det i den øvelse er der også i sig selv en et teaterstykke altså foregår. Der er i sig selv en iscenesættelse af de her politikere, fordi de hver især så forsøger at vise noget autentisk og noget mere jordnært. Men det er bare altid, som al politisk kommunikation jo er, altså en mediering, en overvejelse, en udvælgelse. Og de her politikere er måske endnu mere opmærksomme på den her situation, hvordan de gerne vil fremstå, end de er, når de møder deres vælgere på et torv eller på et hjørne af vejene. Hvordan? Hvordan ser du det, når du ser fremhævet?Men vi skal ikke ret langt ind i programmet, før vi allerede blevet in introduceret både til Mona Juuls skepsis, vi er blevet intruduceret til Troels Lund Poulsen Sovebamse Inger Støjbergs, hvad hedder det hun og så videre og så ve og s videre. Vi ser meget, meget hurtigt en altså noget, noget meget privat og noget meget personligt for de her politikere. Og det er, mener jeg, en del af en videre tendens, man både ser i dansk politik, men som man i den grad også ser, altså i øvrige politik rundt omkring i verden, nemlig det, at de her enkelte personer, de begynder at fylde mere og mere. Det begynder at handle om, hvem de her personer er, eller rettere sagt, hvem de påstår at være. Og hele deres politiske program tager ligesom udgangspunkt i den her person af den her karakter, som de får skabt, som foregiver at være meget, meget privat. Men det er som som som sagt som enhver anden politisk kommunikation, altså en overvejelse, hvor det gælder om for de her politikere og fremstå så autentisk som muligt, men samtidig hvor de selvfølgelig er opmærksomme på og lægge vægt på de karaktertræk, som de mener skulle være særligt appellerende over for vælgerne, og så måske gemme andre lidt mere væk. Sara Iben Almbjerg: Du har anmeldt programmet her med dine tv briller på, og du positiv. Du giver faktisk serien fire ud af seks stjerner og skriver: Tag det fra en, der normalt aldrig går oplyst ud af en politisk fjernsynsdebat. Da jeg slukkede for højskolen, overvejede jeg helt alvorligt at stemme på en anden kandidat eller i hvert fald at læse mere op på vedkommende. Hvis ikke det er en slags succesparameter for et nyt politisk fjernsynsprogram, så ved jeg ikke, hvad er. Hvad er det du så i det her format, som fik dig til at genoverveje, hvor dit kryds skal sættes ved folketingsvalget?Nå, men jeg tror, en af de danskere er formentlig ikke den eneste, som er gået en lille smule kold i de faste formater. Altså, jeg er meget træt af de her partilederrunder, hvor de står på rede og række og skal svare på de samme spørgsmål, og hvor konflikten ligesom er det bærende. Altså, jeg synes nogle gange politiske journalister, min gode kollegaer, forveksler konflikt med substans. Altså, jo mere konflikter, jo hårdere man kan gå til det, jo mere rigtigt er det på en eller anden måde eller mere alvorligt. Og det er jeg bare uenig i. Altså, jeg vil egentlig gerne bare have noget politisk oplysning, som er relativt underholdende, ikke forstået som sjov og ballade, men bare sådan, at jeg bliver taget lidt i hånden, og at vi kan diskutere nogle temaer, som er vigtige for vores samfund. Og det, som jeg egentlig hæftede mig ved ved højskolen, var faktisk ikke så meget de her personlige ting, som bliver fremhævet meget, når man ser, hvad folk har, læser, eller hvad der bliver skrevet om det rundt omkring. Det var egentlig mere, at de fik lov til at tale ud. Altså, der var nogle samtaler, hvor man fik lov til at høre politikerne sige hele sætninger, og hvor de endda også kunne sidde og diskutere nogle ting på en måde, hvor man kunne mærke enighederne. Altså, for eksempel er der fire politikere. De var jo valgt ud i nogle små grupper, som skal diskutere, om forskellen på land og by er blevet for stor, og det er alle sådan set enige i. Og så kan samtalen jo starte der, og det synes jeg jo er meget mere interessant end en stor partilederrunde, hvor de skal stå og sige ja nej til spørgsmålet om, hvorvidt der er kommet for stor. Du afstemte, Du skriver også i din anmeldelse, at du er glad for at få lidt mere tid med politikerne, for eksempel at lære, at Lars Boje Mathiesen er vokset op i en misbrugsfamilie. Jeg kunne lige så godt have endt, som vi ser det. Desværre nogen gør I i i samfundet. Jeg er en succes, og jeg er nået til et sted, hvor jeg ved, jeg er berettiget til også at at være elsket af nogen. Ja, det her, det er jo så det den mere alvorlige personlige side. Men vi lærer jo også i programmet, at Pelle Dragsted fra Enhedslisten og Alex Wanumslah fra Liberal Alliance har en karateklub sammen. Hvorfor betyder det noget, når du skal sætte dit kryds, hvad deres personlige baggrund eller interesser er? Det ændrer jo ikke ved den politik, de står for. Når jeg siger, at jeg har overvejet at sætte mit kryds et andet sted, så er det faktisk på grund af nogle af de politiske samtaler. Det var ikke, fordi der var nogle, der dyrkede karate, fordi det synes jeg faktisk heldigvis, at der er rigtig meget af i højskolen. Altså, der er rigtig meget politisk snak. Der er rigtig meget substans i forhold til de her sådan mere. Hvad skal vi kalde det private indblik? Fordi jeg er sådan set enig i, at det hele jo er iscenesat og dermed også ret styret, så synes jeg egentlig bare, det er ret vidunderligt, at vi kan have en masse partiledere, der er uenige om om mange ting, og som alligevel kan være i stue sammen og vise respekt for hinanden. Altså, jeg synes jo, hvis vi ser, hvordan sociale medier påvirker, hvordan vi i øvrigt debatterer, så går det kun en vej. Og jeg synes, det er en virkelig god lære, at det ikke er sådan, vi taler sammen, at vi også tale med dem, der er uenige med os. Og hvis man ser for eksempel på den amerikanske politiske debat i øjeblikket, hvor grim og polariseret den er, så synes jeg virkelig, vi skal være stolte af sådan et program som det her, og at den de folkevalgte vi har, der insisterer på, at samtalen er vigtig. Bare lige inden vi hopper over til Alberte igen, Sara. Jeg er nødt til at høre dig, for jeg så også en første afsnit i går, eller i hvert fald det meste af første afsnit. Vil du ikke prøve at forklare mig, hvorfor det ikke var kedeligt?Fordi det synes du. IJa. Altså jeg er med på, at det altså hvis man sidder og forventer det er paradise hotel, hvor folk har sex under lagnerne og sådan noget, så bliver man selvfølgelig meget ked af det og og få lyst til at gå i seng. Ikke altså så meget, så meget sker der jo heller ikke. Men jeg synes egentlig det var en, det ved jeg ikke. Altså, jeg synes egentlig, at det var, jeg var i godt selskab og mange af de her politikere. Jeg er ikke sådan overdrevet politisk interesserede sig. Jeg har ikke set dem så ofte i alle mulige formater. Jeg synes for eksempel det klip, I lige spillede med Lars Beymethiesen, er utrolig gribende. Altså tænk at føle som voksen mand, at man skal arbejde sig frem til at godt må ville blive elsket og være så stolt af sin familie og føle det er det bedste, man har fået bygget op, fordi man ikke selv har haft det med hjemmefra. Altså sådan nogle menneskelige historie synes jeg jo er interessant, og så behøver jeg egentlig ikke have så meget mere action. Alberte Bove Rod: Hvad gør det ved det politiske indhold, at politikerne bliver samlet i det her format i stedet for den klassiske valgdebat?Jamen jeg synes, det er så interessant at høre på Sara Maries observationer, fordi det egentlig på mange måder harmonerer ret godt med mine sådan mere teoretiske forskningsmæssige blik på det her. Altså, det er nogle af de samme overvejelser, som jeg ville gøre mig, nemlig at det her altså på den ene side først og fremmest. Og lad os altså hæfte os særligt ved det, fordi det kan der måske være en tendens til at overse, som Saramarie også er inde på det her, at at politik kommer ud på på en måde og bliver nærværende på en måde, som politik ellers ikke er, og dermed måske har et potentiale til faktisk at blive i ordets egentlige forstand mere demokratiseret, så det ikke længere altså kræver alle mulige forudsætninger eller en virkelig høj koncentrationsevne, eller hvad det nu ellers kunne være, for at gide at sætte sig ind i politik, for at gide forholde sig til, om formueskatten skal være på x eller y, og om kontanthjælpsloftet skal være x eller y og så videre og så vere så videre. Mange af de her ekstremt ekstremt komplicerede nuancer, der kan være i politik, og også det som som som også bliver understreget, at der ikke er det her konfliktelement, at det her det faktisk handler om at se de de de menneskelige muligheder, der er på kryds og tværs af de her enkelte partiledere. Det er jo sådan ud fra et demokratisk synspunkt virkelig, virkelig fantastisk. Risikoen vil selvfølgelig være, at det kammer over i en sådan grad, at de komplicerede ting, som er en del af politik, og som skal være en del af politik, fordi politik også er komplicerede. Det bliver udladt fra stort set alle debatter, altså at det forsvinder fra den måde, vi taler om politik på, sådan at det bliver oversimplificeret og og og vi dermed glemmer en hel masse nuancer. Og så kan man jo, så får vi ligesom ikke den der sådan inddragede og oplyste fælles samtale. Så får vi en lidt mere banal samtale sammen, og så har man måske ikke de der store demokratiske positive effekter alligevel. Så der der er ikke et konflikt element, men der går også noget af kompleksiteten, noget af nuancerne, noget andet noget som flere har hæftet sig ved. Det er jo også, at der er jo ikke nogen, der faktatjekker den samtale, politikerne har. Der er ikke en vært. Der er ikke en Ole Brink, der står og holder politikerne i ørerne og siger: det her, det har du jo ikke ret i. Det er ikke rigtigt. For eksempel skriver Ekstra Bladet i dag, at Inger Støjberg undervejs i en episode taler om den episode på motorvejen, hvor hun med egne ord var ved at blive kørt af vejen med overlæg af nogle andre bilister. Altså som en en form for angreb på hende. Det er noget, som som bagefter har vist sig ikke at være tilfældet. Altså, det havde ikke noget med hende at gøre. Det var hasaderet kørsel, men det var sådan set ikke rettet mod hende. Personligt er det farligt at at der heller ikke bliver sådan journalistisk set holdt holdt øje med hvad der bliver sagt undervejs, tror du?Det må i hvert fald. Jeg gætter jeg på har været en overvejelse, man har gjort sig bag om optagelserne, og jeg kan også forestille mig, at der må der må familiehave været grænser på, hvad for for for hvad de her partiledere ville kunne have sagt, og så stadigvæk forvente, at det, at det røg over skærmen. Men det er selvfølgelig en af de nuance, altså sådan altså det er nuancer, som man kan overse, og der er også andre eksempler i løbet af af programmet, og vil måske også komme det i løbet af de næste uger, fordi det vil være politikernes interesse at fremstille deres politiske synspunkt fra et særligt udgangspunkt og netop undvige de der altså medierede sådan forbehold, der kan komme fra en journalist eller eventuelt fra deres modpart. Så det her det her med, at vi lader politik optræde fortrinsvis i i, i munden på de her partiledere, og det ikke er noget der, som bliver iscenesat tydeligt, i hvert fald for for seeren af en journalist. Det medvirker også umiddelbart til, at de her politikere, de kan få nogle nogle frie ramme nogen ognogle friere rammer til at sige, hvad de vil og på den måde de vil, og på den måde udlade nogle ting og fremhæve andre. Sejer Iben Almbjerg din din kollega ovre på Dagbladet Information Lone Nikolajsen. Hun kalder programmet for det mest tandløse og tryghedsskabende format i nyere dansk tv historie, og skriver at det føjer sig til allerede velkendte valgkamps metoder, som er af den harmløse skole, for eksempel børnehave besøg og at posere med dyr. Er der også for dig en eller anden grænse for hvor hyggeligt og personligt politik må blive. Der: Der er helt klart en risiko ved den der gemytlighed, men jeg synes bare, vi har så meget af det andet. Altså hvis man gerne vil have det der og rovdyrs interview med politikere, så kan man jo åbne for snart at alle formater og finde det. Så jeg, jeg synes, jeg har fået rigeligt med politikere, der skal konfronteres, og ja, hvor det sådan er meget sådan pågående, og jeg er egentlig glad for, der kommer noget andet. Og man kan sige: alting behøver jo ikke være noget for os alle sammen, men for os, der måske er lidt trætte af at se folk, der ikke får lov til at tale færdig, der synes jeg faktisk højskolen er et fint alternativ. Tak til jer begge to for at være med her til. Selv tak, selv tak. Altså Alberte Boi rod post på Dansk Institut For Internationale Studier og Sara Iben Almbjerg film og medieredaktør på Berlingske. Klokken er blevet fjorten minutter i syv. Den nationale sundhedsprofil er landet her til morgen. Altså, det er jo den her kæmpemæssige landsdækkende undersøgelse af vores alle sammens sundhed. Om hvad vi spiser, hvor meget vi ryger og ikkeryger og mistrivsel og overvægt og hovedpine og stress og allergi og så videre. Og så videre. Peter Corto Gatling går. Godmorgen godmorgen godmorgen. DR sundhedskorrespondent: Du har haft en time til at læse dig lidt ind på på den den her undersøgelse, der er kommet her til morgen klokken ja, kl. 6, ikke eller deromkring. Det kommer engang. Vi jeg hvert 4 år de største overskrifter, Peter, Hvad er det vigtigste her?Hvis vi skal. Det er jo en kold morgen, selvom det er forår. Og lad os starte med det positive. Skal vi ikke det? Lidt færre rygere, et lille fald i antallet af danskere, der drikker over 10 genstande om ugen. Til sammenligning så kan man sige fra 2010, hvor vi havde den første undersøgelse. Der var det 24 %. I dag er det 14 %. Men det er så over Hvad skal vi sige 16 år ikke? Også Hvis du ser på svær overvægt, har man diskuteret meget. Der er en stang nation i svær overvægt. Det er de tre gode. Hvis vi tager de negative, så kan man sige den mentale trivsel. Den er under pres. Andelen af danskere, der spiser usundt, stiger. Der er markant social ulighed. Altså de rige lever meget længere end de fattige. Sådan lidt kort sagt: Der er flere, der slås med søvnproblemer. Det er 16 % nu her. Og så er unge kvinder fortsat markant. De har en markant dårligere trivsel end resten af befolkningen. Unge kvinder, unge kvinder. Så så Anne, der har Anne Illman, der har lavet undersøgelsen her. Hun konkluderer, at det går ned ad bakke på de fleste indikatorer. Mere end 300000 er med i undersøgelsen. 300000. Ja, der er 300000. Godt og vel. Der er blevet spurgt cirka hunrede 35000, der er svaret. Okay, over 16 år, Hvad hvad? Du følger jo det her tæt Peter. Har fulgt det i mange år. Hvad overrasker dig mest? Hvad stikker ud, synes du det gør?At?Noget, jeg ikke nævnte lige før, der trækker i den skæve retning, det er, at næsten 13 af danskerne over 16 år har en høj score på stressskalaen. Og det bryder jeg mig mildest talt ikke om. Fordi sundhed kan ikke måles på en badevægt. Det, der afgør vores sundhed. Det, der afgør, om vi har overskud til at gøre noget ved kost, rygning, alkohol og motion. Det der påvirker vores livskvalitet, som 93 % af os synes er vigtigere end livslængde, det er, hvordan vi har det mentalt. Så det der med at danskerne bliver mere og mere pressede og maste, det går så også ud over den fysiske sundhed. Det er ikke særlig godt, det er vi nød. Nødt til at have en snak om herhjemme. Er det en dansk udvikling, eller hvis vi kigger lidt ud i verden, ved vi så om? Altså er det det samme i Sverige og i Tyskland og lande vi normalt sammenligner, og vi ser det også andre. Men, men. Lige præcis på det her stressområde, der er de, der kender jeg ikke sådan sammenlignelige på den måde. På samme måde. Så sig den gamle dage, kan du kan godt huske i gamle dage, da de de hollandske eller de de norske vrøvl det er tidligt på morgenen, de skotske og de engelske minearbejdere. De havde sådan en kanariefugl med minen, ikke. Og hvis den faldt ned af pinden, så fordi der manglede ilt. Det her, det er en kanariefugl, der forsøger at fortælle os et eller andet, vi har jo diskuteret. Stress i nogle år efterhånden? Ja, er der er der, er der Nu er vi midt i en valgkamp også Peter er der. Er der ting i det politiske? Er der ting på vej, som gør, at vi er ved at tage hånd om problemet?Nej, det tror jeg mildest talt ikke, der er. Altså, du kan jo også, hvis du vasker tavlen fuldstændig ren. Sundhed er danskernes nye religion, hvis man skal karikere det lidt, når vi spørger her ideer op til valget: Hvad interesserer jer mest? Så får vi at vide, at det er sundhed. Så kan man selvfølgelig diskutere, hvad er det for en form for sundhed, ikke? Men sundhed er virkelig noget, der fylder hos os danskere. Alle fire slags sundhed. Altså fysisk sundhed, kost, rygning, alkohol og motion. Også mentalt, følelsesmæssig og spirituel sundhed. Alle fire former for sundhed fylder noget, hvis nu du vasker tavlen fuldstændig ren. Du kan huske Uffe Ellemann han. Ville han ikke bare gerne? Ville han virkelig? Ville udenrigsstoffet ikke? Du kan huske Svend Auken han ikke bare ville han virkelig vilde miljøhalløj. Prøv lige og nævne en politiker, der er på valg nu her, der vil forebyggelsen i Danmark. Var det et retorisk spørgsmål eller hvad? Nej, det er ikke det. Det var et helt ærligt. Det er virkelig svært, ikke? Vi kan mærke på en, der er den store sundet er det ikke Mærkeligt i betragtning er, at det er danskernes nye religion. Jeg tror partierne vil sige, at alle partierne vil sige det. Et virkelig vigtigt for os, men du kan ikke pege på en, der virkelig råber højt på det her område. Altså, du kan sige i 1986, der lukker man eternitfabrikken i Aalborg, ikke? Det gør man jo, fordi der er 200, der dør af pest relaterede sygdomme, 200 dør. Vi lukker hele butikken tilbage i 86, fordi 200 dør. Der dør 16000 af rygning om året. Det er 80 gange så mange. Hvorfor fylder det ikke? Altså når når vi to er når vores børn og børnebørn. De vil sige, når når når de bliver gamle nok til det, så vil de sige: Hvad lavede I i 26? Var I faldet i søvn, I lå psykiatrien stak håbløst bagud for resten af sundhedsvæsenet, og I havde et stof frit tilgængeligt og tog livet af hver tredje dansker. Og det er det, der går igen i de her tal. Peter Qvortrup Geisling, Tak. Tak for udlægningen. Selv tak. Der vil helt sikkert blive lagt mere ud i løbet af dagen, efterhånden som du og alle mulige andre får dykket længere ned i stoffet. Peter Kort Gejsling altså Drs sundhedskorrespondent. Klokken er ni minutter i syv. CIA er lige nu i gang med at bevæbne kurdiske styrker, som skal hjælpe med at foretage et regimeskifte i Iran. Det skriver CNN på baggrund af adskillige kilder, som ifølge mediet har indsigt i de amerikanske planer. CNN skriver desuden, at der er igangværende diskussioner med iranske oppositionsgrupper og kurdiske ledere i Irak om militær støtte til gengæld for hjælp til et regimeskifte. Miche San, analytiker ved Ske forhold, ser du det her som en sandsynlig udvikling?Jamen det sker jo lige nu, og det er ved at ske så er lige så usandsynligt som lyder, fordi vi kun er i krigens 6 døgn, jamen så er det jo gået op for de amerikanske hvad skal vi sige statsoverhoved, at at de kan ikke den her krig gå i stå, hvis det kun sker fra luften, hvis de ønsker det der hedder en reel regime change, en ændring af det iranske præstestyre for noget andet. Det er lidt uvist hvad planen stadig er og være målet stadig er med den her krig, men hvis det er det, der er målet, og hvis målet er at bekæmpe revolutionsgardister, jamen så skal det også ske for jorden, og der er de nået frem til, at de måske hellere for de to. Netop to samtaler, der har, har der været det sidste døgn. Det er et amerikanerne, der har diskuteret om, hvorvidt de skal indsætte amerikanske landtropper i Iran, hvilket er et meget kontroversielt emne, som Trump ikke har udelukket to, jamen så er det den næstbedste det er. Skal vi give våben?Til kurderne i området, så de kan kæmpe vores kamp for jorden. Det er også kontrovers, skal jeg hilse og sige. Ja, og ifølge mediet Aljazira, så har Iran her til morgen angrebet kurdiske grupper inde i Irak. Hvilken interesse har kurdiske oppositionsgrupper i Iran, men også omkring Iran i at sætte livet på spil for at nedkæmpe revolutionsgarden?Jamen der er en meget, meget historisk sammenhæng her, fordi at Iran og Irak deler jo grænse, og på den grænse både på den ene side og den anden side af grænsen, så har der jo bare i ja i mange, mange 100 år boede en del kurder, og de kurdere der er på den iranske grænse, de er også meget. De følte sig både meget stærkt som kurder, men de føler sig også meget stærkt som iraner. Så nationalismen er også en stor ting blandt kurderne. Men det der er det er, at Iran består af rigtig mange etniske grupper. Det er blandt også kurderne, men og oftest har nationalismen været meget, meget stærk. Men særligt under Den Islamiske Republik er de her minoriteter blevet undertrykt en hel del. Kurderne er en af de minoriteter, der er blevet undertrykt meget, særligt af revolutionsgarden. Så for eksempel når der er under protester de seneste års protester, at vi har set af revolutionsgarden og sikkerhedsstyrkerne skyder med gummikugler på demonstranterne i Tehran, jamen så kan vi se, at de skyder med ægte ammunition mod demonstranterne i i de kurdiske områder, Så den forskelsbehandling har der har været, så der er også et enormt stor hvad skal man sige, behov for at at slå tilbage for mange kurder. Estimater vurderer, at Revolutionsgarden har omkring 200 halvtreds 1000 mand udover de omkring 300 halvtreds 1000 soldater, der er i det de konventionelle iranske hær. De kurdiske styrker kan man nok ikke nede, eller de kan jo nok ikke nedkæmpe dem militært. Så hvad er det kurderne konkret kan gøre?Jamen det er et supergodt spørgsmål. Den kurdiske minoritet i Iran er ikke så store igen, og der er jo ikke alle sammen, der kan gribe til våben. Men der er også meget våben i den region generelt, og de irakiske kurder, det vil sige på den anden side af grænsen i Iran, der bor der nogle forskellige kurdere, som har tilhørt forskellige politiske grupperinger, og de seneste døgn er de ligesom gået sammen. Så der er også et sammenhold mellem kurderne, mellem Iran og Irak de seneste døgn, og det tror jeg bare Usa forsøger at selvfølgelig udnytte til deres egen fordel. Men du har ret i det er jo slet ikke nok. Det er ikke et kæmpe hvad skal vi sige, Det betyder ikke det helt store, så jeg synes også det er forvirrende hvad hvad det skal gøre, fordi det virker som om det er et kortsigtet plan, som på længere sigt kan skade den nationalisme, der er i Iran. Og grunden til jeg nævner det, det er: man kan faktisk bruge nationalismen i den her sammenhæng, hvis man gerne vil have befolkningen skal involvere sig i konflikten. Men hvis når man går ind og ligesom laver en sekterisk model, hvor man giver våben til den ene gruppe mod de andre, så kan man jo gå ind, og så kan man se, at det er ikke rigtig fungerede tidligere, hverken i Syrien eller i Irak eller andre områder, hvor man har brugt den sekteriske model til at væbne befolkningen. Så at give en gruppe våben og sige i skal nedkæmpe regimet, det er det er super risikofyldt. Det vil jeg bestemt mene, især fordi der ikke er et et decideret formål med krigen endnu, der har været. Der har været ytret mange forskellige mål å, så det er meget forvirrende, tror jeg for mange at se på. Tak for at være med her til morgen. Micha Zan selv tak. Altså analytiker af iranske forhold. Klokken er blevet tre 657, inden vi skal til en radioavis. Så kan vi lige nå at kaste et hurtigt blik på, hvad der sker rundt omkring i valgkampen. Ja, vil du lægge ud?Ja, fordi at statsminister Mette Frederiksen. Hun har her til morgen givet et opsigtsvækkende interview til vores kolleger ovre på tv. TV 2 handler om det udspil til pension, som Socialdemokraterne kommer med senere i dag, og som jo er blevet annonceret i over halvandet år. Det forlyder nu altså i det her interview, som Tv TV 2 med statsministeren, at man vil blandt andet sætte et loft på, hvor gammel man skal være for at få en arnepension lige nu. Der følger den alder, altså aldersgrænsen. Den følger folkepensionsalderen, men den skal altså låses fast, siger Mette Frederiksen. Den må ikke overstige seksogtres år, 66. Hun siger til Tv Tos citat: på et tidspunkt lever vi endnu længere som danskere, og så vil arnepensionen i virkeligheden miste noget af sin værdi, fordi den almindelige folkepensionsalder stiger. Det kommer vi så til ude i årene og lægge et maksloft ind. Det er altså ja, en stor nyhed her til morgen. Det er jo også en sag, vi kigger nærmere på efter Radioavisen, blandt andet med vores politiske korrespondent. Ja, eller så er der sådan bredt set fokus, synes jeg, temmelig meget på Venstre. Her til morgen. Venstre vil åbne statskassen og investere massivt i mere velfærd, skriver Berlingske for eksempel på forsiden. Trues Lund Poulsen altså Venstres formand. Statsministerkandidat siger, at Venstre er klar til at bruge flere milliarder kroner på investeringer i den offentlige sektor. En aftale med Fv Svm regeringens tyve fem 2035 vil sætte mere velfærd over Liberal Alliances plan om tilbagebetalingsgaranti til skatteborgerne, når der er overskud i statskassen, og øger dermed sprækkerne i fundamentet under et blåt alternativ til Socialdemokratiet, skriver Berlingske. Venstres formand kommer altså med den her melding nu, at ja, markante investeringer, flere markante investeringer i den offentlige sektor, investeringer der overstiger det demokratisk det demografiske træk. Altså det her med, at vi bliver ældre og ældre, så så vi skal ikke bare følge med. Der skal bruges endnu flere, endnu flere penge og. Endnu flere penge og endnu flere penge end Svm regeringens 2035 plan sådan set lagde op til også. Ja, og det er jo interessant, fordi det så bringer det, giver nogle sprækker. Eller en kan i hvert fald også til Liberal Alliance og den bil. Og den blå familie. Finansordfører i Liberal Alliance Ole Birk Olesen er i Berlingske i dag citeret for at sige sige: hvis hvis slap finanspolitik giver god velfærd, så havde Svm skaffet os fantastisk velfærd. I stedet har vi fået Danmarksrekord i bureaukrater og et offentligt system, som er sandet til. Så Liberal Alliance vil i en retning. Venstre vil åbenbart i en anden retning. De skal mødes, hvis der skal en blå regering til. Det er det, der er fokus på i Berlingske i dag. På den anden side af Radioavisen taler vi med Kristine Kurtsen om det udspil, Socialdemokraterne i dag kommer med til en ny pension. Nu er klokken kl. 7Socialdemokratiet præsenterer i dag sit længe ventede pensionsudspil. Det har været længe ventet, fordi statsminister Mette Frederiksen for halvandet år siden sagde, at Socialdemokratiet vil ændre den nuværende automatiske stigning i folkepensionsalderen. Siden da har partiet ikke været mere konkret, end at systemet skal være mere socialt retfærdigt. Vi ved, at de vil foreslå ændringer i den såkaldte arnepension til nedslidte, blandt andet ved at give arnepensionisterne flere penge, siger børne og undervisningsminister Mathias Tesfaye. Vi er rigtig glade for Arnepensionen. Tusindvis af danskere er på Arnepension, men vi mener blandt andet, at der er behov for at hæve det beløb, man får udbetalt med 3000 kroner om måneden. Og ifølge vores politiske korrespondent, Christine Cordsen, så har Socialdemokratiet mere i ærmet. Og så vil man også lave om på det her princip om, at når folkepensionsalderen stiger, så stiger alderen også for, hvornår man kan komme på arnepension. Der bliver en overgangsordning, men det ender med, at alderen for arnepension bliver fastfrosset på 66 år. Og når det gælder folkepensionsalderen, så stiger den nu med den aftale, der ligger med et år hver 5 år. Det vil man sætte ned til efter vi vores oplysninger til 1 1/2 år ad gangen. Og i forhold til arnepensionen, hvad er det man vil opnå ved at at gøre den periode man kan være på den længere og og også hæve ydelsen?Altså, der har jo ikke været så mange, der har søgt pension, som man egentlig havde forventet. Og når man vil fortsætte stigningen godt nok med en lavere et lavere interval på folkepension, så mener Socialdemokratiet også, at der er behov for så at sikre, at der er en ordning, som folk, der har været mange år på arbejdsmarkedet og er nedslidte, kan bruge, så de kan komme tidligere på pension. Men det koster jo mange milliarder at forbedre de her pensionsvilkår. Hvem skal egentlig betale for det?Det ved vi simpelthen ikke. Der henviser Socialdemokratiet til det pressemøde, som de holder senere i dag. Lød det fra Christine Cordsen. I dag udkommer en kæmpemæssig landsdækkende undersøgelse om vores sundhed. Flere end hundrede 135000 over seksten 16 og har svaret på, hvordan de egentlig går og har det. Det handler om sundhed på mange måder med alt fra vægt og rygning til stress og ondt i hovedet. Og så godmorgen til dig, Peter Qvortrup resling vores sundhedskorrespondent. Den her nationale sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen blev offentliggjort for en times tid siden. Hvad mener du at sådan de væsentligste konklusioner. Anne Ildmann Christensen: Det er den forsker, der har lavet den her undersøgelse fra staten Institut for Folkesundhed. Hun konkluderer overordnet set, at det går ned ad bakke på de fleste indikatorer. For eksempel noget som mental trivsel. Den er under pres. Andelen af danskere, der spiser usundt, stiger. Der er markant social ulighed. Hvis jeg skal tage nogle af de positive ting, så kan man sige, det ser ud som om antallet af danskere, der er svært overvægtige, er stanget. Det ser også ud som om der er lidt færre rygere og lidt færre danskere, der har lyst til at drikke mere end 10 genstande og. Så altså en del punkter. Hvad vil du sige? Sådan overrasker dig mest blandt dem?Gør at næsten 13 Morten Næsten 13 af alle danskere over 16 år har en høj score på stressfaktoren. Og hvis du tager. Hvis du slås med stress, så er det en tristhed, og man ikke kan forklare koncentrations og hukommelsesproblemer og fysisk træthed. Søvnløshed. Så handler dit liv ikke om at leve, så handler det om at overleve, og så har du ikke overskud til at gøre noget ved kost, rygning, alkohol, motion. Lyder det fra Peter Qvortrup Geisling. Politikerne i det amerikanske senat vendte i nat tommelfingeren nedad til et forslag, der skulle begrænse Usas muligheder for at fortsætte krigen mod Iran. Forslaget var stillet af et demokratisk medlem af Senatet, hvor Donald Trumps republikanske parti har flertal, og selv om resultatet ikke er så overraskende, så var der en grund til, at det kom op, fortæller vores Usakorrespondent Jakob Krogh. Det var mere en symbolsk afstemning, hvor han gerne ville have, at folk ligesom fik meldt ud, hvor de stod henne. Det var en demokrat, og de fleste demokrater, jamen de er imod den krig, som Trump han har indledt, mens de fleste republikanere, de bakker krigen op, og det samme kommer vi til at se i Repræsentanternes Hus. Selv om Donald Trump er gået i krig uden Kongressens godkendelse, ja så har han fortsat stor magt, siger Jakob Krogh. Men selv hvis han spurgte, jamen så ville han sikkert få lov, fordi at Republikanerne jo har magten både i Senatet og i Repræsentanternes Hus, og de jo meget langt hen ad vejen føjer Trump. Herhjemme har vi udsigt til en ganske flot forårstorsdag med en hel del sol til det meste af landet først på dagen. Måske risiko for lokal tåge eller rimtåge, og ved Østersøen, der er, er der måske også havgus en stor del af dagen. Temperaturerne kommer til at ligge mellem syv 12 grader, og så blæser der en svag til let vind, der kommer fra syd og sydøst. Valgkampen havde været i gang i en uges tid. Der er blevet diskuteret formueskat og folkeskole og fra i dag. Jeg tror godt, vi kan sige velkommen til pensionsemnet, ja som en del af krondelen. MobilenDen her debat, vi har op mod folketingsvalget, Socialdemokratiet præsenterer i dag deres pensionsudspil. Vi har smugkigget på en del af det. Vi har også taget hul på det i den her udsendelse lidt tidligere. Men, men, lyt med lige om lidt, vil jeg sige. Ja, valgkampen er godt i gang i Københavns Nordvestkvarter. Der hænger for eksempel en gul valg plakat med teksten stemme racisterne ud af Folketinget plakaten. Den er fra en af Enhedslistens lokalforeninger. Men hvem er de der racister i Folketinget egentlig? Og det spørger vi Enhedslisten om om små 10 minutter. Velkommen til endnu en omgang P1 morgen i studiet i dag. Anne Kristine Herman og Ole Brink. I har selvfølgelig folketingsvalgkampen højt prioriteret sådan en dag som i dag, men samtidig så er der jo også hele situationen i Mellemøsten. Ja, Charlotte Holmager. Hun har boet i Bahrain i tolv 12 med sin familie, bor i et område, der hedder Hamal, og lige præcis det område er blevet udpeget som et muligt angrebsmål af Iran. Derfor er Charlotte og familien nu rejst til Saudiarabien. Vi taler med hende om situationen lidt senere den her time. Men lad os begynde. Lad os bare begynde. Lad os begynde for en uges tid siden. Samtidig bliver det også i de kommende fire år, at et nyt Folketing skal tage stilling til danskernes fremtidige pensionsalder. Kan den bare blive ved med at stige i det uendelige uden den tilstrækkelige hensyntagen til jer, der ikke kan mere? Det mener jeg ikke, og det mener vi ikke, og det bliver et af de første udspil, som Socialdemokratiet fremlægger i valgkampen. Ja, og det bliver så i dag, at Socialdemokratiet præsenterer deres bud på et pensionsudspil. Christine Cordsen Drs politiske analytiker. Godmorgen, velkommen, godmorgen. Hele udspillet bliver præsenteret senere i dag, ikke? Du har fået lov til at smugkigge på en del af det. Fået lov at fået lov det? Måske. Det lykkes dig at kigge og bladre lidt i en i en del af det. Hvad går det ud på, det du har set?Det, vi ved, og som Socialdemokratiet selv har været ude med som optakt til pressemødet i dag, det er dels, at man vil forbedre arnepensionen. Det vil man gøre ved at sætte ydelsen op med 3000 kroner om måneden. Der har været meget kritik af, at ydelsen var for lav, og at det er noget af det, der har gjort, at hvis man overhovedet kunne blive godkendt til det, der hedder seniorpension, så søgte man derover i stedet for. Så så vil Socialdemokratiet også sikre, at flere kan komme på arnepension, og at man stopper med på sigt og lade alderen for hvornår man kan få andre pension stige, samtidig med at alderen for folkepension stiger. Nu er det sådan. Ja, fordi det sådan, sådan er det nu ikke. I dag er det sådan, at man kan højst få arnepension i tre år, og det vil sige, at når pensionsalderen bliver 70 og i 2040, så vil det jo så være som syvogtresårige, man kan man. Undskyld, der er lidt morgenstemme her. Ja, man kan gå på arnepension, og det har også været kritiseret meget. Det vil man lave om, sådan så man kan få flere år på arnepension. Der bliver sådan en overgangsordning, men det skal så ende med, at alderen for, hvornår man kan få arnepension, bliver fastfrosset på 66 år, og så vil det jo i og med at pensionsalderen stiger, så vil det jo så være mange flere år, man kan være på tidligere. Aktion med det system, der vil perioden man kan være på andre version vil vokse. Ja, og man og man vil ikke blive ved med at hæve alderen for, hvornår man kan få tidlig pension. Så ifølge vores oplysninger i i DR, så vil man også ændre på den nuværende mekanisme for stigning i folkepensionsalderen. Lige nu er det sådan, at den stiger med et år hvert 5 år, når vi lever længere. Det vil man efter vores oplysninger sætte ned til 12 år, så så det går langsommere, men men altså fortsætte med en stigning i folkepensionsalder. Jeg har lige tilbage til Arnepensionen. Den hedder jo Arnepensionen, fordi Arne Juul pensionerede bryggeriarbejder. At det var ham, der ligesom var poster Boy, var jeg lige ved at sige. Må man sige det? Det må man godt, jeg har. Det må man godt. Det har det har vi i hvert fald sagt mange gange. 2019, Der var det ham, der var den, han lagde navn til. Det Arne Jul. Vi har talt med ham om, hvad han godt kunne tænke sig at høre fra Socialdemokratiet i dag, når det gælder pension. Og han synes i hvert fald, det er fint at sætte et et, siger han. Han synes, han synes, man burde sætte et loft for stigningen i pensionsalderen. Jamen det synes jeg da er glimrende. Idé så at man måske kunne stoppe det vanvittige ved, at den pensionsalderen, den skal stige hele tiden. Jeg skal jeg synes, den skal stoppe nu her var de er 70, og så skal arnepension. Den skal måske laves om, sådan at man den dag man er 65, er man så ret til fem år. Det andet pension stadigvæk med de samme kriterier. Du skal arbejde 44 43 42 år, så synes jeg, det er en værdig pension, ikke?Altså, han er jo inde på noget af det samme Christine Corts, men alligevel ikke helt vel? Hej. Han får det ikke helt, som han ønsker sig. Og jeg tror, det kan blive en af udfordringerne for Socialdemokratiet, at der er opbygget nogle forventninger i store dele af partiets bagland. Det har vi kunnet se, når vi har ringet rundt til til baglandet og nok også hos vælgerne om, at man ville stoppe stigningen i pensionsalderen ved 70 år. Og det er altså ikke det, der kommer til at ske. De lægger op til en langsommere stigning, men fortsat en stigning i pensionsalderen. Og i virkeligheden synes jeg, man kan se det her system, som Socialdemokratiet lægger op til, som som en en en differentieret pensionsalder i virkeligheden, når det sådan er fuldt gennemført. Hvis det bliver det, så vil der være rigtig mange, som har været mange år på arbejdsmarkedet, som vil kunne gå tidligere på pension, og så vil der være en en en højere pensionsalder for dem der ikke har været så mange år på arbejdsmarkedet og ikke har haft jobs, hvor man bliver så nedslidt så. Så måske nogle skuffede fforventninger i Socialdemokraternes eget bagland, hvor man, hvor vi i går kunne bringe historien om, at mange parti lokalformænd gerne ville have fastfrosset den generelle folkepensionsalder eller måske endda have den sat ned. Måske også lidt skuffelse hos Arne, vi lige hørte, som godt ville have den her grænse for arnepensionen på 65 år. Nu bliver det så 66 år i går. I orientering talte vi med Fagforbundet 3f, hvor formand Henning Overgaard sagde: de vil gerne have en fastfrosset arnegrænse på fireogtres 64. Så skaber det jo dels noget enorm utryghed hos vores medlemmer, og det har det allerede gjort i dag. Og det er også derfor, at det er så afgørende for os, at vi får presset på for at få skabt en en mere tidssvarende ret til at trække sig tidligt tilbage. Det er jo ikke nødvendigvis betyde, at man skal stoppe med at arbejde. Det der med man har muligheden for det, det giver noget tryghed, og når pensionsalderen den den stiger, og vi kan se allerede i dag, at vores medlemmer, der er det faktisk kun 14 af vores medlemmer, der holder til den pensionsalder, vi kender i dag. Og når man så hæver pensionsalderen, så er man jo nødt til at holde niveauet til og kan trække sig tilbage på en fair måde, og det synes vi vil være fair, at man så udvider det til, at man stadig har den ret som 64 årig også. Ja, 64 år her, det er så to år tidligere end det Socialdemokraterne nu spiller ud med. Kan det blive et problem Kristine Kurtsen for Socialdemokraterne?Jeg tror, når man, når man kigger sådan generelt på det, så vil fagbevægelsen være meget tilfreds med med det her udspil Det det er min fornemmelse, og det gælder i virkeligheden lidt bredere i fagbevægelsen, end det måske har været indtil nu. Fordi lige nu er det groft sagt en ordning, som mest er målrettet til 3F, og som mest er en ordning for mænd. Med det her vil man også forsøge at brede det ud, så pædagoger og sygeplejersker, for eksempel nogle typiske kvindefag, i højere grad får får adgang til til den tidlige pension i i erkendelse af, at det ikke kun er sådan almindelig fysisk nedslidning, som som kan gøre, at man ikke kan holde helt til en højere pensionsalder, men også andre former altså mere sådan mental nedslidning. Christine Cordsen tak for det. Hvornår er det Socialdemokraterne fremlægger?Vi har ikke fået et helt præcist tidspunkt, men sådan først på eftermiddagen. Okay, Christine Cordsen Drs politiske analytiker Tak. Fjorten minutter over syv. Ja, og lad os tage ud i i valgkampsdanmark, fordi Stem racisterne ud af Folketinget. Det er et slogan, der pryder en gul valgplakat, som blandt andet er spottet ude i Nordvestkvarteret i København. Den er underskrevet Enhedslisten i København Nordvest. Og en af de plakater, dem står du lige nu ved siden af. Emma Øsen Deinbeck, Du er vores kollega her på P1 Morgen. Ja, jeg er hoppet af cyklen her langs Vibevej i Nordvest. Jeg står faktisk lige i en god sandwich mellem to af plakaterne og mellem Al Huda skolen og Imam Ali Moskeen. Og det er her, de placerede, de er. Ja, de er jo lige så store som alle andre, men de er gule. Og så står der med store sorte bogstaver og stemperacisterne ud af Folketinget, og jeg har været helt tæt på. Der står altså ikke noget med småt om hvem hvem den er rettet mod, men der står Enhedslisten Nordvest. Ja, de lokale. Du har stoppet nogle vælgere på gaden. Lad os lige høre fra Montara almorat. Det synes jeg og hej til dig også. Det synes jeg faktisk ikke. Jeg synes det her, det er en meget taktisk måde som Enhedslisten de prøver på, at Jeg ved ikke helt, hvad de prøver på, men jeg tænker, at den er rettet mod, at hun eller de har rettet den mod en som Morten Messerschmidt for eksempel, og at de bliver sat op foran en moske her. Det er jo, det er jo en meget Det er en måde at prøve, at vi så må få nogen. Måske det er det, jeg tror nogen med en anden baggrund til at til at stemme eller til ikke at stemme på nogle såkaldte partier, ikke. Ja, men hvad siger de vælgere, som, som du har talt med her til morgen om de her plakater? Synes de, de er okay?I overkanten altså Montara her, som siger, at den er strategisk placeret og okay altså peger selv på, at den nok er rettet mod Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. Men han sagde også til mig, at han synes, den er lige over stregen, for den henvender sig jo lige nu til alle, og det synes han ikke var fair. Så snakkede jeg også med en Nikolaj Bjørklund Nielson, som er treogtyve år og 23, og han syntes den var alt for aggressiv og ville slet ikke sætte ord på, hvem den kunne henvende sig til. Det var som om det ikke engang kunne komme ud af hans mundo. Så alt for aggressiv og en anden, der spekulerer i det, måske er Morten Messerschmidt, der omtales her som racisterne i Folketinget. Tak Emma for at gøre os klogere på det. Det er også så lidt, og så kan vi jo sende bolden videre til dig. Peder Hvelplund velkommen til. Tak skal I have og godmorgen!Ja, godmorgen godmorgen, altså folketingsmedlem for Enhedslisten. Hvem er de her racister i Folketinget, som I vil have ud?Ja, nu skal jeg jo først sige, at nu har vi jo udbredt lokaldemokrati i også i Enhedslisten, og og derfor, så er det her jo en en plakat, som en lokalafdeling har valgt at sætte op. Men jeg tror da altså, når man ser debatten, kan jeg sådan set kan jo godt forstå budskabet om, at når vi har et folketingsvalg, så skal vi i hvert fald ikke have racister til at sidde i Folketinget. Og jeg vil ikke. Altså, jeg ved jo ikke specifikt, hvem det er, de tænker på, når de siger, at der ikke skal sidde racister i Folketinget. Men er du enig i, at der er racister i Folketinget?Ej, men altså, hvis vi sådan set skal tage den helt semantiske, hvad hedder det? Vurdering af plakaten, så siger de jo også bare, at der ikke skal stemmes nogen ind. Nej, de siger stemme. Ej, de siger jo stemme racisterne ud. Da Folketinget: Jamen, lige nu har vi jo et folketingsvalg, hvor der i princippet ikke sidder nogen i Folketinget, så hvis de ikke skal stemmes ind, så skal de vel stemmes ud. Men det er jo sådan mere en semantisk diskussion. Jeg ved ikke, hvem det specifikt er, de tænker på, men altså, jeg tror da, når man ser på den debat, der har været, også i den her valgkamp, hvor Dansk Folkeparti har været ude og sige, at at at der er muslimer, der skal rejse ud aflandet alene fordi de er muslimer. Altså når de siger, at nettotilstrømningen skal skal falde af af muslimer, så er det jo klart, at så er det jo et ekstremt diskriminerende budskab, altså at sige, at der er folk, der er alene på grund af deres tro. Skal forskelsbehandles og diskriminerende. Diskriminerende, siger du, men bare lige for at forstå, altså er der, eller er der ikke racister i Folketinget? Eller det Folketing, der altså sad indtil i torsdags. Ja, altså, der er ikke nogen, jeg vil sætte prædikate racister på, okay i forhold til til til dem, der sidder i Folketinget. Og jeg synes i det hele taget heller ikke, jeg er ikke så optaget af det med at diskutere, hvad vi skal kalde hinanden. Jeg er sådan set mere interesseret i at diskutere den politiske substans. Og det, der er min pointe, er, at med de budskaber, der blandt andet er kommet i den her valgkamp om, at der er folk, der skal særbehandles alene på grund af deres tro, og også Dansk Folkepartis hjemrejseudspil, som jo siger, at det skal være så tæt på som umuligt at leve en islamisk tilværelse i Danmark, så må vi jo bare konstatere, at vi ikke bare i sprogbrug, men i den politiske substans har bevæget os et sted hen, hvor man må sige, at det er ekstremt diskriminerende. Men jeg skal bare lige forstå: Altså, hvis der ikke, som du siger, er racister i Folketinget, og I så skriver på en valgplakat, eller jeres lokalafdeling gør stemme racisterne ud af Folketinget, kunne I så ikke lige så godt skrive stemme rumvæsenerne ud af Folketinget? Det er vel temmelig meningsløst. Altså, nu ved jeg jo ikke specifikt hvem. Hvad hedder det, man har tænkt på i Nordvest i forhold i i forhold til man har lavet den her plakat. Men jeg kan jo godt forstå, at den retorik, der kommer fra Dansk Folkeparti, når man taler om helt specifik diskrimination på en befolkningsgruppe, alene på grund af deres tro, at det vækker en vis bekymring, især i i et område som som Nordvest. Og det det vel den bekymring, man forsøger at adressere og sige, at at vi selvfølgelig skal slå ring om de borgere, som føler sig diskrimineret alene med baggrund i deres tro. Altså, det er jo også den syriske flygtninge, der i dag arbejder som som SOSU på et plejecenter, som som bliver ramt af den her retorik. Peder Welblund: Vores kollega Emma, har som sagt talt med flere borgere ude i Nordvest her til morgen. Lad os lige prøve at høre Nikolaj Nielson, hvad han synes om den her plakat, de har sat op. Nikolaj Bjørklund Nielsen: Du er 23 år og er studerende. Når du går forbi her, stemme racisterne ud af Folketinget fra Enhedslisten, hvad tænker du så om den? Er det en okay måde at føre valgkamp på?Jeg synes måske det er lidt aggressivt, måske lidt hvad kan man sige, lidt lidt for aggressivt i min smag, men ja, det er lidt agressivt. Synes du den rammer rigtigt, eller bliver den for hård?Jeg synes måske den bliver lidt for hård, også lidt upassende. På nogle punkter er. Og når du læser den, hvem tænker du så, at den handler om i Folketinget?Jeg tænker måske et lidt mere, ja, hvad kan man sige venstrefløjspolitikere. Jeg tænker sådan noget som DF eller lignende. Det er i hvert fald min tanke. Er der nogle navne, der sådan popper i hovedet?Jeg har ikke lige lyst til at gøre Kirsten. Nej, det er helt okay. Det er helt okay. Tak fordi jeg lige måtte stoppe dig på arbejde Nikolaj. Ja, Peter Velin. Han har heller ikke lyst til at sætte navne på, hvem det kunne være, de her plakater sigter mod. Når du hører sådan en reaktion her, kan du så stå inde for den her plakat?Jamen det kan jeg sagtens. Altså fordi jeg har heller ikke nogen intention om, at der skal sidde nogle racister i Folketinget. Og derfor, når vi har et folketingsvalg, så er budskabet om, at den holdning har man, når vi skal slå ring om de borgere, som føler sig udsat for diskrimination. Men det er klart. Jeg er jo heller ikke så optaget af at diskutere selve ordet racist eller ikke racist. Jeg er mere optaget af at kunne diskutere den politiske substans i nogle af de udspil, der kommer fra, ja, fra for eksempel fra Dansk Folkeparti. Men er er Dansk Folkeparti racister, når du nu bliver ved med at fremhæve forslag, de fremsætter?Nej, jeg vil ikke kalde Dansk Folkeparti racistisk, men, men det er klart, der er synspunkter, som de fremfører her i valgkampen, som er ekstremt diskriminerende, og det er sådan set det jeg hellere vil diskutere, end om vi skal kalde hinanden for racister eller assisterer. Men hvorfor skriver I det så, Peder på jeres valgplakater?Nå jo, men det jo. Jeg tror, det er jo selve budskabet om, at man ikke ønsker et folketing, hvor der sidder racister, fordi der helt åbenlyst er dele af befolknings. Der er befolkningsgrupper, som fylder en meget klar diskrimination om at rette, altså folk, der bliver diskrimineret, alene fordi de har en bestemt tro. Og det er vel et forsøg på at prøve at slå ring om dem og sige, at de skal ikke være, de skal ikke være. Hvad hedder det bekymrede? Vi er nogen, der også forsøger at beskytte deres rettigheder, og jeg tænker, det er det, der er budskabet. Så kan man jo altid diskutere, hvor præcis det budskab det det rammer hos forskellige befolkningsgrupper. Men men jeg tror da, det er det, der er hensigten. Men bare lige igen for at forstå. Altså indtil i torsdags, da der var et siddende Folketing. Der var der ikke nogen racister i Folketinget. Altså ikke mig bekendt. Altså, jeg kan ikke, jeg er ikke. Jeg kan ikke huske hvad folk har fået af dommere, om der er nogen der er dømt for racistisk udsagn. Men men for mig at se kan der jo også være en forskel på at sige om folk udtrykte nogle racistiske holdninger og så decideret sige at folk er racister. Og jeg ville heller ikke i. Er det så ikke på tide at rydde lidt op i de her plakater? I brugte dem også i 2019, 20 22. Altså få ryddet ud i plakater, hvor der står, at racisterne skal stemmes ud af Folketinget, når der nu ikke er nogen racister. Jo, altså med plakater kan man jo altid diskutere, hvor præcist et budskab rammer. Men altså selve budskabet om, at der er behov for at signalere, at vi er nogen, der slår ring om de borgere, som føler sig diskrimineret, er jeg sådan set fuldstændig enig i, at det budskab er der behov for at få kommunikeret om. Kommunikationen så er præcis, om der er nogen, der tager afstand fra den, og andre der føler sig dækket ind af den. Det er jo lidt sådan en valgkamp er, men du tager ikke afstand fra den. Nej, altså et budskab om, at der ikke skal sidde racister i vores valgte parlament, og at vi skal slå ring om de borgere, som føler sig diskrimineret. Det budskab kan jeg sagtens stå inde for. Tak fordi du var med her til morgen. Ped og vel blad selv tak. Altså folketingsmedlem for Enhedslisten. Klokken er blevet 724. Folketingsvalg i Danmark primærvalg i Usa i de her dage Et primærvalg. Det er jo sådan set bare, at det er et internt partivalg, der ikke betyder sådan det helt store i den store sammenhæng. Og så alligevel, for der er jo midtvejsvalg i Usa til november, og derfor var der mange, der holdt særligt øje med primærvalget i Texas i tirsdags. Ja, her stod valget hos den demokratiske fløj mellem James Talerico og så Jasmin Crocket, mens duellen ovre hos republikanerne var mellem magarepublikaneren Ken Paxton og så den mere traditionelle republikaner, ham der hedder John Cornyn. Mads Dalgaard Madsen: Godmorgen Godmorgen Tidligere indenrigspolitisk rådgiver for den danske ambassade i Washington. I dag rådgiver for virksomheden Terma. Primærvalg altså interne valg, hvor partierne vælger deres kandidat, der skal stille op til midtvejsvalget i november måned. Og her er så fire navne, som ingen af os, de færreste af os kender dem på det her tidspunkt. Du gør, Jeg mener også almindelige. Yes, Mads. Hvorfor er de interessante?Jamen altså, de er interessante i særdeleshed på den republikanske side, men også på den demokratiske side. Hvis vi starter med den republikanske, så er det et dilemma for hele det republikanske parti, som der befinder sig i Texas. Grunden til det er så interessant i Texas, det er det John Corin etablerede senator, som der har siddet siden to. 2004 er en af de tre joner. Altså de tre mest magtfulde republikanske republikanere i Senatet hedder alle sammen John, og han er en af dem. Han er ansigtet på det etablerede Republikanske Parti han bliver udfordret af Kin Packton en rigtig Magga Darling, som der virkelig kommer oppe fra græsrødderne, og som går all in på Trump går all in på stop the steal, alle de her ting, og han udfordrer John Corny den her etablerede institution i amerikansk republikansk politik politik og har faktisk rigtig meget held med det. Og han kommer fra makafløjen Donald Trump er virkelig sat i et stort dilemma i Texas, fordi skal han backe Conen op, som med al sandsynlighed vil vinde i november, eller skal han bakke Packston op, som har utrolig mange skandaler bag sig, og der er rigtig mange der siger vil faktisk få svært ved at vinde valget til november, men til gengæld kommer fra makkafløj. Valgte han så Donald R?Ingen af delene. Han har holdt sig helt ude af det her primærvalg, hvilket vi vil sige, det er det dyreste primærvalg i amerikansk historie nu, fordi republikanerne simpelthen står og skyder på hinanden frem for at skyde på demokraterne. Og de skal bare lige sige det her, det er Texas. Det er altså Maga højborg, og det er den dæmokratiske våde drøm og gøre Texas blå til november, og det er lige nu ser det ud til, at Republikanerne rene faktisk er ved at kollapse ind omkring sig selv og rent faktisk give Demokraterne den her mulighed. Så der var den her benhårde kamp mellem to republikanere, og præsidenten, der ellers gerne vil mene noget om det meste, valgte ikke at mene noget lige præcis om, hvilken af de to, det skulle være. Nu har republikanerne i Texas så stemt og valgt. Ingen af delene, fordi det er sådan i primærvalg, at hvis der ingen af kandidaterne, der får halvtreds procent af stemmerne, jamen så går de omvalg. Så den her pine for republikanerne. Den fortsætter helt ind til 26. maj, nu hvor de skal i et omvalg, og der så så så har vi lige 2 1/2 måned mere, hvor republikanerne står og slår om sig selv på hinanden, og Donald Trump står i det her dilemma: Skal han stemme på den kandidat, der kommer til at vinde til november og beholde Texas rød, eller skal han stemme på den, som hans egen Magafløj elsker og dermed risikere Texas? Et kæmpe dilemma for præsidenten så?Så er det Demokraterne, der var det James Talarico er det sådan og jus min crocketaarico talthe Rico, okay Tothe Rico vandt han. Det lød sådan her fra ham, da han, da han gik på scenen efter og have vundet. To ni to night, the people of our State gave this contre a it to beta hope and a little bit hop i the dangerusthangs. Hvad betyder det egentlig det sidste der lidt håb er en farlig ting. Ja, det er godt. Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål. Altså fordi man kan sige, Demokraterne har haft det her plakat på og være det parti, der bare håber, og så har de faktisk været ret dårlige til at vinde. Altså. Så det kan godt være liv better, håbe I så Dangers. Det kan godt være, han siger: nu skal vi måske i virkeligheden til at prøve at se, om vi kan vinde det her valg, og det er faktisk også det, der er sket her. Demokraterne givet hinanden det bedste kort på hånden, for den samme problematik gør gjorde sig gældende på den demokratiske side, hvor Jasmin Crocket venstrefløjsdaling meget progressiv, lidt børni Sanders agtige type var lige ved at vinde på grund af græsrødderne godt kan lide den. Men i sidste ende, så lykkedes det Talarico mere moderat og stemme op, og han er nu en rising star i partiet, og derfor har Demokraterne sat sig bedst op til at gå op imod hvem n Republikanerne ender med at vælge, hvis de vælger Paksten, altså makkerfiguren. Så står vi altså med et kæmpe drama til midtvejsvalget i november, hvor vi faktisk kan se, at november bliver blå. Demokraterne har i hvert fald sat deres givet hinanden. De Texas bliver ja, undskyld, Texsas bliver blå, ja. Givet hinanden de Texas undskyld Texsas bliver på, som vel ville være helt. Helt vildt. Altså, det ville være fuldstændig vildt, fordi hvis Texas bliver blå, jamen så står vi der, hvor vi siger okay, Men så er folkestemningen så meget imod Republikanerne. Så meget imod Trump, at Senatet simpelthen kan gå til Demokraterne. Så vi har alle sammen snakket om, at huset og det det kammer, der nok går til Demokraterne. Men hvis Senatet også gør det, så har Donald Trump mistet hele Kongressen, og så er han virkelig begrænset i sin magt. Må jeg lige spørge til en ting, der er kommet frem her til morgen: Mads Dalgaard. Apropos modstand i forhold til Trump. Fordi nu nævnte du, at de tre mest magtfulde mænd i det republikanske parti hedder John John. Det er jo også ordet for en sexkunde på engelsk. Og apropos det, så er det jo her til morgen kommet frem, at en ellers ja, ja, hold lige fast tog lige mon. Her til morgen er det kommet frem, at den komité i Kongressen, som faktisk er styret af republikanerne, når det gælder hele Estensagen, ja, den har indkaldt Pambondy US Turney General til at vidne, fordi man mener, at at Justitsministeriet faktisk er i gang med et kæmpe cover up. Hvor stort?Hvor stort er det?Kæmpe, kæmpe stort at Republikanerne, der var en lille udbrydergruppe i den her komité. Den her gruppe, som der hedder House Freedom Corke, som har det med at gå op imod partiet i sig selv, har simpelthen stemt for det gjorde de i går, og og hvad hedder det? Kalde justitsministeren ind til afhøring? Det er en kæmpe kæmpe sag, og det er noget, som Donald Trump slet ikke er interesseret i, fordi Pambondijhun sidder med magten over de her Epsinefiler. Det er i virkeligheden hende, der kan bestemme, hvem det er, der skal, hvad det er for nogle filer, der skal ud, og hvad for nogle, der ikke skal ud. Så det er det er en stor, stor historie, som vi skal følge med i, fordi at det jo også holder Estin sagen ind i nyhedsstrømmen. Noget som Donald Trump for alt i verden gerne vil undgå. Mads Dalgaard Madsen: Tak for analysen af både det ene var tak for det. Tidligere idrætspolitisk rådgiver for den danske ambassade i Washington, i dag rådgiver for virksomheden Therma. Klokken har rundet 730. Det er tid til endnu et nyhedsoverblik med Mortensen Lauritzen. Socialdemokratiet præsenterer i dag sit længe ventede pensionsudspil. Det kommer halvandet år efter, at statsminister Mette Frederiksen sagde, at partiet vil ændre den nuværende automatiske stigning i folkepensionsalderen. Siden da har partiet ikke været mere konkret, end at systemet skal være mere socialt retfærdigt. Og noget af det, de vil præsentere i dag, er blandt andet en forbedring af den såkaldte arnepension for nedslidte. Det siger børne og undervisningsminister Mathias Tesfaye. Vi er rigtig glade for Arnepensionen. Tusindvis af danskere er på Arnepension, men vi mener blandt andet, at der er behov for at hæve det beløb, man får udbetalt med 3000 kroner om måneden. Vi lever længere, men flere af os lever med langvarig sygdom. Det viser den nationale sundhedsprofil 2025, som er blevet offentliggjort her til morgen siden 2010. Der er den gennemsnitlige levealder steget med cirka tre år for både mænd og kvinder. Men flere af os lever altså med helbredsproblemer både psykiske og fysiske. Og de to ting hænger sammen, siger Peter Kortrup Gejsling, der er sundhedskorrespondent her i DR. Nøglen til vores sundhed det er den mentale sundhed. Og der viser de nye tal, at næsten 13 af alle danskere over 16 år scorer højt på stressskalaen. Det er vi nødt til at få en snak om herhjemme. Politikerne i det amerikanske senat vendte i nat tommelfingeren nedad til et forslag, der skulle begrænse Usas muligheder for at fortsætte krigen mod Iran. Resultatet er dog ikke så overraskende, fordi Trump har flertal i Senatet. Men der var en grund til, at et demokratisk senatsmedlem alligevel stillede forslaget, fortæller vores Usakorrespondent Jakob Krogh. Det var mere en symbolsk afstemning, hvor han gerne ville have, at folk ligesom fik meldt ud, hvor de stod henne. Og de fleste demokrater, jamen, de er imod den krig, som Trump han har indledt, mens de fleste republikanere bakker krigen op herhjem. Hjemme har vi udsigt til en flot forårstorsdag med en hel del sol til det meste af landet. Måske lidt lokalt tåge først på dagen mellem syv 12 grader og svag til let vind. Anne Christine Hermann og Ole Brink så til krigen i Mellemøsten. Ja, for i går lod der advarselssirener over Bahrain Bahrains Indenrigsministerium opfordrede samtidig borgerne til at begive sig til det nærmeste sikre sted at altså gå i beskyttelse og Charlotte Holmager. Du er dansker og har boet i Bahrain i tolv år. 12 Din familie. Lige nu er du med os fra Saudiarabien. Godmorgen. Godmorgen. Hvorfor er du og din familie taget fra Bahrain til Saudiarabien?Vi valgte for et par dage siden da truslen var på det område hvor vi boede i, og så derfor så synes vi det var bedst at tage afsted hurtigst muligt. På det tidspunkt havde vi egentlig egentlig haft det okay med egne, fordi det virker til der er meget styr på det, og vi har sirener og sådan noget der advarer, og regeringen er ude og prøve på og så vidt muligt og guide os igennem alt det her. Men da det ligesom blev vores område, hvor vi boede der blev et mål, så blev vi enige om at det var bedre at tage til Saudiarabien for en tid og så lige prøve at se hvordan dagene blev. Ja, du siger, jeres område i Bahrain faktisk på en eller anden måde var et mål. Det hedder Hamala. Hvad er det for et område, I bor i?Altså vi bor i et område, hvor der har været mange amerikanere, og så ligger der også et datacenter, og jeg tror grundlaget for at de ligesom valgte at sige nå men nu skulle vi nok lige finde et andet sted, at fordi der er blevet ramt et datacenter i et af de andre lande, og så var de nok godt klar over, at det kunne være et et mål. Så derfor valgte vi at tage afsted. Ja, og I så jo helt konkret jeres amerikanske naboer begynde at at forlade kvarteret. Hvordan har det været at være i regionen i de her dage?Jamen altså, normalvis er det jo meget afslappende, selvom der sker mange ting omkring os. Men vi har altid haft en idé om, at hvis amerikanerne forlader øen, så er der nok en god grund til det. Og da de gjorde det om aftenen, så blev vi enige om, så var det os, der skulle tage af sted. Men udover det er det egentlig meget sikkert. I Saudiarabien mærker du slet ikke noget til det. Der er hverken sirener eller snak om krigen. De ved godt, der er rigtig mange, der tager herover for at få lidt ro, men ellers så mærker du ikke noget herover. Men hvordan var det for dig og også dine børn og resten af familien og høre sirener i Bahrain, hvor I bor?Det vil sige, de første 24 timer var det ikke særlig spændende. Der skulle man lige finde ud af, hvad der egentlig hvad det betød, og der kom rigtig mange, specielt de første 48 timer. Der var der rigtig mange sirener konstant, så så der var man sådan lige lidt bekymret. Det handlede om, at mn hurtigt tog ned i supermarkedinde det værste. Inden for det havde regeringen været ude at sige, at Stockop så I kan klare jer, hvis det skulle være, og så måtte man sådan prøve på at få det bedste ud af det og forklare sine børn, hvad det er, der foregår. Ja, hvordan har de reageret, så det burde vi rigtig et. Ja, hvordan har de reageret så det har de rigtig meget taget. Jamen det har egentlig været på en eller anden måde. Selvføgelig var det ikke sjovt i starten, man skulle lige finde ud af, men indtil videre tager de det faktisk utrolig pænt. Jeg tror det handler om, at man forklarer sine børn på bedst mulig måde, hvad det er der foregår. Og når du bor i Mellemøsten, så der selvfølgelig altid nogen risiko med det. Men jeg vil sige altså hvor egen regering har gjort rigtig meget ud af også at forklare. Skolerne har gjort meget ud af at forklare, hvad det er der foregår, så jeg tror det har været en god hjælpende hånd for børnene også, så for de voksne. Du står jo selv Charlotte i spidsen for en Whatsapp gruppe for danskere i Bahrain. Hvad? Hvad bliver der skrevet om på tråden i de her dage?Altså vi er jo ikke så mange danskere i varen, så vi prøver på at hjælpe hinanden på alle mulige måder. Så da det ligesom blev pointe at det var ham, eller at der nu var et et mål, så var dem der boede i andre områder meget hurtigt til og sige kan komme her bo. Alle folk støtter op om hinanden. Hvis der er nogen der mangler noget, så hjælper man hinanden. Vi havde nogle, der boede inde i Manama, hvor ambassaden og basen i det område er, og det så blev de evakueret derfra, og så røg de ud til andre huse, så man støtter hinanden i det her. Men der er ikke særlig mange, der er taget afsted, men de fleste de støtter op om hinanden og prøver på at hjælpe på. Mulige måder vi nu engang kan. Jeg ved, I har planer om faktisk at vende tilbage til Bahrain i dag fra Saudiarabien. Hvorfor fornemmer du, at det er sikkert nok?Nok at vende hjem nu. Jamen altså vi har snakket med vores naboer, vi har snakket med vores venner derhjemme, som stadigvæk er blevet i vejen, og der er mindre sirener nu der er Det virker til, at det er sådan ved at falde lidt til ro, så det kan vi jo kun håbe på. Så på den måde har vi egentlig sat os for, at børnene vil egentlig bare gerne hjem fra alle deres venner er i ben. Så det begynder at være lidt svært at blive ved med at sige vi er på ferie, når de ser at alle sammen er derhjemme. Så vi har meget snakket om de her ting, og selvfølgelig er der for imod, og man tænker meget over, om det er en god idé eller om en dårlig idé, og hvad det påvirker os og børnene og sådan noget, ikke? Men det er det, vi har valgt indtil videre. Ja. Tak fordi du kunne være med her til morgen. Charlotte Holmager. Det var så lidt. Altså dansker bosat i Bahrain og arbejder for et telekommunikationsselskab. Klokken er blevet toogtyve minutter i otte. Søren Gade fra Venstre er kommet med et forslag. Har du? Har du hørt det? Ej. Det er hans forslag. Det er ikke Venstres forslag, siger han, da han tiggede ind her til morgen. Søren Gade vil flytte udrejsecenteret til Ø i Limfjorden. Altså det er Udrejsecenter Kærshoved går, der skal flyttes. Der skal flyttes hvilken ø. Livø: Okay, i Limfjorden. Det er en ø, og der bor nul mennesker på Livø. Derfor er der ikke nogen borgere på øen at gener, siger Søren Gade til Tv Midtvest. Og Livø ligger jo der ude midt i Limfjorden. Der er Mors på den ene side, og hvad har vi på den anden side? Løgstør Hvalpsund. Sådan er man sejler vist fra noget, der hedder Rønbjerg Huse, hvis man skal ud til Libyenaage. Nå, men der bor ikke nogen derude, så derfor synes Søren Gade, at det ville være virkelig fint, hvis man kunne flytte, hvis man kunne flytte kersodgår derude. Det er jo Kersogård i dag for afviste asylansøgere og kriminelle udviste og personer på tålt ophold og sådan. Og der har været en masse problemer ved og omkring Kærshovedgård, der jo ligger i i den valgkreds, hvor Søren Gade stiller op. Det gør live ikke. Så så det skal man måske også lige have med i regningen, at det er også et forslag om at flytte problemerne ud af en valgkreds. Så taler vi jo meget om her til morgen Ole, at det er i dag, at den der rørte brik bliver flyttet. Altså at Mette Frederiksen og Socialdemokraterne endelig, kan man sige, kommer med deres pensionsudspil. Vi har løftet lidt af sløret for det her til morgen, men det er altså ikke kun Socialdemokraterne, der kommer med et pensionsudspil. Eftersigende kommer også Moderaterne med med et pensionsudspil i morgen fredag. Det tisser Lars Løkke i hvert fald for på Instagram, hvor han også skriver, at det skal ikke kun handle om Arne. Og det kan være, at Socialdemokraterne faktisk er enige i det. De har her på på Instagram her til morgen brugt et billede af en en havnearbejder, der hedder Christian til ligesom og lancere deres pensionsudspil, hvor hvor man skal have ret til tidlig pension. Det der vi kender som Arnepensionen, fra man bliver seksogtres år 66 det den der grænse skal fastfryses. Så spørgsmålet er, om de har skiftet Arne ud med Christian. Har de det?Ja, det ved jeg ikke. Det må vi jo. Det må vi så spørge om. Det ligner det jo i hvert fald lidt. Og så kan jeg også lige sige, at Altinget skriver, at De Røde Partier SF Enhedslisten Radikale Venstre og Alternativet vil genindføre den såkaldte fattigdomsgrænse, der altså er en målstok for udvikling i fattigdom i Danmark. Det er nogle af sådan de helt hurtige nyheder, der bevæger sig rundt i valgkampen her til morgen i. Ja, klokken er 7 41, og gider du så og trykke på den knap, der hedder musik fra de gode gamle dage?Ja, dem har jeg her. 1986. Du husker det som var det i går, ikke Ole. Det var i går mentalt set Vm i Mexico. Det er 40 år siden Danmark var med Frank Andersen pre Elke Michael Laudrup. Grimme del. Husker det? Aa, husker du det?Ej, jeg var to år, så det gør. Vi vandt seks etter Uruguay tabte så fem til Spanien. Husker du trøjerne?Ja, dem husker jeg tidlig. Siden har her min skærm kik. Okay, rødhvide. Sådan ret særlig faktisk. Rødhvid. Stribet i den ene halvdel og helt rød i den anden halvdel. Flot. Virkelig markante, virkelig, virkelig anderledes var de pæne u ta ME. Det er en trøje man husker. Vil jeg sige DBU løftede i går sløret for den nye hjemmebanetrøje landsholdstrøje til til her. Der har været mange siden. Den der nej klassiske, den er helt speciel i 1986, den man husker. Der har været mange siden, som man så ikke husker. Men den nye, den ligner den lidt, ikke?Ja, alligevel så ikke rigtigt Mads velkommen. Ja tak for det, Journalist på Euro mand. Du har set nærmere på den nye hjemmebanetrøje, som landsholdet herrelandsholdet skal spille i de næste to år. De har igen valgt, den skal være rød og hvid. Klogt valg. Det må man sige. Synes jeg, hvad ellers? Hvordan? Prøv at beskrive den. Hvordan ser den ud?Jamen i virkeligheden er det jo et relativt simpelt design. Altså, vi har den her klassiske røde farve, som jo ja, klassisk for de danske landsholdstrøjer. Vi har nogle subtile striber. Så har man valgt at rykke DBU logoet en centralt ja, hvor det jo normalt sidder på venstre bryst. Vi har en vehalskrave og så i kragen i nakken sidder Dannebrog, som skal være en henvisning til, hvad jeg også startede med at indlede med Vm i Mexico 1986, hvor Roliganbevægelsen jo vandt frem, og dengang fik man Dannebro til at være et symbol på fællesskab og fred og fest i det store hele. Ret klassisk, ikke? Ja, det må man sige. Kan du lide den? Ja, altså igen simpel, den træder jo ikke nogle arterne, kan man sige, og den passer meget godt ind i sådan retro æstetik fodboldmæssigt, som også har været populært de senere år. Så på den måde rammer den side sådan meget godt, og den her sådan tilbageskuende blik, ja, rent stilmæssigt. Hvad er forskellen på sådan noget ret klassisk retor agtigt og så lidt kedelig?Altså igen, det er Dannebrog i nakken og sådan hele den måde de ligesom har har fremlagt trøjen på med spillerne, der befinder sig i sådan en dagligstue, der minder om noget fra 80erne, med en med en gammel Fm radio i baggrunden og plakater der igen hentyr itil tidligere slutrunder, så man har prøvet at ramme hele den der retro æstetik. Og den er selvfølgelig til landsholdsspillerne. Den er også til fansene, til fodboldfansene, blandt andet de unge. Vi har talt med Holger Holger er fjorten 14. Han er i erhvervspraktik. Det er her hos os på P. P1, vi har spurgt, hvad han synes om trøjen. Jeg synes egentlig, at det er ret klart, at de har gået efter at give trøjen et retrolook. Det kan man klart se ved, at normalt på trøjer, så er klubbens logo ude på venstre side af brystet og en sponsor på højre side af brystet. I gamle dage, der placerede man dem så mere ind på midten, hvilket også er gjort her. Men jeg synes egentlig at det der med rechel looket er meget fedt, men jeg synes så at de har fucket lidt op med ve halsen. Det synes jeg ikke hører så hjemme på en fodboldtrøje. Ja, sådan siger Holger altså. Han kan godt lide trøjen. Han bryder sig ikke så meget om ve halsen. Jeg synes at landsholdstrøjer som regel er meget fede, også det der med at de varierer lidt, men altid har den samme stil igennem. Og jeg synes egentlig at det vigtigste på landsholdstrøje det er at der ikke er ve hals. Og det er der her. Ja, så jeg vil sige, at det er nummer. Ja, Holger kan ikke lige ved Hals. Han tog også fat i nogle af sine klassekammerater, skrev lige til mig, hvad de synes om det. Hør. På klasse chatten, der er der et par stykker der ikke synes den er særlig fed, men altså, de siger egentlig kort og godt, at de synes den er kogt. Ja de, de synes den er kuk, som betyder, hvis jeg skal oversætte det, noget med fortabt eller håbløst, eller det er ikke så godt at være kuk i hvert fald. Jeg synes det er en hård dom, når jeg ser på den. Det synes du også, at den. Så den er inden for skiven, den. Det, det synes jeg, og den favner bredt, og den appellerer ligesom til mange, i og med den heller ikke tager de store chancer. Nej, hvad afgør om sådan en trøje bliver en succes? Altså, det er jo i virkeligheden nok nogle andre faktorer end selve trøjen i sig selv, fordi det det er jo også meget. Altså, folk har typisk trøjen fra Em 92 eller trøjen fra Vm i 86 som deres ikoniske fodboldtrøjer, og det handler jo lige så meget om, hvordan at selve holdet har klaret sig til slutrunderne. Så det, det er jo ligesom det der historie man forbinder med trøjen, der gør at det bliver en trøje man husker at gøre en til succes. Han har set sig sur Holger på ve halsen. Hvad synes du altså? Fordi den der den der fra 86, som du stod og viste mig før Ole, den har jo også den der v hals, hører det så til. Altså, vi har er jo generelt noget, der nok deler vandene lidt. Hvorfor egentlig?Hvorfor egentlig det? Det må du lige forklarer også kvinder. Det jeg ved ikke sådan i i herrefodbold trøjemæssigt, så så så ved jeg ikke om den om den bliver lidt våde på en eller anden måde. Eller sådan skal jeg i hvert fald lidt ud. Personligt er jeg nok, men altså sådan polo krav, som man også tidligere har set på på trøjen. Jeg vil godt lige præcisere, at det handlede ikke om fodbold, men om måden, når jeg sagde, at du måtte præcisere det med Vhals. Det er vist kun til mænd, at det er kontroversielt. Klart, men Mads Walther du siger altså klassisk okay, inden for skeven tager I de store chancer. Om det bliver en succes? Ja, det kommer an på, om vi kommer med i det hele taget. Måske hvordan, hvordan det så går Mads Walter. Tak for besøget. Velbekomme. Journalist ved Euro Man hvordan. Der er også en udebanetrøje, der er på vej. Den holder Hummel hemmeligt lidt endnu. Den bliver lanceret forud for kampen enten i Tjekkiet eller Irland en og 31. marts her. Der er så lige det forbehold vi skal tage, at det er slet ikke sikkert vi skal spille den kamp den enogtredivte d. 31. marts Vi skal jo spille kvalifikationskamp mod Nordmakedonien først og skal vinde over Nordmakedonien for at nå hen til kampen mod Tjekkiet eller Irland den enogtredivte d. 31. marts Os nu sige vi gør det, vinder den første kamp, så er der altså en kamp mere og det der. Det er der udebanetrøjen vil blive lanceret og. Og så er det noget med Ole, at jeg er helt kogt, hvis jeg ikke har en landsholdstrøje på i morgen. En fodboldtrøje i hvert fald. Det er jo fodboldtrøje fredag, som er sådan en. Ja, den har været den ovre siden den her støtteordning i forhold til børnecancer, man går ind for børn. Man går ind for børnecancer, hvis man møder op i. Det er præcis det, der er budskabet. Hvis du ikke har en fodboldtrøje på, så er du på det forkerte hold eller modtaget har du en. Jeg må låne min søn, så det bliver en lille croptop til mig. Det bliver ikke kønt, men sådan må det være. Klokken er blevet 749, og inden vi bliver ramt af Radioavisen og skal tilbage til Mellemøsten, så kan vi jo lige tage et blik på dagens politiske morgen, Bree, som vores kolleger på den politiske redaktion laver. De har fokuseret på formen hos Venstre, fordi Venstres formand holdt jo i går pressemøde med Venstres næstformand. De præsenterede Venstres skole udspil, og så spurgte en journalist fra Ekstra Bladet til den her gamle Thorning Skattesag, hvor Troels Lund Poulsen. Han var skatteminister dengang. Han var jo ret central. Ja Helle Thorning-Schmidt statsminister Ekstra Bladet var ligeglad med folkeskolen, gik direkte ind og spurgte om ja det her spørgsmål om skattesagen Helle Thorning-Schmidt tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt har jo afkrævet en undskyldning af dig for at sprede homo rygter om hendes mand og om skattesagen. Nu står du her og vil gerne være statsminister. Er det så nu du giver hende en undskyldning, lød spørgsmålet, og svaret lød så. Det er noget i retning af, at sagen blev afsluttet for for ti år siden. Det 10 jo blusset op netop efter Thorning smidt i februar måned krævet en undskyldning fra Trueslund Poulsen, der i Skattesagskommissionen blev frikendt for at have lækket Helle Thorning-Schmidts skattepapirer til Bt Troeslund Poulsen erkendte dengang at have viderebragt rygter om, Helle Thorning-Schmidts mand skulle være homoseksuel. Det var rygter, som som sagde ja, okay, det bragte jeg videre, sagde han Troeslund Poulsen. Ja, og politisk analytiker her i DR Pia Munk Klud Munksgaard hun. Hun har skrevet i det her morn brief, at det er altså en sag, som som Troels Lund Poulsen virkelig ikke har interesse i at tale om. Måske ikke så overraskende. Det er Jakob Bruun, som nu er politisk kommentator, men dengang sagen rullede, var chef i Venstres sekretariat. Det er han enig i. Han undrer sig faktisk over, at man ikke har forberedt sig på det her, når nu Troels Lund er statsministerkandidat. Han siger: i en velforberedt statsministerkandidatur laver du jo en grundig liste over alt det lort, du risikerer at blive ramt af. Alt det, du skal feje op, siger han. Og han kan da faktisk ikke forstå, at Troels Lund Poulsen ikke sagde undskyld allerede der i februar, da Helle Thorning-Schmidt sagde i et interview med Radio Fire, at hun savnede en en undskyldning. Hvorfor fanden gik Troels Lund Poulsen ikke ud og sagde: jamen, det vil jeg gerne undskylde for over for Helle. Jeg var ung, og det var måske lidt vel hårdt. Det rokker ikke ved, at det ikke var mig, der lægge den her sag noget i den stil. Hvis han havde sagt det, så var der ingen, der havde gået op i det i valgkampen, lyder analysen fra, lyder analysen fra fra Jakob Bruun. Og så ville hele sagen være afmonteret. Nej, så Politisk Morgenpost er altså har fokus på Venstre. Resten af dagen tror jeg godt, at jeg tør spå, at der kommer til at være ret meget fokus på Socialdemokratiet, fordi de altså fremlægger deres nye pensionsudspil. Det er også noget, vi skal se nærmere på lige efter Radioavisen. Men først så skal vi tilbage til situationen i Mellemøsten, for Israel har intensiveret angrebene mod Tehran i Iran i nat. Sådan lyder det fra flere nyhedsmedier, og det her er kun starten, lyder det fra israelsk side. Du er nu med os, Hans Henrik Fafner, international redaktør på Pov. Du har været mellemøstkorrespondent i mange år, og du bor i Telaviv. Godmorgen, godmorgen. Reuters rapporterer her for få minutter siden om eksplosioner i Tehran og Cara. Hvad ved vi om, hvad der er sket i nat og her til morgen?Jamen altså, vi ved jo bare, at der er nye nye angreb, og at hele situationen, altså hele regionen, ser ud til at eskalere i øjeblikket. Der er presset på Iran vokser. Det militære pres på Iran vokser. Iranerne begynder også at intensivere deres angreb på for eksempel oliestaterne. Der skete ting og sager i Bahrain i går. I Libanon er der er der flere israelske bombardementer. Det har også været i nat, og den iranske beskydning og Hizbollahs beskydning af Israel intensiverer også. Inden for det sidste døgn har der været 20 luftalarmer i Telaviv, så det er altså en situation, som ser ud til at eskalere over det hele. Ja, hvordan påvirker det situationen der hvor du er i Telaviv, at der har været så mange angreb i nat?Jo, men altså, folk er er er afventende. Folk holder sig derhjemme. Der er en klar klar afmatning i hele hele bylandskabet i Israel. Folk bevæger sig ikke langt, langt væk fra et beskyttelsesrum. Skoler og en masse offentlige institutioner holder simpelthen lukket, og det vil formentlig også fortsætte godt ind i næste uge fra de israelske militærkilder og siger, at det her, det vil vare i mindst to uger til. Så der er altså ikke nogen lempelse eller nogen lettelse af situationen, og at øjne inden for for nogen sellinær fremtid, kan man sige. Ja, og vi hørte også: det har vi talt om tidligere her i udsendelsen. Piet Hekse den amerikanske forsvarsminister sige i går, at det her, det vi har set indtil videre, det er bare begyndelsen. Det lyder som om, at det det samme budskab, israelerne har, men kommer i den israelske regering og myndighederne med en mere konkret plan om, hvad det er, man gerne vil opnå i Iran. Jamen det er jo. Det er jo helt tydeligt, at det, man går efter, er simpelthen et regimeskifte i Iran. Den israelske generalstabschef og premierminister Nietanyaho siger jo begge to, at man bliver ved med det her, indtil indtil der er kommet det ønskede resultat, altså en total nedkæmpelse af denne her trussel, som man betragter både Iran og Hizbollah i Libanon som i Libanon, der ser man jo også, at kaos er på vej. Den libanesiske regering prøver på at dæmme op for det her. De har nu sagt, at Hizbolla er en forbudt bevægelse, og de vil gøre, hvad de kan for at afvæbne Hizbollah og prøver på at at forhindre, at Libanon bliver trukket ind i en ny krig. Men israelerne siger, at de vil fortsætte angrebene mod Hizbollah, indtil Hizbolla er elimineret militært. Så igen, vi ser det samme billede. Lederne går altså efter et resultat. Der er ingen af dem, der siger det helt klart, hvad resultatet skal være, men det ligger altså i luften, at det er det, man går efter. Og vi har også her til morgen kunne fortælle, at Iran unavngivne kilder i det iranske styre truer med at angribe israelske atomet israelsk atomkraftværk. Hvis det her fortsætter, hvordan reagerer israelerne på det?Ja, nu er der jo ikke rigtig noget atomkraftværk i Israel og angribe der. Selvfølgelig har Israel et et atomberedskab, men det er jo er jo, det er jo den store offentlige hemmelighed Israel. Israelerne har jo atomvåben, men ingen ved jo rigtigt hvor de befinder sig henne. Måske citere jeg forkert, måske er det atomberedskab. Måske citerer jeg forkert. Ja, måske er det atomberedskabet, de sigter efter, men det er ikke noget. Det lyder som om det preller af på israelerne. Det preller af på israelerne. Det tror jeg ikke. For det første har iranerne jo, de har jo altså angrebet angrebet. Angrebet har sådan set ikke med deres mange raketter. Efterhånden ballistiske missiler har de jo ikke ramt noget noget særlig essentielt. De har ikke kunnet ramme Israel på på på steder, hvor det virkelig gør strategisk ondt. Og og israelerne er sikker på, at man har et et solidt missilforsvar, som vil være i stand til at skyde alle de her trusler ned. Så det tror jeg nok mere er betragtet som en en en verbal trussel end enden, end det er ret meget andet. Hvad forventer du, der kommer til at ske de kommende dage? Hans Henrik Fafner. Men jeg forventer sådan set bare, at den her situation fortsætter. Bare er jo selvfølgelig et underligt ord at bruge, men men jeg forventer, at den her situation fortsætter man. Man har jo altid sagt i Mellemøsten, at hvis der er konflikt et sted, så er det som om de øvrige konflikter dæmper sig lidt ned. Men det vi ser i øjeblikket er jo en en en tendens med imod at at at alle konflikterne ser ud til at have en indre sammenhæng, og alle konflikterne ser ud til at at smelte sammen til en stor konflikt. Og det er den. Det er den proces vi er i gang med, og det jeg forventer at se det at det kommer til at fortsætte i de kommende dage også. Tak fordi du kunne være med her til morgen. Hans Henrik Fafner altså international redaktør på Pov med os fra Telaviv. Ja, vel bekomme. Og så kan jeg lige præcis sere: Nu har jeg fundet det Reuters telegram, jeg henviste til. Der siger en israelsk unavngiven militær person, at Iran vil gå efter at ramme det israelske newclirsit Dimona, hvis altså Israel og Usa fortsætter med at forsøge at omstyrte regimet i Den Islamiske Republik. Og mens I har talt om Mellemøsten Anne, så er der her på vores bor landet en ny Epinion undersøge. Det er der spændende, spændende e. Ja, ja, ja, vi har lige fået den stukket i hånden. En overskrift er i hvert fald. Der er stadigvæk ganske, ganske mange, der er i tvivl. Mere end 15 % af vælgerne er stadig i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds i det store store billede. Der er der det måske ikke de store skred, der er sket hen over de her dage i løbet af den første uges tid. Blå blok vinder en lille smule frem. Men det er interessant, fordi vi omtalte jo tidligere på morgenen var det Berlingske, der havde en måling, hvor Dansk Folkeparti gik ret meget frem. Ja, i den her, der er Dansk Folkeparti, som de også var ved Epinion den i begyndelsen af af marts, der var den på otte 8. Den her måling, der er den på otte 8,3 %. Stemmerne Enhedslisten går en lille smule frem også, men ellers så er det det er det er. Det er plusser til den blå blok sådan overordnet set. Vi dykker meget længere ned i de her tal, som vi altså lige nu her i de her sekunder har fået lagt foran os på vores bord. Vi dykker ned i dem i næste time af vores udsendelse af vores p P1 udsendelse her. Men lige nu er klokken blevet otte, og det vil sige, det er. Det er kun blevet tid til en radioavis med Morten Sne Lauritsen. Nu kan det måske lykkes for nogle af de danskere, der er fanget i Mellemøsten og komme hjem. Flyselskabet Qatar Away skriver nemlig på det sociale medie, at selskabet vil gennemføre nødflyvninger til flere europæiske byer, blandt andet København. Krigen i Mellemøsten har efterladt flere danskere strande i regionen, efter at størstedelen af alle flyafgange er blevet aflyst. Og så godmorgen til dig. Søren Bendixen vores korrespondent med fra Muscat i Oman, og det er jo faktisk netop herfra, at de her nød fly afgår. Hvad ved vi på nuværende tidspunkt om det?Ja, det er ikke meget mere end det du netop har nævnt, netop at der vil være en række nød fly som afgår her fra Oman og altså ikke fra Doha, som jo er det normale udgangspunkt for Qatar Airlines. Men de har mange passagerer der strandede her på grund af at deres luftrum lukkede, så det er det vi ved på nuværende. Og nu sidder der så masser af passagerer rundt omkring og venter på en opringning eller en email fra flyselskabet, fordi de har samtidig fået besked på ikke at bevæge sig mod lufthavnen, medmindre de får besked på det. Jo, men nu er det jo langt fra alle danskere, jo i hvert fald. Jo, der rejser med Qatar Airways, så hvor meget vil det her batte?Altså hele det her passager kaos, der hersker lige nu. Det kan man vel betegne som en gigantisk knude, der lige så langsomt skal løsnes op. Og der er det her selvfølgelig en meget, meget lille del, og det kommer til at gå mange dage, før alle passagerer ligesom er blevet afviklet. Vi kan dog samtidig se, at der for eksempel i Dubai, som er det absolut travleste sted, er begyndt at være åbninger. Der er fly. Der afgår godt nok ikke så mange til Europa, flere mod Asien. Lød det fra vores korrespondent, Søren Bendixen med fra Oman og en af de danskere, der ikke får hjælp af de her flyvninger fra Qatar US, det er Anders Fone. Han er advokat på forretningsrejse til De Forenede Arabiske Emirater, og han oplever ikke, at det er muligt at flytte sig til andet end den nærmeste lufthavn, som er den i Dubai. Det er fordi, at det er myndighedernes anbefaling, at man ikke rykker sig. Det er klart mest fornuftigt at sikre det er, at man søger til den nærmeste lufthavn. Men der er ikke nogen fly ud af Dubai Lufthavn til Danmark, og jeg kan ikke komme på et fly i det hele taget til til noget land i Europa, sådan som det ser ud nu. Og så her hjem til folketingsvalgkampen, hvor det vrimler med politiske udspil i dag. Der er det så Socialdemokratiet, der kommer med et længe ventet et af slagsen. Partiet præsenterer nemlig i eftermiddag deres pensionsudspil, og der er flere ting, som partiet ikke vil løfte sløret for endnu. Men politisk korrespondent Kristine Kortsen der alligevel ting, vi ved. Hvad er det?Vi ved, at man vil styrke arnepensionen både ved at hæve ydelsen også ved og og sørge for, at man lettere kan komme på ordningen og kan være på arnepension i flere år end de tre år, der er nu. Og på sigt vil partiet fastfryse det tidspunkt, hvor man kan komme på arnepension til 66 år, så man altså kan få en del flere år på Arnepension. Men hvorfor vil de lave de her forbedringer?Når man fortsat vil lade pensionsalderen stige godt nok langsommere end det, der ligger i aftalerne nu, så mener Socialdemokratiet, at man er nødt til at sikre en ordning, som gør, at folk, der har været mange år på arbejdsmarkedet, kan gå tidligere på pension. I virkeligheden får man, hvis det her system bliver gennemført, i højere grad lavet en differentieret pensionsalder med tidligere pension for dem, der er startet tidligt, og senere pension for dem, der ikke har starte så tidligt på arbejdsmarkedet. Lød det fra vores politiske korrespondent. Christine Cordsen og Socialdemokratiet præsenterer det her udspil i eftermiddag. Næsten en 13 alle voksne danskere går rundt og føler sig stressede. Det er en af pointerne i undersøgelsen den nationale Sundhedsprofil, der er udkommet her til morgen, hvor flere end hundrede 135000 over seksten 16 har svaret på, hvordan de har det. Helt præcist har ni 29 1/2 % en høj stresscore, som det hedder i undersøgelsen. Og det kan fylde rigtig meget i vores liv, siger vores sundhedskorrespondent, Peter Kortrupgeisling. Hvis du slås med stress, så er det en tristhed, at man ikke kan forklare koncentrations og hukommelsesproblemer og fysisk træthed. Søvnløshed. Så handler dit liv ikke om at leve, så handler det om at overleve. Og det er bekymrende, fordi det kan også ende med, at det går ud over vores fysiske sundhed, siger Peter Qvortrup Geisling Det, der afgør. Gør vores sundhed Det der afgør, om vi har overskud til at gøre noget ved kost, rygning, alkohol, motion. Det der påvirker vores livskvalitet, det er hvordan vi har det mentalt. Så det der med at danskerne bliver mere og mere pressede og maste, det går så også ud over den fysiske sundhed. Måske lidt opmuntring på vejrfronten, for det bliver en ganske flot forårstorsdag med en hel del sol til det meste af landet. Temperaturer mellem syv 12 grader. Til gengæld så kan der først på dagen være risiko for lokal tåge eller rimtåge flere steder. Vinden Den er svag til let og kommer fra syd og sydøst. Alling Thisted sammensætter Morgens radioaviser. Og med det fik vi taget hul på endnu en dag. Endnu en morgen her i valgkampen. klokken er 8:05. Det her er P1 morgen. Vi sender som altid frem til kl. 9 i studiet. Anne Kristine Hermann og Ole Brink. Ja, og det skal selvfølgelig handle om valgkampen. Venstre siger nu klart nej til et statsligt statsligt sprøjteforbud. De vil lave frivillige aftaler med landmændene. Det er jo altså imod det, som Socialdemokratiet og Rød Blok har meldt ud, de gerne vil for at redde drikkevandet. Vi tager i den her time debatten mellem Venstres Stephanie Lose og miljøminister Magnus Heunicke. Ja, det er han vel ikke rigtig mere. Eller han er afgående miljøminister. Er de ikke ministre ind til det, er de et. Jo, det er de vist det. Er det vist Lars Håbentlig fra Lars Trier Mogensen ned?Lars Trier Mogensen Han. Er er de det? Er de ikke ministre? Har vi ikke en? Har vi ikke en miljøminister på det her tidspunkt? Jo, regeringens. Regeringen er ikke trådt i. Så vi har stadigvæk i svømmeregeringen, og både Steffen Lose og Auconie er stadigvæk en liste, så der. Så der er minister. Der er en ministerkamp lidt senere i den her time. Det bliver lige omkring 820. Ja der var jo også. Vi nåede lige at nævne, at der kommet en ny Epinion her til morgen. Det er ikke. Det er ikke de store brud der er i den, men vi kigger lidt på den alligevel også i den her time, og så er der jo pensions. Det er banens helt store historie. Ja. Socialdemokratiet præsenterer i dag sit pensionsudspil. Vi kender ikke det hele endnu. Tilbage i 2024 sagde statsminister Mette Frederiksen jo sådan her. Det betyder, at den automatik, der er i dag, altså at vi hvert 5 år automatisk sætter pensionsalderen op af af den karakter, vi har været vant til indtil nu, et det er i vores øjne sidste gang, vi skal igennem det. Så skal vi finde en anden måde at gøre det på, som tager hensyn til, at arbejdslivet er forskelligt hos danskerne. Ja, på, de skal finde en anden måde at gøre det på, altså pensionsalderen. Sådan forstod de fleste det i hvert fald. Kunne ikke blive ved med at stige og stige og stige, sagde Mette Frederiksen altså for omkring halvandet år siden. Nu har Socialdemokraterne så så småt løftet sløret for, hvad det helt konkret er, de vil. Ja, Lars Trier Mogensen politisk kommentator og velkommen Tak skal du have og vores faktaboks, når du er her. Tak for det. Ja, Socialdemokratiet forventes altså at komme med deres pensionsudspil i dag. Det hele lidt senere på dagen. Indtil videre har vi jo diskuteret formueskat og meget skole os. Pensionen bliver den så altså bliver et af de store temaer herfra. Ja, statsminister Mette Frederiksen har jo bygget op til det her udspil, der kommer i dag klokken kl. 13:15 samme sted, hvor hun tilbage i nitten 19 arnepensionen. Hun vender tilbage til Arnested om man vil, og og relancere i virkeligheden arnepensionen. Så det her er et forsøg på på en eller anden måde at lave en genopførsel af 19 valgkampen. Det er sådan greatest hits fra Socialdemokratiet, og jeg synes man må sige, at det er lidt en erkendelse af, at Arnepensionen ikke har været så stor en succes, som hun byggede op til, og som mange forventede. Vi kan se på tallene, at der er ikke så mange i den målgruppe, man havde forventet, der rent faktisk får Arne, både fordi der er mange, der ikke søger, og fordi nogle af dem, der søger, ikke ligesom lever op til de ret skrappe krav, der er. Så det, der ligesom er udspillet her, det er at at løsne lidt på kravene, så der i fremtiden vil være mange flere, der kan få Arnepension. Men det er altså et forsøg på ligesom at reparere på noget, der faktisk politisk set må siges at være en fiasko. Men nu får den altså med fanfare og og en relancering i dag. Ja, fordi det må jo så synes alligevel det står så stor succes, at der skal pustes liv i den her i valgkampen, og de omfavner den og siger: se, det var det, vi skabte, og nu vil vi lave noget, der er endnu mere forgyldt. Fortællingen om Arnepension har været mere populær end den faktiske Arnepension, fordi ideen om, at der er en masse mennesker, der har levet et hårdere og mere slidsomt arbejdsliv end andre og har skurepå arbejdslivet i 40 år. Det er der virkelig mange også i de sådan lidt tungere fagforbund, altså i fagbevægelsen, der virkelig, virkelig synes er en populær ide. Problemet har altså bare været, at i virkeligheden, ja, der har det ikke rigtig virket, og derfor har der været en kritik. En stigende kritik fra fagbevægelsen, nogle af de klassiske, måske sådan mandedominerede fag. Det kunne være Traf. Det kunne være slagterne i Nnf, der har været frustreret over, at mange af dens medlemmer simpelthen ikke rigtigt har ønsket at få den og heller ikke har fået den. Og der har de stillet krav til Socialdemokratiet. I virkeligheden lidt som en betingelse for også at støtte Socialdemokratiet, at man gik ind og forbedrer den. Og det er det, Mette Frederiksen nu gør i virkeligheden ret målrettet til en gruppe af af fagforbund. Ja, vi havde faktisk 3F med i i orientering i går eftermiddags, hvor Henning Overgaard sagde som fagforeningsformand, at de vil gerne have, at den fastlåses, altså alderen for, hvornår man må gå på arnepension. De vil gerne have den fastlåst på fire 64. De vil også gerne have beløbet forhøjet med tre 3000. Her til morgen har statsministeren sagt til Tv To, at de vil fastlåse aldersgrænsen med seksogtres år. 66 det en imødekommelse af af fagbevægelsen. Eller hvordan læser du det?Ja, altså, det her er meget, meget tæt på en total opfyldelse af de krav, der har været fra 3f, fra Dansk Metal, fra Nnf og Blikrør. Altså fire fagforbund, som har tradition for at støtte Socialdemokratiet meget økonomisk, og hvor Mette Frederiksen også har lagt nogle billeder op så sent som i går, hvor hun sad også sammen med Ff hos formand, og hvor de spiste karbonader sammen, og hvor hun ligesom sagde, det var en god venner, og hun havde lyttet til dem. Så jeg tror godt, man kan sige, at Socialdemokratiet lytter lige så meget til de her sådan lidt tunge fagforbund, som Venstre måske gør til Landbrug og Fødevarer, når det kommer til landbrugspolitik. Så det her er meget sådan interessevaretagelse, altså dem, der ligesom betaler musikken, får også lov til at bestille melodien, og her er der altså blandt andet tre, 3f har stillet nogle krav, Socialdemokratiet ser ud til nu og gå ind ligesom og kvittere og præsentere det, Og det tror jeg igen. Fortællingen om Arnepension har været populære. Den får nu en tur i manegen, og det tror jeg, vi vil appellere til en stor gruppe af vælgere. Hun formåede også at få Arne Hem Self, altså Arne Juel bryggeriarbejderen tilbage. Han har jo ellers også været ude og brok sig over Socialdemokratiet, og der formåede Mette Frederiksen også inden valgkampen og få ham tilbage i folden. Men både baglandet og 3f vil jo gerne have noget mere, altså strammere, altså eller tidligere pension. Den skal ikke stige så meget. Altså, de, de vil jo gerne have noget mere end det, Socialdemokraterne kommer med i dag. Ja, og og og og sådan er det også, kan man sige på den anden side af Landbrug og Fødevarer måske også vil have lidt mere, end hvad Venstre kan give på landbrugspolitikken. Men jeg synes, det her er et udtryk for, at de store gamle partier lytter meget, kan man sige til deres traditionelle bagland. Og ja, der vil helt sikkert være også mange medlemmer i de her fagforbund, som ikke vil være tilfredse, som synes, det her er meget undervældende, når de bliver præsenteret for det senere eftermiddag. Men grundlæggende er det udtryk for, at Mette Frederiksen har erkendt, at virkeligheden ikke var så populær som fortællingen, og det retter hun nu op på ved langt hen ad vejen måske ikke et 100 %, meget, meget tæt på at komme de her krav i møde. Men det, at der er gået så lang tid med siden statsministeren meldt ud socialdemokraterne vil gøre noget ved et uretfærdigt pensionssystem, og så til, at de i dag kommer med et konkret udspil, det har jo også givet anledning til, at der er mange forventninger, der ligesom har fået lov at vokse vildt i baglandet. I går kunne vi fortælle her i DR, at rigtig mange lokalformænd i Socialdemokratiet ville have fastfrosset pensionsalderen på 70 år. Nogen ville endda have den ned igen. Kan det blive et problem?Ja, det tror jeg altså. Jeg tror, der er blevet bygget nogle forventninger op om en mere sådan generel universel lempelse af af de stigninger er i pensionen, som det ikke ser ud til, at man vil tilfredsstille. Så det her er igen meget målrettet. Lidt på samme måde som sidste valgkamp, hvor vi havde en diskussion om lønløft, som jo også viste sig at være nogle, kan man sige udvalgte snævre geller faggrupper. Det var ikke alle, og på samme måde her, så vil der fortsat være en stigning i pensionsalderen generelt, ikke lige så hurtigt som det tidligere har været, men der vil være mange mennesker, som kommer sent på pension. Så så så altså arnepension er ligesom en særlig ordning tidlig pension for nogle udvalgte, der har været i lang tid og resten af befolkningen, at de vil stadigvæk skulle senere og senere og senere på pension. Og det er klart, det er noget, der kan give nogle problemer, hvis folk havde forventet, at nu ville Socialdemokratiet ligesom løse det for alle det her. Det er stadigvæk, kan man sige, en mere afgrænset målrettet løsning. Sagde Lars Tria Mortensen tak for det. Lars Tria Mortensen altså politisk kommentator. 814 blev klokken. Der er. Der er også gang i den i kinesisk politik. I hvert fald er der folkekongres, og den følger du nøje Philip Ron. Ja, jeg gør, så der er ikke valgplakater i gaderne. Det behøver man ikke, når der kun er et parti. Jo, du er jo vores Asienkorrespondent her i DR. Det er især Shiring Pings femårs plan, der er fokus på lige nu. Hvorfor det?Fordi det et absurd vigtigt dokument. Altså, Kina er jo sådan verdens anden største økonomi, når man, når man måler det i dollar, ikke? Og sådan femårsplan er jo der, hvor staten siger: det er her, vi skal satse inden for de næste fem år. Det er her, vi virkelig skal fremme vores anden egen økonomi og samfund. Og det betyder bare, at den her femårsplan den kan diktere, hvem der vinder og taber over de næste fem år i kinesisk økonomi. Det er jo begyndt t og dryppe lidt med nyheder, i hvert fald på nyhedsbureauet Reuters. Der har man her til morgen kunne læse lidt om den her plan. Hvad er det, der er kommet frem indtil videre?Jamen altså, der er rigtig, rigtig mange ting i sådan en plan, og det så, når man læser det, er det ret vagt. Altså, det kommer nemt til at snyde en, fordi det er sådan noget, at vi skal være førende inden for innovative sektorer i fremtidens økonomi, som jo sådan lidt kunne være skrevet af en praktikant i et konsulenthus. Men man skal ikke nødvendigvis lade sig snyde af det der, fordi den nævner sådan en femårsplan her, og den, vi sidder med nu. Den nævner en del sektorer, som jo har global betydning nu om dage, og hvis man bare sådan skal lave et hurtigt nedslag, så er det jo det her med fremtidens industrier, som man rent faktisk taler om. Altså Shedingpings projekt for Kina er, at Kina skal være en førende producent af stort set alting, og det er jo især de gamle industrier, sådan virkelig højteknologiske ingeniørindustrier, som man er kendt for i Europa, som man gerne vil ind og dominere. Og så er der alt det nye, altså AI og sexe og kvante og den slags. Men det, det er en tyk rapport, og det er derfor, man man man bliver nødt til at læse det hele. Men er der alligevel noget, du bider særligt mærke i?Ja, altså jeg har faktisk bidt mærke i i nogle af de ting, som er gået igen fra tidligere fem års femårs planer, og det er sådan lidt mere på Meta stadiet. Men det er det her med, at Kina vil selv. Altså det er egentlig gået igen i alle Shjing Pings femårsplan, altså fra den første han lavede i hvad er det tilbage? Det er i to 2013 og så frem til i dag, og jeg fandt sådan et godt citat fra to 2013 siger, hvor Shein Ping fortæller nogle kommunistiske kadre, at det kinesiske folks risskål skal holdes solidt i vores egne hænder, og den skal først og fremmest være fyldt med kinesiske korn og på er. Og det er sådan ret sigende, for ja. Jamen det, det er poetisk, men det bliver ret hurtigt konkret, fordi det bliver konkret, hvis man for eksempel sidder og kigger på sådan noget som solpaneler. Jeg har også været tilbage og kigge på, hvornår solpaneler egentlig først blev nævnt i de kinesiske femårs rapporter, ikke? Eller planer, og det er tilbage i nullerne, og så blev det sådan langsomt bygget op. Og i dag er det jo således, at Kina dominerer 90 % af produktionen af solpaneler, fordi det er noget, man har satset på gennem sine femårsplaner, ikke? Og det har jo på ingen måde været kønt. Altså, det har været. Hele sektoren har været ved at være gå rabundus tre gange, ikke? Og nu om dage. De bløder stadigvæk penge til højre og venstre, men det betyder bare, at de har udkonkurreret alle andre solpanelsproducenter i verden, og det er jo et produkt af, at solpaneler stod i den her femårsplan, og derfor så har de fået usandsynligt meget støtte fra den kinesiske regering. Filmen Når der er sådan en folkekongres, jeg er med på, det er femårsplaner. Men, men, der sker jo alt muligt i verden, og der er krig i Mellemøsten. Altså er det er det, Er det slet ikke en del af det?Det er det, men det er ikke. Det er ikke sådan på overskriftniveau. Altså, jeg sad i dag og lyttede til Lian, som er premierministeren. Han leverer sådan en arbejdsrapport foran de her 3000 kommunister, der sidder og lytter med, hvor han taler om, hvordan det er gået i det forgangne år og så siger: hvad skal vi lave i det kommende år? Det er umiddelbart adskillelig fra den her femårsplan, vi talte om før, men når jeg sidder og lytter til ham i dag, så synes jeg faktisk, at han lyder en smule mere alarmistisk, end han har gjort tidligere. Altså der var sådan nogle forskellige citater, hvor han taler om, at der er nogle nogle modvinde i kinesisk økonomi og de modvind de bliver forstærket af den internationale situation, som man ser, og det er ikke en en underdrivelse af det han siger, er det er den måde, han taler på, Men hvis man kigger på nogle af de ord han vælger sammenlignet med tidligere år, så så virker det til, at der er lidt mere pres på kommunistpartiet nu om dage. Men men nej, det der citat om, at det er frygteligt, det der sker i Mellemøsten lige nu, det det er der ikke. Det er simpelthen ikke den måde, de taler på i i Det Kinesiske Kommunistparti. Og Philip altså, når når du så ligesom bider mærke i, at at risskålen stadigvæk skal fyldes med kinesiske korn, så at sige, hvad betyder det så for os her i Europa?Jamen det betyder jo faktisk ret meget, fordi mange af vores sådan store berømte ingeniør selskaber i Europa ikke sådan ingeniør selskaber som dem der bygger huse, men altså de her den tyske middelstand for eksempel. Altså alle de her sådan mellemstore virksomheder, der er sindssygt gode til at lave et lille produkt, som indgår i nogle større produktionsled. Det er dem, som Shijingpin gerne vil have en kinesisk udgave af nu. Og når man taler med de her virksomheder i Europa, altså dem, der er ude i Kina, så siger de også: jamen vi har efterhånden en, seks, syv, otte konkurrenter i Kina, som er ved at være oppe på niveau, og de producerer til halvdelen af prisen. Og det er jo et produkt af, at at man virkelig i Kina i de her år eller de sidste de sidste halvandet årti faktisk, og det kan ske på bekostning af europæiske virksomheder og det jeg skrev en analyse i går, som kan læses på DR. Dk omkring det her med hvordan man har man har arbejdet på det her ret længe, og så samtidig så skrev vores kollega i EU, Ole Ryborg, en historie om E You Industrial Actic Indostrial Act, som er egentidpå en eller anden måde også en form for industripolitik. Så det vi ser lige nu, det er faktisk at lande rundt omkring i verden, både i Usa, men også i Europa. De begynder at hive en side ud af den kinesiske politiske industripolitik bog og så implementere den selv. Simpelthen fordi man bliver presset af kineserne i rigtig, rigtig mange sektorer. Så vi ender alle sammen med at være sådan femårsplanskommunister inden for meget lange kort tid. Okay, altså det. Det er en vild melding at komme med, mens vi har folketingsvalg, synes jeg er Philip Ron. Tak for at være med her. Altså vores Asienkorrespondent, og med det blev kl. 8:20Venstre siger klart nej til statslige sprøjteforbud vil lave frivillige aftaler med landmændene. Sådan lyder overskriften her til morgen i Jyllandsposten, der skriver, at Venstre i stedet for nationalt forbud, så vil partiet bruge den grønne trepart og frivillige aftaler med landmænd til at sikre rent drikkevand i Danmark. Ja, Venstre opstiller en plan bestående af fem punkter. Blandt andet, at der i 2028 skal ligge en vurdering klar om, hvilke af de såkaldte sårbare grundvandsdannende områder, der skal beskyttes, og at den vurdering skal tænkes sammen med den grønne trepart, hvor man via aftaler med landmændene og godsejerne omlægger landbrug til natur. Stephanie Lose er med os nu. Næstformand og økonomiminister. Valgt for Venstre. Godmorgen. Godmorgen!Hvorfor ikke lave? Altså problemerne er store, og det er vi enige om ikke? Altså i forhold til grundvandet og forureningen. Hvorfor ikke bare lave et statsligt sprøjteforbud?Fordi vi mener, den lokale vej frem er den bedste, hvor vi dels bruger de kæmpestore muskler, der ligger i den grønne trepart, som jo er en landvinding for omlægningen af vores landbrugsarealer til til natur, sikring af bedre vandmiljø, skov, sikring af vores klima og også sikring af vores drikkevand. Og så mener vi, at den tænker jeg glemte i jeres indledning, at det så skal suppleres med at dér, hvor det ikke falder sammen med det, vi gør i den grønne trepart, jamen der vil der være behov for på de arealer, der er brug for at beskytte, at man så lokalt udsteder et forbud der. Så først frivillighedens vej og så noget forbud bagefter, hvis tingene ikke bliver bedre. Nej, så synes jeg egentlig ikke helt man kan opstille det. Vi siger, at enten så passer arealerne sammen med den grønne trepart, og der hvor de ikke gør det, og der er et opstillingsbehov, der vil der være brug for at give et forbud. Magnus Heunicke miljøminister, valgt for Socialdemokratiet også med os. Godmorgen Magnus Hoinikee. Ja, godmorgen. Du sagde forleden, at du er helt på linje med Enhedslisten og De Radikale og Alternativet og SF, der går til valg på at indføre et totalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder. Og tilbage i 2022. Der stod i jo så altså S og V skulder ved skulder med de fire partier og præsenterede et tæt på ens udspil om rent drikkevand ud. Undskyld, det gjorde S, stod der e i. Ja, ja ja, og så gik i regering med Venstre og og Moderaterne og det her totalforbud, det er så ikke blevet blevet indført. Når du ser på det Venstre kommer med i dag, og som Stefan Lose lige skitsere, hvad tænker du så?Ja, jeg tænker det, det er desværre ikke nok, og jeg, jeg er jo helt. Jeg er jo selv forhandlet den grønne trepart sammen, Stefanie og meget stolt og glad for den og den. Det gør et stort bidrag, men det rammer altså. Når det handler om drikkevand, så er det mellem 18 og nogle 20 %, at vi får vi får reddet drikkevandet. Resten der er vi nødt til at menander. Men Magnus det der, Det er jo ikke rigtigt. Altså, du refererer jo til de steder, hvor man har lavet omlægningsplaner i den grønne trepart, hvor man ikke kendte kortlægningen, fordi den kortlægning, du selv har igangsat i dit eget ministerium, ikke er færdig endnu. De steder, hvor man har haft lejlighed til at tænke den grønne trepart ind, for eksempel på Fyn, der rammer man jo 60 til 80 % af arealerne med den grønne trepart, og det vil sige, alle de mange penge, vi har afsat i den grønne trepart, så kan bringes i spil dér. Magnus Heunicke: Ja, det er de vi desværre slet ikke op på 60 til 80 %, heller ikke på Fyn. Og derfor, når jeg hører Venstre i dag siger, at vi skal udskyde, og der skal være frivillige aftaler, og så skal der være noget lokalt, som så kan sætte ind. Det lyder meget som det, vi har gjort indtil nu, og må jeg bare sige: på 27 år har vi haft mulighed for at gøre lokale ting. Det har man kunnet gøre og også frivillige aftaler, og der har vi fået beskyttet en komma 6 % af vores drikkevandsarealer, og derfor: det her er ikke tilstrækkeligt, og vi er nødt til at tage et nationalt ansvar. Vi har lavet den kortlægning, det kan vi jo så bruge, og derfor nye kortlægninger og nye udskydelser. Og det det kan vores drikkevand ikke. Så så din pointe er: det er det er simpelthen ikke nok, det Venstre foreslår her. Hvis man vil redde drikkevandet, det det, det er det. Det ikke? Det er jo ikke kun mig, der siger det. Det er jo også vores vandselskaber. Det er de eksperter, der er på. Men jeg bliver nødt til at sige meget om dengang, at. Men jeg bliver nødt til at sige Madengang, at kortlægningen af de 160000 hekt, som du refererer til til de 160000 ha blev sat i gang. Der står der sort på hvidt papir fra dit eget ministerium, En, der er udleveret i forbindelse med forhandlingerne i Den Grønne trepart, at man ikke vil kunne anvende den kortlægning til at træffe konkrete beslutninger om beskyttelsen, fordi det ville kræve en involvering af lokale vandværker og kommuner. Det står sort på hvidt i papir fra dit eget ministerium, at den vurdering er der brug for at lægge ned over. Det er der, hvor vi siger: selvfølgelig skal vi gøre det. Selvfølgelig skal vi beskytte arealerne og vores drikkevand. Og den kloge måde at gøre det på det er at tænke det sammen med den grønne trepart og derudover at lave de her lokale forbud, der, hvor der er brug for det. Og jeg savner lidt et svar på dig: Hvis du ikke tror på arealomlægninger i den grønne trepart længere, hvad er det så Socialdemokratiet vil? Altså er det 400000 ha i treparten og så 100 treds 1000 ha ved siden af. Og er det erstatning, er det regulering uden erstatning vi taler om, så pengene skal findes ved siden af den grønne trepart. Nej, men i den grønne trepartsaftale, og nu sidder vi så og refererer til tekster for hinanden, og ja, det er jo sådan, det er den. Der står meget, meget klart, at at det her ikke er nok, og der skal mere til, og det skal vi så træffe beslutning om, og det står endda også senest i 2027, fordi så er kortlægningen klar, og så kan vi træffe beslutninger om det. Og det er klart, at hvis der så er nogle lokale vandværker, som siger, vi er ved at flytte boringen herover, så skal vi også beskytte det her. Ja så skal det selvfølgelig tages med i de kort, der hele tiden bliver er dynamiske og sige: jamen så er det her et sårbart grundvandstanden kortlægning tager. Men kortlægningen tager jo ikke højde for de lokale beslutninger om indvendinger. Andet, der står sort på hvidt, at man har brug for at tage højde for det lokale kendskab fra kommuner og vandværker. Stanmemen: Jeg vil gerne høre om, altså at det Stefani Lose, Steen Jose. Altså Stefen Stefan lose Stein, Jose Steffen Steffen. Prøv lige at vente et øjeblik. Du må simpelthen tage os andre lidt mere med i hånden her. Hvad er? Hvad er din pointe her? Altså i forhold til?Min pointe er, at den kortlægning af de 160000 ha, som er i fuld gang, men desværre jo ikke færdig endnu, den skal danne grundlaget for at kunne beskytte de områder, der er nødvendige. Og det kræver et lokalt kendskab fra kommuner og vandværker at tage stilling til det, se på grundvandsreservens vigtighed, se på arealernes anvendelse og så træffe træffe de konkrete beslutninger. Og så kombinerer det med den grønne trepart og de lokale forbud, der hvor der er brug for det. Og hvis man mener, det er den rigtige vej, det synes jeg faktisk, man skylder et svar på. Er vi nu oppe på, vi skal tage 600, halvtreds, 1000 ha landbrugsjord ud. Er det meningen, at den her regulering og de her forbud, man vil have fra nationalt hold, skal ske uden nogen former for erstatning?Og er det fordi Stefan Los? Altså synes du stadigvæk, der mangler viden på det her område?Nej, jeg synes, vi er på vej ned. Præcis og den sti, som vi skitseret også i alle de mange papirer Magnus ministerium lavet til den grønne trepart, som handler om, at når vi har kortlægningen, når den er færdig, så er den et godt redskab til at få beskyttet de relevante arealer, og man konkret derude så tage stilling til, hvilket er det så, der er brug for potentielt at udstøde et et forbud på. Nej, men vi undskyld, jeg siger det her, det er altså, det er desværre altså det her, det er jo præcis det, vi har hørt politikere sige i så mange, altså flere årtier, og der er jo ikke sket nok, og derfor, vi kan ikke. Nu skal jeg er nødt til at tale færdigt. Jeg tror, jeg er nødt til at tage fat her, Stefanie Lose: det her, det er. Vi finder nu rester af sprøjtegifte i mere end halvdelen af vores drikkevandsboringer, og vi har jo selv arbejdet sammen om det her, både om den grønne trepart og de rapporter, De, som, som jeg har offentliggjort fra Miljøministeriet side, Rapporter, som fuldstændig klart viser, at vi det er langt bedre at få beskyttet nationalt beskyttede det her de her områder, end det er at komme bagefter og skulle rense det op, hvilket er meget, meget dyrere. Og det handler altså om om folks sundhed, det her, det skal være sundt og sikkert og drikke vores vores drikkevand. Og vi kan ikke vente endnu en gang på endnu udskydelser, endnu flere frivillige aftaler. Det har vi prøvet, og det virker jo ikke. Og det er altså ikke kun mig, der siger det, hvis man spørger de vandværker, du selv nævner, du selv nævner her, er frivillige aftaler de her vandværker. Jeg tror til et øjeblik Stefanelli et øjeblik Stefani lose, hvis man spørger de vandværker, som du selv nævner her. Vandværkerne siger med én stemme: hjælp os komme med det nationale sprøjteforbud. Det er en fuldstændig klar besked fra vores vandværker Stefanie Lose. Jamen, som jeg sagde før, så hvis man ikke tror på, at man rent faktisk kan bruge den kæmpe store arealomlægning, der foregår i den grønne trepart, og hvor vi har bygget en kæmpe stor motor, der skal levere det her, hvor folk de melder arealer ind til arealomlægning. Altinget har lige lavet en kortlægning, der viser, at stort set den eneste barriere, der ikke er for at lykkes, det er lodsejernes vilje til at komme arealer. Og hvis Magnus siger, at den type arealomlægning ikke virker, så tror han jo heller ikke på, at den grønne trepart virker længere. Og jeg synes ikke, at du svarer Magnus, hvis du vil lave et sprøjteforbud nationalt uden nogen former for lokale hensyn, uden hensyn til den grønne trepart på 160000 ha. Er det sådan nogle ha, der ligger oven i den grønne trepart, og er det et forbud der skal være uden nogen former for kompensation?Men det vil jeg meget, meget gerne svare på kort. Ja, ja, det er kompliceret sager, men jeg forsøger at gøre det meget, meget kort og klart: Ja, de de de omlægninger, som vi får med i den grønne trepart, det er jo fint. Jamen, der er der er jo så omlagt, der bliver ikke længere sprøjtet og gødet, og dermed risikerer grundvandet, så det tager vi jo bare med alt sammen. Men der er altså en stor procentdel, og det er langt over halvdelen af arealerne, som ikke tages med i den grønne trepart. Der er vi altså nødt til at supplere med et nationalt sprøjteforbud, og så har vi jo regler i dag om ekspropriation og og, og det står også klart i de rapporter, vi har lavet. Det er vi jo nødt til selvfølgelig at kompensere, når det går ud over landmænd på den måde. Det siger. Det siger vores grundlov, så det er så i stedet for Tempelmagnus Høje. Stefanilose, Magnus Hørnike, Stefanie Lose og Magnus Heunicke tak for at tage debatten. Ja tak, for det hiver lige i håndtaget her. Det er i orden. Klokken er nemlig 830. Det var så Stefanie Lose, næstformand, økonomiminister i Venstre og så Magnus Heunicke, miljøminister, valgt for Socialdemokratiet. Ja, og vi har jo for kort tid siden lige omkring kl. 8 lande der en ny epinionmåling, som er lavet for os her i DR. En ny meningsmåling. Der er små skred i det, men det er alt sammen ligesom inden for den statistiske usikkerhed, som er på 2 procentpoint. Der er lidt tilbagegang for Socialdemokraterne sammenlignet med den seneste, vi fik lavet. Der er lidt fremgang til blandt andet dansk Nej, Danmarksdemokraterne. Dansk Folkeparti ser ud til at stå stille, men det er alt sammen sådan inden for de marginaler, der gør, at det er ganske svært at sige noget om det. Det er en meningsmåling, man kan gå ind og og læse meget mere om inde på Dr Dk. Lige nu er det blevet tid til morgenens sidste nyhedsoverblik med Morten Schnell Lauritzen. En del af de danskere, der er strandet i Mellemøsten på grund af krigen mod Iran, får nu ekstra mulighed for at komme hjem. Flyselskabet Qatar Airways skriver på det sociale medie X, at de fra i dag indsætter nødfly til seks europæiske hovedstæder, blandt andet København, og de her fly afgår fra Muscat i Oman, hvor vores korrespondent Søren Bendixen, befinder sig. Nu sidder der så masser af passagerer rundt omkring og venter på en opringning eller en email fra flyselskabet, fordi de har samtidig fået besked på ikke at bevæge sig mod lufthavnen, medmindre de får besked på det. Flere skal have mulighed for at komme på den såkaldte arnepension. De skal kunne være på den i flere år end i dag, og så skal de også have flere penge end i dag. Sådan lyder nogle af de forbedringer, som Socialdemokratiet i dag foreslår, når partiet præsenterer deres længe ventede pensionsudspil. Partiet vil blandt andet hæve beløbet med 3000 kroner om måneden før skat og så også fastfryse aldersgrænsen, så man senest skal komme på arnepension som 66 årig. Og det er en god idé, mener Enhedslistens leder, Pelle Dragsted, der selv var med til at vedtage arnepensionen. Jamen, det synes jeg lyder rigtig godt. Vi var selv ude med et forslag for en uge siden, som minder meget om Vi foreslog dog at fastfryse arnepensionen ved 64 år, ikke ved 66, men det er en rigtig god idé at forbedre arnepensionen. Næsten 13 af alle voksne danskere går rundt og føler sig stressede. Det er en af pointerne i undersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil, der er udkommet her til morgen, hvor flere end 135000 over 16 år har svaret på, hvordan de går og har det. Helt præcist har næsten 30 % fået en høj stress score, som det hedder i undersøgelsen, og det kan altså fylde rigtig meget i vores liv, siger vores sundhedskorrespondent Peter Kvortrup Geisling. Hvis du slås med stress, så er det en tristhed, at man ikke kan forklare koncentrations og hukommelsesproblemer og fysisk træthed. Søvnløshed. Så handler dit liv ikke om at leve, så handler det om at overleve. Det bliver en flot forårstorsdag i dag med en hel del sol til det meste af landet. Måske lidt risiko for lokal tåge eller rime toge først på dagen mellem syv 12 grader og svag til let vind. Anne Kristine Hermann og Ole Brink, så skal det handle om Mellemøsten igen. Ja, for kort efter at Israel annoncerede et nyt såkaldt storstilet angreb mod den iranske hovedstad Teheran, så rapporterede flere medier nu om om flere eksplosioner i hovedstaden. Ja, og meldingerne kommer oven på historien om, at Usa er i gang med at bevæbne kurdiske militser i og omkring Iran, som skal hjælpe med at få det her regimeskifte til at ske. Peter Vig Jacobsen, lektor på Forsvarsakademiet: Godmorgen til dig Godmorgen. Hvad er det for nogle mål, Israel bomber i Iran netop nu?Jamen det er jo et godt spørgsmål, men altså, det vi har set indtil nu, det har været sådan lidt en arbejdsdeling, hvor Usa går efter at fjerne den militære kapacitet i alle dens afskygninger, mens at Israel går efter det, vi kan kalde regimeskiftmål, altså går målrettet efter at dræbe den iranske ledelse. Og det kan jo godt være det de stadigvæk gør det stadigvæk, altså hovedkvarterer for forskellige organisationer og så videre i hovedstaden, så det er nok det, der foregår. Flere medier har bragt historier om, og det er altså baseret på unavngivne kilder, men at Usa er i færd med at bevæbne forskellige kurdiske oppositionsgrupper, og både i og uden for Iran vil sådan nogle grupper være i stand til militært at og at vælte regimet. Ej ikke på nuværende tidspunkt. Der er en historik for, at kurdiske grupper inde i Iran har været bevæbnede og og ligesom prøver at skabe noget mere autonomi. Det gør kurderne jo hele regionen ikke. Og kurderne i Irak, ja, de har jo udstrakt selvstyre, ikke deres egen stat, men udstrakt selvstyre. De har jo en lang historie med at kæmpe imod de andre irakiske grupper. Så der er selvfølgelig bevæbnede grupper i den befolkningsgruppe. Men altså i Revolutionsgarden. Den tæller 200, halvtreds, 1000 mand, den er godt organiseret, godt bevæbnet og SA videre. Og det har de her dagsbombardementer ikke ændret på. Så lige nu, der kan jeg simpelthen ikke se, hvordan at små kurdiske grupper skal gå hen at at antænde et eller andet, der fører til et regimeskift. Fordi iranerne vil jo se på kurderne med meget stor mistænksomhed, fordi de er bange for, at de søger at få deres egen stat, som kurderne jo historisk set har gjort i flere lande i regionen. Ja, altså, men kan sådan en kombination? Altså, amerikanerne har jo sagt, at de vil helst ikke have tropper på landjorden. Kan sådan en kombination af angreb fra luften fra fra Usa og fra Israel og så de her kurdiske grupper måske på landjorden? Kan den kombination? Tror du gør en forskel?Altså historisk set, så er det den kombination, der skal til, hvis man vil lave regimeskifte. Man skal have grupper på eller hærstyrker på jorden, der støttes af styrker fra luften. Det er den opskrift, som Vesten har brugt alle de steder, hvor regimeskifte lykkedes. Det gælder i Libyen, det gælder i Irak, det gælder i Afghanistan. Så så amerikanerne prøver jo nu at skabe en forbindelse mellem den militære kampagne, der bare smadrer alt militært, og så skal man lave en forbindelse over til drømmen om regimeskift. Og indtil den her historie kom frem, så var det et gabende hul. Der skulle ske et eller andet mirakel for at komme fra step et til til det man godt kunne tænke sig. Men der skal altså puttes noget mere ind end nogle få kurdiske grupper. Uanset hvor meget luftstøtte man giver så få grupper, så er det svært at se hvordan de skal gå hen og vælte et regime der, da det her starter har en kvart million mand under våben, og derfor så er det det er ikke engang David modgåeligt, at det er meget mere ulige. Så det vil forudsætte, at det her det spreder sig som ringe i vandet, og at der er andre grupperinger der der der bliver inspireret af det her, og der også er nogle iranere. Og allerhelst så skal den iranske hær gå over på oprørssiden, og så kan det måske hen ad vejen, hvis krigen fortsætter et godt stykke tid, måske begynde at ligne noget. Men for nuværende, der synes jeg, det ser meget, meget desperat ud. Og men med tanke på, hvordan amerikanerne tidligere har forrådt kurderne, både inde i Irak, men også inde i Syrien, hvor de jo bare blev efterladt til tyrkerne og den syriske diktator, så så så fatter jeg simpelthen ikke, at kurderne de hopper med på den her på nuværende tidspunkt på et tidspunkt, hvor det er meget uklart hvordan det her det ender. Nej, vi talte Peter Viggo tidligere i den her udsendelse med Misha Sand, som er analytiker i iransk forhold, og hun hun nævnte, at hun er også lidt bekymret for, at man ligesom udpeger en gruppe i Iran, som består af mange forskellige etniske grupper og og måske bevæbner dem eller op i er dem til kamp. På amerikanerne og Israels vegne, giver det også en risiko for, at man splitter befolkningen yderligere. Ja, selvfølgelig. Altså, du kan jo også. Du kan jo også tage til Baluchistan. Der har Ca jo også tidligere arbejdet med nogle bevæbnede oprørere, der har lavet bombeattentater og slået slået folk ihjel inde i Iran. Det var blandt andet det, der har udmøntet sig i nogle dødspatruljer i Danmark på et tidspunkt, men de er også for små. Men det er klart, hvis du går ind på den måde og giver våben til alle mulige etniske grupper og folk af politisk orientering. Du skal helst også ind og have fat i nogle iranere, men det kan jo så være nogle forskellige politiske segmenter i blandt den iranske befolkning. Så kan du jo godt gå hen og få et kludetæppe af væbnede grupper, ligesom vi så i Syrien i starten af borgerkrigen, og det kan jo så gå hen og føre til noget borgerkrigslignende noget. Men der er meget, meget langt endnu til, at vi kommer ud i sådan nogle scenarier. Men det er præcis den slags ting, man kan starte. Men altså, hvis amerikanerne og iranerne bare undskyld israelerne, bare er interesserede i at smadre den iranske stat, så Iran ophører med at være en regional stormagt, så kan de jo være ligeglade med, at det hele sejler derinde bagefter for alle flygtningene, de render jo til til Europa, og så kan vi få sådan en situation, som vi havde i forbindelse med den syriske borgerkrig. Men det er Donald Trump og israelerne Jo Hammer ligeglad med bare de kommer af med truslen fra Iran. Men, men altså, lige nu, der tror jeg bare, det handler om, at amerikanerne, de desperat leder med lys og lygte efter en eller anden måde at få et eller andet til at ske på. De ved udmærket godt, at det her, det er lidt på månen. Tak Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet. Selv tak!Ja, den den, hvad skal vi kalde det? Den kurdiske brik er altså i spil. Hvor vigtig den bliver, og hvor vigtig den er, og hvor magtfuld den er, det er stadigvæk til diskussion. Hitavroshen er med os nu adjunkt i international sikkerhed ved Københavns Professionshøjskole Godmorgen. Godmorgen. Hvis vi kigger geografisk på det vi kigger på Iran, så har vi nabolande. Der har vi Irak og Tyrkiet mod vest, nord, Armenien altså Majdan Turkmenistan Afghanistan Pakistan mod øst. Når vi så taler om kurdiske grupper, grupperinger, hvor hvor er vi henne der?Der ligger de i grænselandet mellem det tyrkiske grænseland til Tyrkiet til Iran. Iran Tyrkiet deler grænse. Iran deler også grænsen med Irak. Og i det område, der. For 100 år siden var der ikke rigtig nogen grænser, før man oprettede de nationale stater, som vi snakker om nu og dengang, så var der, som der er nu, kurdiske familier, som bor på kryds og tværs og mange af de nye statsgrænser. De skal jo igennem landsbyer og familiebånd og adskiller sommerhuse fra helårshuse. Så hele det område er et stykke med rigtig mange kurdisktalende, som deler fælles etnicitet og fælles historie, men som politisk er rygende uenige med hinanden. Og som vi lige talte med Peter Viggo Jakobsen om, så er de her kurdiske grupper. De er på en eller anden måde blevet en del af alt det, der sker eller måske kommer til at ske i i Iran. Hvad skulle være den kurdiske motivation for at kaste sig sådan helhjertet ind i, ind i det kaos, den kamp, der er, der er i gang i Iran?Jeg tror først og fremmest, det er vigtigt at fremhæve, hvor kæmpestort et hævet øjenbryn man fra de kurdiske partiers side kigger på forslaget for Trump, som Peter Viggo var inde på. Vi har lige set, det er en måned siden, amerikanerne forlod deres kurdiske partnere i Syrien til fordel for deres allierede i styret i Damaskus, og den avis er stadig varmt for trykken, så det er med kæmpestor bekymring, man kigger på amerikanernes fremfærd nu. Så så det, som kurderne har sagt, det er, hvis vi skal være med på det her, uanset hvilken format det skal være, så skal I starte med at lægge nogle garantier på bordet, og det er fra kurdisk side har man bedt om, at der skal være en NO flies one, altså en zone, hvor amerikanerne stiller en masse fly til rådighed, som så kan skyde kampfly og deslige ned, så det ikke regner ned over kurderne, hvis de skulle begive sig ind i Irak for og starte på et eller andet armerevæbnet oprør. J: Og interessen fra kurdernes side i at starte et eller andet væbnet armeret oprør i Iran. Jamen det det ville være at kig til nabolandet Irak, hvor at man i også fra amerikansk side netop lavet en NO flyene one tilbage i 90erne under den første golfkrig, og så har man Efterfølgende har man jo fra kurdisk side opbygget et selvstyre, som er føderalt anerkendt inden for den irakiske stats grænser, hvor man fra kurdisk side administrerer tre kæmpe store byområder med næsten alt det, som en stat normalt har. Bortset fra eget pas og eget valuta, så kører kurderne ligesom deres eget samfund derinde, og det er det, som de her PKK orienterede kurdiske partier, som er altså en lille gruppe af de mange kurdiske partier man har, man gerne vil støtte. Det er det de samme de gerne vil og have et selvstyre inden for en statsgrænser. Det er det, vi taler om. Vi taler ikke om sådan en kurdisk stat og brik nummer to i en større. Nej, det er en super forældet talepunkt, som kurderne i de kurdiske, de her maxilinistiske partier tilbage i 70erne, 80erne og måske lige i starten af 90erne gerne ville have en selvstændig stat. Men sidenhen har alle de kurdiske partier, som vi taler om i dag, de vil egentlig bare gerne have mere kulturel autonomi inden for statslige grænser. Hvis kurderne for alvor ja, tager fat i deres våben og går til kamp inde i Iran, hvad tror du, det kan betyde for hele situationen i i regionen?Det vil Det er en gnist, der ville antænde rigtig mange forskellige brande. Jeg tror, det er rigtig vigtigt at sige: Kurderne i Iran er en minoritet blandt mange minoriteter. 10 % af Irans befolkning er måske kurdere, men i samme område ligger der en masse fair aserier. Der ligger balucherne mod syd. Der er så mange forskellige minoriteter i Iran, og Iran har man en rimelig etnonationalistisk ide om, hvad staten er. Man har en rimelig persisk først forståelse af, hvem der har legitimitet som en politisk aktør i Iran. Man er ikke særlig venlig mod sine minoriteter i Iran, og det at en minoritets milits skulle blive bevæbnet af den store djævel fra vest og skulle komme ind og have legitimitet, det er altså en mega outreret tanke, og det er også det, som politiske analytikere såvel som politiske partier i de her kurdiske områder kigger lidt forvirret på hinanden og tænker: hvad, hvad er det for en idé, de her mennesker i Washington klamrer sig til? Så der mangler altså rimelig håndfaste ideer om, hvad det konkret skal føre til, før de her kurdiske partier selv ville kunne se sig selv som en magtfaktor i i det videre oprør i Iran. Som fortalte Hita Roshan: tak for det Selv tak, adjunkt i international sikkerhed ved Københavns Professionshøjskole. Altså, der er stadigvæk virkelig, virkelig mange spørgsmål op i luften, som vi savner svar på på det her tidspunkt, for helt at kunne se billedet af, hvad der, hvad der venter derude i Iran og i de kurdiske områder. Klokken er blevet 845. Valgkampen har fyldt en del her til morgen. Selvfølgelig får jeg lyst til at sige Ole. Vi har talt om pension, Vi har talt om sprøjteforbud. Vi har talt om valgplakater, især ude i Københavns nordvestkvarter. Emma Øsen Einbeck. Det er dig, der er vores kollega her på p et P1. Var ude og cykle rundt og kigge på valgplakater fra Enhedslisten tidligere på morgenen og derfra så cyklede du så ind på de sociale medier for at se, hvad det er for nogle slagsmål, der ligesom foregår her til morgen. Derinde Du, du vil fortælle os om en uenighed i Venstre. Det handler om noget af det, Ole talte om tidligere, altså om om Livø, et forslag, som Søren Gade er kommet med. Kærster gård. Kærshovedgård: Ja, lige præcis altså fronterne tager han det jo altid op i en valgkamp, men også internt i partierne. Det er Europasteminister Marie Bjerre, der har været på tasterne her til morgen på X. Der tordner hun mod Søren Gade forslag om at flytte det her udrejsecenter Kærshovedgård fra den nuværende placering, og det er fordi, at der, hvor han vil flytte det hen, det er jo så hen i det område, hvor Marie Bjerre stiller op i eet. Er det rigtigt forstået, at det det lige nu ligger i hans valgkreds?Ja ja, og han vil gerne flytte det, og så rammer det så ind på Marie Bjerre bane handel. Og det har altså om noget fået hende op i det røde felt på K, hvor hun skriver: jeg kommer til at forsvare Nordjylland med næb og kløer. Og så skriver hun, at hun mener, at Søren Gade må have mistet sit boldøje. Og så skriver hun også, at det her forslag har Søren Gade fremført flere gange i Venstres folketingsgruppe. Det er absolut. Der er absolut nul opbakning til det, og det ved Søren også godt, skriver hun. Ja, han siger jo også selv Søren Gade. Han siger: det er ikke et Venstreforslag, det her. Det er mit forslag. Det er hans eget. Og det har han jo ret i. Ja. Ja, Emma, vi talte tidligere på morgenen om om valgplakater fra Enhedslisten, men der er jo også nogle valgplakater fra en kandidat fra Danmarksdemokraterne, som som har vakt noget debat. Hvad handler det om? Ja. Ja, det er på Facebook hvor hvor kommentarerne bliver lidt vilde. Det til Frederik Storm. Og det er fordi, at han på sine valgplakat og står i en militær uniform, og der siger folk altså, at det er imod reglerne for forsvaret, altså at man ikke må være i uniform i valgkamp. Han siger selv til DR: det er ikke en uniform, det er en selvindkøbt jakke, der bare ligner en uniform. Ja, og så har DR så også rakt ud til Forsvaret, som ikke har nogen kommentar til det, men det er for harre. Men det folk har været ude og indskærpe lidt tidligere i valgkampen, at kandidaterne altså ikke må optræde i uniform. Okay ja, men det er folk også rasende over. Altså de, hvad skriver de? Det hagler ned. Jeg har ikke lige kommentarerne med her. Jeg fes bare ind for og sige det. Og for en time siden er der var Lars Løkke også på Facebook, hvor han smed en lille stikpille til Mette Frederiksen. Han siger: nu taler hun om Arne igen i en video, og så varsler han, at Moderaterne også vil komme med et pensionsudspil i morgen. Nu taler hun om Arne igen. Men det skal ikke kun handle om Arne. I morgen kommer Moderaterne med en pensionsløsning for alle. Ja, og det er jo altså igen et svar på, at at Socialdemokraterne i dag præsenterer deres længe ventede nye pensionsudspil, siger Lars Løkke i det her opslag noget om, hvad hans udspil sig ved indhold. Det siger han ikke. Det holder han hemmeligt, men han havde da tid til lige at komme med en stikpille her i valgkampen, så fløjene tegner. En stofTak Emma se din Beck for lige at opdatere os på, hvad der sker på de sociale medier her i valgkampen. Det var så lidt. klokken er 8 48 848. Altså de sover dårligere. De føler sig mere triste og opleve mere stress end resten af befolkningen. Unge kvinder mellem 1624 år har det fortsat markant dårligere eller har en markant dårligere mental trivsel end resten af befolkningen. Ja, det viser nogle af tallene i en Tionden Nationale Sundhedsprofil, som er en kortlægning af danskernes sundhed i 2025, og som både viser tal for vores alkoholforbrug, vores vægt, vores rygning og vores mentale sundhed. Den er kommet her til morgen kl. 6 her til morgen, så kom den undersøge. Den bliver offentliggjort. Det er ikke dårligt det hele, siger Drs sundhedskorrespondent. Peter Qvortrup Geisling Lad. Det positive skal vi ikke Det lidt færre rygere, et lille fald i antallet af danskere, der drikker over 10 genstande om ugen. Altså til sammenligning, så kan man sige fra 2010, hvor vi havde den første undersøgelse, der var det 24 %. I dag er det 14 %. Men det er så over hvad skal vi sige 16 år ikke? Også Hvis du ser på svær overvægt, har man diskuteret meget. Der er en stagnation i svær overvægt. Det er de tre gode. Hvis vi tager de negative, så kan man sige den mentale trivsel. Den er under pres. Andelen af danskere, der spiser usundt, stiger. Der er markant social ulighed, altså de rige lever meget længere end de fattige. Sådan lidt kort sagt: Der er flere, der slås med søvnproblemer. Det er 16 % nu her. Og så er unge kvinder fortsat markant. De har en markant dårligere trivsel end resten af befolkningen. Unge kvinder, unge kvinder. Så så Anne, der har Anne Illman, der har lavet undersøgelsen her. Hun konkluderer, at det går ned ad bakke på de fleste indikatorer. Mere end 300000 er med i undersøgelsen. 300000. Ja, der er 300000. Godt og vel. Der er blevet spurgt cirka 135000, der er svaret. Over 16 år Hvad? Hvad du følger? Jo, det her tat Peter har fulgt det i mange år. Hvad overrasker dig mest? Hvad stikker ud? Synes du det gør at?Noget, jeg ikke nævnte lige før, der trækker i den skæve retning, det er, at næsten 13 af danskerne over 16 år har en høj score på stressskalaen. Og det bryder jeg mig mildest talt ikke om. Fordi sundhed kan ikke måles på en badevægt. Det, der afgør vores sundhed. Det, der afgør, om vi har overskud til at gøre noget ved kost, rygning, alkohol og motion. Det, der påvirker vores livskvalitet, som 93 % af os synes er vigtigere end livslængde, det er, hvordan vi har det mentalt. Så det der med, at danskerne bliver mere og mere pressede og maste, det går så også ud over den fysiske sundhed. Det er ikke særlig godt. Det er vi nødt til at have en snak om herhjemme. Er det en dansk udvikling, eller hvis vi kigger lidt ud i verden, ved vi så om? Altså er det det samme i Sverige og i Tyskland og lande vi normalt sammenligner, og vi ser det også andre steder. Men men lige præcis på det her stressoråde, der er de, der kender jeg ikke sådan sammenlignelige på den måde. På samme måde så de igen i gang der. Kan da godt huske i gamle dage, da de de hollandske eller de norske vrøvl det er tidligt på morgenen, de skotske og de engelske minearbejdere. De havde sådan en kanariefugl med i minen, ikke? Og hvis den faldt ned af pinden, så fordi der manglede ilt. Det her, det er en kanariefugl, der forsøger at fortælle os et eller andet, vi har jo i. Kuvert stress i nogle år efterhånden? Ja er der er der er der nu, er vi midt i en valgkamp Også Peter er der. Er der ting i det politiske? Er der ting på vej, som gør, at det vi er ved at tage hånd om problemet? Nej. Det tror jeg mildest talt ikke, der er. Altså, du kan også, hvis du vasker tavlen fuldstændig ren. Sundhed og danskernes nye religion, hvis man skal karikere det lidt, når vi spørger her ideer op til valget. Hvad interesserer jer mest? Så får vi at vide, at det er sundhed. Så kan man selvfølgelig diskutere, hvad er det for en form for sundhed, ikke? Men sundhed er virkelig noget, der fylder hos os danskere. Alle fire slags sundhed. Altså fysisk sundhed og rygning, alkohol og motion. Også mentalt, følelsesmæssig og spirituel sundhed. Alle fire former for sundhed fylder noget, hvis nu du vasker tavlen fuldstændig ren. Du kan huske Uffe Ellemann han. Ville han ikke bare gerne? Ville han virkelig Ville udenrigsstoffet ikke? Du kan huske Svend Auken han ikke bare ville han virkelig vilde miljøhalløj. Prøv lige og nævn en politiker, der er på valg nu her. Der vil forebyggelsen i Danmark. Var det et retorisk spørgsmål eller hvad? Nej, det er ikke ret. Det var helt ærligt. Det er virkelig svært ikke ikke mærke på en, der er den store Sundet er det ikke Mærkeligt i betragtning er, at det er danskernes nye religion, og jeg tror partierne vil sige. Altså, alle partierne vil sige: det er virkelig vigtigt for os, men du kan ikke pege på en, der virkelig råber højt på det her område. Altså, du kan sige: i 1986, der lukker man eternitfabrikken i Aalborg, ikke? Det gør man jo, fordi der er 200, der dør af pest relaterede sygdomme, 200 dør. Vi lukker hele butikken tilbage i 86, fordi 200 dør. Der dør 16000 af rygning om året. Det er 80 gange så mange. Hvorfor fylder det ikke? Altså når når vi to er, når vores børn og børnebørn. De vil sige, når når de bliver gamle nok til det, så ville de sige: hvad lavede I? I 26 var I faldet i søvn i psykiatrien, stak håbløst bagud for resten af sundhedsvæsenet, og I havde et stof frit tilgængeligt og tog livet af hver tredje dansker. Og det er det, der går i. Igen i de her tal. Sådan lød det fra Peter Kvordrup Gejsling, vores sundhedskorrespondent her i DR. Vi har jo set på forskellige temaer i valgkampen her til morgen i dag. Der står det store slag, kan man vist godt sige om om pension. Altså når Socialdemokraterne. kl. 13:15 nede fra plejecentret Sø Øst her i København Llund Sølund. Undskyld, når de præsenterer det her udspil som allerede ja, vi har fået fået en del at vide om det allerede i løbet af morgenen. Altså, det helt centrale er jo, at at alderen for, hvornår man kan få en arnepension, den bliver fastfrosset ved 66 år i det her udspil lige nu er det jo sådan, at hvis man for eksempel er født i 1999, så kan man egentlig først gå på arnepension, når man er 71. Det vil Socialdemokraterne ændre på. De vil også sætte ydelsen op med 3000 kroner. De vil også sænke tempoet lidt for, hvornår den almindelige pensionsalder stiger. Men hvordan det skal finansieres, det må vi altså vente med og få svar på til kl. 1:15 i eftermiddag. Reaktionerne er jo begyndt at dryppe ind lige så stille. Det vil det gøre hele dagen i radioaviserne og helt sikkert også hos vores kolleger i P1 Orientering i eftermiddag. Lad os lige nævne Enhedslisten. Hvad mener Enhedslisten mon om? Ja, hvad er mon indtil videre? Enhedslisten mener selvfølgelig, at det er godt, at det er fint og jaeglad for, siger Pelle Dragsted, leder af Enhedslisten. Han er glad for forslaget om, at retten til tidligere pension bliver udvidet, samt at det bliver mere økonomisk attraktivt. Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne. Han siger måske heller ikke så overraskende, at han har en anden plan. Den vil han efter sigende lancere i morgen. Og han siger: det hele skal altså ikke handle om Arne. Ja, men altså, så ved vi da det, at det er det, det kommer til at handle om. Sandsynligvis de næste 24 timers tid. Eneste atin. Jeg satte. Ja ja. Jaaaaaaa. Hvis hvis du har lidt det, ja vue lyttet med i udsendelsen i går, så. Og det gjorde jeg. Jeg sad hjemme ved højttaleren, og så tænkte jeg, da jeg så det her, så tænkte jeg: var det der vi var i går også?Nej, for det her, det er væres to af opvågningen, som vi hører her med Hjørring Kammerkor. Og og hvorfor er det? Hvorfor er det egentlig, vi skal høre den i? Igen i dag får jeg lyst til at spørge Louise Isager al. Jamen det er jo, fordi nu er vi gået fra de små urter til elletræerne eller helt specifikt til rødel, fordi den bliver sunget om her i andet vers om ellekrattet eller ellesumpen, fordi der er det træ, der hedder rødæld. Det en hovedart i det, der hedder naturlig sumpskov, og det er en af de hjemmehørende arter her i Danmark. Og den er. Den er rigtig sjov, fordi den indvandrede for de der små 9000 år siden, og så er det en af dem, der er relativt nemme at genkende nu JA, fordi den har. Nu, for hvordan ser den ud?Jamen, det er jo det, den har. Hvad hedder det? Det, der nok er nemmest at se, Den har sådan nogle små søde knogler. Eller ikke knogleknogler, selvfølgelig. Og det er Ernesto. Opsigtsvækkende!Så er det virkelig et træ, vi husker, og de små kogler. Det er hunblomsterne, der er blevet forveddet under frugtmodningen, og de bliver siddende på træet, og samtidig nu, her, der begynder den at sætte hanrakler, så hanraklerne, det er også dem, man ser hos hassel for eksempel, og de står meget klart frem, for de kommer, inden bladene begynder at komme, og det er dem, der sender sender pollen ud, så pollenallergikere begynder at blive opmærksomme på, at nu har foråret virkelig sat ind. Hvor er de mest?Jamen de er jo mest der, hvor man skal have gummistøvlerne frem, fordi der er noget, der hedder ellesumpe. Og det er fordi den her art er en, der bedst kan lide, at vandet risler. Så de står gerne med fødderne i vand, og det kan de, fordi de har de her meget dybtegående og klokkefår mod rodnet, sådan så de kan stå rigtig godt fast. Og så har de et samarbejde med både bakterier og med svampe, så de kan også få kvælstof, selvom de står i vand. Det lyder som ja, ja, det lyder som nogle, altså med klimaforandringer og mere nedbør. Det lyder som nogen, altså nogen der godt kan lide det, det der sker i de her år. Jeg ved ikke, om de godt kan lide det. Altså, de har jo sådan nogle andre udfordringer, kan man sige, fordi hvor de tidligere har været meget udbredt i de danske skove, er de er blevet indskrænket en del på grund af afvanding og opdyrkning og så videre. Så det er så mange andre skovarter en der bliver udfordret af den måde, vi dyrker landet på. Okay, men den er derude, og det er lige nu man kan gå ud og finde dem selvfølgelig. Og også finde de små kogler. Præcis ja, Louise ild. Tak for det. Altså biolog Louise Isager al. Vi er ved at runde af for tre timers P1 morgen på dagen, hvor pensionsudspillet fra Socialdemokraterne lander. Der er også landet en ny epinions meningsmåling her i DR, som du kan gå ind og nørde i inde på Dr Dk. Lige om lidt er der helt sikkert meget mere valg her på P. P1. Vores kollegaer i magten tager over og ser nærmere på den valgkamp, der er i gang allerede. Ja, det her. Det var vores tre P1 morgentimer i dag. Det var Mette Dalgaard og Jette Damgaard, der havde redigeret udsendelsen i dag her i studiet. Anne Kristine Hermann og Ole Brink og Morten Sne Lauritsen Kom forbi sådan en gang i mellem, cirka hver halve time med et nyhedsoverblik eller med radioavisen er her igen. Nu med endnu en radioavis. Klokken er nemlig ni. Nul, nul.