Description
Det er blevet tirsdag d. 10. oktober P1 morgen aften. Som altid frem mod let er vi Pernille, Rudebæk og Morten. Og det bliver endnu en morgen med stort fokus på Israel. Om lidt skal vi høre fra to øjenvidner i landet og så selvfølgelig skarpt på den seneste udvikling i situationen og nogle af de perspektiver, der allerede nu tegner. Erna: for de gode israelere, der er alt at dømme for moden. De er usikre, ikke ud til israelerne kommer til og det med. Samtidig vil man helt egne B. Engelske gidsler står over for senere i den her cirka kvart. Vi har også andre historier på programmet. Blandt andet skal vi se på, hvordan regeringen nu vil sætte skub på den grønne omstilling ved at slå borgernes klage over opsætning af store vindmølle og solcelleparker på landjorden. Det kan true retssikkerheden, mener Danmarks Naturfredningsforening. Vi taler med dem lidt over halvt. Ja, og så inviterer vi også senere på morgenen til en debat om fremtidens folkeskole, som regeringen allerede nu har løftet nogle af, hvordan den kommer til og se ud. Men altså, vi starter. Sådan har det lydt over himlen Gaza i nat. Natten har budt på en række massive israelske luftangreb i Israel. Også har der lydt sirener og advarsler om raketangreb flere steder i landet. Ja, dødstallene fortsætter med at stige på begge sider. I Gasa lyder dødstallet nu på mindst 687 personer, mens det i Israel er på mindst 900 døde ifølge det israelske statstv. Og nu skal vi til Israel. Godmorgen til dig, Sara Rapaport. Godmorgen selvstændig. Bosat i Israel i byen Holon lidt udenfor Telaviv. Du har boet Israel i mange år. Start med lige at fortæl os, hvordan natten er forløbet hos dig, og hvordan morgenen ser ud, nu hvor du har stået op. Jamen altså de der har været stille i nat, der er stille her til morgen, der er stille på alle måder, der er stort set heller ingen trafik lyd. Nej der er de der meget stille. Vi har stadigvæk i går haft en del luftalarmer i løbet af dagen, hvilket vi vi ikke har været, altså vi ikke er vant til hvor vi bor. Ja ja. Ja, der der er virkelig. Ja, der er. Der er en mærkelig situation. Det er en ny virkelighed, som som i lever i. Det som jo startede, kan man sige lørdag morgen. Hvordan har du oplevet de sidste?Ja, 72 timer er det?Meget meget op og ned. Det det Det starter som som værende meget intens lørdag. Det intens både både psykologisk. Både fordi man altså hvert eneste øjeblik bliver i beskyttelsesrummet, når der luftalarmer, det intenst fordi der er nyheder fra alle sider, og man prøver at følge med i, hvad der er sket med hvem, hvor man ikke rigtig kan holde styr på, hvem der er hvor. Og så løber det ud til, hvor man egentlig bare sidder derhjemme og følger med i nyheder, der hele tiden kører i baggrunden, mens man prøver at få ens børn til og beskæftige sig med et eller andet. Skolerne er lukket, alt er lukket, supermarkederne og åbne, men der er blevet opfordret til at hamstre, så der er ikke så meget at finde i supermarkederne heller. Han. Hvordan?Hvordan forholder dine børn sig til alt det, der foregår?Or holder dine børn?Lidt afhængig af aldernede har svært ved at forholde sig til det. De ældste som selv kan følge med i hvad der sker rundt omkring, de er selvfølgelig bange, de er stressede, de nervøse hvad der sker. Den ældste af mine døtre har er tættere på alderen, hvor hun skal hvor hun skal i Herren. Det vil sige hun har mange søskende der også har venner der har søskende i hæren, hvor nogle af dem er forsvundet. Så hun hun har brugt mange timer på også og og græde over hvad der sker. Resten stiller bare mange spørgsmål. De er ikke gamle nok til at forstå hvad det betyder. Hvad er hvad der sker. Hvad?Hvad siger du til din bøn?Hvad siger du til dine børn?Simple spørgsmål. Vi forklarer altså hvad der sker. De ved hvem missiler er. Vi har haft mange missiler i i foregående omgange. Børn Børn i Israel vokser op i en 2. situation end andre børn i verden gør. De ved hvad tingene er. De ved ikke hvad det betyder. De ser selvfølgelig også. Man kan ikke undgå de ser noget som helst. Man kan ikke undgå, at de ikke ser noget som helst i nyhederne om hvad der sker. Så det meste af tiden bruger vi på at forklare. Men der sker ikke noget her, og vi har et beskyttelsesrum, og de skal ikke være bange, men det er voldsomme lyde, og det lyden i sig selv gøre dem bange. Spørger de, hvorfor det sker, og kan du forklare dem det?Denne her gang har de ikke spurgt hvorfor. Da de har været mindre, har de spurgt, og så vi så så har vi sagt, at altså, vi har sagt, det er palæstinensere, der er sure på Israel, ligesom når de nogle gange er sure på hinanden. Der er ikke rigtig nogen forklaringer, det man snor sig udenom, så godt man kan. Hvordan har har situationen ellers påvirket dig og din familie?Altså som selvstændig har det påvirker det selvfølgelig. Det ligger et ekstra stress oven på det hele, for man som selvstændig skal også skal overleve det her økonomisk selvfølgelig. Og så er de. Så er det stressende, fordi der er så mange bekendte og så mange rundt omkring en der der er berørt. Ja, ved jeg at sidde og ker. Ja, ved I og side og kigger på de her lister, som jo bliver offentliggjort en gang imellem om hvem, hvem der er døde og hvem man har fundet. Og der har I desværre også stødt på på nyheder, der har berørt jer. Ja, desværre. Ja, men listen i listen bliver længere og længere. Jeg stoppede med Jeg stoppede med at læse listerne. Jeg kan simpelthen ikke mere. Jeg. Jeg har ikke tændt for nyhederne siden i går går eftermiddags, andet end for for for lige at være sikker på at. At tingene her for altså hvor vi forholder sig sådan nogenlunde som de er. Vi har inviteret min søster. Min mands søster bor oppe nordpå, hvor vi også har inviteret dem til at komme ned til os, hvor der stadigvæk skulle være mere sikker, da det begynder at være være presset deroppe. De bor i en by der er omgivet af arabiske forstæder. Man man er på alle steder, det er så mange man skal være på på så mange ting på samme tid. Det er er det overvældende med hvor mange ting jeg synes man skal, man skal tænke på og være klar på og overveje om det det er det der. Stresser: Ja, det klart og og der er mange forfærdelige historier og og nu snakkede vi lige om de her lister. Altså kender du nogen, der har været?Ja, altså den den værste af dem. Den har jeg snakket om i tidligere interviews. Også min mands kammerat, som vi i går morges fik at vide var blevet dræbt i hans hjem, de bor i. Han. Han boede i en i en by, der hedder Rem nede omkring Gazastriben. Hvor de lørdag der var der var terroristerne kommet ind i deres hjem, og og han var han var. Han var simpelthen blevet slået ihjel med hans kæreste foran børnene. De har skrevet på væggen vi i 1. omgang fik at vide var blod, men så efter i går aftes blev der sagt det var læbestift, men i hvert fald skrevet på væggen, at El Kasa organisationen slår ikke børn ihjel, og så har de lade børnene sidde i forældrenes blodpøl, hvorefter de var blevet revet ud derfra og bragt hjem til moderen. Der er frygtelige historier, der er det. Det er slet ikke engang den værste historie der er. Der er. Det er derfor jeg stoppe med at se nyheder, Jeg kan simpelthen ikke se dem mere. De begynder at interviewe alle dem der er kommet ud fra områderne, alle dem der er blevet fundet og historien er det. Den ene er værre end den 2., det om lemlæstede kroppe, og det er det folk der er blevet brændt ind i deres hjem, efter de har blokeret deres udgange til huse. Det er det er folk der har forsøgt at flygte fra vinduer og er blevet skudt, skudt på vej ud. De historien er frygtelig det der, det er ikke, det er ikke almindelige krigshistorie, det det, det er noget andet. Så dem har du stoppet med og læse nu. Jeg kan simpelthen ikke høre dem længere. Jeg kan simpelthen ikke høre dem længere. Du siger det det stressende også, og skulle være klar til så mange forskellige ting og scenarier. Hvad, hvad, hvad holder du dig klar til?Jeg kan, jeg kan ikke overskue hvad hvad der eventuelt skulle ske her, for når vi i et centrum bliver bedt om at hamstre, fordi vi måske skal være lukket inde i i 72 timer. De siger I skal have nok til at nok tørre ting til at overleve i 72 timer. Så ved man ikke, hvad man. Der er ikke mange informationer om, hvad der skal ske. De fleste informationer får man fra fra venner, der er i Herren i højere, altså i dem, dem der er højere oppe i Herren, hvor man får delvis information fra dem, fordi. Af gode grunde, så er informationerne jo ikke sendt i nyhederne altid. Du har boet i i Israel i mange år. Du har oplevet den her konflikt mellem Israel og Palæstina. Mange gange tænker jeg på forskellige niveauer: Hvad?Hvad er A alligevel anderledes den her gang for dig?Det det, der er anderledes den her gang, det er for det 1. Mængden, mængden af berørte personer, mængden af døde personer på ingen tid. Det. Det er 900 mennesker på tre dage. Det det det ikke. Det kan man slet ikke få hovedet rundt om det der. Det er måden, de er blevet slået ihjel på. De har ikke. Det har ikke været nok at slå dem ihjel. De er simpelthen lemlæstede kroppene efter de er slået ihjel. Det er den, den aggressive måde. Det er billeder af bunker med kroppe, hvor de siger kadish, billeder der ligner halerod. Det det det frygtelige billeder, det frygtelige billeder. Slet ikke noget, som man skulle se i dag. Slet ikke noget som som som historien skulle gentage sig selv på den her måde. Lige nu, så bliver der jo også snakket meget om hvad der så sker på på Gazas side i i Gasa striben lige nu med bombardementer, og man blokerer simpelthen for al tilførsel af vand og elektricitet og så videre. Når man er altså personligt investeret og påvirket som du er, hvad hvad tænker du så om det?Jamen jeg synes det er altså det er enhver stats ret til at forsvare sig selv der. Der er mange der. Der er mange der mener at Israel er aggressive. Der er mange der mener at Israel der har mange meninger om hvad Israel normalt gør. Men jeg vil gerne se Danmark, hvis Sverige begyndte at skyde missiler over Danmark hver eneste dag, og det så bare fortsat i flere år, om Danmark de så ikke vil vågne op på et eller andet tidspunkt, hvad de vil gøre. Men man kan ikke sidde stille mens der mens der fyrer raketter over, og et eller andet skal et eller andet skal man jo gøre. Jeg jeg er helt sikker på, at hvis der ikke kan, hvis de passede deres dernede, så ville Israel passe deres, så der vil ikke være noget, men det kan det kan vi ikke, for hver eneste gang vi passer vores, så så kommer der et eller andet, hvor vi ikke kan passe vores længere. Det går ud over uskyldige, og det går ud over uskyldige på begge sider, lige så vel som hvis altså det er ikke er det der bor i Israel, der er enige med alt hvad regeringen foretager sig og gør, lige så vel som jeg er helt sikker på, at på den 2. side af hegnet er der palæstinensere, som absolut ikke ønsker at tingene skal være som de er, og vil foretrække at vi alle sammen sad i fred og ro og for naboer. Tak for og være med her til morgen, Sara Rapaport: Jamen det var så lidt. Altså bosiddende i Israel i en by lidt uden for Tele. Og så skal vi 100 km nordpå til byen Kadima, hvor du bor, Peter Israel. Godmorgen. Ja, god morgen, endnu en hård morgen, endnu at sige endnu en hård morgen, ja endnu en hård morgen, fordi det ja det stadigvæk det jeg hører på Saves forklare fortællinger og det er forfærdeligt. Det er det samme vi hører dagligt nu for de sidste tre dage. Ja, prøv at sætte nogle ord på, hvordan de sidste 72 timer har været for dig. Ja, for mig. Samme mere eller mindre samme måde som Sara fortalte. Jeg vågnede op lørdag morgen, sat nyhederne på. Og fandt ud af, at Israel var blevet angrebet på den hårdeste måde. Det tog mig så et stykke tid, før resten af familien var oppe, og så begyndte de at høre og fandt ud af at. Alle var berørte begyndte at få nyheder om venner, der havde været til festen i i nærheden af striben, hvor 270 unge, der bare var ude at danse til technomusik, blev slagtet ned på de. På den hårdeste måde det ubeskriveligt jeg jeg hørte så en stemme rystede, da hun skulle fortælle nogle af de her historier. Jeg vil slet ikke gå ind i detaljer, fordi det er umuligt at forestille sig den måde, de historier, de overlevende, der fortæller, hvordan de blev forfulgt og blev skudt bagfra, og der blev kastet håndgranater mod dem. Og hvis der var nogen, der havde gemt sig inde i lukkede rum, så kastede de håndgranater ind. Mine mine børn har en veninde, som de har endnu ikke identificeret hende, fordi hendes hendes krop er så mutileret, at de ikke kan, at de venter på Dna for at kunne identificere hende. Det er forfærdeligt. Det er. Det er bestialsk. Og Peter, nu nu hørte ja, undskyld nu, nu hørte du lige Sara, Hun står også i den samme situation som dig og skal formidle sådan noget her til en familie. Prøve og få folk til og sige nærmeste til at forstå det. Hvordan gør du det?Jeg kan høre, at du har børn i baggrunden også. Nej, jeg har. Jeg har større børn. Det er en lille hundehvalp, der lige har taget ind, og det er. Det er nok den største trøst vi har. Det er en hundevalp på to måneder. Ja, det er vores psykologiske støtte. Ja, hvordan?Ja, hvordan?Ja, hvordan fortæller du alligevel om om situationen til din Ja. Ja, har vi har ikke noget at fortælle mine børn og voksne. Den den største er ude af hæren, den 2. er genindkaldt reservetjeneste og mindste datter på 15 hun. Der er ikke noget hun, de forstår det hele inde i billedet. Vi levede. Vi lever det her, men ikke de her scener vi har nu. Og den eneste måde vi gør det på, det er at vi fra 1. øjeblik vi har kunnet, har deltaget aktivt i alt mulig hjælp vi har kunnet gøre. Det er at indsamle alt de mest basale ting til dem, der er blevet flyttet nordpå fra de byer, de landsbyer i området omkring Gasa. Nogle af dem er kommet her til hoteller i Nana, som er meget nær ved os. Vi sender parker ud til soldater soldater nord og sydpå, og fordi der er ja, der er omkring 100.000 indkaldte, siger de, og det skaber store logistiske udfordringer. Hvordan er det?Og hvordan er det, Peter Israel Skal jeg bare din?Din datter er så indkaldt til Nej, nej, nej, min søn, min søn, Undskyld. Ja, Hvordan er det for ham og for dig?Til dem. Nej hej min søn, min søn. Undskyld Ja, hvordan er t. Altså det vi er vant til det også jeg har. Jeg har været i reservetjenestetil i mange år. Nu er jeg ikke indkaldt, men hvis jeg kunne genindkalde, så ville jeg gøre det. Så ville jeg stille op. Hvordan har din søn det med med dem?Vil vi hører fra, men en gang imellem, hvordan har det han det?Han sad en dag hjemme og bare ventede på at blive kaldt ind, fordi det det følelsen af af ikke at kunne gøre noget. Når du ved at du hvis du får et gevær i hånden, så kan du gå ned og forsvare civil de civile mennesker og og hjælpe med at sikre landet mod. Altså jeg må lige stoppe og sige, jeg har været i alle årene, eller jeg på venstrefløjen politisk. Jeg har været i fredslejren. Jeg har kæmpet for fred alle årene, selv om jeg også har kæmpet for Israels sikkerhed. Det som Israel altid har været med en oliven branch i den ene hånd, gevær i det andet. Vi har altid haft en udstrakt hånd i fred, og det samme her min beså har jeg opdrage mine børn til at respektere alle mennesker uanset tro og etnicitet. Og ja, hvad?Men altså først og fremmest, så skal vi sikre vores egne. De her mennesker er gået ind, og når vi taler om Gaza. Der var over 1000 mennesker fra palæstinensere fra Gaza, der er gået ind og slagtede løs på civile inde i Israel. Jeg hører det og sige: jamen hvad siger I så om om de civile på den 2. side?Dagen efter denne her krig er færdig, skal vi nok bekymre os om om at hjælpe humanitær hjælp. Men lige nu skal vi udslette. Gør alt for at udslette al militær trussel fra denne side. Og hvis hvis der er en tanke der er går igennem mit hoved, så er det efter den her klik er færdig. Er der ikke en på den 2. side der er parat eller i eller har muligheden for at tage et løfte et gevær i hånden?Og såre og skade og dræbe israelere, det bliver en 2. realitet vi vågner op til dagen efter. Så hvad tænker du helt konkret om, at der jo også er høje dødstal i Gaza, og folk ikke kan flygte nogen steder hen?Der er 2 millioner på på et meget lille sted, også børn, der ikke har noget med det at gøre og forstået. Jeg forstår det. Jeg forstår det helt tydeligt. Jeg forstår det helt tydeligt. Det er ikke en blokade. Der er ingen blokade. Der er en grænse. De har ikke taget ansvar for deres egne gennem alle årene. De har ikke sørget for at oprette elektricitetsværker. De har kunnet bore vand for sig selv, men i stedet har de taget. De har disse penge, og de har investerede dem i et krigsapparat. De har forberedt den her dag. De har forberedt den her nineeleven som en hel befolkning. Ikke alle involverede, ikke småbørn, er involverede. Men hvordan vil du gøre det, når de har benyttet hospitaler og civile boliger til at ophobe våben og som command sanders for deres overhoveder. Hvordan er det man forventer, at israelerne skal opføre sig?Vi har gået hver en aktion der har været. Efter de har skudt raketter, har vi gået pin point ind for at søge at lave minimal skade, og det har selvfølgelig været mange der er der er blevet dræbt på den 2. side også, men det her er genbetalingen. Jeg hører det fra soldater der sidde på grænsen og overvåget hegnet. De sagde de samme landmænd som vi har, vi har. Vi har fået at vide, at vi skulle ikke berøre dem, vi skulle ikke der der er kommet og dyrke markerne op til grænsen. Det de samme der lød over hegnet og har dræbt løs på både soldater og og på civile. Hvad forventer jeg jeg Israel skal gøre. Det er det spørgsmål, du stiller her til morgen, Peter Israel, 1000 tak fordi du var med. Jo tak. Altså med fra byen Kadima 100 km nord for Telaviv. For god ordens skyld skal vi måske lige sige, at vi har forsøgt at kontakte palæstinensiske borgere. Det er svært at komme igennem på telefonen til Gaza. Hvis du kender en dansk palæstinenser, så send gerne et navn til P1 Morgen Snabel a dr. Dk. Vi kigger på nogle aviser, Morten, Fordi igen i dag må man jo sige, ligesom vi også har ligget for land her på P1 morgen. Det er jo altså situationen i Israel og Gaza, som som fylder stort set det hele på forsiden af Jyllandsposten. Regeringen advares mod advarsel mod overilede reaktioner. Det handler jo altså om den her debat, der er opstået lige nu. Hvad gør vi i forhold til at yde økonomisk støtte til palæstinensere i for eksempel Gaza?Skal Danmark holde op med det?Det har også været en debat på Euplan. Der har været modstridende meldinger på den. Det er blevet slået fast nu, at Eu fortsat vil yde økonomisk hjælpestøtte. Men det skal lige til revision. Det skal gennemgås igen. Blå blok og Regeringspartiet Venstre vil fjerne støtten til palæstinenserne efter Hamas angrebet på Israel, skriver Jyllandsposten. Det får hjælper organisationer til at advare. Sige, at det kommer til at gå ud over civilbefolkningen, fører til øget radikalisering. Det kan man jo med rette også spørge om om. Hvad bliver eftervirkningerne af, hvis man kotter den her udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen?Han overvejer lige, hvad der skal ske og opfordre til at holde hovedet koldt. Og vi tager jo debatten om halvanden times tid med mellem Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Information spørger på forsiden: Hvem er Hamas?Er det en terrororganisation?Er det et folkevalgt parti, eller er det en modstandsbevægelse?Og når man læser artiklen eller avisens reportage, så tror jeg, de svarer ja til alle dele. Det er en terrororganisation. De så vi nu her med nedslagtningerne af de civile. Det er også et folkevalgt parti. De kom til magten i 2.006 men det er også en modstandsbevægelse, som ser mange palæstinensere det fra Gasa. På forsiden af Berlingske et billede af Helery Clinton, som har givet et eksklusivt interview til lige præcis Berlingske, som snakker om det helt store geopolitiske linjer aspekter i den her konflikt, vi ser udspille sig lige nu. Hun siger: det her er i virkeligheden en krig mellem Israel og Iran og taler lidt om Irans linje i det her. Hun siger: Iran har, får vi nu at vide, åbenbart ikke bare forstyrret forsynet våben, men også træning og hjælp til at planlægge angrebet. Iranerne har deres egne grunde til at stå bag dette. De vil gerne opnå kontrol over palæstinensernes narrativ og den normaliseringsproces, som var i gang mellem Israel og arabiske nationer. Så stiller hun også spørgsmålstegn ved Ruslands rolle. Hvor er Rusland i alt det her, spørger hun. Der er tegn og på, at nogen af de samme slags droner, som Iran har forsynet til Rusland til krigen i Ukraine, er blevet brugt mod Israel gav russerne implicit eller eksplicit grønt lys, fordi de vidste, at det ville komplicere støtten til Ukraine, fordi verden nu skal fokusere på to konflikter, spørger altså den tidligere præsidentkandidat og udenrigsminister i Usa, Helery Clinton, i dag i Berlingske. Hvis de danske aviser er sådan lidt i perspektiv mod, så må man sige: det er de altså ikke dernede. Vi fik lige læst Jerusalem post og Rap News. Her handler det om, at 300.000 reservister er indkaldt til hæren. Gult News skriver, at nu lægger Israel en jernring rundt om Gaza og afskar området med elektra, elektricitet og mad og vand og gas. Det er en total belejring af Gaza, står der på forsiden af mange israelske aviser i dag. Jeg er således aviserne, både de danske og også dem nede i Israel, klar til et andet slaghedsoverblik. Det har. Et 6:30. Ja, og det begynder såmænd også med situationen og konflikten i Israel. For de massive israelske bombardementer over Gaza er fortsat i løbet af natten. Det rapporterer flere nyhedsbureauer. Og ifølge Aljazira, så er der også meldinger om dræbte i byen Kan Jones i den sydlige del af Gazastriben og de her angreb, de fortsætter, selvom den militante bevægelse Hamas nu truer med at dræbe et af de over 100 israelske gidsler, de holder fanget i Gasa for hver gang Israel bomber og dræber civile. Ethvert målrettet angreb på uskyldige civile vil beklageligvis blive mødt med henrettelse af en af de fanger, vi har i vores varetægt, og vi vil være tvunget til at offentliggøre denne henrettelse, siger en talsmand for Hamas væbnede fløj. Herhjemme anklager en række socialdemokratiske borgmestre i Sønderborg Fredericia Forborg Svendborg Ærø og Jur Syddjurs nu regeringen for at gøre alt for lidt for at redde det danske havmiljø. For det står så skidt til under havets overflade, at planterne dør, og fiskene forsvinder, siger Syddjurs borgmester Michael Stikker. Jeg synes hverken de gør nok, og at de gør det hurtigt nok. Altså, vi er nødt til at få sat noget tempo på det her, for havmiljøet glider. Opråbet til regeringen kommer, efter en rapport fra Aarhus Universitet har vist, at de danske farvande er hårdt ramt af iltsvind. Prioriteringer i sundhedsvæsenet kan ikke alene spare en masse penge. Det kan også sikre, at borgere ikke skal under kniven. Det er erfaringerne fra et treårigt forskningsprojekt på Næstved Slagelse sygehuse. Her har de nemlig fundet ud af, otte ugers træning af knæ med slidgigt kan erstatte eller udskyde ni ud af 10 knæoperationer. Det siger Henrik Wilner, der er cheflæge på Ortopædkirurgisk afdeling på Næstved Slagelse Sygehuse. Der er en masse kommissioner og masse udvalg og alt muligt andet, og det er altså noget, der tager lang tid. Det kan vi ikke vente på. Vi bliver nødt til at handle her nu, og derfor har vi valgt at prioritere de her patienter til at træne. Først på dagen, der skulle det holde tørt, så der kommer lidt sol flere steder i landet. Men over middag, der begynder det altså at regn i Jylland, og det breder sig lige så stille til resten af landet mellem 1317 grader og svag til jævn vind fra syd og sydvest. Morten Runge og Pernille Rudbæk: Så kigger I på grøn strøm. Det gør vi. Det skal vi have en del mere af, siger regeringen. I hvert fald i form af 32 arealer fordelt på 19 kommuner i Jylland og på Sjælland. Det er de her store energipakker. Ja, det er et udspil fra regeringen. Det er 32 steder, som regeringen har foreslået, eller de er blevet foreslået at kommuner selv eller af energifirmaerne og parkerne. De skal bestå af vindmøller og solceller, som jo altså skal producere grøn strøm til danske boliger og virksomheders stikkontakter. Planerne er alt sammen en del af Danmarks ambition om end 2030 at firedoble produktionen af grøn strøm på land. Vi kigger ind i en fremtid, hvor vi skal have en historisk stor udbygning med vedvarende energi på land. Det kommer til at berøre borgere, lokalsamfund i hele landet. Ja, det sagde klima og energiminister Lars Aagaard på regeringens pressemøde i går eftermiddags. Godmorgen Lars midt i by, Godmorgen direktør i Danmarks Naturfredningsforening I. I en pressemeddelelse skriver I, at hvis det her udspil fra regeringen bliver til virkelighed, så kan det true retssikkerheden for borgere, som skal bo i nærheden af sådan nogle nye energipakker. Hvordan det?Jamen først og fremmest, så bakker vi op om ambitionen om mere grøn energi. Vi bakker faktisk også op om tilgangen med og at staten deltager i planlægningen ved at finde områder og bidrager til at skrue sagsbehandlingstempoet op. Så der er rigtig gode ting i det udspil, der er kom. Så åbner man simpelthen en kattelem for, at man kan få vedtaget store energianlæg ved en anlægslov og fjerne borgernes mulighed for at klage. Og det siger vi, Det er en rigtig dårlig ide. Det fjerner retssikkerhed, og det er sådan set en belønning til de energiselskaber, der ikke kan finde ud af at lave ordentlige projekter og sikre, at man overholder loven. Så det skal man lade være med og benytte sig af. Men hvis borgerne skal have mulighed for at klage, så kan det jo forsinke de store grønne projekter, som vi skal skynde os med, og som vel er vigtige, hvis regeringen skal nå målet om at producere mere grøn energi. I din optik er det så okay og sænke tempoet lidt på den grønne omstilling for at sikre, at borgerne kan få lov til at klage?Nej, det man skal, det er, at man skal sikre der er en hurtig sagsbehandling. Man skal sikre, at de klagenævn, der behandler klager tid at behandle klagerne hurtigt. Men det med at sige jamen hvis der er ting, hvor energiselskaber og andre, der vil opsætte vedvarende energi, de ikke overholder lovgivningen, så skal der selvfølgelig være mulighed for at borgere eller organitioner, der er tæt på de anlæg, at de får får prøvet det. Man skal jo huske på, at alternativet det skal klare den type tvister i en retssag, og det er både utrolig dyrt og utrolig langsommeligt, og det er ikke et rimeligt sted og og og stille borgere. Og så er der jo den 2. del man skal huske det er man kan undgå de her klager, hvis man forbereder sagerne godt. Og nu kender jeg jo, kan man sige, særligt på naturområdet, og der ved jeg om det i løbet af 23 der er indgivet en enkelt klage, så det er jo altså ikke det, der bremser udbygning af den vedvarende energi. Altså, jeg tror, der er meget myte omkring det her. Altså sandheden er, staten har i meget, meget, meget lang tid talt om de her energipakker. De kommer nu. Det er godt, men vi har ventet meget længe på dem energiselskaber. De sukker for udrulningen af af et Energinet og E. Men Lars i energiselskaber, de sukker for udrulning af, er et Energinet. Og Lars Midtiby, jeg vil bare gerne lige inden du fortsætter, fordi der er mange interessante pointer, vi skal forbi her, men bare lige for at få et klart svar på det spørgsmål, som som Morten her stillede dig: Altså, hvis de her klager kommer til at sænke tempoet på den grønne omstilling, så er det okay med jer. Nej, men jeg mener ikke at de behøver og og påvirke udbygningen nævneværdigt, altså fordi det er. Men hvis det ligesom er det, der er ræsonnementet fra regeringen, at det vil sænke tempoet, så er det den pris, vi må betale for at opretholde klagemulighederne. Jamen jeg siger det, at jeg mener at det er en stråmand og sætte ind. Altså det er helt primært staten der ikke har sikret udrulning af elnet, staten der ikke har har deltaget før nu i at finde egnede arealer. Så jeg mener det er helt primært andre ting der gør at udbygningen er gået meget meget langsomt, og det er et problem en men man skal ikke. Men lige jeg skal bare, hvis man klager, og det kan jo være helt fint at gøre det. Jeg forstår godt, at du kæmper for det, så betyder det vel alt andet lige, at det går langsommere. Ja der altså, det tager jo noget tid at behandle en klage, men man skal jo sørge for og og have den proces speedet op. Men man skal jo bare huske alternativet. Det er enten at der er mulighed for at man ikke overholder loven, eller man skal afklare en tvist i en dyr og meget meget mere langsommelig retssag. Så derfor så er det kan man sige, den mulighed man åbner op her er virkelig og give den grønne omstilling gør det en en bjørnetjeneste. Men det er vigtigt at klage og kunne klage, siger du. En opgørelse, som I selv har lavet, viser, at I har klaget over 18 vedvarende energiprojekter de seneste 10 år. I har fået medhold i over halvdelen af sagerne. De sidste to år har I klaret tre sager: Hvad?Hvad er det, som I klager over?Hvad er det, der er vigtigt og e. Jamen det kan være, at man ikke har altså. For for vores vedkommende, så går vi jo ind og kigger på, er der sårbare natur. Vi er jo både i en klimakrise, vi også i en biodiversitetskrise. Så er der noget, hvor de her anlæg, de skader naturen. Så typisk, så påpeger vi det et høringssvar. De fleste udviklere, de går ind og retter det, får justeret i de undersøgelser, man laver, og så kan projektet fortsætte enkelte gange. Kommer man ikke videre ad den vej, så er det vi, vi klager, og så viser det sig jo, som klagestatistikken siger, at vi faktisk har ret lovgivningen ikke overholdt i langt hovedparten af de sager, hvor hvor vi klager. Og igen, så skal man jo bare påpege hen over 10 år, så så det 18 klager Her så det jo ganske få. Så det her med og gøre det til et dilemma mellem natur eller klima, som statsministeren gjorde i åbningstalen. Det simpelthen en et falsk præmis og stille op. Man kan sagtens gøre begge dele også. Og vi tager også bare lige fat i det, Lars Midtiby, fordi det er selv, der siger det i pressemeddelelsen. Det er det, I har imod lovforslaget her. Hvis det bliver sådan her, at klageadgangen bliver indskrænket, hvordan det så endelig kommer til at være konkret, kommer I så til at føre føre flere langvarige retssager?Jamen det kan jeg. Det kan jeg slet ikke sige. Altså, først og fremmest, så håber vi bare, at man ikke gennemfører det punkt to. Så lægger man op til, at det er kommuner, der skal efterspørge det, og der håber vi så, at kommunerne vil have så meget respekt for deres borgere, at man, at man ikke vil fjerne klageretten. Tak for det, Lars Midtiby, Ja, selv tak, direktør i Danmarks Naturfredningsforening. Ja, og der har flere steder i landet været modstaden mod vindmøller og solcelleparker på landjorden. Men for at få naboerne til at acceptere de her nye energier pakker, så lægger regeringen altså op til at industrien skal give flere penge i kompensation til naboer og lokalsamfund, når de bygger de nye energipakker i næste time, så taler vi med lige præcis energi industrien om hvad de mener om den løsning. 6:40 er klokken blevet. Vi skal tilbage til situationen i Israel, hvor der ud over dødstal, der hele tiden stiger, også stadig er ja, godt 100 mennesker, som menes at blive holdt som gidsler i Gazastriben. Det er endnu ikke endeligt bekræfte, men det er altså de tal, som vi har hørt. I aftes kom der så en ja dyster melding fra Hamas om, at den vil gå i gang med og at dræbe israelske gidsler, hvis Israel fortsætter med at bombe civile mål i Gaza uden varsel. Det var en udtalelse, der kom fra en talsmand for Hamas ifølge nyhedsbureauet Reuters. Vi vender tilbage til den del lige om lidt, når vi skal tale med Kennet Ønslagerbuhl om et ganske kort øjeblik, men først så. Ja, så skal vi lige høre, hvad Michael Søberg siger til sagen. Han er uddannet gidselforhandler fra Scotland Yard, det britiske politi og gidselforhandler hos Delta Krises Management. Han sætter nogle ord på, hvad det egentlig er for en opgave, de israelske styrker står over for, hvis de skal have gidslerne ud. Der pågår en en ret svær militæraktion, hvor der er civile. Det er jo ekstremt tætbefolket område, og så er der de her utrolig mange mennesker, inklusive kvinder og børn, som er blevet som er blevet kidnappet af Hamas, som formentlig er inde i Gasa, potentielt på flere forskellige lokationer, hvilket gør det hele endnu mere avanceret og svært. Og det de formentlig er i gang med at gøre, det er, at de skal dels have lokaliseret de her mennesker, og så skal de planlægge og gøre, hvad de kan for at få reddet dem igen og eller i hvert fald få dem til at overleve. Og og i den forbindelse, så skal man både planlægge undtagelsesaktioner, som er utrolig svære og kompliceret at gennemføre, og så vil jeg også tro, at de er i gang med at have nogle forhandlere til at forsøge at få fat på Hamas få få få påbegyndt en en påvirkning af de mennesker, som som i et eller andet omfang har ansvaret for for alle de her menneskers liv lige nu. Michael Schyberg: Han tror godt, at man kan forvente at se et israelsk militær i en eller 2. form for aktion for at redde gidslerne. Det tror jeg godt vi kan, for altså vi vi vi kan forvente. Men når det så er sagt, så er det både enormt kompliceret at at planlægge og forberede den type aktioner. Det er jo sådan noget de fleste af os tænker at måden at gidsler kommer fri på. Men sandheden er, at de fleste mennesker, der er tilbageholdt, også i terror mæssig sammenhæng, kommer fri ved at de bliver forhandlet fri. Den her situation er bare ekstra kompleks, fordi det foregår på et så lille område, og egentlig ved vi heller ikke helt endnu, hvad Hamas har tænkt sig at bruge de her gidsler til. Nej, og måske skal vi lige sige, at Michael Søberg det et interview, vi har klippet fra orientering i går, hvor Hamas ikke endnu havde sagt, at de ville bruge dem på den måde, som du lige sagde Pernille til at slå et ihjel ad gangen, hvis det israelske angreb i Gaza fortsætter. Men vi ved ikke ret meget om, hvordan de har det gidslerne. Og Michael Søberg siger, at det er vigtigt at huske, at gidseltagerne fra Hamas trods alt har en stor interesse i og holde dem i live, altså. Man kan sige, når folk bruger de ressourcer eller en terrororganisation som Hamas bruger de menneskelige ressourcer det kræver at tilbageholde så mange mennesker, så har det et formål, og det er jo selvfølgelig det eneste de man kan sige, for de mennesker er tilbageholdt lige nu, at de er i live af af en grund sandsynlig, eller risikoen for der, at de vil blive brugt som en eller 2. form for menneskeskjold. Den er den er, den er ret høj. Men man kan sige der har også været en historik over de sidste 20 især med med med med, med, med med forskellige grupperinger, inklusive Hamas som har brugt det at tage gidsler som til propagandaformål. Så det kan også sagtens være var en ting vi ved der er begyndt at komme videoer frem af med nogle af gidslerne, som bliver tilbageholdt af af maskerede maskerede mænd. Og det det er jo helt klart noget man kan bruge til at påvirke opinionen, om de så formår Hamas og bruge det til deres egen fordel, det kan man så være. Det kan man så i virkeligheden være lidt mere i tvivl om. Fordi hvad siger lokalbefolkningen i Gasa egentlig til det her med, at de har taget?Altså en ting er at tage soldater, men men de har taget taget, taget civile mennesker og kvinder og børn også. Hvordan reagerer man lokalt på det, det det fremstår, eller det vi jo stadig uvidende om. Ja, det sagde Michael Søberg altså i går til P1 Orientering. Michael Søberg er uddannet gidselforhandler fra den britiske politienhed Scotland Yard og ekspert i håndtering af kidnapninger og gidseltagninger. Og så kan vi sige godmorgen til dig, Kenneth Øens laver bul. God morgen!Militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i krigens love. Lad os starte med den seneste melding, der kom fra Hamas. Ifølge nyhedsbureauet Reuters, så siger en Hamas talsmand, Ab Ubayda, altså, at de vil begynde at henrette de her civile gidsler, hver gang Israel bomber civile bebyggelser i Gazastriben. Hvad skal vi lægge i den melding?Jamen det er jo en ganske alvorlig trussel, og det er jo selvfølgelig ulovligt at true med sådan noget, og det er i sig selv en krigsforbrydelse at true med at dræbe beskyttede personer. Så det er jo en meget alvorlig udmelding, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Hamas mener det, de siger. Og hvad ønsker de at opnå ved at sige det højt på den her måde?Jamen, det de jo ønsker at opnå, det er jo, at Israel skal stoppe med at bombardere Gasa i forsøg på at nedkæmpe Hermas, og også ligesom at måske at prøve at spille den israelske befolkning ud mod dem. Selv vil jeg sige: jamen, se nu, hvis I bomber Gasa, jamen så risikerer de, at jeres egne folk dør i den her proces. Ja, og han siger også, at de her henrettelser, de vil ske ude forudgående varsel. Han tilføjer: man vil udsende lyd og billeder af henrettelserne. Hvorfor det?Jamen det er jo et forsøg på at skræmme det. Hensigten er jo netop at have en afskrækkende effekt over for sin modstander, uanset om det her det er dybt ulovligt og er krigsforbrydelser. Og det er jo netop for at fortælle den israelske befolkning: jamen, hvis I bakker op omkring jeres leder, at de fortsætter med denne her krig på denne her måde, jamen så kommer det til at gå ud over kvinder og børn og soldater, og hvem de ellers har i deres varetægt. Så det ligesom kan man sige strategien. Set fra Hamas synspunkt, så er der jo selvfølgelig Israel på den 2. side. Hvordan skal man forholde sig til sådan en trussel?Jamen den skal man selvfølgelig forholde sig seriøst til. Vi har jo set, at Hamas jo i forbindelse med deres infiltration af Israel har jo været ganske voldsparate og har været parate til at nedskyde uskyldige civile, som ikke har haft en chance. Så det skal man tage ganske alvorligt. Og hvad er handlingsmulighederne i forhold til at imødegå den her trussel?Jamen det er det jo, som den tidligere person sagde, jamen der er to muligheder. Enten forsøge at befri dem. Det er en option jeg ikke tror ret meget på, simpelthen fordi det er for komplekst, og formentlig også fordi gidslerne er fordelt i små grupper rundt omkring, så det vil være noget værd nær umuligt at befri dem alle sammen. Den bedste mulighed jeg kan se er en forhandlingsløsning, og jeg kan forstå, der er allerede forhandlinger i gang, blandt andet via Kazar. Der må man nok, skal vi sige, reagerer rimelig hurtigt, som tingene udvikler sig lige nu. Jeg vil høre vores kilde her, den tidligere eller den uddannede gidselforhandler, sige, at han forventer, man allerede er i gang med at forsøge en eller 2. påvirkning af dem, der har ansvaret for gidslerne. Hvilke sådan konkrete forhandlingsværktøjer ser du for dig, at Israel kan gøre brug af?Jamen der er der større register at spil på her, for man skal jo være opmærksom på, at stemningen i den arabiske verden er er delt i det her spørgsmål. Der vil være nogle folk, som helt klart bakker op omkring Hamas og synes, at nu får Israel det, som de selv har gjort. Men der er også stemmer, som siger, at det som Hamas gør nu med at tage gidsler og dræbe civile, det er meget uislamisk, og det kan man på ingen måde bakke op om. Og derudover, så må man jo også påpege, at det palæstinensiske stat eller det palæstinensiske Selvstyre jo har tiltrådt statutten for Den Internationale Straffedomstol, og det vil betyde, at de krigsforbrydelser, der vil blive begået her, jamen de vil kunne blive udsat for et retligt efterspil af det internationale samfund efterfølgende. Og nu siger du det her med, at der er forhandlinger i gang gennem Qatar, altså den her mellemmandsposition, sådan så det ikke er direkte Israel over for Hamas. Altså, hvilken rolle kan det spille, at der kan komme en tredjepart ind i en gidselforhandlingssituation?Jamen jeg tror, det er ret afgørende netop at det for eksempel arabere, der sidder over for arabere, forhandler, fordi det vil give en meget højere grad tillid netop over for Hermas, og de vil måske have en bedre evne til at kunne overtale Hamas til at lade de her gidsler gå fri, så det synes jeg er meget vigtigt. Derudover har Israel jo selv tilkendegivet, at man ikke vil forhandle direkte med terrorister, så det er, så vidt jeg kan se, den eneste vej frem, at man har nogle folk inde, som begge parter har tillid til. Men indtil det lykkes, så så er situationen som den er. Der sidder de her gidsler og samtidig så fortsætter Israel med og og bombe løs i Gasastriben. Der er kommet meldinger om, at der skulle også være fire israelske gidsler, angiveligt blandt de dræbte. Det er ikke noget, der er blevet endeligt verificeret. Men altså, det stiller jo Israel i det klare spørgsmål eller dilemma, om man er klar til og og ofre gidsler så at sige for at gengælde Hamas angreb mod Israel. Jeg ved godt det lyder lidt kynisk, men jeg i virkeligheden så tror i selerne regner med at de her folk mere eller mindre er. Jeg vil ikke sige de er døde, men deres chance for at overleve under alle omstændigheder meget lille. Og hvis de gør det fordi det lykkedes at udveksle dem med palæstinensiske fanger i Israel, så er det et mirakel. Jeg tror ikke det er noget som kommer til at påvirke israelernes handlemønster fremover, andet end de selvfølgelig vil undgå, hvis de har viden om at ramme deres egen statsborgere. Så når du kigger på på situationen for gidslerne lige nu, der er forhandlinger i gang. Man er selvfølgelig interesseret i at få dem ud. Der har også været snak om, at man skal lave fangeudvekslinger. Men hvordan ser du fremtiden for de her gidsler?Ja, den er mildest talt ikke særlig god, men som vi har sagt, at så længe de er i live, er der jo håb, og det er jo det, man ligesom må forlade sig på som menneske. Og i forhold til det her med med fangeudvekslinger, det har vi ikke været sådan meget inde på. Men er det også et scenarie du ser for dig, at de skal bruges til?Jamen jeg tror, det har været hele rationalet for, at man har taget de her gidsler. Selvfølgelig har der været et propagandamæssigt formål, men vi har jo tidligere set, at Hamas og andre militante grupper har taget gidsler netop som et forsøg på at udveksle fanger. Det er jo rent faktisk lykkedes før, hvor man får nogle år tilbage til fange to en soldat. Og efter et stykke tid, så blev han jo udvekslet med 1000 palæstinensiske fanger, der sad i israelske fængsler, så det er jo set før. Men det er jo klart, at det var en forhandling, der tog flere år, og det vi har ikke flere år. Altså, det er noget, som skal gå meget hurtigt, hvis man skal gøre sig håb om at se de her gidsler i live igen. Undskyld til sidst, Kenneth Buhl: Altså, det har jo været en nøje planlagt aktion fra Hamas, og man har jo også været klar over, at man ville tage gidsler, og man har sikkert vidst, hvad man ville bruge dem til. Hvad?Hvad, hvad tænker du, bliver det næste skridt fra Hamas side nu?Jamen altså, jeg tror, at hvis Hamas føler sig presset af en militær operation, så vil de gøre alvor af deres trusser. Desværre. Og vi har jo tidligere set i tilsvarende situation, også når vi går tilbage til Pilo tiden, at man har været aldeles parate til at henrette gidsler uanset hvad. Så jeg gør mig ingen illusioner her overhovedet. Og så er det jo, som du siger, ulovligt det her, at det er noget, der kan få et retsligt efterspil for Hamas sådan på på den helt lange bane. Jamen, det mener jeg helt klart, det både kan og gør. Det, som vi ser her, er jo helt klart uden for civilisationens normer, så det det både kan og bør få et retsligt efterspil. Men omvendt tror jeg mange af dem, der vil være ansvarlig, der vil jeg stille spørgsmålstegn, om de overhovedet er i live, når den her krig kommer til inden. Så der vil måske ikke være så mange at stille til ansvar. Og et retsligt efterspil. Betyder det overhovedet noget i i det verdensbillede, man lige har nu fra Hamas side?Nej, det, det tror jeg egentlig ikke, men på den 2. side set, så har skal vi sige palæstinenserne i hvert fald fald, så er de jo gjorde et stort nummer ud af at tilslutte sig den Internationale Straffedomstol. Og hvis det ikke bare skal være fuldstændig hult, så bliver man nødt til også over for verdenssamfundet, hvis man vil have anerkendelse og gøre noget ved det her. Vel og mærke hvis man på en eller 2. måde for de ansvarlige i sin varetægt. Tak for at være med. Kenneth Øens Lager Bul. Selvtak. Militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i krigens love. Seks minutter i. Jyske Bank har fået ny direktør efter 34 års ansættelse. 26 år i spidsen for banken meddelte syvogtresårige Anders Dam i går, at han går på pension med månedens udgang, og dermed slutter en af de længste karrierer som direktør i den danske bankverden. Ja, hans afløser bliver den en og halvtreds årige Lars Steensgård Mørk, som siden sin tiltræden første august to tusind og en og tyve som direktør for forretningsstrategi, har været i en slags mesterlære hos Anders Dam. Anders Dam: Godmorgen Niels Lunde, godmorgen chefredaktør på Dagbladet Børsen. Lad os lige starte hos den nye direktør, så Lars Steensgaard Mørk. For to år siden blev han udnævnt til kronprins, om man vil i Jyske Bank, men så blev han afvist af Finanstilsynet. Hvad handlede det om?Det handlede om, at Finanstilsynet de skal vurdere folk i den finansielle sektor, især i bankerne. Så så skal de vurdere dem ud fra nogle regler, som man populært sagt kalder fitcomer. Altså de skal vurdere dem ud fra, om de både fagligt kvalificerede, og også om de sådan lever op til nogle ordentlighedskrav. Og det vurderede Finanstilsynet. Det gjorde Lars Mørk ikke på det tidspunkt, fordi han i Danske Bank havde haft det overordnede ansvar for den filial i Estland, som var involveret i hvidvask, og derfor kunne han ikke blive godkendt i der for et par år siden i Jyske Bank som bankdirektør. Men det kan han så godt. Nu to år senere. Ja, det kan han nu. Og de her Federer, de har været meget omdiskuterede i den finansielle sektor, også på Christiansborg, fordi de også er blevet fortolket meget stramt, sådan at det faktisk har været viste sig at være være svært for især banker i den finansielle sektor simpelthen at lave et erlavet et generationsskifte. Altså, det har været svært at finde mennesker, fordi man fortolkede de her popperler så stramt, at det havde været svært at finde nogen til at ha, skal vi sige, at rekruttere folk til ledende stillinger i bankerne, og derfor har man også fra Christiansborgs side været villig til at løsne de her regler, Og nu er der så gået to år, og så vurderer man nu i Finanstilsynet Lars Mørne op til dem. Nu er der så gået et. Men er det meget strengt og fortolke, at man har været ansvarlig for en hvidvaskskandale i Estland som noget der gør at man ikke kan blive direktør i en 2. dansk bank, så det det?Det virker da som en ikke så stram en tolkning af nogle regler. Jo, men altså, kritikken mod Lars Mørch går på, at han var for langsom til at undersøge, hvad det egentlig var, der var foregået, og man greb for sent ind, og det var det, kritikken gik på. Og der må man så sige, der har man altså vurderet nu, i hvert fald i Finanstilsynet, at den hvad skal vi sige?Det har ikke været mere kritisabelt, end at han nu lever op til de her finpolerede. Men hvorfor var det ikke en berettiget kritik, at han reagerede for sent og ikke havde styr på det, der udviklede sig til en stor skandale?Hvorfor er det ikke relevant i dag?Jeg kan ikke høre det. Undskyld, jeg siger bare, kan du høre mig nu?Ja, hvorfor er det ikke i dag en berettiget kritik, som som stadig sådan må gælde for ham, at han har handlet for sent i en stor sag om hvidvaskning?Ikke relevant i dag. Jo, men den kritik gælder bestemt stadigvæk, og den kom også frem igen her i sin tid eller her for nylig, hvor Danske Bank accepterede en en stor bøde. Men man vurderer altså ud fra de her fedter poppereler. Det er dem, som Finanstilsynet lægger til grund, og man har også med accept fra Christiansborg, et politisk flertal på Christiansborg vurderet, at at nu er de her feeregler løsnet så meget, at man efter to år godt kan godkende ham. Så nu kan er jo ikke. Han er ikke dømt for noget i forhold til hvidvask. Så nu kan jeg ikke. Nej, så nu kan han blive direktør for Jyske Bank. Som du Niels Lunde følger bankverdenen er, er det?Er det okay at det er sådan?Det er svært for mig at vurdere, om det sådan er okay. Altså, jeg konstaterer bare, at altså, at de her regler, som man vurderer Finanstilsynets leder ud fra, dem har et politisk flertal altså valgt at løsne så meget, at han kan blive godkendt. Om det sådan er okay, det vil jeg som journalist ikke forholde mig til. Nej, og det er også bare fordi du er jo chefredaktør, og nogle gange så kommer du også med din mening i sådan nogle erhvervsspørgsmål her, men ikke den her gang, kan jeg forstå. Jamen altså, jeg synes jo, at hvis man vil have en velfungerende finansiel sektor og ikke mindst banker, så er man altså nødt til at bruge de talenter, man har. Lars Mørch: Han er almindelig anerkendelse som en dygtig bankmand. Han har gået været ude i kulden nu noget, og han har fået kritik for den ledelsesmæssige svigt, han begik i forhold til hvidvask. Han har ikke gjort mere end det, og derfor må jeg sige ja. Hvis du endelig presser mig, så vil jeg sige, at med ryggen i, at et politisk flertal på Christiansborg vurderet, at filantroperne er som de nu er, ja så er det okay. Tak for den ærlige analyse, Niels Lunde selv tak chefredaktør på Børsen. Og med det, så tæller vi ned mod en radioavis. Klokken en 2. side kommer vi selvfølgelig til at følge meget mere op på Sir. Vi skal blandt andet ned til vores mellemøstkorrespondent Puk Skov, som er landet nede på grænsen ved Gaza, og høre, hvad status er derfra. Det er rigtigt. Og så skal vi selvfølgelig også have en analyse af, hvor krigen står her nu. Hvad er?Alt sammen på den 2. side af Radioavisen. Den kommer her med Morten Schnell Lauritzen. klokken er 7. Mænd, kvinder, børn og ældre bliver taget som gidsler i krigen mellem Hamas og Israel, og den militante terrorbevægelse truer nu med at dræbe et af de over 100 israelske gidsler, som Hamas holder fanget i Gaza for, hver gang Israel bomber og dræber civile. Ethvert målrettet angreb på uskyldige civile vil beklageligvis blive mødt med henrettelse af et af de fanger, vi har i vores varetægt, og vi vil være tvunget til at offentliggøre denne henrettelse, siger han. En talsmand for Hamas væbnede fløj, Jafa Ada, en kvinde på 85 er et af de gidsler, som Hamas nu holder fanget. Hendes barnebarn, Ada Ada, er chokeret og bekymret for sin bedstemor. It is er. Den her ratin. Hun er syg, og hun har naturligvis ikke sin medicin med, og vi ved ikke, hvor længe hun kan overleve uden medicinen, fortæller her da Ada. Der er ingenting i verden, der kan begrunde, at gamle og kvinder og børn og babyer bliver taget som gidsler. Så lad dem komme hjem, bare lade dem komme hjem, siger hun. Men det er langt fra sikkert, at bønnen her bliver hørt, for man skal tage truslen fra Hamas alvorligt. Det siger vores mellemøstkorrespondent Puk Damsgaard fra Telaviv. Jamen der er jo selvfølgelig ingen tvivl om, at Hamas sagtens kan finde på at gøre alvor af deres trusler. Nu har vi jo set dem begå en massakre i Israel her i lørdags, så der er ingen tvivl om, at det selvfølgelig godt kunne være tilfældet. Gidslerne er jo, kan man sige, deres bedste måde eller bedste mulighed for at forsøge at presse Israel på mange forskellige måder. Ja, for hvad er strategien bag de her gidseltagninger?Strategien bag gidseltagningerne er jo, at de kan forsøge at presse Israel dels til at løslade palæstinensiske fanger, som vi har set det tidligere i andre gidseltagninger, men selvfølgelig også det, vi så ser nu, altså et forsøg på at afværge bombninger af Gazastriben ved at true med at dræbe gidsler. Og nu er der jo over 100. I hvert fald alt efter hvem man spørger gidsler inde i Gaza. Hvad ved vi om deres situation?Ja, det vi ved, det er, at dels så sidder de et eller andet ukendt sted med angiveligt selvfølgelig Hamas krigere militante omkring sig, og dels så sidder de jo så altså også under bombardement. Og Hamas har også med meldt ud, at flere gidsler er blevet dræbt i bombardementerne. Men det er klart, det er meget, meget svært at vide præcis hvad der sker og hvad præcis der af gidslernes situation, ud over vi selvfølgelig kan regne ud, at det er en meget, meget svær situation for dem at være i. Lød det her fra vores mellemøstkorrespondent Puk Damsgaard. Trods de her trusler fra Hamas, så er de massive israelske bombardementer over gasa fortsat natten igennem. Den dårlige tilstand i de danske farvande får nu en række socialdemokratiske borgmestre til at kræve, at regeringen kommer på banen med en plan for at redde havmiljøet. En af de kommuner, der oplever det dårlige havmiljø på helt tæt hold, der Sønderborg. Her, opfordrer borgmester Erik Lauritzen regeringen til at gøre noget nu. Jamen de. Det er jo så slemt, at selvom der står nogen her og forsøger på at fange en fisk, så så er det stort set umuligt i i vores farvande lige nu. Hele klimaindsatsen og miljøindsatsen. Den går for langsomt, og den er gået for langsomt i mange år. Også borgmestrene i Syddjurs Fredericia Faaborg Svendborg Ærø kræver, at regeringen kommer på banen. Opråbet kommer, efter en rapport fra Aarhus Universitet har vist, at iltsvindet i de danske farvande er på det højeste niveau i 20 år. Miljøminister Magnus Hejnike har afvist at stille op til interview om sagen, men Socialdemokratiets miljøordfører, Anne Paulin, siger, at hun forstår frustrationen og utålmodigheden fra borgmestrene. Vi skal have genoprettet økosystemerne i vores fjorde, i vores havmiljø, og derfor kommer vi også til at gøre mere. Blandt andet ved at genbesøge landbrugsaftalen, hvor der jo er en miljøgaranti i. Syv brande inden for blot halvanden time har i nat hærget i og omkring Stockholm, og svensk politi formoder en brandene er en del af den verserende bandekonflikt. I alt har fire villaer, 3 boligejendomme været i brand, og alle brandene menes at være påsatte, oplyser Stockholms Politi til Svt. Den 1. brand begyndte cirka kl. 1:20 i nat, og kun tre minutter senere, 3 km derfra var der gang i endnu en brand. Der er ingen meldinger om tilskadekomne. Først på dagen herhjemme skulle det holde tørt, og der kommer lidt sol de fleste steder magen over middag. Der begynder det altså at regn i Jylland, og det breder sig stille og roligt til resten af landet i løbet af eftermiddagen mellem 1317 grader og svag til jævn. Godmorgen. Velkommen inden for til P1 morgen. klokken er 7:05. Vi sender frem til kl. 9, naturligvis med et grundigt fokus på, hvad der foregår i Israel lige nu, men også andre historier har fundet vej til. Stine Antorini, da folkeskolereformen blev præsenteret. Vi har en aftale, og det er en meget ambitiøs aftale, som bliver rigtig, rigtig god for børnene kan tolkes. Men hvad der var godt og ambitiøst i 2.013 ses nu som lidt begrænsende i 2023. Regeringen vil i hvert fald sætte folkeskolen mere fri. Hele udspillet. Det kommer først i morgen, men meget oma. Sige, at vi i dag ser nærmere på med undervisningsminister Mathias Tesfaye 2 som til dagligt arbejder med lærer. Glade for at der nu kommer mere frie rammer til folkeskolen, men de ser altså også nogle udfordringer ved det. Og folkeskolen er ikke det eneste sted, regeringen vil ind og ændre. De kommende år får vi markant flere solcelleparker og vindmølleparker på landjorden. Det kom frem i går, og for at det ikke kun skal kunne lade sig gøre, så er regeringen klar til at sløjfe borgernes klageadgang. Nabo til en ny se frem til en forhøjet årlig bonus for de gener, som vindmøller og solceller medfører om et kvarter. I studiet er vi Morten Rune Rødbæk. Men vi begynder sammen med dig. Peter Viggo Jakobsen, godmorgen, godmorgen, Lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet. Og vi skal jo altså til Israel, hvor begge parter, Israel og Hamas nu står, ja, officielt har erklæret krig mod hinanden. Israel indførte i går en fuld blokade af Gazastriben. Som du læser situationen, hvor står de to parter så lige nu?Peter Viggo. Jamen altså, man står jo lidt og venter på, om israelerne har tænkt sig at gøre det, vi har set ved tidligere lejligheder, for eksempel i 2.014 hvor de endte med endte med at sende soldater ind på jorden, ind på Gazastriben for at se, om de ikke kunne få fanget noget af, hvad det hedder Hamas ledelsen. Og så hvad er det, det hedder fjernet forskellige militære mål. Og det er jo en overvejelse, som israelerne nu må have igen, hvorvidt de igen skal skal tage den risiko, som det vil indebære. Hvordan gik det dengang i 2014?Jamen altså, det gik relativt hårdt for sig, ikke?Altså, det var også en. Det var også en rigtig krig. Der døde over 2000 mennesker, og det er jo kriteriet for en krig. Det er jo, der dør over 1000 mennesker inden for et års tid, og det er vi jo desværre også begyndt at nærme os her nu, ikke?Og der endte de med at være derinde i 50 dage, inden de så trak sig tilbage igen. Og det er lidt det samme mønster, som jeg vil tro, at man man man man overvejer den her gang også, fordi hvis man skal til at være derinde permanent, så ja så koster det rigtig mange soldater, og det er ikke særlig populært i Israel og at lave den slags patruljer i de besatte områder. Så derfor, så hvis de gør det, så bliver det for at gå ind, tage nogle bestemte mål, måske befri nogen, nogen gisler og så komme ud igen. Peter Viggo: Der er også lige kommet en nyhed ind om, at Israel nu hævder at have kontrol med grænsen til Gaza. Hvor vigtigt er det?Nej, selvfølgelig er det vigtigt, fordi så kan de jo også sige, de har nået et mål i, at at det hedder få stoppet det her, og det er jo pinligt for israelerne, dels at de overhovedet ikke anede, at de vil blive angrebet. De blev jo virkelig taget på sengen, ser det ud til. Det ser ikke ud som om, at deres efterretningstjeneste havde opdaget, at det her var under opsejling, og det er altså pænt elendigt, når man tænker på, hvor omfattende det her var, og hvor meget planlægning man skal lave, hvis man skal lave den type af angreb så mange steder på en gang. Det er en relativt kompleks operation, så derfor var det 1. mål for israelerne helt sikkert at få styr på deres eget territorium igen og få kontrol med grænsen. Men når man ser på den, altså den store forskel rent militært mellem Hamas og Israel, så måtte man også forvente, at det det vil kunne gøres relativt hurtigt. Så det er den lette del de nu er nået til. Nu skal de så til at se på, om de kan komme ind og få fat i nogle af dem de gerne vil have fat på inde i Gasa, og det er så det svære. Ja, og du sagde dengang Peter Virk Ousen, så så så var man inde i 50 dage i 2014. Er det sådan?Kan kan man gøre det som situationen er i dag, tror du så på, at man kan lave, hvis det er smertegrænsen 50 dage, tror du det?Det det, det er jo ikke smertegrænsen om 50 dage, fordi det handler jo om, at man går ind og vil nå nogle mål. Man har nogen man vil have fanget, man har nogen man vil have slået ihjel, man har noget man vil have gjort. Der er muligvis også nogle fabrikker, hvor de laver missiler og andet, som man også hvis man gør går ind og ind ind i hvad de hedder gasa for, og tager den store risiko for tab som det indebærer. Så er det fordi at man også har en liste over ting man vil have ødelagt, så man ødelægger ha masses evne til at angribe igen. Altså det er der jo ikke noget ved, hvis det her stopper, og så om 1/2 år, så kommer der 5.000 raketter til, eller hvor mange der nu er blevet fyret af. De er mellem to, 5 1000 raketter, som der er tal på, så israelerne skal på en eller 2. måde have skabt en situation, nu hvor de køber sig noget tid. Det er jo ikke nogen, der tror på, at den her konflikt nogensinde bliver løst, men de skal have købt sig noget tid, så det varer længe inden at Hamas kan gøre det her på den her skala igen. Og det det jo så et spørgsmål om, hvor lang tid det vil tage. Det kan være det tager 30 dage, det kan være det tager 50. Der er ikke noget med, at der er et bestemt antal dage. Det handler om, hvor lang tid det tager at gøre arbejdet færdigt eller nå så langt som man kan ud fra de vurderinger, som den militære ledelse vil gøre sig. Men når man kalder så mange reservister ind, peger det så på i den analyse, at man rent faktisk også vil gøre det, altså gå ind i Gaza på landjorden. Ikke nødvendigvis det som israelerne også skal være bange for, det jo en flerfrontskrig de kunne. Man kunne jo også godt forestille sig at Hisbolla blandede sig i det her og og og der er en risiko for at Hisbolla kunne finde på at angribe også. Jeg tror det ikke, for dels dels så hvis hvis man virkelig havde ville det, og det var sådan mere koordineret ting, så skulle Hisbolla jo have angrebet samtidig med Hamas for at få den største effekt. Og derudover så er blev Hisbollaltså relativt upopulære. Sidst de havde en stor krig i gang med israelerne tilbage i 2.006 der regerede Israel jo ved at smadre Libanons civile infrastruktur, og det blev befolkningen i Libanon pænt træt af, så de har siden da lagt pres på Hisbolla til at sige at de skal lade være med at angribe Israel. Så derfor og derudover har Hisbolla været blevet utroligt populære upopulære inde i Libanon og i sin traditionelle kernegruppe som følge af krigen inde i Syrien. Så derfor har jeg svært ved at se, at at Hisbolla vil blande sig nu på stor skala, for det vil gøre de endnu mere populære og skabe en endnu mere usikker situation for dem inde i Libanon. Og så den 2. eller den 3. part her, altså Hamas som som som har gidsler i Gaza. Hvilke militære muligheder er der tilbage for dem?Altså, du tænker på israelerne med med, med, altså med hensyn med henblik på at befri gidslerne, eller hvad jeg tænker på. Jeg tænker på på modstandsbevægelsen, terrororganisationen Hamas, hvordan man nu vælger og og kalde den, Hvilke militære muligheder har den?Vi er at. Jamen altså, altså, den kan den kan. Den kan jo ikke gøre andet end at fortsætte det, den har gjort. Den har sandsynligvis ikke raketter til at kunne fortsætte med at angribe i samme målestok. Men derudover må man også sige, at det er det er mere et terrorvåben, end det er et reelt militært våben, fordi Israel har et så godt luftforsvar. De har jo skudt langt størstedelen af de her raketter ned, så det de kan gøre, det er at have nær at gå i stilling inde i, hvad det hedder Gasa, og så gøre en mulig invasion så dyr for israelerne som overhovedet muligt. Så så det. De har ikke så mange handlemuligheder enten nu at gå i dækning og tage de tæsk, som de hele tiden har vidst ville komme fra Israel. Israel slår altid utrolig hårdt ned på sådan nogle angreb her for at sende et signal om, at det skal man lade være med, og det er også det mønster, vi kommer til at se nu. Så for mig at se er det er det åbne spørgsmål, om Israel vælger udelukkende at gøre det fra luften og med måske med nogle specialoperationsstyrker, der går ind og prøver at befri gidsler, der hvor man kan finde dem, eller at man tager en mere storstilet invasion og går ind og ødelægger rigtig meget inde i Gasa, inden man så trækker sig tilbage igen. Tror du det er du siger det og sende et signal og Israel plejer og slå hårdt ned. Er det tilstrækkeligt i den her situation med med med alle de reportager vi har hørt om hvor hvor uhyrligt det har været overgrebene på de civile, Er der så et eller andet et krav om at Israel gør noget mere?Jamen. Ja, men de kan jo ikke gøre noget mere, fordi næste skridt det er at gå ind og besætte hele Gazastriben og og og hvad er det det hedder fjern Hamas kontrol. Men det vil jo kræve at du skal have en en eller en en besættelsesstyrke der er der permanent. Du skal hele tiden rotere soldater ind, og det vil komme til at koste rigtig mange tab og blive lynhurtigt blive hammer upopulært inde i Israel, og det vil også være meget meget dyrt. Så derfor så ser jeg egentlig ikke det som en option. Du får så mange problemer når du bliver besættelsesstyrke, bare kigge på de problemer som Vesten havde i Irak og Afghanistan. Så så derfor så ser jeg egentlig ikke det som en en en en option, som de har lyst til at benytte sig af. Men det er klart at de vil gå ind og gå rigtig langt for at få fat i de mennesker, som de anser som ansvarlige for det her, og få dem fanget eller slået ihjel. Og derfor så tror jeg det her kommer til at tage et pænt stykke tid. For som sagt, altså det lyder på Niels Herrehus, som om han har tænkt sig at bo en meget stor hammer, og de plejer at bruge en stor hammer, men den skal åbenbart være lidt større den her gang. Premierminister Benjamin Netanyaho. Peter Virgo Jacobsen, Tak fordi du var med. Var selv tak lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet. Ja, fra de helt store militær analyser skal vi helt ned på jorden til til dem der står midt i det hele. Godmorgen til dig, Puk Damsgaard, Godmorgen til jer, Drs mellemøstkorrespondent. Du har været i grænseområdet ind mod Gaza hele dagen i går. Det er jo det område, hvor militante islamister fra Hamas i lørdags trængte ind på israelsk territorium og dræbte tilfældige israelere, heriblandt de her 250 unge, som jo deltog i en fredsfestival. Nu er du så tilbage i Telaviv, men prøv lige alligevel at tage os med ned til det område. Hvad var det for et syn, der er mødte dig dernede?Jamen det er jo et område, som på mange måder ligesom resten af Israel er i undtagelsestilstand, men selvfølgelig på en 2. Måde, fordi det er de hårdest ramte områder i forhold til Hermas folk, der er trængt ind og simpelthen bare gik amok og skød omkring sig. Så så i det øjeblik, at vi for eksempel kører ind i byens de Roth, som ligger lige op ad grænsen til til Gaza, jamen så kan du se for eksempel et busstoppested, hvor flere kvinder blev dræbt, og hvor der stadigvæk er blod på gaden. Der er biler rundt omkring, der bare er stoppet, fordi der er blevet skudt. Gennem ruden kan man se chaufførerne, hvem der nu har været i bilen, er blevet skudt, og så er der jo den her fornemmelse af chok, det nærmest er uden for folks forestillingsevne, at det her overhovedet er sket, fordi de er godt nok vant til, som de siger, at der er bomber i området, når der er krig mellem Israel og Hamas i Gaza, så er de vant til, at der kommer raketter ind over, fra fra fra Gaza, og der alarmen lyder, og de skal i beskyttelsesrum og så videre. Men det her, det er jo i en helt 2. og i virkeligheden ukendte skala. Så jeg rendte også ind i en mand, der var ude at køre i sin golfvogn. For 1. gang var han uden for hjemmet sammen med sin aldrende mor og sin lille søn. Simpelthen fordi de var ved at blive skøre af at have siddet inden for. Selvølgelig også dybt traumatiseret over over det, der var sket, og han kørte rundt. Der var sådan en lille kurv foran på styret, og der havde han så en pung og nogle nøgler. Men han havde faktisk også en meget, meget stor køkkenkniv, simpelthen for at kunne forsvare sig selv, hvis der skulle være flere terrorister tilbage inde i inde i hans by. Så det siger jo også noget om det her chok i forhold til, at hvor var hæren?Altså?Hvordan kunne det her ske, uden at israelerne blev advaret?Og hvor var hæren?Hvorfor tog det så lang tid at komme frem?Der er det så endelig skete. Det er virkelig det, der er spørgsmålet blandt rigtig mange israelere. Og er det ligesom også det, der er sigende for for stemningen i grænseområdet, at man på den ene side stadig er bekymret, han triller rundt der med med en kniv og og og samtidig også vred og forundret over det overhovedet kunne ske?Ja, det er det, og der er vældig store spændinger. Jeg kørte også længere mod syd, altså mod det her område, den Kbu, hvor der var den her store fest, hvor der jo så er fundet 260 lig af gæster fra festen, og hvor vi også ved, at en del af de festivalgængere er blevet taget som gidsler og taget med ind i Gaza. Og da vi nærmede os det område, virkede det som om der nærmest var en militæroperation i gang i den forstand, at der var israelske soldater, der sad klar i vejsiden, spejdede ud over landskabet i skovområde med deres våben pegende ind mod, og hvor der så langs vejsiden simpelthen var strøet ud med lig af, hvad de israelske militær sagde, var militante fra Hamas. Jeg kunne se på nogle af en af de bare militært tøj og vidste, og hvor der så var simpelthen nogle undersøgelseshold i gang med at at undersøge, de er hørt i og så videre. Men der var en meget, meget anspændt stemning, og vi fik at vide, at vi nærmest skulle køre væk med det samme, eller skulle i hvert fald være der i meget kort tid så og vi ser også, at mange der bor i de områder i øjeblikket relokere til andre områder, også fordi og det er jo også vigtigt at sige, altså der er jo krig altså, og vi havde selv kun været der i meget kort tid før at der kom raketter ind over fra fra Gazastriben. Israels missilforsvar tager jo mange af dem, men der er altså også nogle der der der der rammer ned i byerne, så det jo et et meget uhensigtsmæssige sted at opholde sig i øjeblikket. Så du siger de relokerer altså at de flygter til andre steder i Israel. At de flytter til andre steder hen i Israel?Ja, for nuværende. Hvordan er du tilbage i Telaviv?Altså hvordan vil du beskrive?Er der en forskel på, hvordan stemningen og opfattelsen af begivenhederne, der er ved ved Gazastriben og så inde i de store byer?Eller er det et samlet Israel, kan man sige, der reagerer på samme måde?Selvfølgelig er man lidt længere væk fra det her også, men der røg jo også raketter ind over til Leif. Men her er folk i lige så stort chok i forhold til, hvordan det her overhovedet kunne ske. Hvordan Israel kunne. Kunne ikke kunne opfatte, at at det her angreb var på vej. Her til morgen er der faktisk sådan lidt mere liv i Telavi. Da jeg ankom i forgårs var der meget øde, meget stille. Jeg har aldrig set Telavi sådan før, men her til morgen er der. Jeg har set nogen der var ude og løbe og nogen der kører af sted med en kop kaffe på et løbehjul og så videre. Så der der er håndværkere i gang med og renovere igen og flere steder er åbne end det sådan. Nu har det selvfølgelig også været weekend og helligdag og så videre. Men men livet er lidt mere på vej tilbage her, bare et døgns tid. Førende 1. Tegn på på en en hvad kan man sige, en hverdag, der vender tilbage i i en ny virkelighed. Ja, lige præcis. Jeg skal bare lige høre dig her til sidst på Damsgaard. Der er jo kommet meldinger fra Israel i går om, at man vil indføre den her totale blokade af gasastriben. Hvilken betydning kommer det til at få?Jamen det kommer til at få stor betydning, og det rammer jo det jo en kollektiv straf. Og nu skal vi huske på, at Gazastriben er jo et meget lille område, meget, meget tæt befolket område, og som jo, hvor befolkningen jo i øjeblikket lever under massive bombardementer fra Israel og i Gasa er der altså ikke en sirene, der advarer om at gå i dækning. Der er ikke nogen beskyttelsesrum, og nu vil Israel så lukke for adgang til elektricitet, til forsyninger af brændstof og mad. Og det betyder jo alt andet lige, at det det er jo en kollektiv straf, som rammer de over 2 millioner mennesker, som som bor derinde. Så det vil jo selvfølgelig forværre en i forvejen meget, meget svær situation for for de fleste palæstinensere, der bor i Gazastriben. Og hvis jeg kender dig ret, Damsgaard, så vil du gerne ind og fortælle deres historie. Er det overhovedet muligt at komme ind i Gaza som journalist og fortælle uafhængigt, hvordan situationen er der?Altså, det er det ikke i øjeblikket, simpelthen fordi israelerne ikke har åbnet grænseovergangen. For for mellem Israel og Gaza, for journalister i tidligere krige har dækket, har det været muligt at komme ind. Der har nogle gange været været. Det har nogle gange været svært at komme ind, For eksempel i 2.014 hvor Israel havde en landoffensiv ind i Gaza, men som selvfølgelig besværliggør det at komme ind og ud. Men lige pt. Har har journalister ingen adgang i Gaza. Tak for at være med, Puk Damsgaard. Det var så lidt Drs korrespondent i Mellemøsten. Det var sådan lidt. Regeringen har udvalgt 32 områder på landjorden i Danmark, som skal huse nye såkaldte energipakker. Det vil sige steder, hvor der skal rejses vindmøller og bygge solcelleanlæg. De skal medvirke til at nå regeringens mål om en firdobling af vedvarende veninde energi inden 2030. Det svarer til forbruget i 11 millioner husstande. Ideen: Den stammer fra en 16 måneder gammel politisk aftale med et bredt flertal bag sig. Det vigtigste punkt i aftalen er altså, at der skal oprettes mellem 1015 energipakker på land. Regeringens udspil rummer hele 32 men så har den så også måtte omdefinere, hvad de fleste forstår ved en energipark. Nu kræver det nemlig blot seks vindmøller at opnå den titel. Og de fleste af dem, hvis man lige sidder og tænker: hvor bliver det Midtjylland Sønderjylland en lille smule på Midtsjælland Nordsjælland ingen på Fyn. Naboerne til de her projekter skal have flere penge i kompensation, end man indtil nu har fået. Det lovede regeringen i går. Dem, der lever tæt på solcellerne, vindmøllerne, de skal kompenseres mere, end de gør i dag. Vi skruer op for kompensationen og sørge for flere penge, der kan komme lokalsamfund til gavn. Men det er, der følger en ret konkret pris med med det her, for pengene skal jo komme et eller andet sted fra, når man får dem i kompensation, og det siger Lars Aagaard. Vi øger med udspillet den betaling, som vi forventer dem, der vil bygge noget sol og vind, skal komme med med hele 2 1/2 milliard kroner frem mod 2030. Ja, og det og den nogen, der skal komme og bygge det, det er om ikke dig Kristian Jensen så dem du repræsenterer. Godmorgen. Godmorgen, direktør i lobbyorganisationen Green Power Denmark. Du repræsenterer cirka 1500 medlemsvirksomheder, store og små ejere og opstiller af den her energiteknologi. Sådan er det en god forretning stadigvæk for dine medlemmer og stille vind og sol op, selv om naboerne skal kompenseres mere. Og det skal I betale for. Ja, det kan det være, men det er ikke sikkert, at det er en god forretning alle de steder, hvor man havde regnet med det hidtil. Så det er jo en markant forøgelse af omkostningerne, når man skal betale 2 1/2 milliard ekstra på den 2. side. Så det der står i regeringens udspil, det er også, at så ville man stoppe for de mange kommunale særregler der har været, og det har været meget kompliceret, når man skulle sætte sig ind i hvad er regelsættene i en kommune i forhold til den næste kommune i forhold til den næste kommune. Så ved at få forenklet regelsættere, så gør det faktisk nemmere for mine medlemmer og søge om at få lov til at sætte sol og vind op og producere noget mere grøn energi, og derfor kan vi godt acceptere at prisen går op. Det, du kalder en forenkling af reglerne, det kalder Danmarks Naturfredningsforening for en afskaffelse af borgernes klageadgang. Prøv og hør, hvad direktør Lars Midtiby siger. Det er en rigtig dårlig ide. Det fjerner retssikkerhed, og det er sådan set en belønning til de energiselskaber, der ikke kan finde ud af at lave ordentlige projekter og sikre, at man overholder loven. Så det skal man lade være med at benytte sig af. Hvad siger I til det Kristian Jensen?Altså er man man?Kunne man ikke bevare klageadgangen for de borgere, som skal leve så tæt på store vindmøller og solcelleanlæg?Nu, nu taler vi faktisk om to forskellige ting, fordi det jeg snakkede om, det er kompensation til naboerne, hvor kommunerne ikke længere skal de her mange særregler. Det Lars Møttes taler om, det er, hvorvidt man laver anlægslove, der forhindrer eller formindsker naboernes klagemuligheder. Og spørgsmålet omkring anlægslove er jo et spørgsmål om, at når nogle af de her sammensætning både med sol og vind, men også med produktion af brint og fremtidens grønne brændstoffer, altså en Tenor armonia. Det kan blive så kompliceret, at det er svært for kommunerne at løfte opgaven, og der kan regeringen så komme med en anlægslov. Det er lidt noget andet. Vi snakker om de to ting. Grundlæggende set, at naboerne, de to ting er en del, er en del af regeringens udspil. Men vi synes grundlæggende, at naboerne skal have en mulighed for at klage, og naboerne skal høres. Det vi så bare gerne ser, det er den proces, der er med behandle klagerne enklere og hurtigere, så man hurtigere får et svar på, kommer der en energipark eller kommer der ikke en energipark?Og de to ting er. Så som du ser det, så er der en fin intakt klageadgang stadigvæk også efter regeringens udspil er blevet til lov. Det er der for langt de fleste områder. De steder, der kan være så kompliceret, at der kommer en anlægslov, så er det jo ligesom, hvis der kommer en anlægslov på ny jernbanestrækning eller en ny vejstrækning, så er det jo den samme ret, da ketter, der kendes. Det kender vi godt. Det synes vi helt normalt, når man anlægger en landevej eller en motorvej eller skal lave en ny bro over en jernbane. Det er jo den samme situation, som borgerne så kommer i nu, hvis der kommer en anlægslov på en af de her komplicerede energipakker, hvor man også skal lave prins og fremtidens grønne brændstoffer. Men det er jo så det Danmarks Naturfredningsforening om de ikke synes jeg er i orden. Men jeg kunne godt tænke mig bare lige at høre Christian Jensen skrækscenariet. Måske når man tænker 34 kæmpestore solcelle byger al natur væk, der er den her sorte skinnende overflade. Bliver det sådan?Faktisk så er der nogen der har vurderet at der er mere biodiversitet, altså mere forskellighed i planter og dyreliv hvis solcelleparker, end der er ved en kornmark. Fordi en kornmark er jo designet til at der skal være en type type planter, nemlig den korn landmand har sået. Hvorimod at ved en solcellepark er mulighed for at have mange forskellige typer. Hvis man også laver plads til solcelleparker, som mange gør, at dyrelivet nemmere kan komme frem og tilbage, at der eventuelt kan være vandhuller og andet, kan man faktisk få øget biodiversitet med solceller end man kan med landbrugsjord. Så I gør simpelthen en naturen en tjeneste ved at sætte så mange solceller op, siger du, fordi der ikke er korn i stedet for. Vi gør alle en tjeneste ved at skubbe den fossile energi ud af vores energisystem, så vi får bekæmpet den klimaforandring, der er i gang. Og jeg tror langt de fleste danskere efter den her sommer ikke længere er i tvivl om, at klimaforandringerne det allerede er i gang. Så vi gør naturen en tjeneste. Vi gør menneskerne en tjeneste, og vi gør egentlig også forbrugerne en tjeneste, fordi jo mere sol og vind vi får, jo lavere bliver ellert. Det kan godt være, der er mange insekter under de her solcelleplader, men kommer det til at se sådan ud de steder, altså den her store sorte blanke overflade, er det det, vi får meget mere af?Altså det kan ikke være anderledes end vi kan komme til at se energiproduktion. Ligesom vi også kan se industriproduktioner. Vi kan se boligbyggerier i vores landskaber, så vil vi også komme til at se, at der både er vindmøller og solceller og i øvrigt også elnet for at transportere strømmen frem og tilbage. Men vi gør faktisk rigtig meget for at langt de fleste steder og hegne vores solcelleparker ind med levende hegn, sådan at det der møder øjet, hvis man kører forbi det faktisk er hække, træer tilsvarende og ikke solcellerne. Det er klart, hvis du flyver hen over Danmark, ja så kan man se det, fordi solen skal jo kunne ramme solsedderne. Men hvis man kører på landevejen langs med, så tror jeg langt de fleste steder, at du vil se levende hegn mere end sorte solpaneler. Bare kort til sidst Christian Jensen. Har I også selv en grænse for, hvornår I måtte synes, at der er solceller nok i Danmark?Eller sætter I bare op, hvis der er efterspørgsel nok?Altså, vi har jo det udgangspunkt, at vi synes, regeringens målsætning om og lave en firedobling af produktionen af vedvare energi på land er rigtig, fordi det er den måde, vi kan skubbe den fossile energi ud af vores energisystem i Danmark, og det er den måde, vi kan sørge for, at danskerne ikke får de her høje energiregninger, som vi har set som følge af naturgaspriser og andet. Så vi synes, at de fire firedobling af energiproduktion på land er rigtig god, og det er også en målsætning, som vi deler fra Greenport Danmark Christian Jensen Tak fordi du var med. Selv tak direktør i Green Power. Klokken næsten 1 min. Over 7:30. Morten Schne Lauritzen er i studiet. Den militante terrorbevægelse Hamas truer nu med at dræbe et af de over 100 israelske gidsler, de holder fanget i Gaza, hver gang Israel bomber og dræber civile. På trods af det, så er bombardementerne af Gaza fortsat natten igennem, Men man skal tage truslen fra Hamas alvorligt, vurderer vores mellemøstkorrespondent Puk Damsgaard. Der er jo selvfølgelig ingen tvivl om, at Hamas sagtens kan finde på at gøre alvor af deres trusler. Gidslerne er jo deres bedste måde eller bedste mulighed for at forsøge at presse Israel. Israel har nu i øvrigt genvundet kontrollen med grænsehegnet til Gaza, der blev body i weekenden. De bevæbnede mænd fra Hamas angreb Israel på landjorden. Det oplyser en talsperson for det israelske militær her til morgen, og han tilføjer, at der ikke har været nye infiltrationer fra Hamas i Gasa siden i går. Den dårlige tilstand i de danske farvande får nu en række socialdemokratiske borgmestre til at kræve, at regeringen kommer på banen med en plan for at redde havmiljøet. Opråbet kommer, efter at en rapport fra Aarhus Universitet har vist, at et tilvinde i de danske farvande er på det højeste niveau i 20 år, og miljøordfører Anne Paulin fra Socialdemokratiet forstår borgmestrenes frustration og utålmodighed. Vi skal have genoprettet økosystemerne i vores fjorde, i vores havmiljø, og derfor kommer vi også til at gøre mere. Blandt andet ved at genbesøge landbrugsaftalen, hvor der jo er en miljøgaranti i. Syv brande inden for bare halvanden time har i nat hærget i omkring Stockholm, og svensk politi formoder, at det er en del af den verserende bandekonflikt. Brændene, der menes at være påsatte, ramte fire villaer, 3 beboelsesejendomme. Der er dog ikke meldinger om tilskadekomne. Først på dagen, der skulle det holde tørt og kommer en del sol de fleste steder, Men over middag, der begynder det regn i Jylland, og det breder sig såmænd i løbet af eftermiddagen til resten af landet mellem 1317 grader og svag til jævn vind. Pernille Rudbæk og Morten Runø: Ja, så skal vi nærmest i skole. Det skal vi, og vi har fået besøg af en hel del gæster her i studiet. Bigot fra en ende af. Signe Drejer, folkeskolelærer på skolen ved Islands Brygge, lærer gennem 22 år. Godmorgen godmorgen. Så skal vi lige have din mikrofon der, så kan man høre din godmorgen, godmorgen. Ved siden af dig står Mathias Tesfaye, børne og undervisningsminister for Socialdemokraterne Godmorgen godmorgen, og Lise Dissing Møller, underviser på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Godmorgen godmorgen. Men inden Pernille, at vi lige giver ordet til dem, så skal vi lige et smut tilbage i tiden og høre, hvad det egentlig er for en historie, vi skal fortælle. Ja, fordi vi skal jo tage forskud på den debat, der venter lige om lidt om regeringens planer for en ny folkeskole. Sidst vi for alvor havde sådan en debat, det var jo i 2.013 da en stolt undervisningsminister dengang hed hun Christine Antorini og socialdemokrat kom frem og fra forhandlingslokalet og præsenterede en ny folkeskolereform. Vi har en aftale, og det er en meget ambitiøs aftale, som bliver rigtig, rigtig god for børnene i folkeskole. Og ministeren kunne præsentere ret stramme rammer for, hvad folkeskolen nu skulle gå ud på. Alle børn, de får et markant fagligt løft, de får flere timer, de får anderledes timer end mere varieret undervisning. Og en skoledag, der så er fra på 30 timer for de mindste, 33 timer fra fire til 6. og på 35 timer for de ældste. Men sådan at den diskussion der har været omkring, at man kan lave faglig fordybelse og for hjælp lektier, vil være en del af dagen. Så når man har fri, så har eleverne frie. Her 10 år efter, så svinger penduliet så den 2. vej igen. I sidste uge sagde statsminister Mette Frederiksen i sin tale til Folketingets åbning, at regeringen vil droppe ni ud af 10 bindende og vejledende mål i folkeskolen. Det svarer til, at vi dropper mere end 3.800 bindene og vejledende mål for folkeskolen. Lad os sætte den fri. Men når vi gør det, så følger der også et større ansvar og højere forventninger og krav til lærerne. Ja, sagde Mette Frederiksen, og i dag holder regeringen så et det de kalder et folkeskole topmøde, hvor de diskuterer, hvordan man kan skabe en endnu bedre folkeskole. Og det er det er lidt det vi prøver at tage forskud på her med vores lille folkeskole panel. Dele af det her udspil, det er allerede kommet frem i Berlingske i går. Her kan man kunne læse, at regeringen lægger op til at droppe krav som, at skoler skal tilrettelægge lektiehjælp, altså at det er en fast del af undervisningen, og at alle elever skal lave en projektopgave. Man vil indføre frihed til at justere på timetallene for fagene, skolerne får en permanent mulighed for at planlægge et skoleår, og så vil regeringen også forkorte skoledagen bare en smule, så en folkeskoleelev over 10 år skal gå 200 timer mindre i skole. Altså det vil sige det 20 timer mindre om året. Og det sidste, som vi tager fat på nu, det er krav, at man dropper kravet om, at 95 % af undervisningen skal gennemføres af en lærer, der er uddannet i det pågældende fag. Og så er vi fremme ved jer igen. Det kunne jeg godt tænke mig at spørge dig om. Signe Kløve. Drejer du folkeskolelærer på skolen ved Islands Brygge, lærer gennem 22 år, er det godt, at man dropper sådan et krav: 95 % af undervisningen. Altså, jeg tænker, at det faktisk er lidt nødvendigt for overhovedet at få skolen til at hænge sammen i øjeblikket, fordi vi mangler jo lærere, og for at få skemaerne til at hænge sammen, så bliver man jo nogle gange nødt til at sige, at her er der en lærer uden linje fra Kompas, jo med kompetencerne, men uden uddannelsen, der måske skal varetage det er. Men det lyder også lidt som om som man nød så. Jeg tænker, at der i hvert fald er noget nød i det. Jeg vil så sige, at jeg synes også, at I på det vi kalder basis skolen fra 0. til og med 5., der kan det give rigtig god mening at le, at klasserne møder få lærere i løbet af dagen, og det ved jeg også er i udspillet, at man er klar over, at jo flere lærere, der kommer ind og ud af døren, jo mere forvirring giver det for eleverne og den relation, der helst skal være tryg i forhold til autoritet i klasseværelset. Så på den måde synes jeg, at der er nogle gode ideer i det. Det duer bare ikke, hvis vi kommer op i udskolingen, fordi eleverne kan godt mærke, hvis man ikke kan sit fag, og de kan godt mærke, hvis man egentlig ikke er interesseret i sit fag. Det skinner tydeligt igennem. Jeg har selv prøvet at undervise i fag, som jeg ikke var uddannet i, og det bliver bare ikke rigtig godt. Mathias Tas Fay, børne og undervisningsminister. Det lyder som om det er en rigtig god ide i de små klasser, ikke i de store. Kunne man have differentieret det?Det tror jeg helt automatisk kommer til at ske, fordi jeg er helt sikker på, at landets skoleledelser de vil prioritere, at der vil være linjefagsuddannede lærere i de ældste klasser som udgangspunkt, og at man i de mindste klasser måske vil prioritere mere. At børnene kun møder få voksne. Vi har otte fag i 1. klasse. De skal have billedkunst og naturteknik og matematik og engelsk. Altså det skoleskemaet for en 1. klasses elev ser anderledes ud, end da vi gik i skole. Havde ikke engelsk fra 1. klasse. Jeg tilhænger af, at børn har otte forskellige fag, men jeg er ikke tilhænger af, at de så nødvendigvis skal have otte forskellige lærere. Så hvis der er en skoleledelse, der siger: her prioriterer vi to tre lærere, jamen så synes jeg, det er helt fint. Det kan man godt lokalt tilrettelægge. Det behøves vi ikke at bestemme på Christiansborg. Så er det her et et plus, Mener du for eleverne i i folkeskolen, at de får færre undervisninger, undervisningstimer af lærere, der lige præcis har den her linjefag eller det nødvendighed, fordi der også er mangel på folkeskolelærere. Jamen jeg vil gennemføre det her, selvom at der var nok lærere, der var uddannet linjefag. Fordi for mig handler det om, at man lokalt kan tilrettelægge skemaet, som det giver mening, hvis man er på en konkret skole, hvor der er en skoleledelse, der siger: her har vi 1. B. De fungerer ikke ordentligt som klasse. Vi har behov for, at de får nogle få lærere, der kan lære dem rigtig godt at kende. Og så må vi lære at leve med, at en lærer, der ikke har linjefag i billedkunst eller i engelsk, har dem i de to fag, fordi det er vigtigere for dem, at de bliver trygge ved nogle få voksne. Jamen så vil jeg gerne overlade det til skoleledelsen. Det behøver jeg ikke side og bestemme inde på ministerkontoret. Disse dissing møller. Giver det også mening i dine ører, hvad Mathias Tesfaye siger her?Det kommer. Det kommer ikke til at blive noget problem. Skoleledelsen kommer til og løse det med at lærerne ikke behøver være uddannet. Det bruger man så i de små klasser, i de store. Der der tager man hånd om det. Tror du på det?Altså som læreruddannet, der bliver jeg nødt til at være, hvad kan man sige, tilhænger af, at uddannelse betyder rigtig meget. Nødvendigvis. Men jeg har selvfølgelig stor respekt for den realitet, som Signe taler ind i, og jeg har også. Jeg nyder snakken omkring frihed til skolerne og mulighed for selv at tilrettelægge i meningsfulde løsninger, fordi det har jeg set faktisk virker. Jeg har også været i gamet i 23 år, men jeg tror, vi skal passe meget på med at gå ud med en samtale om, at for eksempel indskolingselever ikke har nødvendigvis det samme behov for en styrket faglighed. Nu underviser jeg selv i udskolingen specialiseringen i dansk, men jeg ved, at den faglighed, der skal til for rent faktisk for eksempel at lære børn og læse, lære børn og navigere i matematikundervisningen, er kompleks, og det kræver også en faglærer. Vi har lige fået en pil undersøgelse, der har vist, at elever er rigtig udfordrede i nogle grundlæggende færdigheder, og indskolingen er jo en vigtig nøgle i det her. Så jeg ser det, så jeg ser nogle problematikker i en diskurs, der kan opstå her omkring A. Men det er også nu må vi også ligesom tilpasse os. Altså jeg, jeg så jo hellere, at man rent faktisk på sigt styrke professionsuddannelserne forsøgte at lave nogle hvad kan man sige nogle nye samtaler omkring Hvad vil det sige at være lærer?Så så hvis du. Så hvis du skal skære helt ind til benet her, altså hvad, hvad bliver konsekvensen?Hvad er din hovedbekymring i forhold til lige præcis det her?Hovedbekymring Er lavere faglighed, en lavere faglighed?Ja, er du også bekymret for det?Mathias Tas, Fie. Hovedbekymring er lavere faglighed en lavere faglighed. Nej, fordi vi har faktisk givet skolerne mulighed for at se bort fra lige præcis det her krav under corona. Og det viser sig, at langt, langt, langt de fleste undervisningstimer bliver stadigvæk gennemført af lærere med linjefag, og det synes jeg også er vigtigt. Det synes jeg faktisk også er vigtigt i indskolingen. Nogle gange kan det bare være vigtigere rø at en 1. klasse eller 2. klasse kun møder få voksne. Så jeg er helt sikker på, at skoleledelser vil som det naturlige udgangspunkt selvfølgelig lad billedkunstlærer, underviser i billedkunst og matematiklærer undervise i matematik. Spørgsmålet er bare, om der skal være den fleksibilitet til i nogle situationer og se bort fra det. Det er der ikke i dag, fordi vi har det her krav om at at mindst 96 % af undervisningen skal gennemføres lære med linjefag. Hvis vi fjerner det krav, så er det ikke sikkert, vi lander på 96 men vi vil stadig lande meget, meget højt, fordi skoleledelserne tillægger heldigvis det at have et linjefag værdi. Og det har det også. Selvfølgelig har det det. Man så det under corona. De kan sagtens finde ud af det ude på skolerne. I fagligheden gik ikke ned. Lise, så kan du vel også være rolig. Ja, altså, jeg tænker måske, at corona er en forholdsvis begrænset periode og se ind i faglighed på, og også at de parametre, vi så ind i, jo også handlede omkring rigtig meget andet end faglighed, blandt andet trivsels, altså betydning i forhold til faglighed og så videre. Så så jeg synes måske ikke helt den den del holder vand, og jeg tænker også, at der var nogle grundlæggende ønsker om at styrke fagligheden med den hidtidige reform, som jeg egentlig gerne så videreført i den nye. Det er jo så et eksempel, det her med de 95 %. Der var meget om, om man nu skal være linje fase uddannet for at undervise. Signe drejer hele sådan: Grundtanken med det her udspil er jo, at du skal føle dig mere fri. Står du og gør det nu?Ja, altså, jeg er jo spændt på, hvor fri jeg kommer til at føle mig. Jeg gør det ikke endnu, vil jeg sige, fordi jeg har jo de sidste 10 år jævnligt hørt nyheder, der hed, at nu har vi sat mere fri end vi var i går, og jeg tror det er tre eller fire gange. Jeg har hørt, at nu blev skoledagen kortere, og faktum er bare, at i den 7. klasse jeg underviser i, der har de lige præcis de 35 timer om ugen, Antorini startede med at snakke om, som vi hørte i klippet lige før. Og det til trods for at mange uden for skoleverdenen, de går jo 2 for det er den historie, der bliver fortalt at nå, men er der ikke også åbnet for de her kortere skoledage?Og det har været altså det har været Psoudoændringer. Det har været måske 10 minutter om dagen. Det har heddet sig, at så kunne man veksle det til to voksen tid. Det har vi gået og fortalt hinanden, men i realiteten igen min 7. klasse de har de kommer fra kl. 8 hver dag, de har fri kl. 2:45, og de har ud af de her 35 lektioner de har om ugen er der to, hvor der er to lærer til stede. Mathias Tesfaye: kan du ikke overbevise sine drejer om, at det ikke er pseudoændringer, det I sætter i gang?Jamen jeg vil godt starte med at sige: formålet med det, regeringen kommer til at fremlægge, er ikke at sætte sine fri. Altså, det er slet ikke målet. Målet er at få god spændende undervisning for eleverne. Så er et af midlerne, at vi tror, der skal være noget mere frihed både til sine og til hendes ledelse. Men det er ikke en et folkeskole mål i sig selv. Det er ikke et folkeskoleudspil, der skal gøre det mere frit at være skolelærer. Det er et folkeskoleudspil, der skal gøre det spændende at gå i skole i Danmark. Og så tror vi så på, at lærernes faglighed er en af de vigtigste værktøjer til at sikre den spændende undervisning. Og derfor er der behov for ikke at have 4.000 mål i vores lærerplaner, men få det kraftigt barberet med mindst 90 %, der skal væk. Og der er først og fremmest behov for mere lokal ledelses albuerum. Altså de skoleledelser og skolebestyrelser i dag har for lidt at sige på skolerne, og politikere har for meget at sige. Så nu træder vi politikere et skridt tilbage. Så appellerer vi til, at skoleledelser tager det ansvar på sig. Og så er hele formålet at få skabt en så spændende skoledag som overhovedet muligt for børnene. Tror du?De zanu Signe Drejer. Altså, jeg skal se det, før jeg tror det. Altså, jeg skal se en skoledag, der er kortere, jeg skal se. Nu bliver der jo sagt hvad 20 timer årligt for det 1. er det vigtigt for dem at høre?Er det når vi taler timer?Er det 45 minutter, som vi jo opererer med i folkeskolen, eller er det 60 minutter?Det kunne du lige svare på, Mathias Dags fej. Det er timer plus de pauser, der hører til. Og så skal man huske på de 60 minutter. Ja, så skal man huske på, at vi kommer til fra regeringens side og sige 200 timer mindre en skoletid. Det vil vi fjerne. Men derudover så giver vi skoler permanent mulighed for at ændre 1500 timer til for eksempel tolærerordninger. Det ville være ret markant, hvis man også skærer dem væk. Men det kommer til at ligge lokalt på den enkelte skole, fordi nogle steder vil man godt fastholde hele eller dele af en længere skoledag, andre steder vil man så fjerne den helt, etablere fuld tolærerordninger. Og igen, det er for at lægge nogen noget mere ansvar og noget mere indflydelse på den lokale skole. Man kommer som forældre til at få mere indflydelse på ens børns skolegang, og som skoleledelse får man mulighed for at tone skolen i retning af de elever og det lokalsamfund, man er en del af. Jeg er stor tilhænger af, at der er noget fælles i folkeskolen. Der er noget noget kerneindhold i fagene, og der er en fagrække, så man kan ikke bare beslutte sig for, at på vores skole lærer vi portugisiske, og så dropper vi engelsk. Vi har en en fagrække og noget kerneindhold i de fag, Men derudover skal der være mulighed for at tone skolen i retning af det lokalsamfund, man bor i. Og der er for meget i dag, onsisefitsall fordi vi insisterer på, at det er de samme rigide regler, der skal gælde i hele landet. Og nogle af de regler, vi kommer til at fjerne, synes jeg selv faktisk er ret gode. Altså, jeg synes, det er godt, hvis en lærer har linjefag. Jeg synes, det er godt, at børn bevæger sig i løbet af skoledagen. Jeg synes, det er fint at lave en projektopgave, men spørgsmålet er: er det noget, ministeren skal bestemme, eller kan man godt selv tilrettelægge det lokalt, så vi kommer til at se skoler i Danmark?Vi har 1300 folkeskoler, der kommer til at ligne hinanden lidt mindre, men det synes jeg er helt fint. Og så skal det jo gerne være en folkeskole, som kunne tiltrække nogle flere lærere, fordi dem har vi jo ikke sådan ligefrem rigeligt af. Jeg kunne godt tænke mig at høre dig, Lise Dissing Møller, du underviser ude på på læreruddannelsen. Vi mangler allerede nu lærere. I 2010 kommer der til at mangle over 13 tusindvis af en analyse fra 2.021 som er lavet af Analytics fra Danske Professionshøjskoler. Når du hører ministeren her sige, at det kan godt være, at det er nogle gode tiltag, men det er nødvendigt, at vi skiller os af med dem for og give noget. Hvad kan man sige?Medbestemmelse tilbage til skolen og også til lærerne, dem du står og underviser. Tror du, det virker?Kan det gøre, at du får får flere i din klasse så at sige, der vil ud og være en del af den danske folkeskole?Altså, jeg tror da klart i hvert fald, at det bringer et fokus tilbage på, altså på indhold, som kommer fra lærerne selv, at vi forhåbentlig kan få en masse modig, fantasifuld undervisning. Jeg synes måske også, at vi glemmer lidt den her samtale, der handler om, at lærerne har faktisk været under relativt topstyret regime i rigtig mange år nu og skal nu på en tallerken ligesom begynde at tænke spændende, meningsfuld undervisning. Det har de selvfølgelig gjort hele tiden, men der er også noget her med med hvad kan man sige, skiftet fra fra nogle meget stramme strukturer til en en åbenhed, som jeg i hvert fald synes peger ind i, at vi skal til at tale om indholdet i undervisningen, og det kan kun være interessant for en ny lærerstuderende. Signe drejer bare til sidst: nu, nu skal du ud. Måske måske en i din skoleleder, men du skal måske også ud og bruge noget af alt det her i i praksis. Hvordan?Hvordan tror du, hvis du skal Nu har du luftet den naturlige sunde skepsis. Hvis du skal tro på det, hvordan kommer det så til at ændre din hverdag i klassen, det her?Altså, jeg tænker, i forhold til alle de her mål, der nu bliver kørt ud af fagene og ud af undervisningsplanerne, så vil det give mig mere sinkede skuldre og også eleverne mere sænkede skuldre, fordi der ikke er så meget, vi skal nå, og vi ikke hele tiden behøver at sige det her. Det skal vi. Der er mange elever, der fortæller om, at de synes, at 8. og 9. klasse er blevet alt, alt for eksamensorienteret. Vi taler som lærere ikke om andet, siger de. Og det gør vi også, fordi vi ved, de skal. De skal klare sig godt, og det er jeg sikker på, at en af de ting, der går ud over elevernes trivsel, at de hele tiden føler, de skal måles og vejes, og at vi, som ellers skal guide dem igennem det, vi hele tiden forventer noget af dem og fortæller, hvad vi forventer af dem. Og der der håber jeg på, at det kan give noget mere ro på. Tak fordi I kom forbi alle tre og tog forskud på det folkeskoletopmøde, som altså ruller af sted i dag. Og så glæder vi os til at høre mere om, hvad der er i posen fra regeringens side. Mathias Tas Fary, undervisningsminister. Tak, fordi du lagde vejen forbi selv. Tak og altså også tak til Lise Dissing Møller, som er underviser på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Og tak til dig, Signe Klør Drejer, folkeskolelærer på skolen ved Islands Brygge, lærer gennem 22 år. Og med det blev klokken næsten 7:50. De massive israelske bombardementer over Gaza i nat er fortsat, og også Israel advarer om raketangreb flere steder i landet. I Gaza er dødstallet nu mindst 687 mens det i Israel er 900 oplyser israelsk statstv. En af dem, som har oplevet de seneste 72 timer på tæt hold, er Sararaparot, der er selvstændig og bosat i Israel i byen Holon lidt udenfor Telaviv, og hun fortæller sådan her om sine oplevelser. Det det Det starter som meget som værende meget intens lørdag. Det intens både både psykologisk, både fordi man altså hvert eneste øjeblik bliver i beskyttelsesrummet, når der er luftalarmer, det intenst fordi der nyheder fra alle sider, og man prøver at følge med i, hvad der er sket, hvem, hvor man ikke rigtig kan holde styr på hvem der er vor, og så løber det ud til, hvor man egentlig bare sidder derhjemme og følger med i nyheder, der hele tiden kører i baggrunden, mens man prøver at få ens børn til og beskæftige sig med et eller andet. Skolerne er lukket, alt er lukket, supermarkederne og åbne, men der er blevet opfordret til at hamstre, så der er ikke så meget at finde i supermarkederne heller dan. Hvordan forholder dine børn sig til alt det, der foregår?For holder dine børn?Lidt afhængig af aldernede har svært ved at forholde sig til det. De ældste som selv kan følge med i hvad der sker rundt omkring, de er selvfølgelig bange, de er stressede, de nervøse hvad der sker. Den ældste af mine døtre har er tættere på alderen, hvor hun skal hvor hun skal i Herren. Det vil sige hun har mange søskende der også har venner der har søskende i hæren, hvor nogle af dem er forsvundet. Så hun har Hun har brugt mange timer på også og og græde over hvad der sker. Resten stiller bare mange spørgsmål. De er ikke gamle nok til at forstå hvad det betyder, hvad, hvad der sker A. Hvad?Hvad siger du til din børn?Hvad siger du til dine børn?To simple spørgsmål. Vi forklarer altså hvad der sker. De ved hvem missiler er. Vi har haft mange missiler i i foregående omgange. Børn Børn i Israel vokser op i en 2. situation end andre børn i verden gør. De ved hvad tingene er. De ved ikke hvad det betyder. De ser selvfølgelig også. Man kan ikke undgå, at de ser noget som helst. Man kan ikke undgå, at de ikke ser noget som helst i nyhederne om, hvad der sker. Så det meste af tiden bruger vi på at forklare. Men der sker ikke noget her, og vi har et beskyttelsesrum, og de skal ikke være bange. Men det er voldsomme lyde, og det lyden i sig selv gør dem bange. Spørger de, hvorfor det sker, og kan du forklare dem det?Denne her gang har de ikke spurgt hvorfor. Da de har været mindre, har de spurgt, og vi så har vi sagt, at altså vi har sagt, det er palæstinensere, der er sure på Israel, ligesom når de nogle gange er sure på hinanden. Der er ikke rigtig nogen forklaringer, det vi man snor sig udenom, så godt man kan. Hvordan har har situationen ellers påvirket dig og din familie?Altså som selvstændig har det, påvirker det os selvfølge. Det ligger et ekstra stress ovenpå det hele, for man som selvstændig skal også skal overleve det her økonomisk, selvfølgelig. Og så er det, så er det stressende, fordi der er så mange bekendte og så mange rundt omkring en der, der er berørt. Ja, jeg sidder og kigger på de her lister, som jo bliver offentliggjort en gang imellem om hvem, hvem der er døde og hvem man har fundet. Og der har I desværre også stødt på på nyheder, der har berørt jer. Jeg har sidde og kigge. Ja, desværre. Ja, men listen i listen bliver længere og længere. Jeg stoppede med jeg stoppede med og læse listerne. Jeg kan simpelthen ikke mere jeg. Jeg har ikke tændt for nyhederne siden i går går eftermiddags, andet end for for for lige at være sikker på at. At tingene her for altså hvor vi er, forholder sig sådan nogenlunde som de er. Vi har inviteret min min søster. Min mands søster bor oppe nordpå, hvor vi også har inviteret dem til at komme ned til os, hvor der stadigvæk skulle være mere sikker, da det begynder og være være presset deroppe. De bor i en by, der er omgivet af arabiske forstæder. Man er man er på alle steder, det er så mange man skal være på på så mange ting på samme tid. Det er er det overvældende med hvor mange ting jeg synes man skal. Man skal tænke på og være klar på og overveje, og det er det der stresser. Altså ja, det klart og og der er mange forfærdelige historier og og nu snakkede vi lige om de her lister. Altså, kender du nogen, der har været på de. Ja, altså den den værste af dem. Den har jeg snakket om i tidligere interviews. Også min mands kammerat, som vi i går morges fik at vide var blevet dræbt i hans hjem, de bor i. Han boede i en i en by, der hedder Rem nede omkring Gazastriben. Hvor de lørdag der var der var terroristerne kommet ind i deres hjem, og og han var han var. Han var simpelthen blevet slået ihjel med hans kæreste foran børnene. De har skrevet på væggen vi i 1. omgang fik at vide var blod, men så efter i går at de blev der sagt det var læbestift, men i hvert fald skrevet på væggen at El Kasa organisationen slår ikke børn ihjel, og så har de lade børnene sidde i forældrenes blodpøl, hvorefter de var blevet revet ud derfra og bragt hjem til moderen. Der er frygtelige historier, der er det. Det er slet ikke engang den værste historie der er. Der er. Det er derfor jeg stoppe med at se nyheder. Jeg kan simpelthen ikke se dem mere. De begynder at interviewe alle dem der er kommet ud fra områderne, alle dem der er blevet fundet og historien er det. Den ene er værre end den 2., det om lemlæstede kroppe, og det er det er folk der er blevet brændt ind i deres hjem efter de har blokeret deres udgange til til huse. Det er det er folk der har forsøgt at flygte fra vinduer og er blevet skudt, skudt på vej ud. De historien er frygtelig det de er, det er ikke min, det er ikke almindelige krigshistorie det det, det er noget andet. Så dem har du stoppe med og læse nu. Jeg kan simpelthen ikke. Ja, jeg kan simpelthen ikke høre dem længere. Køre dem længere du siger det det stressende også og skulle være klar til så mange forskellige ting og scenarier. Hvad, hvad, Hvad holder du dig klar til?Jeg kan, jeg kan ikke overskue hvad hvad der eventuelt skulle ske her, for når vi i et centrum bliver bedt om at hamstre, fordi vi måske skal være lukket inde i i 72 timer. De siger I skal have nok til at nok tør ting til at overleve i 72 timer. Så ved man ikke hvad man er, der ikke mange informationer om hvad der skal ske. De fleste informationer får man fra fra venner der er i Herren i højere, altså dem dem der er højere oppe i Herren, hvor man får delvist information fra dem. Fordi af gode grunde, så er informationerne jo ikke sendt i nyhederne altid. Du har boet i i Israel i mange år. Du har oplevet den her konflikt mellem Israel og Palæstina. Mange gange tænker jeg på forskellige niveauer: Hvad er Hvad er alligevel anderledes den her gang for dig?Det det, der er anderledes den her gang, det er for det 1. Mængden, mængden af berørte personer, mængden af døde personer på ingen tid. Det er 900 mennesker på tre dage. Det det ikke. Det kan man slet ikke få hovedet rundt om det der. Ja, sådan sagde altså saa Rapaport, som er selvstændig bosat i Israel i byen Holon lidt uden for Tele Vive. Ja, 100 km nord for tæller vi. Der bor Peter. Israel hedder han. Han bor i Kadima. Han har boet her siden 1981 og stod op jo ligesom alle andre israeler i lørdags til nyhederne om angrebet fra Hamas. Vi er vågnet op lørdag morgen, sat så nyhederne på. Og fandt ud af, at Israel var blevet angrebet på den hårdeste måde. Det tog mig så et stykke tid, før resten af familien var oppe, og så begyndte de at høre og fandt ud af at. Alle var berørte begyndte at få nyheder om venner, der havde været til festen i i nærheden af striben, hvor 270 unge, der bare var ude at danse til technomusik, blev slagtet ned på de. På den hårdeste måde det ubeskriveligt. Jeg hørte så en stemme rystede, da hun skulle fortælle nogle af de her historier. Jeg vil slet ikke gå ind i detaljer, fordi det er umuligt at forestille sig den måde, de historier og de overlevende, der fortæller, hvordan de blev forfulgt og blev skudt bagfra, og der blev kastet håndgranater mod dem. Og hvis der var nogen, der havde gemt sig inde i lukkede rum, så kastede de håndgranater ind. Ja, det fortæller fortalte Peter Israel, der har boet i byen Kadima siden 1981. Meget mere om situationen i Israel. På den 2. side er en radioavis, men den skal du først få her, nu hvor klokken er 2. Hamas bevægelsen, der står på Eus og Usas terrorliste, truer nu med at dræbe israelske gidsler, hvis Israel fortsætter bombardementerne i Gazastriben. Men trods truslen, så har Israel fortsat massive bombardementer over Gaza i løbet af natten. Også derfor er situationen meget farlig for gidslerne, der sidder fanget et ukendt sted inde i Gazastriben. Det fortæller vores mellemøstkorrespondent, Puk Damsgaard. Hamas har også meldt ud, at flere gidsler er blevet dræbt i bombardementerne, men det er klart, det er meget, meget svært at vide præcis hvad der sker, og hvad præcis der er af gidslernes situation, ud over at vi selvfølgelig kan regne ud, at det er en meget, meget svær situation for dem at være i. Bjarke Skoning, katastrofechef i Dansk Røde Kors: Det er jo både ældre, babyer, kvinder og børn, der bliver holdt som gidsler. Må man det ifølge krigens love?Nej, det må man ikke. Krigens parter skal overholde krigens love, som siger, at man skal beskytte civile. Man skal give adgang til sundhedspersonalet, og man har et ansvar for, at de civile, som er i et område, de heller ikke bliver udsat for angreb. Og det gælder jo så også de borgere, der er inde i Gazastriben. Der bor 2 millioner på størrelse på i et område på størrelse med Langeland, og ifølge Fn, så har Israel ødelagt vandforsyningen for mange af dem, og man har sagt, at man vil forhindre forsyninger af blandt andet mad, strøm og brændstof. Altså, hvor vanskeligt er situationen i Gaza?Jamen altså, den er jo usandsynligt vanskelig. En familie, som sidder der, har jo ikke adgang til noget som helst. Og det, der er vigtigt for mig at sige, det er, at altså, vi har i Røde Kors været i området siden 1.967 og jeg tror ikke, at vi nogensinde hverken med den ene eller den 2. af krigens parter eller de folk vi snakker med de lokalsamfund vi arbejder med derinde, har vi på noget som helst tidspunkt arbejdet mod et scenarie eller planlagt med et scenarie, hvor 2 millioner civile ikke har adgang til mad, elektricitet og vand. Og derfor så er det helt centralt at krigens parter, de får en dialog op og køre, så man kan få det her stoppet. Lød det fra Bjarke Skoning, katastrofechef i Dansk Røde Kors. Tak skal du have. Fisk og planter dør i takt med det massive iltsvind i de danske farvande, og nu står det så skidt til, at seks socialdemokratiske borgmestre kritiserer deres eget parti og regeringen for at gøre alt for lidt for at rette op på Det Døde Hav. Blandt andre Ik Lauritsen, der er borgmester i Sønderborg. Man bliver bare ved med at skubbe de svære beslutninger foran sig. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Og Jeppe Midtiby, du står med en af dem, der kan se konsekvenserne, det som borgmesteren altså kalder for manglende handling. Ja det gør jeg. Jeg står i Aarhus bugten, og altså det er en dejlig morgen, hvor der er frisk havvind, men et sted hvor der ikke er frisk luft, det er så her under vandoverfladen jeg står med dig Michael Stårup, og du er næstformand i I Dykker foreningen Biodyk. Og Michael: altså nu er der de her borgmestre, der råber op ad. Hvad håber du på, at der kommer til at ske nu?Hvad jeg håber på?Altså, jeg håber selvfølgelig på, at der kommer til at ske noget. Men altså, jeg bliver jo nok også nødt til at være lidt skeptisk, fordi altså, de sidste 20 år har man jo snakket om, at man vil gøre noget. Men samtidig er der jo bare nogle bestemte politiske partier, der stadig i dag går ud og lyver om, hvad det er, der sker med de her næringsstoffer, hvor de faktisk kommer fra, hvad det er, man skal gøre ved problemet. Så jeg er stadig virkelig, virkelig skeptisk omkring, man overhovedet vil gøre noget. Ja, men der er jo, det er jo faktisk borgmester fra samme parti som miljøministeren er fra statsministeren også herfra, så så så kan du ikke tro på, at der faktisk sker en ændring nu. Jo, altså, jeg tror faktisk på, at de mener det, når de siger det. Især når at at Heunicke går ud og siger, han faktisk vil gøre noget ved det. Men men, så har du en fødevareminister, som samtidig siger ja, men vi skal lige kigge på den her sigende Pinot først. Altså, hallo, hvad skal jeg sige?Tak for det, Kl. Ja, hvad skal man sige?Den socialdemokratiske miljøminister Magnus Heunicke har afvist at stille op til et interview, men den socialdemokratiske miljøordfører Anne Paulin, afviser borgmestrenes kritik, fordi partiet har gjort meget, mener hun. Men hun påpeger så også, at der skal gøres mere de. Vi har jo eksempelvis lanceret vandområdeplanerne før sommerferien. Vi har også lavet en havplan, som der kommer til at sikre en bedre beskyttelse af de danske havarealer, så vi gør noget. Men vi må jo også bare sige, at der skal endnu mere til, fordi det er en alarmerende situation, som vi ser i vores fjorde. Først på dagen, der skulle det holde tørt, så der kommer lidt sol flere steder i landet, men i løbet af eftermiddagen, ja så begynder det at regn i Jylland, og lige så stille så breder det sig til resten af landet mellem 1317 grader og svag til jævn vind fra syd og sydvest. Og så går flyver videre med 3. og sidste time af P1 morgen, som jo endnu en dag, hvor situatifylder, og hvor verden står over for nogle store spørgsmål. Ja, blandt andet om Vesten fortsat skal yde økonomisk støtte til det palæstinensiske selvstyre. Om vi bør fordømme, at Israel har lukket for vand og strøm til Gaza. Vi tager noget af den debat lige om lidt sammen med to danske politikere. Og så skal vi også se på nogle nye forlydbandekrig, nemlig forlydender om, at ham, de kalder for den Ravaahan, skulle være blevet anholdt. Noget, som Svt skriver. Vi tegner et portræt af bandelederen sammen med Kristeligt Dagblads nordiske korrespondent om cirka 20 minutter. Lidt tid, ja, og det er slet ikke sikkert, at det er nogen fordel, at han er død, siger Ko. I studiet Frem mod kl. 9 er vi Pernille Rudbæk og Morten Runge. Ja, vi starter altså i Israel. Billederne af kidnappede israeler, som blev taget lørdag morgen, da Hamas soldaterne brød ind på israelsk territorium, er gået verden rundt. Dødstallene fortsætter med at stige på begge sider. I Gaza lyder dødstallet lige nu på mindst 687 personer, mens det Israel er på mindst 900 døde, oplyser israelsk statstv. Det er nogle voldsomme billeder og også reportager nu i dagens aviser, der sådan går verden rundt. Politiken har samlet det på på forsiden. Red alert, lød det, da musikken stoppede, og alting ændrede sig. Det råbte man simpelthen fra scenen, og så gik der panik. Avisen har om ikke talt, men så i hvert fald citerede øjenvidner fra at sige, at angriberne gik rundt fra tre til tre og skød over alt fra begge sider. Jeg så folk, der døde hele vejen rundt. Jeg var meget stille. Jeg græd ikke. Jeg gjorde ingenting. Og spørgsmålet er så, hvad vi kan gøre her fra Vestens side ude over at se til, fordømme og beklage og vise medfølelse?Skal vi gøre noget politisk?Skal vi feks. Sætte grænser op for og hvor meget vi skal støtte det palæstinensiske selvstyre rent økonomisk?Et af de spørgsmål som har rumsteret både herhjemme også på Euplan. Der var divergerende meldinger i går, men nu er det blevet slået fast, at man fortsætter støtten, men dog at den skal ses igennem. Men hvordan forholder de danske pikere sig til alle de her spørgsmål?Godmorgen og velkommen til Trine Per Tomat. Godmorgen udenrigsordfører for Enhedslisten Også godmorgen til dig, Anders Vistisen, godmorgen udenrigsordfører og medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti. Lad os starte med det, jeg nævnte her. Vi har en udviklingsstøtte på 400 millioner kroner om året til til det palæstinensiske selvstyre. Liberal Alliance, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige har allerede meddelt, at man synes, at den skal droppes. Eu kigger altså på det. Trine Perto Mark: du synes, at det er en dårlig ide at droppe de her 450 millioner kroner til selvstyreområderne. Hvorfor?Jamen, det synes jeg fordi at jeg synes, man skal klappe hesten først og fremmest. Altså, de her penge går jo ikke til Hamas. De går til den palæstinensiske civilbefolkning. Det er projekter, der styrker unge menneskers rettigheder, deres muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er nødhjælp. Det er støtte til det mest akutte behov for en lang række borgere i de palæstinensiske områder. Og det vil være helt skørt at trække den støtte nu til trods for det terrorangreb, som Hamas har begået. Anders Vistisen: Helt skørt lige nu at trække støtte til en befolkning, der var under pres. Men jo intet at sammenligne med det pres de bliver ramt af nu. Så hvorfor i alverden nu hvor de har mere brug for pengene end nogensinde, Skal de ikke have dem?Det skøre er, at det ikke er blevet stoppet for mange år siden. Altså, det er jo veldokumenteret, de her penge blandt andet er blevet brugt til radikalisering i skolerne. Det er blevet brugt til radikalisering af fritids og ungdomslivet. Meget af de nødhjælp, der er lukket ind, for eksempel til genopbygning og hospitaler og skoler, der har man brugt betonen til at lave de tunneler, som en del af det her frygtelige terrorangreb jo har været forsætningen for en del af det her terrorangreb, at man har kunnet lave de her tunneler med det beton, der for eksempel er kommet ind til Gazastriben. Så det det vanvittige her er jo, at man har fra verdenssamfundet set igennem fingrene med, at for eksempel terrororganisationen Hamas har har misbrugt en rigtig stor del af den her støtte til en militant og og frygtelig kamp, og Anders Vistisen. Og Anders Vistisen, hvordan ved du, at de penge er blevet brugt til til militær udvikling, til tunneler og så videre?Og alt det du nævner her, hvor ved du det fra?Jamen altså, man kan jo bare følge. Hvis man har fulgt området, som jeg har gjort i en årrække, så findes der jo Ngoer, der har dokumenteret det her ganske, ganske længe og forsøgt at råbe politikerne op. Dansk Folkeparti stille ligesom forslag for en, tre, fire år siden på baggrund af de rapporter, og jeg har sådan set ikke på nogen måde oplevet, at de er blevet bestridt. Så sådan noget som Ngo Moniter har dokumenteret, også hvordan man gemmer militær infrastruktur, raketaffyringer, amunitionslager og alt muligt andet i i civil infrastruktur som hospitaler, børnehaver, skoler. Så det er jo et regime som er meget meget svært at håndtere, hvis man hvis man bare fortsætte det som om ingenting sket. Nu nævner du Ngo Monitor, Altså et studie som man har lavet på Lund Universitet i 2019 konkluderede, at lige præcis Ngo Monitor at et proisraelsk medie som citat promovere en israelsk agenda, og som flere gange er blevet anklaget for at sprede misinformation. Ligesom en redaktør har fået forbud mod at redigere Wikipedia opslag om Palæstina Israel konflikten på grund af bias, er det det medie du henviser til som dokumentation for at pengene er gået til det forkerte. Ja, det er jo blandt andet dem, men der er det er det er jo veldokumenteret, at de her ting, de er sket, det sådan set fuldstændigt ubestrideligt, at en stor del af den radikalisering, der er sket, er sket fra vestlig udviklingsstøtte. Og der hvor hvor finder du ellers dokument?Hvor finder du er dokumentationen?Jeg skal bare lige være sikker. Anders Vistisen. Jamen altså, det får man jo blandt andet fra de kilder, der nu engang er til rådighed, for eksempel det israelske militær, når man kan se de her raketter, de er affyret fra. Og så kan man jo se, at det ligger tæt på civil infrastruktur historisk set, for eksempel, og ligesom man har fundet våbenlagere i civil infrastruktur. Så det er jo sådan lidt underligt, at det er kører den her kampagne, hvor man for eksempel henviser til Hamas angreb som Hamas soldater og ikke terrorister. Altså, det er sådan lidt en underlig agenda, hvor det hele tiden er den part, der er blevet angrebet, der bliver mistænkeliggjort, hvorimod man tager Hamas, der er sådan erklærede terrororganisation både fra Eu, Usa og alle almindeligt tænkende væsener side ligesom tager deres propaganda forsvar, er en lidt underlig logik at lægge ned over sådan et angreb som og lige præcis et medie. Vores var i. Og lige præcis hele mediedebatten, den skal vi ikke ind i nu. Det siger du. Jeg synes bare det er underligt at henvise til Hamas terrorister som Hamas soldater. De overholder jo ikke nogle af krigens love. De er ikke en del af Geneve konventionen. De er ikke soldater der. Anders Vi, den tager vi en 2. gang vi. Vi henviser i hvert fald til Hamas, som står på Eus og Usas terrorliste. Så langt så godt. Men Trine Pertou Mach, jeg kunne godt tænke mig lige at høre dig: Kan du helt afvise?Anders Vistisen har en pointe i, at nogle af de penge, vi har sendt mod det palæstinensiske selvstyre i den seneste tid, de her bistandspenge, også går til at styrke Hamas, for eksempel til deres våben, til at grave tunneler og så videre. Altså, jeg vil sige jeg synes det er fuldstændig uhyrligt og skal høre på den de her. Hvad hedder det?Beskyldninger netop fordi det er baseret på kilder, som du selv spørger Anders Vistisen ind til, som faktisk er blevet betvivlet fra andre sider. Hamas står på Eus terrorliste. Derfor så kan vestlige regeringer ikke give bistand der går til Hamas. Og det er klart. Altså, jeg vil til enhver tid sige: lad os da tjekke, hvad den danske udviklingsbistand går til. Det gør man jo allerede i Udenrigsministeriet. Det er jo en monitorere felt, fordi det er mange danske skattekroner der går ud, ikke bare til Palæstina, men andre steder i verden. Det er point, ja, men, men jeg synes simpelthen det er en fuldstændig uhyrlig påstand. Men men Trine paretage. Me: Men selv om der er god til at radikalisere, altså det er helt men men men selvom at at det er ulovligt, så kan vi jo ikke i sidste ende altid vide, hvor de havner henne. De penge kan vi det?Nej, det kan man ikke, og det er derfor, der er et monitoreringsapparat, som holder øje med, hvordan pengene bliver brugt rundt omkring i verden, også i Palæstina. Det er ikke bare, der laver det. Jeg sidder i Folketinget. Det er jo noget, man må spørge Udenrigsministeriet om. Altså, det er helt fint at stille et spørgsmål til Udenrigsministeriet om, hvordan pengene forvaltes, bede om de evalueringsrapporter, men dekateredes. Det jeg konstaterer bare, er bare, at vi fra dansk side har valgt at støtte den palæstinensiske civilbefolkning. Projekter som styrker unge menneskers rettigheder, som som støtter kvinder, som har været udsat for vold. Men alene. Nødhjælp og alle mulige andre ting, som jo netop er grundlaget for den her civilbefolkning, kan have nogle bare nogenlunde tålelige vilkår, der hvor de bor. Men, men, Trine Pertomak, i en situation som nu, hvor vi har set det her ganske uhyrlige angreb, hvor tusindvis af civile er blevet slået ihjel og kidnappede sket gennem tunneler, blandt andet kan vi leve med den risiko, der jo så er for, at nogle af de her penge går til at finansiere noget af Hamass arbejde i sidste ende. Altså, for det 1., så synes jeg ikke udgangspunktet skal være, at det gør det, fordi der er ikke nogen beviser for, at pengene gør. For det andet er en del af dansk udviklingsbistand grundlag, at vi er steder, der er risikofyldte, fordi vi støtter civilbefolkningen. Og hvis man mener, det kan lade sig gøre, så er det det, vi vælger at gøre. Selv steder, hvor regimer er ganske vanskelige og politisk står et sted, vi ikke ønsker. Når det er sagt, så vil jeg sige: Hamas terrorangreb i weekenden kan man jo kun møde med fordømmelse. Det er jo ikke det, der står til diskussion. Det er fuldstændig forfærdeligt, det der er foregået, og det skal man på det skarpeste fordømme. Og derfor, som jeg siger det, også fint. Lad os da få tjekket, om der er nogle af de danske bistandskroner, der er gået et forkert sted hen. Det er bare ikke det, der er dokumentation for, fordi man jo netop ikke giver pengene den vej ind til den palæstinensiske befolkning. Anders Vistisen: Altså den danske udviklingsstøtte går blandt andet til rent drikkevand og også til at lige præcis det du er nervøs for her og forebygge ekstremisme på Vestbredden. I en tid hvor vi vel mere end nogen sinde har brug for at forebygge ekstremisme på Vestbreden, er det så ikke en rigtig dårlig ide og fjerne?Fjerne den støtte?Næ, for den har jo ikke virket. Altså når man laver målinger på. Nå, men det kan vel godt. Nå, men det kan vel godt blive værre, havde jeg nær sagt. Jo, men hvis jeg må lige sige hvad hvad min pointe var målinger på hvordan unge israelere eller unge palæstinensere ser på Israel, så er deres holdning mere krigerisk end den generation, der har oplevet de 1. krige, altså deres bedsteforældre og deres forældre. Så det er jo ikke en støtte, der på nogen måde har været virksom. Men når for eksempel man tager Gazastriben, og man bygger kilometervis af tunneler, der kræver 10.000 tonsvis af beton i et område, hvor man kun kan få beton ind, når det er sanktioneret som nødhjælp, så er det jo ret evident, at det kan ikke lade sig gøre at bygge de her tunneler, hvis ikke man divigerer den beton, der skulle være brugt til for eksempel at bygge hospitaler, skoler eller klinikker, til at bygge tunneler, der er brugt til et terrorangreb. Altså, det er jo ikke sådan, at man bare kan frit transportere ting ind i Gaza verden fra den egyptiske eller den israelske side. Så når venstrefløjen og Enhedslisten ønsker at leve i sådan en parallel verden, hvor de her ting ikke sker, fordi det er ubekvemt, så er det jo bare i modstrid med det fakta, der er i form af, at tunnelerne de findes, og de bliver brugt til terrorangreb, ikke bare i weekenden, men også de seneste 10 år. Trine Perto I. Jamen jeg har ikke bestridt af de to der findes og bliver brugt, og jeg har jo i den grad heller ikke bestridt at det der er foregået i weekenden er et terrorangreb ind i Israel. Men jeg synes simpelthen Anders Vistisen bevæger sig i en debat spor som er helt helt håbløst, og vi kan jo ikke diskutere politisk på den her facon. Og så vil jeg bare minde dig om Anders Vistisen: Dit parti har jo aldrig syntes det var en god ide, at vi bruger danske skattekroner på udviklingsbistand rundt omkring i verden, så derfor synes jeg også, det er en kende populistisk at bruge den her alvorlige situation til at prøve at fremme den dagsorden. Og i virkeligheden er det det, jeg oplever, du gør. Det er jo noget, Trine, fordi de i. Noget vores Trine, fordi det. Lad lige Trine Parto Mark tale færdig, så kan du få lov at svare Anders Vistisen. Jeg synes, det er fuldstændig afgørende at holde hoved koldt i den her situation på det skarpeste og entydigt fordømme det, der er foregået i weekenden, og det har Mads gjorde, og det har Mas formentlig kommer til at gøre igen. Det skal man til enhver tid gøre, og vi skal sørge for, at vores støtte ikke går den vej. Det har man fra dansk europæisk side gjort i årevis forsøgt at undgå. Det er det, jeg vil sige eller har undgået. Til gengæld, så mener jeg, vi har en pligt til også at være tilstede over for den palæstinensiske civilbefolkning og de generationer af unge, som faktisk ikke rigtig har nogle fremtidsperspektiver. Det er afgørende at være der med nødhjælp. Det er afgørende at være der med bistand, som styrker rettigheder, perspektiver for at skaffe sig et job, komme ind på arbejdsmarkedet og i øvrigt at skabe et alternativ til de her ekstremistiske bevægelser. Og det er jo noget af det, man kan med sin udviklingsbistand, og det synes jeg, man skal stå ved også. Det er svært, Anders Pisten ganske kort sidste kommentar. Uanset hvordan vi vender og drejer det, uanset har Mads aktioner og og og og det der foregår omkring deres arbejde i i i Gaza, så er der børn, der intet har med det her at gøre, er det er det ikke, og straffe ganske uskyldige mennesker og fratage dem den der meget spinkle mulighed der har været for en 2. fremtid, ved at vi fra Vestens side hjalp A. Men det er jo ikke rigtigt, at det her det er universelt fordømt, altså Facile og Abdolhamid, begge to folk, der har stillet op for de partier, Patomak har været medlem af. Sf og Enhedslisten har jo været ude og støtte, at det er forståeligt, man har de her terrorangreb. Så det er jo ikke rigtigt. Og præmissen om, at udviklingsbistand til Palæstina skulle være hævet over kritik, når der er så mange andre, der lider i verden, der ikke laver terrorangreb der, ikke, men de her børn, Andersvistisen, bare lige for at få det til at svare på den del af det her, svarer jo til at sige, at vi skulle give russere russere udviklingsbistand, fordi det er synd for dem, at de nu bliver fordømt over algefrie Og Ukraine er simpelthen at se. Det er jo en fuldstændig vanvittig tankegang, og det er det jo ikke. Et nyt synspunkt fra Dansk Folkeparti. Vi har foreslået mange gange, at den her støtte man kan ikke tage ham ud af Vestbreden. Hamas styrer alt i Vestbreden. Så når der går udviklingsbistand til Vestbreden, så går det også direkte eller indirekte til noget, som har Mads kontrollere. Det frigiver ressourcer, man kan bruge på blandt andet at planlægge sådan et frygteligt angreb som det vi har set her. De her børn der vides bare lige for og og få det til at svare på på den del af det. Det er simpelthen alt. Det er jo. Vi, vi når ikke mere debatten. Enige bliver i hvert fald ikke. Men vi skal have 1000 tak for at være med. Trine Perto Mark selv Tak udenrigsordfører for Enhedslisten Også tak til dig, Anders Vistisen selv, Tak udenrigsordfører og medlem af Eu, Europaparlamentet for Dansk Folkeparti. 8:19 blev klokken. I går skete der noget usædvanligt i Sverige, og for en gang skyld har det måske ikke noget med bandekrigen og gøre. For kun 3. gang i historien fik en kvinde Nobelprisen i økonomi Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab, som som det hedder. Modtageren blev 77 årige Claudia Goldin. Hun er professor i økonomisk historie og arbejdsøkonomi ved Harvard University i Usa. Og hun modtager prisen for at have citat fremmed vores forståelse af kvinders virke på arbejdsmarkedet, lyder det altså i begrundelsen blandt andet fra Nobelpriskomiteen. Økonomiprisen er ellers en af de mest mandsdominerede på tværs af Nobelprisens seks felter. Kun tre kvinder ud af i alt 93 modtagere, altså det vil sige 3 20 %, har fået Nobelprisen i økonomi siden 1.969 hvor den blev tildelt for 1. gang. Det skriver Videnskab. Dk. Godmorgen Birthe Larsen. Godmorgen. Du er lektor i økonomi ved Ben Copenhagen Business School. Du har forsket i ulighed. Du har skrevet en bog om det for nylig. Hvorfor er det så godt, at det lige præcis er Claudia Goldin, som får prisen?Jamen det er det fordi, at der er jo, som i lige nævnte meget få kvindelige forskere som som som klarer sig godt. Og det handler historisk set selvfølgelig om, at der har været få kvinder i det felt. Men også senere års forskning viser, at det også er sværere for kvinder at få publiceret en artikel i top fem tidsskrifter, og det betyder rigtig meget inden for den økonomiske forskning, selv når man kontrollerer for deres kvalitet af papirerne. Sværere for fondsmidler. Og hvis en kvinde skriver sammen med en mand, så sender det at hans Cv, det kommer til at figurere på meget mere end hendes far er. Derfor så betyder det noget og betyde noget det så lige bliver hende. Det er fordi hun har lavet banebrydende forskning om kønsulighed, og hvis jeg skal nævne en kvindelig økonom, som har sat scenen omkring den her forskning, så det klart hende. Selvfølgelig er det. Det seneste år ser vi også rigtig mange, som kommer ind på banen. Hendes forskning er omfangsrig, hun kommer ind på mange forskellige områder, og hun har mange forskellige forklaringer på, hvorfor vi har en ulighed mellem mænd og kvinder i forhold til løn og i forhold til at være på arbejdsmarkedet. Det handler om institutioner, det handler om sociale normer, og det handler også om diskrimination. Så hun har altså flere forskellige årsager, og det vedrører masser af hendes forskning. Men jeg vil gerne nævne et studie, som er det der måske mest kendt, og det er også kendt uden for økonomkredse, som nogen vil kalde for orkester studiet. Og det hun gør i det studie, altså, dels er det utrolig elegant udført. Det er et fremragende forskningsprojekt, hun hun tager noget data, som eksisterer fra halvfjerdserne, firserne, og det er en tid, hvor man erkendte, at mange af dem som bliver valgt til at spille i amerikanske prestigefyldte amerikanske symfoniorkester, at det var mænd, og det var elever af dem, som allerede var dirigenter, Så det var ligesom nogen, der allerede var inde i den verden, og man frygtede voldsom nepotisme, og derfor så lavede man sådan nogle blind orditions. Man inviterede folk ind, både mænd og kvinder, selvfølgelig. Det har man hele tiden gjort, og og så så satte man dem bag ved et forhæng, og man gjorde yderligere det, som gør, at man kan bruge et ekstra ting og kontrollere for at nogen af dem foregik på den måde, at man skulle tage skoene af, eller man lagde et tykt tæppe, som man ikke kunne høre om det var en mand eller en kvinde som kom ind og satte sig ved instrumentet, og det betyder at andelen af kvindelige symfoniorkester spillere steg markant, og faktisk er vi oppe på en effekt på cirka 25 til 30 %, så en markant stigning, og det er et af de mest elegant udførte bevis på, at vi har diskrimindet der man ofte hører det er at at grunden til at kvinder ikke klarer sig så godt, det er at de måske presser sig godt på. Det er måske fordi, at de måske ikke er så dygtige. Det har man faktisk stadig den dag i dag, og derfor synes jeg, det er utrolig vigtigt. Og ikke for at sige, at det ikke kun er den lønforskel, vi stadig har i Danmark på 12 %, at det kun skyldes diskrimination. Det siger jeg ikke. Jeg siger bare, at den stadig findes, og det her er et meget elegant udført forskningsprojekt, som beviser, at det findes. Og det er en af årsagerne til, at hun har fået den pris, fordi hun har været så markant inden for det her felt. HendesEn for derfor så. Og det er så det 23 år gammelt nu, det studie. Hvor stor en betydning vil du mene, at det så har i dag, det år, hvor vi vælger og hader hende?Det, der er interessant, det er jo, at den kønsulighed, som er mellem mænd og kvinder, den faktisk ikke er faldet så meget, i hvert fald meget mindre end vi har turde håbe på, bliver altså stadig den her kønsforskel i forhold til løn på 12 % og og og der er også andre studier, senere har lavet i den samme retning. Nogle af de meget berømte studier, som senere følger, som ligesom ligger oven på hendes forskning. Det er sådan nogle interview forspørgsler, hvor man sender nogen, man sender nogle ansøgninger ud til nogle stillinger, og så laver man dem blinde igen. Nogle er med kvindenavne, nogle med med navn på en mand, og så så kan man se, at at mændene de tenderer til at blive kaldt oftere til et interview, end kvinderne gør. Så det er er noget af det, som følger oven på den forskning, som hun har lavet. Tak fordi du kom og fortalte om det, Bette Larsen. Velbekomme, lektor i økonomi ved Copenhagen Business School. Så blev vi i hvert fald så meget klogere på Goldins forskning og orkesterprøverne. Fik taget nogle, der måtte. Ja, jeg skal læse lidt videre om det. Vi bliver til gengæld i Sverige. Fik du taget noter, Moren?Ja. Det gør vi nemlig. Den svenske bandeleder Rava Mahi, som også er kendt under navnet den kurdiske Rev, skal være blevet anholdt. Det skriver det svenske medie SVT. Rava Magi har spillet en af de absolutte hovedroller i bandekonflikten, der især i de seneste måneder jo har hærget i Sverige. Ifølge mediet er det uafhængige kilder med tæt indsigt i konflikten i det svenske netværk Fox Trot, som har oplyst til Svt, at bandeleder han skulle være blevet anholdt på grænsen mellem Tyrkiet og Iran. Johan Warning Benzen, godmorgen, godmorgen Norden, korrespondent for Christi Dagblad og forfatter til bogen Det svenske eksperiment. Bare lige når du læser de kilder, tror du så på det?Han er anholdt. Der er lidt forskellige meldinger i Sverige. På den ene side, jamen så er nogle af de kilder, som nu viderebringer det her, angiveligt troværdige. Det kommer også fra fra troværdige kilder i Sverige. Omvendt. Men så har vi de seneste par døgn set hvordan at der også meldinger om, at man internt i Fox trot netværket forsøger ligesom at lægge låg på den her historie der. Hvad ser en lydfil, som angiveligt er Rau og Mahler, den kurdiske ræv, som siger: jeg er stadigvæk en fri mand, jeg holder bare lav profil. Så i øjeblikket, så er der sådan lidt lidt kamp om sandheden, kan man sige. Så det kunne være han havde indspillet den til hvis det skulle ske, at han var blevet anholdt, så man kunne afspille den. Men hvem er han, hvis vi bare lige skal en tur ind i hovedet på ham, den kurdiske rev?Ja, altså, på den ene side, så er han jo et syv og trediveårigt familiemenneske, opvokset i Upsala nord for Stockholm, drev en iskiosk som ung og formåede i modsætning til mange andre fremtrædende figurer i den svenske bandekonflikt i mange år og gå sådan forholdsvis under retteren hos svensk politi. Og så er han jo så på den 2. side kendt som den kurdiske rev leder af den her Fox for bande, altså en af de største, hvis ikke den største narkogangster i Sverige, ham som den verserende bandekonflikt drejer sig om. Og så har han siddet der i Tyrkiet, hvor han formentlig er blevet anholdt og styret det hele. Hvad er det for en rolle, han har haft dernede fra?Ja, altså, han har ligesom flere af de andre ledende figurer i de her svenske kriminelle grupperinger fjernstyret konflikterne fra udlandet. For det 1. har han jo forsøgt og gå under radaren, især siden 2.020 hvor det for alvor går op for svensk politi, hvilken nøglerolle han spiller. Særligt i forhold til den narkotika, som kommer til Sverige. Der har han blandt andet befundet sig i Marmaris. Han har befundet sig i Istanbul, har investeret tilpas mange penge i Tyrkiet til, at han kunne opnå statsborgerskab og dermed også undgå at blive udleveret, til trods for at han har været internationalt eftersøgt. Han blev faktisk anholdt sidste år, men blev så under mystiske omstændigheder løsladt igen. Så han har altså både forsøgt at holde sig uden for myndighedernes søgelys, men han har altså også i høj grad, og det er flere gange blevet bevist af lydfiler, som har floreret og så videre, helt benzin på bålet i Sverige og altså virkelig fyret op under den her konflikt. Og hvis det så passer, at han er blevet anholdt, og hvis vi antager han ikke bliver løsladt lige med det samme, så som sidst, hvilken betydning får det så?Tror du for bandekrigen i Sverige?Ja altså på den ene side, så er der jo rigtig mange som håber at han kan blive udleveret og han kan blive retsforfulgt, og at det ligesom kan få en dæmpende effekt på bandekrigen. Men det man jo samtidig frygter, vidste det scenariet skulle blive til virkelighed, fordi man har set eksempler på det tidligere de senere år, at der jo så opstår et vakuum i det kriminelle miljø, som på en eller 2. måde skal skal udfyldes, og hvor der så kan i hvert fald for en periode opstår en endnu mere eskalerende situation, fordi at at kampen om hvem der ligesom skal efterfølge Rauer Macht, så kan intensivere volden i Sverige. Så på den ene side, så håber man selvfølgelig det kan. Det kan ligge en dæmper, og på den 2. side, så frygter man også hvad det kan betyde, hvis man om man så må sige kapper hoved og slangen i svenske bandekrig. Men selv om han har anholdt sig overhovedet, vel ikke nødvendigvis kappe af, kan man ikke godt styre en bande fra et fængsel. Jo, altså, indtil videre har vi jo i hvert fald set eksempler på, før han var i Tyrkiet. Jamen der var han i irakisk Kurdistan, og der havde man egentlig fået lavet en aftale mellem svenske og irakiske eller kurdiske myndigheder med, at han skulle tilfangetages og udleveres. Og af en eller 2. grund, jamen så lykkedes det ham at slippe væk. Samme dag som den her anholdelse skulle finde sted, så har han været fængslet i Tyrkiet. Der blev han også løsladt, så det er svært at sige præcis, hvad der skal til for at ramme. Han bliver stækket fuldstændigt. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det bliver mere sikkert at være svensker i Sverige. Nej, det gør det jo desværre ikke. I hvert fald ikke i 1. omgang. Er der andre i personkredsen omkring ham, som står på nippet til at overtage hans plads, hvis det er han bliver sat ud af spillet på den ene eller den 2. måde?Ja, altså den verserende konflikt, Det, der har fyldt rigtig meget i de seneste måneder, også senest med syv formodet påsatte brænde alene i nat i Stockholmsområdet, som menes at være koblet til den her konflikt. Men det handler jo om et opgør internt i Fuck Strot netværket, mellem ham, der bliver kaldt for den kurdiske ræv så og så hans tidligere højre hånd kendt som jordbær. Så det er jo oplagt, at han skulle forsøge ligesom og og tage over. Men samtidig har vi set, at der er enormt mange fremtrædende personer, både bandeledere, men altså også sådan populærkulturelle typer, rapper og så videre, som har taget parti for ræven. Så man kunne også godt forestille sig, at rævens flanke, den fortsatte vil komme til at spille en stor rolle, også selvom at Rau Mechi skulle blive sat imidlertid yde. Spil og Jordbannetværket. Det er måske også svære at sælge i bandekredseen. Fox Trot Johan Warning Jensen. Tak fordi du var med selv. Tak Norden, korrespondent for Kristi Dagblad og forfatter til bogen Det svenske ekspert. Johan Warning Bentsen. Er blevet halvandet min over 8:30 Morten Sne Lauritzen er kommet i studiet med den. Ja, jeg kan fortælle, at den militante terrorbevægelse Hamas nu truer med at dræbe et af de over omkring 100 israelske gidsler. De holder fanget i Gaza for hver gang Israel bomber dræber civile. Men på trods af det, så er bombardementerne af Gaza fortsat natten igennem, og Hamas har ifølge dem selv allerede gjort alvor af truslerne, siger vores mellemøstkorrespondent Puk Damsgaard H. Mads har også meldt ud, at flere gidsler er blevet dræbt i bombardementerne, men det er klart, det er meget, meget svært at vide præcis hvad der sker, og hvad præcis der er af gidslernes situation. Og så er der lige tikket en god nyhed ind om inflationen. I hvert fald hvis man gerne vil have, den ligger lavt. For i september, Der har Danmarks statistik opgjort den til at være på 0,9 %, og det er væsentligt lavere end de 2,4 %, som registrerede i august. Og det er faktisk det laveste niveau nu i 32 måneder. Fisk og planter dør i takt med det massive iltsvind i de danske farvande. 6 socialdemokratiske borgmestre mener nu, det står så skidt til, at de kritiserer deres eget parti for at gøre for lidt. Blandt andre Erik Lauritzen, der er borgmester i Sønderborg. Hele klimaindsatsen og miljøindsatsen. Den går for langsomt, og den er gået for langsomt i mange år. Man bliver bare ved med at skubbe de svære beslutninger foran sig. Det kan vi simpelthen ikke. Jo mere om det lige efter nyhedsoverblikket. Langt færre patienter med slidgigt behøver måske fremtiden at blive opereret. I hvert fald så viser et forskningsprojekt på Næstved Slagelse sygehuse, at otte ugers træning af knæ med slidgigt kan erstatte eller udskyde ni ud af 10 knæoperationer. Og det er håbet, at de erfaringer fra et tre år langt forskningsprojekt skal bredes ud til resten af landet, fortæller professor Søren Thorgaard Schov. Og målet er, at vi skal ud til hele regionen og senere også gerne til hele landet for at støtte alle i at kunne træne, fordi det kan betale sig både for patienten, men faktisk også for samfundet. Det holder tørt her til at begynde med i hvert fald, og der kan også være lidt sol, men over middag, der kommer der regn ind over det meste af landet fra vest mellem 1317 grader og svag til jævn vind. Pernille Rudbæk og Morten Runge. Så skal det handle om havmiljøet. Ja, det fik du jo lovet, at vi havde flere fra dit, din sønderjyske borgmester, så kan vi gå direkte til den syddjurske. Siger man det?Michael Stecher Jensen, Godmorgen. Kan du høre mig Mikael Stegger Jensen, skal vi prøver lige en 2. Linje her. Det kan jeg sagtens. Det kan du. Super. Du er socialdemokratisk borgmester i Syddjurs kommune, og du er en af den række af borgmestre, som kritiserer regeringen for ikke at gøre nok for at stoppe det massive iltsvind, som vi lige hørte i nyhedsoverblikket her. Der er jo i de danske farvande. Prøv lige du fra Syd Djurs. Du har en Nationalpark Mols Bjerge. Du har Ebeltoft, du har Kalø Vig. Hvordan ser det ud i havet i din kommune?Dig en 2. linje her. Det er Michael. Steger det dybt. Ja, jeg kunne høre, du synes, det var dybt ledet, næsten. Du synes det var dybt. Bedet lyder næsten som om det er under vandet. Jeg har det her interview kørende, og det dur alligevel ikke. Det kan man sige, Michael Stecker: nu er du røget helt ud, er du ikke det?Det kan være vi vi ringer. Vi ringer ham op. På en telefon, tænker jeg. Det kan være, vi i mellemtiden, mens vi venter, skal høre, hvordan tænketanken Hov har udtalt sig om det her program, for de har jo ikke ligefrem eller været begejstret. De har kaldt det for skuffende, uambitiøst og utilstrækkeligt. Her er det faglige programchef Ditte Manøe Andreasen. Det er helt uden det gearskifte, som skal til. Vi står i et rigtig stort og en stor krise omkring havmiljøet, og indsatsprogrammet består med Miljøministeriets egne ord sådan set ikke rigtig er nogen nye større initiativer. Og så er du tilbage på en sikker forbindelse. Michael Stikker Jensen. Ja, det håber jeg. Er det bedre nu?Ja, det er bedre, dog ikke godt. Vi ser mig langt. Jeg bad dig lige om at beskrive hovtilstanden i din kommune. Jamen havtilstanden, den er skidt i min kommune. Noget af det, man måler på i forhold til havmiljøets tilstand, den økologiske tilstand. Det er en skala på fra et til fem, og der findes ikke noget hav omkring os, der er i kategori et eller to. Og vi har faktisk også et område, I kan gå i fem, så på den led, så står det rigtig skidt til. Og det er jo sådan, at når man er oven vande og kan kigge på havet, så ser det måske egentlig okay ud. Men når man kommer ned under vandet og kan kigge på på havbunden, så er der bare ikke rigtig noget liv, og det synes jeg er virkelig bekymrende. Og det område der der i kategori fem, hvor ligger det?Og hvordan ser det ud der?Det er et Knebel Vig, der ligger ja i Knebel eller ved Knebel og og og havbunden. Der er simpelthen fyldt med mudder og sediment og og næsten blottet for fisk og og en god måde at måle tilstanden i havneløb på. Det er også om der er fisk, om der er liv, og det er der meget lidt af der. Og sådan har vi jo hørt. Det er meget etimesådan. Er det mange steder, desværre i de indre danske farvande. Så hvad kunne du godt tænke dig Nu har du fået, da regeringen er kommet med sådan en en handlingsplan for og og forbedre miljøet i havet. Hvad kunne du godt tænke dig ekstra fra havets minister, som han kalder sig miljøminister Magnus Heunicke?Ja, det kalder han sig, og det synes jeg forpligter. Og og det forpligter, at det ikke er noget, der skal ske i løbet af måneder eller år. Det er altså uger, vi snakker om i min bog. I forhold til det her, og nu er der gået halvanden måned siden det her interview, hvor han kaldte sig selv for havets minister, og jeg synes, nu er der kommet det her udspil, og jeg synes, jeg synes ikke, det er rigtig fedt, er nok. Nej, hvad skal der?Nej, hvad skal der?Hvad skal der Tæl i din bog. Jamen der skal handling til, og noget af det, jeg synes er vigtigt, det er det her med at udtage lavbundsjorde og få startet dialogen med landmændene omkring det og få sat gang i at få udtaget noget. Der er udtaget cirka 200 ha på nuværende tidspunkt ud af de 100.000 der er målt i den aftale, der blev lavet i 21. Det synes jeg skal hænge. Hæves det det tal gerne op omkring fire til 600000. Det er noget af det, eksperterne, de de siger, der skal til for at skabe noget, og det skal vi i gang med. Og en af måderne at gøre det på, det er eksempelvis når at at der er mange lodsejere omkring det samme areal. Det kan være der er 20 lodsejere omkring samme areal. Hvis der er en der siger nej, så laver man ikke noget projekt der. Der synes jeg man er nødt til at tale om, at vi skal ekspere den ene. Hvis der kun er en ud af 20 der siger nej, så synes jeg det er en vej at gå. Selvfølgelig med en økonomisk kompensation, men men det er nødvendigt for at få få tingene til at ske. Og hele: når du siger lavbroen jord, så er det jo historien om, at det er næringsstoffer fra markerne, som ryger ud i havet, og som er med til at skabe det her iltsvind. Er der noget, Mikael Stegger Jensen, som I selv kunne gøre i kommunerne?Det er jo fint at komme med opråbet her om, hvad det er, der skal ændres på nationalt plan, så man kan få lejlighed til måske at sige nej til den lodsejer, der står blokerer. Kan du gøre noget som borgmester?Ja. Ja, det, det kan vi, og det kan vi i samarbejde. Nu er vi i syv kommuner med i det samarbejde, jeg formand for her i Østjylland. Men man kan også i kommunen, og noget af det, vi har gjort, det er den 2. sønder, hvis man kan sige det sådan i forhold til udlændinge. Det er spildevand, og der har vi i Syddjurs og Norddjurs Valter slå vores spildevandsselskaber sammen, så vi på den måde leder det hele op til forenes ved grene, i stedet for at det bliver ledt ud i havet og i mindre mindre løb ikke. Så. Så det er også en måde at gøre det på, hvor vi selv kan gøre noget. Men det kræver også hjælp oppefra i forhold til at sikre havneløb, sådan noget som stenrev, der er noget, der virkelig kan hjælpe på havmiljøet. Det koster mange millioner, og jeg tror, alle har fulgt med i, hvordan det går med økonomien i kommunerne på nuværende tidspunkt, så der er ikke lige penge til at investere i det. Hvad med landmændene i din kommune er er du klar til sådan og sende signaler om, hvad det er de skal gøre eller eller gøre noget kommunalt for at begrænse udledningen?Jeg oplever egentlig, at de er villige til at begrænse uden, men de mangler jo nogle nogle redskaber til at gøre det, og det er selvfølgelig også økonomi. Så på den led, så så tror jeg egentlig, de er klar på og og være medspillere i det her, og det synes jeg også, man har kunnet høre i debatten de seneste uger, at de gerne vil, og så er slagsmålet jo, hvor meget kompensation der skal til, og det det er ikke mit bord. Får du lyst til alligevel sådan et lille selvstyre i Syddjurs kommune der, hvad vil du så egentlig sætte i gang i i dine de landmænd, som som bor i kommunen?Jamen så var det jo det her med at udtage lavbundsjorde allerførst og og også noget i forhold til sprøjtning af af marker og så videre med pesticider. Som det står nu, så er det tilladt i 10 år mere, og det er nok ikke lige der er, vil jeg sige. Det ville du ikke have gjort i dit eget lille kongerige. Mikael Steger: Nej, Mikael Stegger Jensen. Tak fordi du var med. Ja selv tak. Socialdemokratisk borgmester i Syddjurs kommune. Og ja, det er også borgmesteren i Fredericia, Faaborg, Svendborg og Ærø, der kræver, at regeringen kommer på banen og gør noget mere for at afhjælpe det her dårlige havmiljø. Vi har forsøgt at få ham igennem miljøminister Magnus Heunicke. Det har han ikke ønsket. Miljøministeriet henviser i stedet til miljøordfører Anne Paulin fra Socialdemokratiet, som vi gerne ville have haft med her live til morgen. Det har hun ikke haft mulighed for. Vores kolleger på Chistiansborg har lavet et lille interview med hende, og hun siger, hun forstår frustrationen og utålmodigheden fra borgmestrene. Michael stikker nej. Vi lytter selvfølgelig meget til kritikken og deler jo også behovet for, at vi hurtigt får gjort meget mere for at sikre et bedre vandmiljø, og derfor kommer vi også til at gøre mere, blandt andet ved at genbesøge landbrugsaftalen, hvor der jo er en miljøgaranti i, for at vi skal nå i mål med at få reduceret kvælstof. Ja, og genbesøge landbrugsaftalen, som Anne Paolin siger her. Den er fra 2.021 og i den står der ganske rigtigt, at den skal genbesøges i 23:24 for at diskutere mulighederne for at udtage mere lavbundsjord. Ja, vi vender os igen mod Israel her hvor klokken er blevet 8:42, fordi nyhederne tigger jo stadig ind. Seneste nye er, at man angiveligt skulle have fundet omkring 1500 lig af militante fra Hamas i Israel og omkring Gaza. Det er en melding, som kommer fra en talsperson for det israelske militær, og samtidig så siger militæret også, at man har genvundet kontrollen med grænsehegnet til Gaza, som jo altså i weekenden blev brudt af bevæbnede mænd fra Hamas. Og ellers fortsætter dødstallene med at stige på begge sider. I Gaza er det nu oppe på mindst 687 mens det er mindst 900 i Israel, oplyser i hvert fald det israelske statstv. En af dem, som har oplevet de seneste 72 timer fra israelsk side, er Sara Rapaport, der er bosat i Israel i byen Holon lidt uden for Telaviv. Det det det starter som som værende meget intens lørdag. Det intens både både psykologisk, både fordi man altså hvert eneste øjeblik bliver i beskyttelsesrum, er når der er luftalarmer, det intenst fordi der er nyheder fra alle sider, og man prøver og følge med i hvad der er sket, hvem, hvor man ikke rigtig kan holde styr på hvem der er hvor, og så løber det ud til, hvor man egentlig bare sidder derhjemme og følger med i nyheder, der hele tiden kører i baggrunden, mens man prøver at få ens børn til og beskæftige sig med et eller andet. Skolerne er lukket, alt er lukket, supermarkederne og åbne, men de er blevet opfordret til at hamstre, så der er ikke så meget at finde i supermarkederne heller. Han form. Hvordan?Hvordan forholder dine børn sig til alt det, der foregår?Forholder dine børn?Lidt afhængig af alderen, De har svært ved at forholde sig til det. De ældste som selv kan følge med i hvad der sker rundt omkring, de er selvfølgelig bange, de er stressede, de nervøse hvad der sker. Den ældste af mine døtre har er tættere på alderen, hvor hun skal hvor hun skal i Herren. Det vil sige hun har mange søskende der også har venner der har søskende i hæren, hvor nogle af dem er forsvundet. Så hun hun har brugt mange timer på også og og græde over hvad der sker. Resten stiller bare mange spørgsmål. De er ikke gamle nok til at forstå hvad det betyder hvad, hvad der sker hvad. Hvad?Hvad siger du til din børn?Hvad siger du til dine børn?Simple spørgsmål. Vi forklarer altså hvad der sker. De ved hvad missiler er, for vi har haft mange missiler i i foregående omgange. Børn Børn i Israel vokser op i en 2. situation end andre børn i verden gør. De ved hvad tingene er. De ved ikke hvad det betyder. De ser jo selvfølgelig også. Man kan ikke undgå at de ser noget som helst. Man kan ikke undgå, at de ikke ser noget som helst i nyhederne om hvad der sker. Så det meste af tiden bruger vi på at forklare. Men der sker ikke noget her, og vi har et beskyttelsesrum, og de skal ikke være bange. Men det er voldsomme lyde, og det lyden i sig selv gøre dem bange. Sådan lød det altså fra Sara Rapaport. Godt og vel 70 km fra, hvor hun sidder. Der, er Puk Damsgaard i Telaviv. Hun har fulgt udviklingen i grænseområdet til Gaza tæt på den festival, som Hammads angreb i weekenden. Det er jo et. Et område som på mange måder ligesom resten af Israel er i undtagelsestilstand, men selvfølgelig på en 2. måde, fordi det er de hårdest ramte områder i forhold til Hermas folk, der er trængt ind og simpelthen bare gik amok og skød omkring sig. Så så i det øjeblik, at vi for eksempel kører ind i byens de Roth, som ligger lige op ad grænsen til til Gaza, jamen så kan du se for eksempel et busstoppested, hvor flere kvinder blev dræbt, og hvor der stadigvæk blod på gaden. Der er biler rundt omkring, der bare er stoppet, fordi der er blevet skudt. Gennem ruden kan man se chaufføren, hvem der nu har været i bilen, er blevet skudt. Og så er der jo den her fornemmelse af chok, og det nærmest er uden for folks forestillingsevne, at det her overhovedet er sket, fordi de godt nok vant til, som de siger, at der er bomber i området, når der er krig mellem Israel og Hamas i Gaza, så er de jo vant til, at der kommer raketter ind over fra fra fra Gaza, og der er alarmen lyder, og de skal i beskyttelsesrum og så videre. Men det her, det er jo i en helt 2. og i virkeligheden ukendte skala. Så jeg rendte også ind i en mand, der var ude at køre i sin golfvogn. For 1. gang var han uden for hjemmet sammen med sin aldrende mor og sin lille søn. Simpelthen fordi de var ved at blive skøre af at have siddet inde for og selvfølgelig også dybt traumatiseret over over det, der var sket. Og han kørte rundt. Der var sådan en lille kurv foran på styret, og der havde han så en pung og nogle nøgler. Men han havde faktisk også en meget, meget stor køkkenkniv, simpelthen for at kunne forsvare sig selv, hvis der skulle være flere terrorister tilbage inde i inde i hans by. Så det siger jo også noget om det her chok i forhold til, at hvor var hæren?Altså?Hvordan kunne det her ske, uden at israelerne blev advaret?Og hvor var hæren?Hvorfor tog det så lang tid at komme frem, der det så endelig skete?Det er virkelig det, der er spørgsmålet blandt rigtig mange israelere. Og er det ligesom også det, der er sigende for for stemning i grænseområdet, at man på den ene side stadig er bekymret, han triller rundt der med med en kniv, og samtidig også er vred og forundret over det overhovedet kunne ske?Ja, det er det, og der er vældig store spændinger. Jeg kørte også længere mod syd, altså mod det her område, den Kibo, hvor der var den her store fest, hvor der jo så er fundet 260 lig af gæster fra festen, og hvor vi også ved, at en del af de festivalgængere er blevet taget som gidsler og taget med ind i Gaza. Og da vi nærmede os det område, virkede det som om der nærmest var en militæroperation i gang i den forstand, at der var israelske soldater, der sad klar i vejsiden, spejdede ud over landskabet i skovområde med deres våben pegende ind mod, og hvor der så langs vejsiden simpelthen var strøet ud med lig af, hvad det israelske militær sagde, var militante fra Hamas. Jeg kunne se på nogle af Line, at de bare militært tøj og vidste, og hvor der så var simpelthen nogle undersøgelseshold i gang med at undersøge de biler, de har kørt i og så videre. Men der var en meget, meget anspændt stemning, og vi fik at vide, at vi nærmest skulle køre væk med det samme, eller skulle i hvert fald være der i meget kort tid Så og vi ser også, at mange, der bor i de områder i øjeblikket relokere til andre områder også fordi og det er jo også vigtigt at sige, altså de er jo krig altså, og vi havde selv kun været der i meget kort tid før at der kom raketter ind over fra fra Gazastriben. Israels missilforsvar tager jo mange af dem, men der er altså også nogle der der der der rammer ned i byerne, så det jo et et meget uhensigtsmæssigt sted at opholde sig i øjeblikket. Så du siger de relokerer altså at de flygter til andre steder i Israel. Ja, at de flytter til andre steder hen i Israel. Ja, for nuværende. Ja, sagde altså Drs mellemøstkorrespondent Puk Damsgaard. Og det er svært. Undskyld og nå ind i i Gaza her til morgen panelet har vi jo haft to israelske øjenvidner. Vi har også. Vi har forsøgt meget i går og ringe ind i Gaza for at få balanceret skildringerne en lille smule. Så hvis man sidder og kender nogen, der er nogle af de 2 millioner mennesker, der er i Gaza, måske en dansk palæstinensere, der taler dansk, så skriv endelig til P1 morgen snabel a dr dk, men det kan vi se. Kan I se nærmere til på på en af eller nogle af hovedpersonerne, hvis man kan sige Det er hele den her konflikt, nemlig Hamas. Som jo står på Eus og Usas terrorliste. Det husker vi at sige her i huset. Hver gang vi omtaler dem, skal vi se nærmere på dem sammen med dig. Mona Scheich: Godmorgen, godmorgen, seniorforsker i international sikkerhed ved Dies. Altså forsiderne Information i dag, der står der: Hvem er Hamas spørgsmålstegn?Hvad vil du svare på det spørgsmål?Jamen det er en islamistisk modstandsbevægelse, der samtidig har en nationalistisk agenda. Det vil sige, de vil gerne befri Palæstina fra fra den israelske besættelse, og det ligesom det deres primære ærne. Men samtidig er de også lidt ligesom klassisk islamistiske i den forstand, at de det er en meget bred bevægelse, der blev stiftet tilbage i firserne med det her motto om, at de både ville tilbyde velgørenhed, de ville have mere religion, og de ville yde den her modstand mod Israel. Så det var de her tre ting, de de de ligesom blev etableret på baggrund af, og så samtidig har de jo også. Altså de har både haft den her ligesom parlamentariske deltagelse i landet, det vil sige, de har stillet op til valg, så de ikke antidemokrater. Og samtidig så stiftede de tilbage i starten af halvfemserne den her algasombrigade, som er et af de største ligesom militante bevægelser i området. Ja, så så når Dagbladet Information her, når man åbner det, så står der tre nye spørgsmål, som du er lidt inde på nu: Er det en terrororganisation?Er det et folkevalgt parti?Er det en modstandsbevægelse?Og det lyder som om, at det er alle tre ting på en gang. Det er nok lidt af hvert, og det afhænger selvfølgelig også i for altså af øjnene, der ser især hele den her debat omkring hvorvidt de er terrorister eller ligesom legitime frihedskæmpere og så videre. Det er jo en klassisk debat inden for terror forskningen også, altså det afhænger meget af af det perspektiv man ser det fra. Men men man kan sige, dens Dna er meget ligesom involveret sig bredt i det, altså palæstinensiske samfund, altså modsat for eksempel en bevægelse som Islamisk Jihad bevægelsen i de. Ja, sætte lige lidt flere ord på det, fordi det er en bevægelse, der ofte bliver nævnt i sammenhæng med Hamas. Hvad er forskellen på de to?Jamen den er netop mere snæver, militant og har været meget kritiske over for det, de mener har været sådan en vestlig dreven tilpasning af de muslimske bevægelser, som for eksempel de har været kritiske over for at Hamas, altså Hamass valgdeltagelse. De de kritiske over for enhver type forhandling, og de de de er også lidt, altså hvis man skal. De har heller ikke det samme ligesom sociale setup, som Hamas har. De tilbyder ikke de her sociale ydelser, som Hamas tilbyder, så er. Så er de, arbejder de sammen eller de modstandere de to grupper. De er jo enige i at anse Israel for en ligesom i legitim besættelsesmagt. Dertil er de enige, og derfor kan man også sige, at de fra at på visse tidspunkter har haft et operationelt samarbejde, men men ideologisk, der ligesom de positionerer sig meget forskelligt fra hinanden, ligesom der også er gnidninger mellem nogle øvrige palæstinensiske bevægelser og så Hamas på den 2. side. Og nu sagde du de også er Mona Checken, et folkevalgt parti, men valget der i 2.006 som de jo ligesom slår sig op på, at de har befolkningen, hvad er det?Nu kan jeg bare læse mig til det. Det er ikke sådan helt uden nuancer om det gik rigtigt for sig. Så nej, og sådan er det jo ofte i konfliktområder. Det er. Det er utrolig svært med transparensen, ikke og få hoved og hale i, hvad det egentlig var, der skete. Men de har en eller 2. form for, kan man sige folkelig opbakning om, ligesom uanset hvad, hvad der skete tilbage i valget. Pointen er, at de de ikke er opponenter til demokrati, de vil gerne, ligesom de vil gerne stille op. De ser det ikke som islamisk set illegitimt at stille op i gennem et parlamentarisk system. Men er det også en bevægelse, som har styr på udviklingsmål i folkeskolen i Gaza for eksempel?Dele af den, ja altså det det, det er jo en bevægelse, der er meget bred, ligesom Det Muslimske Broderskab. Dens oprindelse er faktisk også fra Det Muslimske Broderskab, så den den interesserer sig bredt med samfundsmæssig reform og udvikling. Så det de dele, der er politisk aktive, altså de figurer og frontfigurer, der er politisk aktive, er interesseret i skolegang, er interesseret i infrastrukturer, i at ligesom yde de her sociale, hvad hedder det, goder og så videre. Ikke så så der der, det spænder meget bredt. Tak for nuancerne, Mona Scheik. Selv tak!Seniorforsker i international sikkerhed ved Dies. Der er bare nogen man skal passe på, ikke og komme for tæt på. Ja, som for eksempel Stuart As kone Vivian her fra jul på Vesterbro tvserien. Og så skal det ikke handle om nu. Nej, det skal det ikke, men det skal næsten handle. Og der der kommer en forbindelse. Jens Kofoed, ikke naturvejleder, Naturbornholm. Jo, jo jo mellem mellem Stort States kone Vivian og så dværgspidsmusen. Jeg skal ikke have Nom nu. Har jo jo, men men. Mellem sturts. Ja men berg spidsmus, ligesom andre arter hos spidsmus, de have med og skjolde væk, de har sådan en skrækampe for nu at de har retten, det er også territorium, og de vil dem der har andre spidsmus, og grunden til jeg alt koncentrere mig om bjerg spidsmus er jeg har berg spidsmus på min matrikel, opdagede jeg og det 1. gang i 50 år, og den lod det gjorde ofte de spidsmus, det er jo undseligt længe, men den altså dø og en verbis mus i ganske lile, ja jo Danmarks mindste pattedyr med en vægt på to til 6 g. Mig Og det er da en god nyhed, Jens Kofoed, er det ikke?Det er en art du troede var væk fra den Nu er A tilbage eller hvad?De iJa, nå, men historien om er på Bornholm. Det er jo, at den blev opdaget i naturhistoriker midt i trediverne, og så fik de det som i i glemmebogen. En biologistuderende er herovre på noget felt kursus og festspise blandt en spidsbue og fik den asede til usus. Og så fik de i endnu en i glemmebogen, og så udgør man en bog om Danmarks pattedyr, og der stod, at det er sin ører, blandt andet på Bornholm, og så var der i endnu en naturhistoriker, der er sygeseng. Der har jeg været med i undersøgelsen, og jeg har været med til at ognaturhistoriker, der kunne bestemme det, om Mars bestemmer dig. Men de er altså skrigekampe, de her dværgspidsmus. Hvad er det, de skriger om?Spidsmus Hvad er det de skriger?Jamen det sker gomakoog, det går de ustandselige, og det er ofte på den måde, man opdager der i de der spidsmus, fordi når man går uden om at de nattede, kan man høre krig, og der er i almindelig spidsmus som aktorytme, og så er de klippende frue der spidsmus, men de er ustandselig skær, og de drøner rundt i deres territorium, og hvor er de altid andre. Selvfølgelig skal hun jo har besøg on han så der i et par timer, hvor eller på sæsonen, hvor hun tillader at han kommer i, så er det altså gå abortere. Ja, hvis hun kan mærke ham og hans en komma 8 g, så Jens. Jeg encomendor hedder en maude er Europas mindste alvor, der ligger mellem to 6 og det er noget med, at i det skal du have veniet øjeblik. Mellem to til 6 g. Jens Kofod: Det er modtaget. Der er spids bussen. Tillykke med den nye beboer, selvom den er død, så jo. Det håber vi Naturvejleder Naturbornholm Jens Kofoed. Tak for det. Ja, men det så nærmer vi altså så så så afslutningen på denne morgens P1 morgen. Situationen i Gaza bliver selvfølgelig født i på Dr. Dk. Også i orientering i eftermiddag. Ida Pedersen og Sara Meyer havde sat det hele sammen i studiet: Pernille Rudbæk og Morten Ry.| Period | 10 Oct 2023 |
|---|
Media coverage
1
Media coverage
Title DR P1 Morgen 10.10.2023 07:05 Media name/outlet DR P1 Morgen 07.05 Date 10/10/23 URL https://mo.infomedia.dk/ShowArticle.aspx?Duid=e9e95000&UrlID=61514e26-bc69-425a-a1ba-2e382c291110&Link= Persons Lise Dissing Møller