DR P1 Morgen 24.10.2023 07:05

Press/Media: Press / Media

Description

Du lytter til P. Godmorgen. klokken er 6:05. Her er P1 morgen med tre timers ja, morgenflade i studiet. Bjarne Steensbæk og Morten Runge. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har sendt en advarsel til den libanesiske militsbevægelse Hizbolla. Ja, citatet, det var sådan her i weekenden. Vi kommer til at lamme dem med en styrke, de end ikke kan forestille sig. Advarslen kommer efter et stigende antal sammenstød på grænsen mellem Libanon og Israel. Så er der en, ja, endnu en krig på vej. Det spørger vi om i dagens udgave af P1 Morgen. Samtidig har Israels militær i går inviterede 100 journalister til en såkaldt jeg ved ikke, om man kan kalde det, men det var der vel. En presse visning af optagelserne fra de kameraer, som de har fået fra døde hamasterrorister. Kameraer, som som de havde på, da de lørdag d. 7. oktober gennemførte en række terrorangreb i Israel. Og det er meget voldsomme videoer. En af de inviterede journalister er dansk. Han fortæller senere på morgenen om en times tid om, hvad han så, og hvad Israel ønsker med det træk. Lige godt 20.000 ældre københavnere har så mange sygdomme og så dårlige sociale forhold, at de vurderes udgør en mellem eller høj belastning for Velfærdsdanmark, hedder det. Den nye undersøgelse er foretaget af Københavns Kommune og danner baggrund for ny sundhedssatsning. Men den her satsning, den gør borgerne til problemet i stedet for samfundet. Det mener en patientforening om. Kigger forbi om 1/2 times tid, men ellers er det Bjarne dagen derpå i dansk politik, det må man sige. Jeg stopper fuldstændigt og endegyldigt i dansk politik. I dag?Ja, sådan lød det fra Jakob Elleman Jensen på et pressemøde, da han i går besluttede sig for, at han ved det kommende landsmøde i Venstre i november måned trækker sig som formand for partiet. Han trækker sig allerede eller har trukket sig som minister, men forlader jo også helt Folketinget. Og så forudser flere allerede. Det gjorde de i løbet af i går, at det bliver Troels Lund Poulsen, der bliver ny formand for Venstre, og at Stephanie Lose så bliver næstformand. I hvert fald har netop de to personer opbakning fra flere af Venstres tungeste folk gennem årtier. Og selv om det jo ikke er dem, deres stemmer tæller jo ikke dobbelt til landsmødet, så er det jo alligevel måske nok vigtigt, de to personer bliver foreslået at tidligere Venstreformand og statsminister Anders Fogh Rasmussen og Venstres tidligere finansminister Klaushort Frederiksen. Mit eneste bud, det er Troels Lund Poulsen som formand og Stephanie Lose som næstformand. Og jeg kan faktisk ikke se andre kandidater, det må jeg jo sige. Ja, lød det fra Klaus Hort Frederiksen, som vi jo taler med senere i det her program. Men der var også andre, der var ude og markere deres opbakning til Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose. Min opfordring det er, at Troels Lund Poulsen meget, meget hurtigt melder ud, at han er parat til at påtage sig opgaven med at stå i spidsen for Venstre. Og min opfordring er også, at Stefanie Lose fortsætter som partiets næstformand. De positionerede sig sammen, da Jakob var på sygeorlov, og det gjorde det rigtig godt, og vi har brug for noget stabilitet. Troels Lund har mange års erfaring som medlem af Folketinget og minister, og Stefanie er en stærk organisator og har gjort det godt som næstformand i partiet. Så det vil være mit bud, men det i respekt for det landsmøde, der vælger formandskabet i Venstre. Her hørte vi først Lars Christian Lilleholt. Han er jo gruppeformand i Venstre og derefter Søren Gade. Han er formand for Folketinget. Og medlem af Venstre selvfølgelig. Ja. Og i aftes lød det så fra Venstres indenrigs og sundhedsminister, Sophie Løhde, at hun også gerne ser Troels Lund Poulsen som formand. Er Stephanie Lose som næstformand i i Fremtidens Venstre?Og de mange ønsker om at gøre Troels Lund Poulsen til en ny formand for Venstre og samtidig få genvalgt Stefanie Lose som partiets næstformand. Det kommer efter at Ellemann Jensen fra mindre mindre et døgn siden sagde, at han med øjeblikkelig virkning forlader sine poster som vicestatsminister, økonomiminister og formand for Venstre. Det er det er jo et sammensurium af af mange ting, og jeg tror ikke man sådan lige kan sætte fingeren på det var dette eller hint, men konklusionen blev bare på et tidspunkt: prøv og hør, det er mig. Det er ikke alt muligt andet. Det er mig, der er problemet godt. Så lad os fjerne det problem, fordi det står i vejen. Ja, så kunne han jo alligevel måske nok godt sætte fingeren på problemet. Han er i hvert fald sådan, som han selv så det. Det var i hvert fald de ord, han brugte Jakob Ellemann Jensen til og sætte punktum. Efter fire år fik han som formand for partiet. Ja, og det er jo efter en periode, hvor det har været med vigende opbakning. En del af forklaringen er jo selvfølgelig, at der er kommet to nye partier: Lars Løkke Rasmussen. Han gik, han gik solo Moderaterne og så Inger Støjberg. Men ved Folketingets åbning, der fik vi jo en epinionundersøgelse lavede her for af Epinion for Dr, og den viste 8,7 % af stemmerne. Og det som gjorde rigtigt ondt, det var, at Venstre, der var på niveau med Enhedslisten og skrue lige tiden tilbage til 2001. Valgresultatet dengang Anders Fogh Rasmussen var statsministerkandidat og blev statsminister 30,2 %. Jeg ved ikke, Har de nogensinde været så langt nede, Bjarne?Kan du huske det i din i din mangeårige karriere som politisk journalist?Det er i hvert fald et af de laveste skæg. Det er i hvert fald et af de laveste skete. Nå, men her til morgen, der ser vi nærmere på, hvorfor Troels Lund Poulsen bliver nævnt som som som det mest oplagte bud til at overtage formandsposten i Venstre. Og vi spørger, om han er manden, der så i et tæt parløb med Stephanie Lose vil kunne genrejse partiet. Og vi spørger jo altså blandt andet Klaus Lort Frederiksen, som jo var strategen dengang i 2.000 og da partiet fik 31 procents. Hvorfor han ønsker sig Troels Lund Poulsen som som formand?Så kan vi sige godmorgen til dig, Philip Ron. Godmorgen godmorgen. Du er Drs Kina korrespondent, og du er med fra Japan, hvor Japan, hvor du følger statsminister Mette Frederiksens besøg. Men mens hun forberedte sig på mødet med den japanske premierminister Fumio Kecia, så sagde Venstres formand jo, som vi lige har hørt, farvel til dansk politik. Og derfor Philip, så kom det spørgsmål jo til at handle om dansk politik. Din vice statsminister har trukket sig fra dansk politik. Vores stiller det regeringen. Men regeringen fortsætter sit arbejde. På det sådan personlige plan er jeg og vi selvfølgelig ked af, at Jakob vælger at stoppe. Men det tror jeg er den rigtige beslutning, der er truffet fra Jakobs side. Men regeringen fortsætter sit arbejde. Ja, fik hun sagt Mette Frederiksen til dig, altså at regeringen fortsætter arbejdet. Og nu er hun altså i Japan, hvor du også er. Og den nyheden her til morgen, det er jo, at Danmark indgår samarbejde med Japan om havvind. Og lad os vende os mod Mette Frederiksens formål med det her besøg. Hun skulle jo altså blandt andet mødes med Kishida. Hvad er der på dagsordenen?Der er lidt af vært på dagsordenen. Jeg tror sådan, hvis man kan komme med en stor titel for det her besøg, så er det nok grøn sikkerhed. Og nu har vi jo lige fået den 1. del af i hvert fald den grønne del der, som jo kommer til meget konkret at handle om udviklingen af havmøllemøllerog det giver nok egentlig meget god mening, fordi det er en dansk kompetence. Det er noget, som japanerne har brug for, og det er noget som altså det her med bæredygtig energi er virkelig noget, japanerne har brug for lige nu. Og så skal vi også i gang med det her sikkerhedssikkerhedsdelen af det her besøg bagefter. Men egentlig så hænger de to ting faktisk ret godt sammen i de her dage under hendes besøg. Ja, hvordan det?Jamen altså, verden står jo mange steder i brand lige nu, ikke?Og det betyder jo at landes energiforsyning bliver påvirkede. Og der er Japan bare exceptionelt interessant, fordi at Japan, altså japanerne, er nogle klimasvin, og de er nogle import fokuserede klimasvin, så de hiver deres enormt meget af deres fossile brændstof ind fra blandt andet Mellemøsten, blandt andet også faktisk fra fra Rusland. Og det betyder jo, at at et land som Japan, som jo egentlig er en god vestlig allierede, en del af ge syv altså de her syv største demokratiske økonomier, hænger nogle gange lidt i bremsen, når det kommer til at stille sig på linje med med med de seks andre G7 lande. Og det gør de jo fordi at de har delvis den her energiafhængighed fra fra resten af verden. Og det at det er også Mellemøsten for eksempel ikke hvor vi har set i forhold til Israel Gazakonflikten. Japan har holdt lidt igen med hvad hvad de egentlig mente om den konflikt, fordi at noget af 80 90 % af deres olie kommer fra den region. Så hvad er det for en aftale, som Danmark og Japan indgår senere i dag?Ja, jeg tror faktisk, den bliver endelig indgået i morgen, når Mette Frederiksen skal mødes med om Cecita. Men det, der ligger i det, det er, at de skal hjælpe hinanden med at udvikle de her teknologier til altså de her hvad hedder det?Vindmøller på de til havet, som så skal hjælpe med at lette Japans energiforsyning. Og det giver ret god mening, fordi at Danmark jo har Vestas. Vi har Ørsted. Vi har Copenhagen inden for Shorto Partners, som er de her store virksomheder og fonde, der virkelig kan finde ud af at gøre det her. Og Japan har bare haltet meget efter når det kommer til installationen af grøn energi. Så jeg tror hvis man kigger på hvor deres samlede energi kommer fra, så er det omkring 20 % eller sådan noget der kommer fra bæredygtige kilder, og der er ikke særlig meget vind dag blandt heller, og det det jo betragteligt under det vi ser på gennemsnittet i Europa og betragteligt under det vi ser i Danmark. Så der er jo en vis ekspertise og måske også nogle milliarder der kan der kan flyde mellem de to lande her. Og så skal vi til til storpolitikken, som du, som du også lige var inde på. Det handler jo blandt andet om Ukraine, men også udvikling i Stillehavs Stillehavsregionen. Hvad er der der på dagsordenen?Jamen det er jo Ukraine altså Ruslands invasion af Ukraine der der, der betyder meget på de her besøg, ikke?Det har vi også set med, da udenrigsministeren var i var i Kina her for et par måneder siden, ikke?Det er der, hvor Danmark gerne vil ud og tale Ukraines sag i i den her region. Og det er ret interessant med Japan, fordi Japan jo historisk politisk har været pacifistisk, altså siden 2. Verdenskrig naturligvis, men har haft den her pacifistiske tankegang, hvilket betød, at man ikke rigtig ville på den måde blande sig i den slags konflikter. Og det har jo især efter Ruslands invasion af Ukraine frustreret mange af deres vestlige allierede. Altså, hvorfor kan I ikke støtte mere op om Ukraine, når vi andre trods alt gør så meget?Men der kommer du så ind og Japans indenrigspolitik, hvor du Japan har den her regel om, at du blandt andet ikke kan eksportere våben, så man har ikke sendt våben til Ukraine i stedet for, så har man sendt hjelme og droner og skudsikre veste og holde minerydningsudstyr og så videre. Men det det, og det er fordi man ikke må i Japan, og det er jo der, hvor der lige nu er en interessant diskussion i japansk politik om, om vi ikke godt måske skal ændre de her de her de her regler, om at vi ikke må eksportere dødbringende våben og rent faktisk stille os på samme side med vores allierede her og der betyder det jo noget, at en person som Mette Frederiksen kommer her og måske taler en en en smule dunder til umoquicida. Altså kan Mette Frederiksen spille en rolle i Japan, siger du?Det det, det er der faktisk muligheder for lige nu, fordi at Japan har har bare stillet sig lidt akavet i forhold til nogle af de her verserende konflikter, Og på grund af den her pacifistiske tankegang, som man har, så har man ikke været været villig til at bide bidrage med den støtte, som man potentielt egentlig kunne. Og det er interessant, fordi der er også den indenrigspolitiske del af det. Altså, nu sagde jeg før, at Japan ikke vil eksportere dødbringende våben. Man har tidligere heller ikke været villig til at importere en våben. Altså, det betyder for eksempel, hvis du har et missilsystem. Så japanerne har historisk kun haft dem, der ligesom kan skyde fly ned, når de angreb en. Men her sidste år, der gik man over til at købe amerikanske Tom Haug massier, som blandt andet kan bruges til at skyde fra land til land eller fra vand til land. Og så er det jo lige pludselig et offensivt på dem. Så du ser et skifte i japansk japansk pacifisme, måske hårdt mod noget mere militarisme i de her år, og der betyder det noget, at en person som Mette Frederiksen, som har stillet sig som altså Danmark ret tydeligt i Ukraine Rusland krigen. Ja, og det er jo ret interessant med den udvikling i Japan. Tak for tak for analysen, Phil Rone. Jamen selv tak, Drs Kina korrespondent og altså med fra Japan, så blev kl. 6:17. Det gjorde den, og hvis vi lige samler bunken aviser, Bjarne, så skal jeg love for, vi kommer hjem igen fra Japan. Den historie er i hvert fald ikke ret mange aviser, der har. Man kan ikke se en forside uden at blive mindet om, at i går så gik. Så forlod Jakob Ellemann Jensen dansk politik. Politikken står jeg med her. De har valgt en tegning frem for fotografiet. Ja, men vi ser Jakob Ellemann en road. På den ene side af ham står statsminister Mette Frederiksen med kagerullen. På den 2. side ridder en vred bonde på en tyr med en høtyv i armen, og Jakob Ellemann står ligesom og forsøger at holde dem ud i strakt arm begge to og tænker: så jeg tror, jeg smutter. Han tog en fra holdet, da han blev formand, og endnu en, da han gik af, skriver Politiken. Ja, jamen så ja, som du nævner. Det samme går igen i de andre aviser, Kristeligt Dagblad eksempelvis. Der er politisk analyse på forsiden. Henrik Hofmann Hansen, politisk redaktør. Han skriver eller mands far farvel løser ikke Venstres problemer og åre I 2. spalte der når han frem til, at Venstres problem er, at man tror, at krisen handler om kommunikation. Hvis bare man får forklaret vælgerne, hvor fantastisk Politiken er, og hvor stor indflydelse Venstre har, så skal de nok vende tilbage. Så er pointen nej. Det er det politiske indhold. Det er ikke bare og kun kommunikationen. Nej, og den historie er også lidt i tråd med den, som Jyllandsposten har bekymring i Venstres bagland for, at Troels Lund Poulsen altså den oplagte efterfølger. Den, som alle i hvert fald i går sagde, skulle skulle efterfølge Ellemann, der har bekymring for hans evne til at sælge billetter. En række ja, Venstreprofiler peger på ham, men i baglandet er der bekymring for, om han kan ja, sælge partiet til til vælgerne. Og det er jo altså den samme Troels Lund Poulsen som i februar 1000 citat. Af flere årsager kommer jeg ikke til at gå efter og blive formand. En af årsagerne er fordi jeg simpelthen ikke vil være god nok. Ja, og det er der jo så nogle der er enig med ham i dag, samtidig med at der er rigtig mange der peger på ham. I hvert fald at toppen af Venstre. Lige præcis de, der har jeg fundet nogle valgresultater, trues Lund Poulsen. Han fik ved folketingsvalget i 2.022 der fik han 4.500 personlige stemmer, og det er faktisk ikke alverden, fordi 19 andre Venstrefolk fik flere stemmer end ham. De fik jo valgt i alt 23. Og kigger du på de de de største stemmeslugere i 2.022 så nu var han jo ikke partiformand ved det valg, så det er jo lidt svært at sammenligne. Men men Mette Frederiksen, hun var jo topscore med 60.000 Inger Støjberg hun fik 47.000 og tros Lund Poulsen altså 4584. Det er ikke mange billetter, hvis man skal redde. Hvis man skal dedeer Berlingske, skal jeg lige tage det ind, og det er Ellemann tager videre. Men hvor går Venstre hen?Og det lyder videre sådan her, at Ellemann var manden, der skulle genrejse Venstre, efter at partiet havde skilt sig af med både Løkke og Kristian Jensen. Men partiet forblev splittede, ikke mindst mellem land og by, hvor det traditionelle Venstrebagland aldrig rigtig accepteret Ellemann. Så nu er spørgsmålet: Hvem overtager formandsposten, og hvilken politisk retning ville Venstre gå i?Information skriver, at Ellemann godt nok går, men Venstres problemer består. Det handler om, at Venstre befinder sig, skriver Information i en leder i en dyb eksistentiel krise. Det er ikke længe siden, at partiets to mest prominente figurer skred og dannede konkurrerende partier. Dem man skal prøve at få vælgere tilbage fra. Så det er en eksistentiel krise, som ikke bare skriver Information er løst ved at at Elleman gården historie er en af dem, vi kigger meget mere på her i løbet af morgenen vi får besøg. Senere: Det gør vi, som vi har nævnt et par gange. Claus Hjort Frederiksen er en af gæsterne her til morgen. Sådan blev kl. 8 minutter i 6:30. En 16 årig iransk kvinde er nu blevet erklæret hjernedød efter at være blevet overfaldet af det iranske moralpoliti. Det melder flere iranske statsmedier. Ifølge Ngoen Hegau blev sekstenårige Amita Garavan på brutal vis overfaldet af moralpolitiet d. 1. oktober i en metro i Teran, og det sendte hende i koma. Men nyheden om, at hun nu er hjernedød, kommer ikke bag på. Det kommer ikke bag på dig. Ino, Victoria du Arvi. Godmorgen. Godmorgen!Du er iransk født, du er statskundskabsstuderende, og så er du jo foredragsholder, og det har du været siden 11. oktober. Hvorfor tror du, at den melding først kommer nu?Jamen altså det jo det jo et rigtig godt spørgsmål, fordi i virkeligheden så har der været rygter om at hun har været erklæret hjernedød. Ja, som du siger siden 11. oktober. I år er sundhedspersonalet var simpelthen nødt til og i altså til sidst var de så presset over, at der var så meget kontrol og overvågning på det her hospital at få nyheden om, at hun var erklæret hjernedød. Men det fik de hurtigt, altså præstestyret kontrolleret, så der begyndte at blive altså så så så så de simpelthen tvivl om hendes, om hun var død eller ej. Og så ved jeg, du er jo, at det også handler om, at der lige nu jo er en en voldsom krig i gang mellem Israel og Hamas, og at det er et godt tidspunkt set fra præstestyrets synspunkt og offentliggøre sådan noget på, hvordan det. Jamen det var jo altså. Det er jo i hvert fald min teori. Det er altså. Pressestyrehar virkelig prøvet massivt og kontrollere helt friske protester de har overvåget indefra udefra personalet at et øje en en en vind der har bevæget sig i nærheden af Mita og undgå protester og nogen nys om hvad det er der i virkeligheden er sket med hende. Så og de er Krig overdøver jo ligesom alt hvad der sker i resten af verden. Men men i virkeligheden også hvad der sker i Iran. For lige nu er pressestyret i gang med at slå rigtig, rigtig hårdt ned på iraner. I fredags var der børn, der blev slået ihjel. Ingen har hørt om det. Loheden sydlige Iran det meget, meget frygteligt. Og hvor?Hvor ved du de ting fra, som du fortæller nu?Det kommer jo, det kommer, det er ude, det når bare ikke og få den her gennemslagskraft på grund af krigen i i Gasa. Men krigen er også særlig ved at du mener ikke bare fordi man så ikke lægger mærke til det der sker i Iran, men også fordi Iran jo har en en ret stærk holdning til. Stærk holdning til det, ja ja præcis ja, det har de også, og de prøver virkelig også og og tage en part i det ved og ja, tvinge det ned i halsen på befolkningen, noget de har gjort lige nu i forhold til begravelsen af Amita. Det er jo sådan så, at hvis du bliver, altså hvis du dør, bliver du begravet dagen efter. Jamen de har tvunget familien til og begrave Ermita helt diskret uld. Og og bare lige for jeg bare lige for at være sikker på konflikten der. Undskyld jeg du, fordi set fra iransk side, så er fjenden dem, der holder med Israel. Hvordan?Hvordan formidler de det, eller hvordan spiller det ind i det, der sker nu?Og bare lige for. Jeg er bare lige for at være sikker. På konflikten der. Jamen altså til fodbold på fodboldstadion. Når der er fodboldkampe, jamen så flyver der palæstinensisk flag rundt på stadion. Så er der en eller 2. statue af en eller 2. palæstinensisk gode Ossolamony, som vi jo her i Vesten ja kalder terrorist. Og der bliver holdt fester, statslige fester på Palæstina torv, hedder det. Eller Palæstinas plads i Tehran. Der bliver uddelt en masse sodavande og limonader og slik og balver, som virkelig smager godt. I øvrigt på det her palæstinensisk plads og tvinger folk. Altså det er meget stat orkestrerede en iranerne har påført så meget nok, at ligegyldigt om du er Israel eller Palæstina, så siger præstestyret bare det omvendt, at folket, det omvendte af pressen, styret siger så, og den måde de de så protesterer på, det er ved at sige: jamen så holder vi med Israel, holder vi med y x, alt det præstestyret imod, det er det vi holder med præstestyret har, eller præstestyret har virkelig virkelig. Har virkelig en knæ nede i halsen på Folke. Men de siger samtidig: nu er vi nødt til at stå sammen mod Vesten, når sådan noget sker i Israel og derfor skal glemme lidt det, der er sket med moralpolitiet og hende pigen eller hvad?Ja, jeg tror ikke, de overhovedet anerkender, at det her det er sket mod Are Mita, og at de har en aktie i det. De har jo klippet alle de videomaterialer, der er gersons i Iran At og i specielt i Tateren, at de her hjørner, der måtte være i skjul, selv er fuldstændig overvåget og kontrolleret som følge af protesterne sidste år. Men er de videoer, der er blevet frigivet, men de er blevet klippet, og man har fem minutters videooptagelser udenfor metroen, som mangler. Og hele videooptagelsen af, hvad der foregik i metroen er mit, bliver slået ihjel af præstestyret moralpoliti, det gider de ikke fri, så der er ikke det er ikke. De prøver ikke og argumentere for, at det ikke er dem og vi skal glemme, og de siger det slet ikke os det nogen fra Israel, det er nogen fra Usa, det vestlige Provoganda de kul, det er vores fjender, der har gjort det her. Vi skal stå sammen, som du siger. Muslimske mennesker og muslimske lande har pligt til at forsvare sig mod fjenden, som også har slået almitar ihjel. Så det er en meget stram tin. Og det er ting, man ikke tror på. Altså ting man virkelig ikke tror. Det er det 44 års retorik og strategi, og det virker ikke mere på folk. Så det er stramt styret. Bare til sidst. Ino du ab, du, du iransk født. Vil du turde sige din mening højt, hvis du var i landet nu?Nej, jeg tror ikke, jeg havde overlevet at være i præstestyret lige nu. Nej. Tak fordi du havde tid til at være med. Tak fordi jeg måtte goddag. I lige måde Jeno Victor do Arbi, altså iranskfødt, statskundskabsstuderende og foredragsholder. Hej. Har du husket og oprette en lok ind på Dr Tv?Når du er lokkede ind på Dr Tv, så husker vi nemlig altid hvor langt du er kommet i det du ser. På den måde kan du altid fortsætte samme sted som du trykkede pause. Lok ind og får meget mere ud af Dr Tv. Sådan blev kl. 6:30. Vi skal have et nyhedsoverblik. Det bliver leveret af Niels. Eksperter sætter nu spørgsmålstegn ved, om Den Uafhængige Politiklagemyndighed fungerer, som den skal. I dokumentaren forfulgt af politiet beskylder en familie fra Vejle Sydøstjyllands Politi for chikane. Politiklagemyndigheden har indtil videre ikke udtalt kritik mod betjentene, men det kan skyldes, at Politiklagemyndigheden ser på sagerne enkeltvis, siger Adam Dideriksen, der er politiforsker på Syddansk Universitet. Hvis man ser på det samlede mønster, ja så begynder det at ligne chikane. Men det forudsætter, at man netop ser på det samlede mønster og ikke kun på de enkelte sager. Og det gør de ikke i dag. Det er de ikke gode nok til i dag. Nej. Tilslutningen til at få fjernvarme er gået i stå. Da Rusland invaderede Ukraine, og gaspriserne røg på himmelflugt, var det en politisk ambition, at flere skulle over på fjernvarme. Men siden er prisen på naturgas gået ned og ommæltningsomkostningerne omvendt gået op. Så nu er antallet af naturgaskunder, der går over på fjernvarme, faldet til 1/5, siger Kim Mortensen, der er direktør for Dansk Fjernvarme. Det, at naturgasprisen er faldet, har selvfølgelig gjort, at der er flere boligejere, der så afventer situationen. Den lille sydfynske ø Avanarkø kritiserer Beredskabsstyrelsen oven på weekendens stormflod. Inden stormfloden kontaktede Henning Storm, der er formand for Var Nargø Havn, nemlig styrelsen. Både jeg og vores brandfoged herovre gjort Beredskabsstyrelsen opmærksom på, at vi vi får problemer og have brug for for noget hjælp, men der, det var der bestemt ikke tid til. Christian Hoffmann, der er operationel leder ved Beredskab Fyn, forklarer, at beredskabet var nødt til at prioritere ressourcerne. Som vi har været vidne til her i weekenden, der vil der være steder, hvor vi simpelthen hvor, hvor vejret simpelthen har så meget magt, at vi ikke kan gøre fra eller til. Og der er mere vand på vej i dag, men nu fra oven. Vi starter med lidt byger, der i løbet af dagen så går over i regn over hele landet, omkring 10 grader og en vind, der tager til i løbet af dagen, til en jævn til hård vind fra øst ved kysterne, efterhånden op til kuling. Jakob Elleman Jensen er færdig i dansk politik. Som han sagde i går, så stopper han både som vicestatsminister, økonomiminister, formand for Venstre, ja, han stopper også i Folketinget. Til gengæld, som han jo sagde Bjarne, så skal han hjem og spise pizza med familien, og det virkede faktisk som om han glædede sig til det. Men beslutningen har selvfølgelig fået en hel del til og. Reagere: Ja, blandt andre Peter Thyssen. Han er kredsformand for Venstre i Tønder, og han siger sådan her om Ellemanns epoke som formand for Venstre. En epoke, der straks over fire år. Man kunne sætte Venstre i brand med sine egne tændstikker, og det betyder jo, at at uanset om der ikke var en sag var særlig stor, så kunne den måde han håndterede den på, kunne kunne frustrere Venstremedlemmerne. Og det så vi jo især omkring Co to afgift. Godmorgen til dig, Bent Winter, politisk kommentator Berlingske. Godmorgen. Den analyse, vi lige hørte her fra Peter Thysen, kredsformand for Venstre i Tønder, var den var den rigtige. Ja, det tror jeg faktisk er rigtigt. Altså, det handler om, at landbruget fra starten har haft en vis mistillid og til Jakob Elleman Jensen, og det er så slået igennem i de sager, der har været, hvor han har håndteret nogle nogle nogle ting, som man bare ikke har brudt sig om, uanset om måske i virkeligheden var til de her yderområder og landbrugets kunst. Og vi hørte jo Ellemand sige i går meget direkte, at det er mig, der er problemet, det er mig, der skygger. Men er analysen så enkel og så simpel?Ej, det er den jo ikke. Altså, der er jo mange i partiet, som også er er dyb modstander af, at at Venstre er gået ind i det her regeringssamarbejde og slet ikke kan se gør Mette Frederiksen til statsminister og alt det, som man diskuterede i sidste valgkamp. Så selvfølgelig handler det også om politik. Men Jakob Ellemann Jensen står jo for mange i Venstre og især den del af baglandet, hvor hvor I, som lige har været repræsenteret med med jeres klip her som en del af problemet, Fordi han han, han er, han er byvenstre, han kommer fra København og så og så videre, og det ser man på med stor skepsis, og det tror jeg er en del af problemet, at han har haft svært ved at kommunikere nu, at han har rejst rundt i landet og forsøgt og og tale sin sag over for alle sine sine parpartimedlemmer, og det har jo slet ikke lykkedes. Men, men, nu er det så Troels Lund Poulsen, der bliver nævnt som en mulig ny formand. Men Troels Lund Poulsen har jo siddet med i de her regeringsforhandlinger, den politik og den linje, man har lagt, jamen det er jo lige så meget Troels Lund Poulsens linje. Så tror du, hvis nu det bliver Troels Lund Poulsen, at vi der vil se en ny kurs fra Venstre eller er justering af kursen?Jeg har meget, meget svært ved at se, at der kommer en ny kurs. Politisk kurs, fordi det regeringsgrundlag, som Venstre har stemplet ind på og er en del af, det er jo det, der kommer til at styre, hvad Venstre også kommer til at stå frem for fremover. Og det er blandt andet en Co afgift på landbruget, hvilket Troels Lund Poulsen jo også understregede på pressemødet i går. Så politisk kommer der ikke til at ske de store ændringer. Men der er selvfølgelig noget i stil. Der er noget, at man måske stoler mere på Troels Lund Poulsen. Han er en del af den af det Venstre, som som som som landbruget og og den del af Venstre er der er kernevælgerne stoler på, og det kan selvfølgelig være en en fordel for ham. Men men hvis Venstre skal have en fremgang, og hvis Venstre igen skal blive et stort parti, så skal man ind til byen, og så skal man ind og og have fat i de liberale der der der hører til der, og som som har et noget andet udsyn end det som som som landbrugs Venstre har. Men du må lige hjælpe os, Bent Vinter, med at forstå, hvorfor folk siger, som de gør alligevel. Jeg fandt et citat fra Troels Lund Poulsen, som er fra februar i år. Han sagde til Politiken citat: af flere årsager kommer jeg ikke til at gå efter og blive formand. En af årsagerne er, at jeg simpelthen ikke vil være god nok. Men var det bare noget, han sagde i februar nu?Nu er han så god nok. Og jeg tror sådan set egentlig at Troels Lund Poulsen mente det og og måske også til en vis grad stadig det. Dengang var det jo et forsøg på og ikke at så splittelse ikke og sige jamen prøv og hør, jeg er i virkeligheden den der styrer Venstre, Jeg er den hemmelige kandidat. Jeg udfordrer ham til til til Jakob Ellemann Jensen. Det er altid ubehageligt i parti have en en en kronprins der ånder formanden i nakken, og det var ligesom for at afvæbne den situation at at han sagde nu er der en helt 2. situation og partiet står i en dyb krise og formanden er gået, og der er ikke nogen umiddelbart, hvis man også tager Troels Lund Poulsens ord in mente til og tage over lige her nu. Så derfor er det en 2. situation, og det vil formentlig også høre ham sige når når han når han formentlig om om om kort tid melder sig ud som som formandskandidat. Så du siger man kan man kan forvente, at den politiske linje den fortsætter, men i din analyse i Berlingske i dag bider mærke i, at du skriver: fortsætter uroen i Venstre, fortsætter nedturen, så er næste skridt sandsynligvis at trække Venstre helt ud af regeringen. Ja altså, og jeg, jeg, jeg. Jeg prøver at lave den sammenligning, hvad der skete med Sf i 2012. Hvor ville Søvndal som formand gik af. De sad i en også i en trepartisregering sammen med de Radikale og Socialdemokratiet. Han gik af, og så kastede de ligesom det store net ud. Og hvem vil være formand?Og det endte med, at man fik Annette Vilhelmsen som formand, og hun måtte så trække partiet ud af regeringen 15 måneder senere, fordi det stadig gik ned ad, fordi man stadig ikke fik sat de Sf aftryk i regeringen, som man havde håbet på. Man kan forestille sig noget lignende for Venstre. Nu er det sig lidt 2. situation, hvis det bliver Troels Lund Poulsen. Han er ikke sådan en en en helt ukendt kandidat, men den situation hvor nedturen fortsætter, hvor man stadigvæk ikke rigtig kan få fat i vælgerne, få forklaret hvorfor man sidder i den her regeringen, så får vi et kommunalvalg i i 25 og går det rigtig skidt, mister Venstre mange borgmesterposter. Så kan jeg sagtens se for mig at at at Venstre bliver nødt til at trække sig ud af regeringen inden næste folketingsvalg, for trods alt at redde stumperne. Vi har jo hørt Mette Frederiksen kommentere fra Japan, hvor hun er på på besøg, at arbejdet det fortsætter. Men men siger du, at samarbejdet i Sv M regeringen er blevet mere skrøbeligt, nu hvor Jakob Ellemann ikke længere er der?Ja, ja, på kort sigt, så tror jeg faktisk, at det er blevet lidt mere sammentømret, fordi Troels Lund Poulsen er meget tæt forbundet til både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen. De tre er et et trekløver, der ligesom taler samme sprog og og kan rigtig godt sammen. Han har, som som du også sagde før, været med hele vejen i dannelsen af regeringen på Marienborg, da de forhandlede regeringsgrundlag og så videre. Så så på kort sigt ånder de lidt lettede op og siger: okay, nu virker det som om der er styr på det i Venstre. Men men på lidt længere sigt, hvis nedturen fortsætter og hvis hvis uroen i Venstre også tager til igen, så vil regeringssamarbejde også kommer til at lide under det, fordi at Venstre vil begynde og og og kræve nogle flere ting og begynde at opføre sig på en måde som som som ikke er til gunst for for for Svm regeringen. Og sådan lød det for dig Bent Winther. Mange tak. Velbekomme. Og du er altså Berlingskes politiske kommentator. Dermed blev kl. 6:40. I Københavns Kommune har man stillet sig selv det spørgsmål: Hvordan bruger vi vores kræfter bedst?Og så har man lavet et værktøj til at svare på det. Man har lavet en Man har taget data fra 50.000 ældre borgeres sundhedstilstand og delt dem op i sådan en klynge analyse efter, om de er rygere eller ofte de går til tandlægen, og om de har tilknytning til arbejdsmarkedet. Og forventningen er, at man på den måde vil kunne aflaste sundhedsvæsnet lidt og får mest og bedst mulig sundhed for kommunens penge. Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen. Godmorgen godmorgen. Det er ikke en model, der vækker særlig stor begejstring hos dig. Hvorfor ikke det?Nej to grunde i virkeligheden. Det ene er, at den der viden omkring vores sundhedstilstand, den har vi haft altid. Vi har haft nogle sundhedsprofiler over befolkningen gennem meget lang tid, så der er jo ikke noget nyt i hvem der er i risikogrupper. Det andet er, at man jo går ind og prøve og overvåge den enkelte borger på en måde som gør at at samfundet jo bliver nærmest et overvågningssamfund. Og det 3. er jo, at man går ud og udnævner nogle borger som værende et specielt problem for samfundsøkonomien og for sundhedsvæsenet, og det er enkelte borgere jo ikke vi vi er de mennesker vi er og og derfor så så kan det meget vel ende i noget som som vi kender fra fra bøger, for eksempel 1984. Så så så jeg jeg jeg er dybt bekymret over den udvikling. Jo, er det ikke lige lovlig voldsomme ting her til morgen kl. 6 41 og drage 1984 ind i den her debat. Jeg mener, det handler vel om at få et overblik over, hvem det er der har behov for hjælp. Jamen det kan du sige, men men men det, det handler jo ikke om, at vi ikke ved, hvem der er beov for hjælp. Altså, det ved vi jo godt. Vi ved jo godt, hvem der er fattige, hvem der lever i i dårlige sociale vilkår. Alt det ved vi jo godt det her. Som jeg læser det, så handler det om, at vi skal have fat i folk, så de kan ændre deres levevis, sådan så vi ikke skal betale så mange udgifter og og den det den forkerte vej rundt. Selvfølgelig skal vi gøre alt for at hjælpe folk til at få et godt liv, men men formålet skal altså ikke være, at man skal ændre folks måder og og være på for og for ligesom og og og tække samfundsøkonomien, så begynder man jo a. Ja, jeg tænkte bare Tom Mogensen, hvor I består overvågningen, som du siger. Det lyder som om, at man sætter kameraer op, men man registrerer jo noget, som man egentlig godt vidste sig i forvejen. Siger du, at man samler det ligesom for et klart overblik over det?Det er vel ikke er overvågning?Overvågningen gør jo hvis, når man begynder at handle på det. Overvågningen er jo, at hvis man ligesom beder de praktiserende læge om at være være være opmærksomme på en bestemt type mennesker, fordi vores registrering viser at at de er en udgift for samfundet. Jeg tror de færreste vil have lyst til at gå til en praktiserende læge, hvis de ligesom får fornemmelsen af når de kommer derop, så skal de belæres om det er en udgift for samfundet og derfor skal ændre deres levevis. Mennesker vil gerne have have råd og vejledning, og de vil gerne behandles af deres deres læger. Men men men, formålet skal jo ikke være, at man skal behandles for at gavne samfundsøkonomien. Det hænger jo simpelthen ikke sammen i min øje. Hvad der får dig til at tro, at de praktiserende læger ville bruge den her information til sådan at belære deres patienter og og få dem til at føle sig som et et problem for samfundet?Man kunne vel godt informere om rygestopkurser til dem der ryger og måske for følgesygdom af det?Jo, men det gør man jo i forvejen. Altså der er jo ikke noget nyt i at risiko rygning desværre er en af de største risikofaktorer for dårligt helbred. Det samme gælder hjemløshed, det samme gælder fattigdom. Så der er jo ikke noget nyt i og det det gør at lægerne i dag. Men hvad skal man så have sådan et redskab for?Altså det, det bidrager jo ikke med noget nyt, medmindre formålet er at man decideret vil gå ind og og få lægerne til ligesom at være aktivt opfølgende på en helt 2. måde end man er i dag. Så det det du er bange for, kan jeg høre. Altså at det fører til, at nogen er lidt for aktivistiske fra sundhedsvæsenet i at sige: prøv og hør, du skal holde op med at ryge. Ja det jeg jo det jeg er bange for det er at man man simpelthen får lavet et system sådan så at den enkelte borger føler at at man er en udgift for samfundet, at man skal kan risikere at blive belært om om om hvad hvad man skal gøre, frem for at man får den rådgivning man ønsker hos sin egen læge, og at vi jo på den måde får får få lavet et samfund som som overvåger den enkelte borger og sige du altså havnet i forkert risikogruppe, så nu skal du altså tage dig sammen. Det sådan en type samfund synes jeg ikke vi skal have. Men jeg tænker bare på du. Du bruger ord som belæring og overvågning og sådan noget. Altså, I oplyser vel også jeres patienter om, at det hvordan det?Hvorfor det er skadeligt at ryge, det gør I i Lungeforeningen. Det samme kunne praktiserende læger vel også med rimelighed gør, når de får en patient ind, som de ved ud fra de her data har røget meget. Jamen problemet er jo at at at det gør de jo i forvejen, altså der er jo ikke noget, altså det vi især går efter, det er jo at at muligheden for at få at få hjem hjælp til rygestop bliver meget bedre. Vi går jo ikke ind og og ligesom udpeger den enkelte rygere og siger det nu skal du altså passe på, for du er en udgift for samfundet. Vi går ud og siger, at for at hjælpe den enkelte skal der være bedre muligheder for at ryge stof. Det det simpelthen den 2. vej rundt efter min bedste overbevisning og og og jeg synes det helt nødvendigt at at få sådan nogle nogle data, fordi vi kender det jo i forvejen, så hvorfor man skal samle og og gennemgå 50.000 mennesker?Altså det man skal huske er jo, at de her big data giver jo mulighed for virkelig mulighed for overvågning af den enkelte person og og det mener jeg er en risiko for samfundet. Men der er jo ikke nogen der siger, at de vil sige det på den måde. Du, du, Du citerer dem for, at du er en udgift for samfundet. Jamen det, det er jo det, der er hele kommunens argument. Hele kommunens argument for at lave det er, at at vi har ikke råd til at nogen at nogen er så dyre, så så så så det. Det må jo være det der er baggrunden for det, ellers ellers kan jeg simpelthen ikke se hvad hvad formålet er J. Nej, men du kan lige høre, hvad kommunen så siger ordret. Har de folkesundhedschef i Københavns Kommune, Katrine Schønning?Vi skal bruge den viden, vi har opnået, som en del af grundlaget for at prioritere og differentiere vores indsatser i forvaltningen og også forhåbentlig andre steder i kommunen for at kunne understøtte, at de københavnere, der har brug for en hjælp hos, får den rigtige hjælpende hold. Så det er Torben Mogensen for at sikre kommunen behandler de rigtige patienter så hurtigt som muligt. Jamen det det altså. Problemet er, at det behøver vi ikke data for det ved vi godt. Vi ved udmærket godt, hvem det er. Der er jo ikke noget nyt i det. Vi ved jo også godt, hvem der har behovet, og vi ved også godt hvad også tit og ofte, hvad der skal skal til. Og mange af de indsatser er i øvrigt uden for sundhedsvæsenet, nemlig med fattigdom og ensomhed. Så så hvorfor man så skal lave sådan et system, hvor man kører Big data sammen?Det, det forstår jeg simpelthen ikke er nødvendigt. Det er i orden, Torben Mogensen. Tak for din indspark. Selv tak. Godmorgen Godmorgen Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen. Skruer vi tiden tilbage til til juni sidste år, så var der det her citat fra den daværende klima, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen. Han fik sagt: vi skal af med gas i opvarmning i alle hjem, både af hensyn til klimaet og for at blive uafhængig af russisk gas. Det er en stor beslutning at skrotte fyret, og vi vil nu gøre det nemmere for borgerne at tage beslutning om en ny varmekilde, sagde altså Dan Jørgensen. Men siden da. Siden er prisen for og få flere bysamfund tilsluttet fjernvarme steget voldsomt på grund af efterspørgslen, og samtidig så er sidste års høje priser på naturgas. Det er fortid. De er faldet meget e. Ja, og derfor, så lyder det nu fra Dansk Fjernvarme, at det kniber gevaldigt med at få landets fjernvarmeselskaber eller for at at få husejerne med til og med på at skifte naturgasfyret ud med med fjernvarme. Godmorgen til dig, Kim Mortensen, Godmorgen, du er direktør i Dansk Fjernvarme. Hvor mange husejere har, om jeg så må sige fået kolde fødder?Jeg ved, jeg ved ikke, hvor mange husejere, der har fået kolde fødder, men det er i hvert fald et faktum, at priserne er stigende og har været stigende igennem det seneste år i forhold til de fjernvarmeprojekter, vi kender. Jeg er sådan set enig med daværende klima, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen, men også med Mette Frederiksen, der er på et pressemøde i Statsministeriet satte det her i gang. Og det gjorde det jo ikke kun på grund af priserne, men det gjorde man på grund af, at vi skulle være uafhængige af russisk gas, og det kom oven på Ruslands invasion af Ukraine. Og derfor er det her jo en kæmpe samfundsopgave, som kommunerne som fjernvarmselskaberne og rigtig mange borgere også har taget på sig. Og og rigtig mange har ønsket at udskifte gas med med fjernvarmen. Så siger du, at nu hvor vi og det var også meget tydeligt helt frem til september, men så siger du, at fra september og frem, der forventer I, at langt færre ønsker at skifte. Hvad siger tallene?Jamen der er jo sådan set rigtig mange, der ønsker at skifte deres naturgasfyr ud med fjernvarmen. Men punkt et, så er priserne steget. Det for mange til at tøve. Punkt to, så er den fjernvarmepulje, der er forudsætningen for, at vi kunne få alt det her til at lykkes. Den er tom, den er blevet oversøgt siden. Hvad hedder det eller er 31. september?Der skal man jo tænke på, at i kommunerne ligger der projektforslag, der kan konvertere 140.000 danske boliger fra naturgas til fjernvarme. Det er jo en kæmpe planlægningsarbejde. Kommunerne og fjernvarmeselskaberne har lavet en stor del af de her projekter. De er jo afhængige af, at der er penge i fjernvarmepuljen, fordi det har været præmissen for det. Og så er det klart, når regeringen ligesom trækker sig nu og siger: nu synes vi ikke længere, det er vigtigt at udfase naturgas, fordi naturgasprisen er faldet, og priserne på de her projekter er steget, så er der mange borgere, der bliver forvirret og måske lige afventer en lille smule. Hvor mange penge er der tilbage i puljen?Ja, lige nu er der jo ikke nogen penge tilbage i puljen, tværtimod, så har den oversøgt. Men jeg tror, det er 300 millioner kroner, så der mangler penge, så der mangler penge, og de penge, de skal jo være med til at gøre usikkerheden for de her projekter mindre, og så skal de jo være med til at tage toppen af økonomien, så det er det også bliver til at betale for de boligejere, som jo skal udskifte deres naturgasfyr, man for nogles vedkommende også skal have nye installationer ind i huset. Hvor mange penge mangler der?Jamen, vi mener jo, at de der har brugt en komma 2 milliarder cirka, mener jeg, det er i de sidste tre år for at få sat gang i de her konverteringer. Der skal bruges et lignende eller beløb de næste tre år, for at vi kan komme i mål med den kæmpeopgave det her, det er. Vi har jo talt med professor i økonomi Bo Sandemann fra Aarhus Universitet, og han er Han forstår måske godt, at man holder hesten en anelse. Ja, man kan sige, at man hvis man fremlægger nogle af de her bevillinger, så man får man bare mindre for pengene, fordi det er dyrt, der gennemfører projekterne nu. Så hvis man kunne gemme pengene til lidt senere, så får man simpelthen flere projekter gennemført for den samme som penge. Ja, det er dyrt i øjeblikket, det har du også været inde på, så hvorfor er det ikke fornuftigt og sige okay, så venter vi lidt til priserne falder, og dermed så kan vi få flere fra gas over. På fjernvarmen. Jeg tror, det er et meget kendt økonomisk synspunkt på, når det handler om byggeri eller det handlig offentlige anlægsprojekter, eller i det her tilfælde, når det handler om fjernvarmeprojekter. Jeg synes bare, man skal tænke på, at det her det er jo sat i gang af en 2. årsag, nemlig at Rusland har angrebet Ukraine, og vi skulle gøre os uafhængige af russisk gas. Det skal vi, uanset hvordan konjunkturerne og priserne er. Vi skal selvfølgelig gøre noget for at afbøde det, og det tror jeg også det planlægningsarbejde er i gang, men jeg synes, det er vigtigt at holde sig for øje, at det, som regeringen, det, som statsministeren i sidste ende har sat i gang, nemlig at vi skal udfase naturgassen i boligopvarmning, det stadigvæk er en vigtig opgave. Krigen i Ukraine er jo ikke blevet væk, den her opgave ikke blevet væk, og der skal vi bare finde ud af, hvordan er det så, vi løser det her bedst, billigst og nemmest for de borgere, der bliver involveret i det. Og der siger han bedst og billigst. Jamen det er ved og lige at vende skråen og lade tiden gå, så priserne falder en anelse, og dermed så kan vi faktisk få flere mad. Jeg tænker også, at vi jo allerede nu snakker om, at mange af de her projekter bliver færdig i løbet af 2.028 måske frem til til 2.030 så der er jo tid. Det, der er vigtigt her, det er jo, at borgerne kan få et svar: Kommer der fjernvarme, eller kommer der ikke fjernvarme?Og det kræver, at der er tilstedeværelse af de midler i fjernvarmepuljen, som regeringen har lovet, vi skulle have. Og hvad er det, du siger, at det, der skal sikre yderligere fremdrift, det er 720 millioner kroner?Der skal i hvert fald tilsvarende beløb som det der har været brugt for og og få den 1. halvdel i mål. Der skal vi have et lignende beløb for at det her det kan blive blive til virkelighed. Ja, vi skal lige høre professor Bo Sandemann igen. Han siger sådan her. Det vil være en god ide at prøve og og ligesom klar passende lidt og bagvendt, om ikke tiden bliver lidt bedre til på et senere tidspunkt, når konjunkturen måske er sværere, og så sætte nogle flere af de her projekter i gang og dermed få en bedre udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed. Og der siger du, at der overser han en ting som som er væsentligt her, nemlig klimaet. Ja, jeg synes, der stadigvæk er en kæmpe klimaudfordring, og her kan vi tage en meget stor del af den Co to reduktion, som Danmark skal i mål med inden 2025 og for den sags skyld også inden 2030. Det andet, det mener jeg stadigvæk er vigtigt. Det er, at vi skal gøre os uafhængige af naturgas i boligopvarmning. Vi skal gøres uafhængig af, at vi skal importere gas fra fra Rusland. Men når det så er sagt, så er jeg sådan set enig i, og det kigger vores fjernvarmeselskaber jo også på, at vi kan jo ikke lave de her projekter, hvis de bliver urimeligt dyre priser. De eksploderer, og der er et tryk på priserne nu. Det er der på materialer, det er der på arbejdskraft, men det er der også på renterne, og derfor er der jo en øvre grænse for, hvor hurtigt vi kan lave de her fjernvarmeprojekter færdig. Men jeg tror også det, der er vigtigt for boligejerne, det er at vide: kommer der fjernvarme, eller kommer der ikke fjernvarme?Måske lidt mere er det vigtigt end at vide: kommer det om et år, om to år eller om tre år, så tror jeg sådan set den sikkerhed for for borgerne, det er den, vi efterlyser, at der bliver, og det er svært, når nu at vi har Det er jo ikke den samme regering, som var der før valget, men det er den samme statsminister. Det er det samme udgangspunkt, vi har, men at regeringen så trækker sig nu og siger: nu er det lige pludselig ikke vigtigt. Nu er økonomien mere vigtigt end det, at vi skal udfase naturgassen. Det synes jeg er en udfordring. Både for kommunerne, der har lavet planlægningen for fjernvarmeselskaberne, men også for de borgere, der nu står i usikkerhed om, hvorvidt de her fjernvarmeprojekter bliver til noget. Hvad vil konsekvensen være, hvis den her ekstra bevilling på de nogle 707 20 millioner kroner, du taler om, ikke kommer?Så vil en stor del, jeg tror det er omkring 13.400 af de konverteringer eller de fjernvarmeprojekter der, der nu er i gang. Så vil de selvfølgelig blive stoppet. Så skal de jo genberegnes og rulles tilbage og finde ud af, om de bliver til noget. Så du laver et et stop, som er uheldigt i forhold til den udrulning, der skal ske generelt. Tak for besøget, Kim Mortensen selv tak, og du er altså direktør i Dansk Fjernvarme. Mens Israel forbereder en mulig landoffensiv ind i Gazastriben, så hænger truslen fra den libanesiske militante bevægelse Hisbolla som at finde på Eus og Usas terrorliste også over hovedet på Israel. Altså, Israel kan komme til at kæmpe på to fronter: Gaza i syd og mod Hisbolla i Libanon i nord. Godmorgen Anne Christine Røn. Du postok på Londons skuldre. Economic med speciale i Libanon. Der har siden terrorangrebet mod Israel 7. oktober været mange sammenstød mod nord. Der hvor reelt er frygten for en ny krig mellem Hisbolla i Libanon og Israel?Jamen den bliver mere reel dag for dag, kan man sige. Det man kan se i det nordlige Libanon, som er sket over de seneste dage, det er at flere og flere folk har evakueret dem selv fra deres hjem. Skoler er lukkede, man begynder ligesom at lukke civil den civile del ned af de områder som som ligger tæt på grænsen til Israel. Og det det reflekterer meget den frygt der er blandt den libanesiske befolkning, men det reflekterer også de ting der er sket over de sidste par dage, hvor at angrebene fra begge sider er blevet voldsommere og er blevet hyppigere. Og hvad er det, man slås om Hizbolla versus Israel?Hvori består uenigheden?Jamen man kan sige, der har altid været eller de seneste mange år har der været kampe i grænseområdet. Israel havde besat det her grænseområde i det sydlige Libanon helt ind til år 2.000 og Hisbolla mål, kan man sige. Deres eksistensberettigelse er at være et forsvar mod Israel, så de ønsker ikke, at Israel skal invadere det sydlige Libanon igen. Det, som er kernen i de her konfliktscenarier, som vi ser lige nu, jamen det er naturligvis, at Hisbolla ønsker at forsvare Hamas, ønsker at distrahere Israel fra Gaza og ønsker at Israel skal bruge kræfter, kan man sige på holde Hisbolla i skak, som frigør noget, noget rum for for Hamas. Så det er ligesom formålet fra Hisbollas side lige nu, det kan. Alt kan ændre sig over de næste dage og uger, og det er klart, at hvis Israel faktisk foretager den her landoffensiv, som de er i gang med at forberede nu, jamen så vil Espolla også komme med et mosanderledes end det vi har set de seneste de seneste i. Så vil Hisbolla føle sig tvunget til at lave et mere et mere aggressivt svar. Altså, du siger: hvis Israel går ind i Gaza, så vil de skulle svare igen, sådan på vegne af Gaza. Ja, det er der meget, der tyder på, fordi Hisbollas mål primære mål lige nu er, at Hamas ikke skal elimineres, som jo af det, Israel forsøger at gøre. Hisbolla vil for alt i verden sørge for det samme ved Iran i øvrigt, at Hamas overlever i Gaza, om de vil foretage et større eller et mindre angreb på Israel, hvis Israel går ind i Gaza. Det er ikke til at sige nu, at det afhænger blandt andet også af, hvor stærke Hamas rent faktisk viser sig at være i Gaza. Og det ved vi måske i virkeligheden ikke så meget om endnu. Det er der ikke særlig mange, der tør spå om. Altså, det er jo en asymmetrisk kamp, som som kommer til at foregå i Gaza, hvis Israel foreltager den her land offensiv. Hamas har nogle fordele, at de kender terrænet. Israel har nogle klare fordele i, at de er militært meget stærkere, så det er svært at spå om præcis hvor meget modstand Israel vil møde fra Hamas. Men Hisbolla lederskab, deres vicegeneralsekretær, var ude at sige herover i weekenden, at han mente, at Hamas havde stærke militære kapaciteter, at de vil kunne forvandle Gaza til en kirkegård for israelske soldater. Og den melding kunne tyde på, at Hisbolla har en vis tiltro, i det mindste til at Hamas kan forsvare sig selv til et vist punkt. Men det er klart, hvis Hamas står i en situation, hvor de er meget svækkede, jamen så vil vi med meget, meget, meget stor sandsynlighed se en reaktion fra Hisbolla. Du følger med i situationen for os, Anne Kristine Ran. Tak for det. Postog på London School of Economics med speciale i Libanon og i. Så kan vi sige godmorgen og velkommen tilbage til P1 morgen til 2. time i Venstre. Ja, det lyder som om, at den nye formand ser ud til at blive Troels Lund Poulsen. I hvert fald var der i går en stribe af tidligere topfolk, der nærmest stod i kø for at sige Troels Lund Poulsen. Vi taler om Anders Fogh Rasmussen, Søren Pen, Søren Gade, Lars Christian Lilleholt Sophie Løhde og også Klaus Hjort Frederiksen og Klaus Hort Frederiksen. Ham er vi med i programmet. Hvorfor siger han allerede nu, at Troels Lund Poulsen er den eneste rigtige som Venstres nye formand?Og selv om måske skulle vi sige her, Bjarne, det er jo så faktisk kun fem stemmer, der peger på, om det er en fokasmøde, der skal. De tæller alligevel kun en. Men lad os se, hvilken vægt de har. Det taler vi med Claus Hjort Frederiksen om. Så ser vi også på historien om, hvis ikke udrulningen af fjernvarme skal gå i stå hos skeptiske husejere, der stadig har gasfyr, så er der brug for et langt større statstilskud til omlægningen. I alt 720 millioner kroner, lyder det, lyder kravet for for et år siden. Der lød det ellers fra regeringen, at alle danske hjem skulle af med gas. Dels på grund af klimaet, men også for at blive uafhængige af russisk gas. Og vi spørger forsyningsordfører for Socialdemokratiet, om der så er flere penge på vej. Og det er cirka 7:50 i studiet den her morgendag også to Morten Runge og Bjarne Steensbæk. Men vi begynder med: Vi begynder i Israel med historien om det, som Israel kalder et Holocaust. Fornægtende lignende fænomen udfolde sig i realtid. Det er i hvert fald ordene fra Alon Levi, Israels regering internationale talsperson. Og han taler om det terrorangreb, som Hamas udførte mod Israel d. 7. oktober. Ja, for at slå den fornægtelse ned, fik cirka 100 journalister fra medier verden over i går fremviste en samling af video og billedmateriale, der stammer fra kameraer fundet på dræbte hamasterrorister. A godmorgen. Jotam confino. Godmorgen. Du er freeland journalist og arbejder blandt andet fra Cbs News og Bbc. Du var med til fremvisningen og har set de videoer som er meget voldsomme og som jeg vil bede dig om at beskrive lige om lidt, men bare lige give en mulighed for at slukke for radioen. Hvis man ikke synes at det er noget man eller resten af stuen har lyst til og og høre på, så skal man altså lige skrue ned nu. Men jotam confinio, hvad var det for nogle videoer du så?Jamen altså tak fordi du først lige advare folk, fordi jeg jeg synes det er vigtigt at forklare i detaljer hvad der er der vi har fået set. Simpelthen fordi at det her med at sige at folk er blevet slået ihjel, det er det er ikke altid nok til at beskrive hvad der egentlig er foregået. Så det vi så i går, det var en 45 minutter lang kombination af videoer og billeder fra Hamas massakre, og det er jeg vil udpluk nogle af de ting, som som står klarest i min hukommelse og som gjorde mest indtryk. Der var blandt andet en en en video eller situation, hvor en Hamas terrorist tager en håndgranat og kaster ind i et bombesikre rum, hvor at en far og hans to sønner cirka syv år i en niårig dreng står inde, og faderen dør med det samme og falder ned på jorden. Og de to børn løber ud derfra og er helt forvirrede og kan ikke forstå, hvad der er foregået. De er chok, tydeligvis. Men det begynder at gå op for dem lige pludselig, hvad der er sket, og så løber de ellers ind i deres hjem igen og skriger efter deres far og drengen kan ikke se noget, og i alt imens står en hamasterrorister åbner køleskabet helt køligt og tager en flaske vand ud og står og drikker vand foran dem og spørger om de vil have lidt vand, som om intet var hændt. Der er også de her videoer af halshuggede folk. Der er en halshuggede soldat som ligger på jorden, hvor at Hamas blandt dem og råber Alaba og hujer og er glad for at han er blevet halshugget. Der er en død person som ligger på jorden, hvor at en Hamas terrorie ligner han er død. Jeg kan jeg kan faktisk ikke vurdere om han er død eller om han stadig er i live. Men der står en Hamas terrorist med en skovl i hånden og skriger alaa, mens han forsøger at hugge hovedet af den her person, der ligger på jorden. Der er også en syvårig pige, som gemmer sig over et bord, og som bliver henrettet på klos hold. En Hamas terorisme, et gevær i hånden. Der er simpelthen så mange videoer, som er så bestialsk, at der er en grund til, at man refererer til det her som Hamas eller undskyld Islamisk Stat på på steoider. Det er simpelthen noget, som vi ikke har set før i i verdenshistorien, noget som er så bestialiske i. Jeg tror vi skal tilbage til Holocaust for at se noget, som er lige så lige så sindsygt som det her. Og hvorfor synes du også Yosam Confino som uafhængig journalist, at det er vigtigt at gengive de her detaljer, som du lige har gjort?Jamen det er det fordi at der er jo meget stor forskel på at sige at nogen er blevet slået ihjel, og så sige hvordan de er blevet slået ihjel, og så sige hvem der er blevet slået ihjel, fordi det det det, det er der bare. Altså det vi ser lige nu, det er en helt helt 2. maka måde at terrorisere på. Ikke at man kan retfærdiggøre slå ihjel, det kan man aldrig. Altså civile kan aldrig retfærdiggøre slå ihjel, men der er forskel på, hvordan man gør det, hvis man brænder folk levende inde i deres hjem. Det synes jeg er vigtigt, fordi det her, det er med til at for det 1. er de tal er vigtige, når man som journalist skal forklare, hvad det er, der foregår. Det gør vi også inde i Gaza. Vi siger også lige præcis, hvor de her bomber, de rammer, og hvordan folk de dør. Og altså det, detaljerne er vigtige for at folk kan forstå, hvad det er, der foregår. Det her med bare at sige, at folk bliver dræbt, det bliver lidt tabt, fordi det hører vi så tit rundt omkring i verden. Så jeg synes, det er vigtigt, at man får detaljerne med. Hvorfor var det vigtigt for dig at være med til det her?Jamen det var vigtigt for mig og de her 100 andre 100 andre journalister fra hele verden, som var dukket op af den ene årsag, at vi kollektivt har mødt så meget modstand for at forsøge at forklare, hvad det er, der er foregået på den israelske side. Vi har får det afvist som værende fake news, israelsk propaganda. De og de øjenvidner, vi har talt med, de er israelere, så dem kan man ikke stole på, og det er ligegyldigt, om det er civile, eller om det er soldater eller hvad det er. De scener, vi har været nede og se, det tror de heller ikke på. Nå, men det er jo overdrevet og så videre. Så vi er nået dertil, hvor det er så absurd et scenarie, hvor 100 journalister skal sidde og nærmest og lege retsmediciner og sidde og kigge på de her fuldstændig vanvittige videoer, fordi at vi bliver nødt til at kunne gå ud og sige nu har vi også ud over og tale med øjenvidner. Og udover at have været på scenerne og set alt det her, så har vi også set videoerne, hvor det rent faktisk foregår. Simpelthen for at kunne få folk til at forstå, at det altså at det foregået det lyder sindssygt, men at at det her det rent faktisk er sket, og at det ikke bare er overdreven propaganda. Når du siger Jotam Kovind, siger de: de tror ikke på os. Hvem er det?Jamen altså, det er jo typisk på sociale medier. Jeg har adskillige screen shorts, at folk som skriver til mig, at jeg spreder propaganda, og det er løgn, og det er fake news, og det passer ikke. Det er jo typisk på sociale medier, de her ting foregår. Nu er jeg jo lige pt. I en krigszone, så det ikke, og jeg er inde på den israelske side, så der er ikke nogen, jeg møder på gaden, som ikke tror på det her. Men jeg kan jo høre på, når jeg lægger ting op på Instagram og på sociale medier, hvor mange som sætter spørgsmålstegn ved det her og det det. Det er ikke kun trolls, det er alle mulige mennesker, som jeg kan se er reelle mennesker. Og det det synes jeg simpelthen. Og det er ikke bare mig, der oplever det. Der er rigtig, rigtig mange andre, som får dødstrusler og alt muligt for at dele de her ting og det det altså jeg ved, jeg ved ikke engang hvad jeg skal sige. Vi vi er ude på så så så sindssygt et overdrev, at vi er nået dertil, hvor vi skal sidde som journalister og se det her for, og vi kan gengive det fra vores egne øjne, fordi at folk ikke stoler på øjnevidner. Og det tog, det tog. Det tog lang tid. Der var rigtig mange videoer. Kan man stole på dem alle sammen?Ja, altså, nu vil jeg sige, hvis hvis det her var et enkeltstående tilfælde, et enkeltstående terrorangreb, som der var begået af en person 2 er blevet slået ihjel, og der var et øjenvidende, så kunne man godt sige, hvis der kun var et øjenvidne og en video, så kan man selvfølgelig godt begynde at så tvivl. Men men altså, beviserne er så overvældende. Hvis man har været på scenerne, som jeg har, hvor de her massakre er foregået, så kan man også genkende det på video. Man kan genkende lige præcis de områder, hvor Hamas går rundt. Jeg har set de biler, som er blevet gennemhullet af gevær, fra Hamas terroristersom holder ude i grøften, og de videoer kan jeg jo se, jeg kan se, at det er fra de områder, så man kan sige vi er der nu, hvor at der er så mange beviser, både fra altså adskillige øjne vidner. Der er jo, vi skal huske der er 1400 mennesker, der er blevet slået ihjel. Der er utrolig mange, som har været vidne til det her, altså først hand, som har set det. Så er der selvfølgelig også redningsarbejderne, som har været ude på på scenerne. Der er soldaterne, og så er der de afbrændte huse og de fuldstændig gennemracerede byer, som vi har været ude og se. Og så nu her. Det er videomateriale. Altså, jeg tror ikke, der er en eneste journalist derinde, efter der har set det her, som sidder og siger vi kan ikke stole på de her videoer. Det, det kan jeg simpelthen ikke forestille mig, J. Det kan jeg simpelthen ikke forestille mig. Var der ikke bare en af dem, hvor du tænkte: det her?Det ser underligt ud?Altså det eneste som er svært, synes jeg og verificeret, når man sidder der, det er bare, at der var en telefonsamtale mellem en terrorist, der ringer hjem til hans forældre og siger han råber og skriger i en telefon, og han er så glad. Han jubler. Så jeg har slået 10 jøder ihjel. Er I ikke stolte af mig?Jeg har slået i 10 ihjel med mine egne hænder. Jeg sender dig billederne nu. Jeg har min den døde jødisk jødiske kvindes telefon på mig. Jeg sender dig billederne, du ved, ja, for det 1. kan jeg ikke forstå arabisk, så jeg har jeg kan ikke. Altså der er undertekster, så jeg jeg kan ikke verificere live, altså en real time om det her, det er den rigtige oversættelse, og om det her det rent faktisk er en rigtig samtale. Men det vil jeg sige, det er måske det eneste, som jeg kan sidde og kigge på, netop fordi det er lydoptagelse, at jeg ikke kan se noget, som man måske kan så tvivl om. Men selv det igen. Jeg kan ikke forestille mig, at den israelske regering vil tage en chance. Inviterer de største medier i verden til forestilling og sprede fake news, hvis der bare er en % chance for det er løgn, fordi hvis det er det, så skal vi nok finde ud af det, og så kommer Israel aldrig nogen til til og kunne blive troet på igen nogensinde. Du siger du, du er inviteret til en forestilling, og og det var det jo næsten sådan som du beskriver det. Kan du?Kan du komme det nærmere?Jocfinhvordan foregår sådan en fremvisning?Jamen for det 1., så foregår det på en militærbase, for at vi skal kunne være i sikkerhed. Så det er et rum, der er også fungerer som et kæmpe stort bombesikret auditorium. Det er et auditorie, så ligesom hvis man går på universitetet, så er det på den måde det er. Der er oliste som kommer og skal lægge deres telefon er der, for man vil ikke have, at vi filmer det, at den klare grund, at der er nogle ofre inden i Israel med pårørende i de her videoer, som ikke er klar til, at de her videoer bare bliver floreret frit, så der de beder os om at respektere det. Vi må gerne tage noter, selvfølgelig. Så sætter man sig ned, og så er der en talsmand fra fra militæret, som fortæller lidt om, hvad det er, vi skal se, og fortæller noget om Hamas. Og så starter filmen ellers bare i 45 minutter. Altså det jo, du kan jo høre, altså hvordan gyset går igennem folk, når man ser lige præcis den der granat, der bliver kastet ind i rum, hvor der sidder, hvor der er to børn, og der er folk, der sidder og græder, altså højlydt ved siden af. Der er også flere, der forlader lang tid før jeg forlader cirka 10 minutter inden, for jeg kan simpelthen ikke holde det ud længere. Jeg sidder og ryster, mens jeg skriver på min på min notesblok. Det det. Det er simpelthen så sindssygt at sidde og se så lang en film med så sindssyge scener. Ja, det var lige præcis det, jeg vil spørge dig til. Hvordan du reagerede. Hvordan I reagerede. Men jeg var rystet, da jeg gik ud derfra. Altså, jeg havde en en gammel kollega, en veninde fra fransk tv, som også var gået ud, og vi stod bare og kiggede på hinanden, og vi vidste nærmest ikke engang, hvad vi skulle sige. Og jeg kunne som sagt se, der var en amerikansk kollega, en mand, en fuldvoksen mand, som sad og stortudet. Jeg går ud fra, han har børn, fordi han det var specielt, da børnene blev skudt, at han reagerede voldsomt på det. Men der var mange, der gik ud, jo, altså, som ikke kunne holde ud og se det her, og som jeg også tror var arrig over hele det her scenarie med, at vi vi er nået dertil, hvor en af de mest veldokumenterede massakre i det 21. århundrede eller verdens verdenshistorien stadigvæk bliver sat til på så så kujonagtige måde, som det jo er. Altså, det er simpelthen respektløst over for de ofre, for så mange ofre, at man ikke vil acceptere hvad der er sket. Altså det det simpelthen hårdt både som menneske, men også som journalist og skal nå så langt ud, at man skal sidde og kigge på det her. Det kan jeg godt forstå. Jotam Confinor, Du går så ud efter 10 minutter. Er der alligevel et et journalistisk behov?Nej, undskyld, du går ikke ud. Nå, jeg sagde bare, jeg gik ud i 10 minutter, inden jeg sad og så 25 hele minutter. Ja, og så gik jeg ud. Er der så, når du går ud alligevel også et behov i dig for at balancere det her, og ikke kun fortælle det du har set i salen, men også fortælle en 2. historie, hvis den findes i det?Altså det, som jeg gør lige nu, det er, at jeg ja, hvis jeg nu har jeg dækket krigen fra morgen til aften i 18 dage i træk, mere eller mindre fra morgen til aften for adskillige medier. Det vil sige de sidste 10 dage, i hvert fald har 90 % af min dækning handlede om den humanitære krise i Gaza. Det er den her omfattende omfattende massakre blev en fodnote i krigen. Efter cirka fem dage, så forsvandt den. Mange af historierne, som ikke er blevet fortalt nu, er forsvundet. Og nu handler det mere eller mindre kun om Gaza, fordi det er derinde, at katastrofen udspiller sig. Så jeg følte, efter jeg havde set den her video, at nu kan jeg godt tillade mig at bruge noget taletid på at tale om den her side, fordi hvis jeg kigger på min dækning i 18 dage, så tror jeg, vi snakker om 75 % har handlet om Gasa, om humanitær krise, og det er ikke for at negligere, hvad der foregår, men det har intet med det at gøre. Det handler netop om, at der skal være balance. Hvis det her var foregået i et andet land, lad os sige 4:14 100 britiske civile og soldater var blevet henrettet på så bestialske måder, så kan jeg ikke forestille mig, at det her historie ikke ville dominere nyhedsdækningen, altså virkelig dominere. Men fordi det er Israel Palæstina, og fordi der er så stærke følelser, der er palæstinenserne generelt har mere opbakning på gadeplan rundt omkring i verden, så er det lynhurtigt at fokus det skifter, og det er jo af forskellige årsager. Israel er en besættelsesmagt, men man kan sagtens retfærdiggøre, at altså palæstinenserne er i en ganske forfærdelig situation, og det skal dækkes. Men det her er så unikt et, der er foregået, at det simpelthen ikke kan være rigtigt, at det det bliver glemt. Som om at det ikke er sket nærmest efter fem dage. Altså det, det synes jeg virkelig er vildt. Så det er også derfor, at den israelske regering og militæret inviterede os ind for at kunne for det 1. få de her historier fortalt og for det andet kunne verificere det, som de siger. Jotam Confino, Tak fordi du havde mod på lige og gengive det. Tak for det, Jotam Confino, altså freeland, journalist og korrespondent for blandt andet Usa today og i dag P1 morgen. I dag P1 morgen, ja, og vi springer videre. Vi hopper ind i Gaza, fordi flere lastvogne lastet med nødhjælp er jo trillet over grænsen mellem Egypten og Gaza. Det er dog stadig blot tale om et fåtal i forhold til før krigen. Godmorgen og velkommen til dig, Birgitte Quist Sørensen. Du er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Jeg yderligere 14 lastbiler hørte. Vi er nået frem til til Gaza. Hvor stor en forskel kommer, kommer det til at gøre for for jeres arbejde?Jamen det at der er en humanitær korridor, det det er et rigtig godt, og det er meget vigtigt. Det er især vigtigt for folks håb, at de kan få hjælp. Men man må også sige i det større billede, så er det forsvindende lidt nødhjælp, der kommer ind. Før krigen kom der mellem 102 100 lastbiler ind om dagen, bare for at opretholde et normalt liv. Og nu har vi en situation her, en konflikt. Der er over 1.000.000 mennesker på flugt, og der kommer mellem 20 30 lastbiler ind om dagen. Og Birgitte Quist Sørensen: Når når der kommer så få lastbiler ind til så mange mennesker, der har behov, hvordan prioriterer man så i, hvem der skal have lov til at få det, der er i lastbilerne?Det gør Fn faktisk. Det er sådan, at vi som organisation samarbejder med Fn, og det er Fn, der beslutter dels hvor uddelingerne skal ske, men også målgruppe. Og det gør de i samarbejde med os. Og vi har jo prøvet det her før: vores målgrupper. Det er primært kvinder med børn, gravide kvinder, handicappede, som vi uddeler mad og vant til. Men som sagt, så er det forsvindende lidt, der bliver uddelt i forhold til de behov, der er. Jeg tænker også bare, at situationen kunne måske være så kaotisk og desperat for mange, at det ville være svært og sige: hey, det er ikke dig, der skal have den her flaske vand, den skal barnet have heromme er det er det, er det okay og og uddele går det sådan nogenlunde efter bogen. Ja altså det må man sige, det gør det jo utrolig svært. Altså der har ikke sådan været nogen scener, men der er ingen tvivl om, at der er stor fortvivlelse. Der er jo også mangel på medicin, og der er stadigvæk bombardementer og og folk der har fået forbindinger på måske er blevet syd, så går der betændelse i. Altså lige nu opererer de nærmest med Panodil, så der er virkelig virkelig behov. Der er jo der er jo mangel på rent drikkevand, og vi ser at især børn de begynder at og drikke rent vand, og det betyder de får de ret. Så vi har et meget, meget stort antal børn, der har der, og der skal jo ikke meget til før det udvikler sig også til kolera, så det er en ganske, ganske alvorlig situation. Jeg hører de beretninger om om læger, der der skyllede sår med cola, simpelthen fordi man ikke havde noget rent vand, som du ser sådan de næste dage, og den viden du har om hvad der sker i et område, når det ligesom bliver isoleret og der er behov derinde. Hvor lang tid kan kan Gasa så?Ja, det holde til?Det havde jeg nær sagt, så det, det kan de jo sådan set ikke i dag, men er der alligevel milepæle vi skal være opmærksom på i den kommende tid?Jeg synes, at milepælen det er spredning af sygdom, at børn har de her regler. Det kan udvikle sig til kolera. Og så synes jeg milepælene er, at hospitalerne begynder at lukke ned, så der simpelthen ikke at hospitalshjælp og få, så begynder det at blive. Eller det er jo allerede alvorligt. Men altså milepæl omkring sygdommen, og at hospitaler ikke er i stand til at fungere, det synes jeg, man skal kigge på. Og når I så kommer ind med nødhjælpen her, Birgitte Quist Sørensen, du siger Fn, og det virker som om I har styr på uddelingen, er der alligevel. Altså oplever du, der er en risiko for, at den går til mennesker, der ikke har brug for den. Så Hamas for eksempel. Nej, det oplever jeg ikke. Altså, det er jo ikke 1. gang, vi uddeler nødhjælp. 80 % af befolkningen i Gaza får faktisk humanitær hjælp, også før konflikten her. Og vi har gode systemer, vi ved, hvem vi deler ud til, så det oplever jeg ikke. Og vi taler om uddeling af vand og tun på dåse og noget fetaost og kiks. Så så altså, jeg oplever ikke, at det er et problem. Jeg oplever, at de mennesker, der får hjælp, har virkelig, virkelig brug for den. Og du bare til sidst, Birgitte Quist Sørensen, der kommer 14 ind, så nu og der plejede at komme 200 ind om dagen. Hvor meget skal vi op på, før du ville sige det?Det er sådan, det er et okay antal. Jeg synes i hvert fald vi skal op mod de 100 fordi der er jo også noget logistik inde i landet. Det kommer jo også an på. Der er jo en diskussion omkring brændstof, og hvis ikke vi kan få mere brændstof ind til at dele maden ud, så bliver det også vanskeligt. Men i mindst 100 før det begynder at flytte noget. Tak fordi du var med, Birgitte Krist Sørensen. Og held og lykke med arbejdet, Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Sverige ser ud til nu endelig at være på vej ind i NATO, og det er jo Tyrkiet, der har været den store bremseklods i det her. Men præsident Erran har nu stillet et officielt lovforslag til Tyrkiets parlament, der nu er tilbage fra sommerferie. Det ikke noget officielt, ja endnu, men hetau, godmorgen. Godmorgen solist med indsigt i tyrkisk politik. Adjunkt på Københavns Professionshøjskole. Først den jo ikke. Det er jo ikke vedtaget i parlamentet endnu, men er det?Er det bare en formalitet?Altså, der endede der bare en formalitet, når det kommer til Erduans. Hvad kan man sige tortakeri med NATO. Men hvis vi kigger på, hvordan at Finland kom ind i Natofolden her tidligere på året, så var det også startede det også med, at Erduan underskrev et beslutningsforslag, der blev sendt til Udenrigsudvalget i i Parlamentet. Det tog cirka fire dage for Udenrigsudvalget at godkende det. Det blev sendt videre til Parlamentet, som så enstemmigt afgjorde, at at vinderne altså kunne være med i NATO. Og få dage efter det underskrev Erduan så den erklæring, og det blev så gjort til lov og og og så manglede man bare Ungarn også til til at komme med, og vi forventer lidt det samme forløb her, men men der er selvfølgelig stadig en masse uklarhed, fordi at intet er sikkert, når det kommer til Tyrkiets diplomati med med NATO og særligt i forhold til dets allierede i Washington. Ja, lad os prøve at holde lidt fast og fokus på på Washington, fordi en del af samtalen har jo været, at Usa skulle skulle sælge f. 16 fly til Tyrkiet. Men, men, det salg er jo ikke gået igennem, så hvordan hænger det sammen?Ja, lige nu, så er der stadig stor kongressionelmodstand i den amerikanske kongres imod, at Tyrkiet skal modtage de her nogle af 40 F. 16 fly og en masse moderniseringsudstyr til deres nuværende flåde. Og det afhænger blandt andet af, at de her senatorer er omkring 27 senatorer, som lige nu står på hælene og siger Tyrkiet har brudt så mange menneskerettighedskonventioner udgør en større stigende trussel, mener de imod Grækenland i det østlige Middelhav, at det simpelthen vil være uforsvarligt at sende de her f. 16 kampfly til til Tyrkiet. Så lige nu er der altså en større tovtrækkeri mellem Bidenadministrationen, som enormt gerne vil imødekomme Ankara på det her politikområde, og så et tretakt en af de her senatorer, som altså står imod. Så der er noget, som simpelthen er ude af hænderne på både Biden og på Erduan, som man forsøger at vente på. Så så så for Erruan, er det politisk lige nu ikke muligt at fastholde det pres på på Usa, siger du?Nej, men der er så et andet pres, der ligesom har meldt sig sidenhen. Lige lige har talt om Hamas og Israel de seneste par dage, og det er jo noget som Erdoan følger enormt tæt. Vi har set den tyrkiske udenrigsminister har kan finan tidligere deres allerhøjeste i efterretning. Efterretningsorganisationen i i Tyrkiet, som har lavet en masse forskellige besøg i Mellemøsten har snakket med den israelske præsident, har talt med Hamas, som jo har kontorer i i Tyrkiet som et af de eneste lande i regionen. Og der er kommet et stigende pres fra Tyrkiets side, og man gerne vil spille en mæglerrolle i Israel og Hamas konflikten, og det kan være en måde at lægge pres på og biden på fra Erdoans side og sige: nu får du den her gave, altså Sveriges NATO kandidatur serveret på et sundfad, Og så vil jeg til gengæld have en stigende rolle i det her diplomatiske moras, der mellem Hamas og Israel. Ja, prøv at uddybe, hvordan det her. Det kan betyde, at Tyrkiet kan komme til at spille en større rolle i Mellemøsten. Det er jo gisninger på nuværende tidspunkt, men det hele kommer jo af Erduans enorme retoriske pres på blandt andet Usa, men også på andre stater i Mellemøsten de seneste par dage. Bare for 72 timer siden, sagde Duan, er Tyrkiet er klar til at spille en større rolle i forhold til at sikre en tostatsløsning på sigt. At sikre, at ofre fra Gaza bombardementerne kan blive, hvad kan man sige, behandlet i Tyrkiet. Og Tyrkiet står helt særligt unikt i den her position, fordi man har i 17 år kultiveret enorm tætte bånd til Hamas Hamas ledere bliver modtaget med altså vi i velkomst i Istanbul Ankara lufthavnen, når de ankommer. Man har partikontorer, og for bare to dage siden, så talte præsident Ardan med Hamas politiske leders Milani i i forhold til, at Tyrkiet kan spille en garanti rolle for at male på en ny måde. Et nyt rammeværk for for Israel Palæstina forhandlinger. Og det betyder meget for Eu indenrigspolitisk at kunne spille den her rolle. Det noget, som rigtig mange vælger at stutte op omkring. Så så det ville være, hvis vi lytter til, hvad der kommer ud fra Ankara, en oplagt situation for for Erduan. Og alt det her, det har altså også Hita Fushan spillede en rolle i, at Sverige nu endelig ser på vej, ser ud til at være på vej ind i NATO. Korrekt, Det hele har været et korthus, hvor mange politikområder har spillet ind. Rusland Ukraine har spillet ind, Tyrkiet Grækenland har spillet ind. Der er rigtig mange politikområder, som bliver ved med at blive hevet frem fra Erduans side for at få større pression mod Washington, og nu er Israel og Hamas mægling. Det er altså den seneste måde hvorpå Erdoan kan lægge pres på Biden administrationen. Og sådan lød det fra dig, Hita Rusan. Mange tak fordi du var med her til morgen. Selv tak. God dag og journalist med indsigt i tyrkisk politik. Adjunkt på Københavns Professionshøjskole. Kampen om historien med Adam Hold: Jeg hører selv til dem, der er kritisk på bagkant på P1. De danske jøder indgik såle spil, som er hegnet. LeerJo, du er momenter på der er du for kilo det er. Men de mar. Se, nu overtager jeg. Fører kampen om historien Dr. klokken er 7:30, og efter nyhedsoverblikket Bjarne få besøg af tidligere folketingsmedlem, tidligere minister, partisekretær i Venstre, Klaus Hjort Frederiksen, som har fundet afløseren for Jakob Ellemann, der trak sig i går. Det skal være Troels Lund Poulsen, siger han. Også selv om samme Troels for 1/2 år siden sagde, at jeg er ikke god nok til posten som formand. Og og en måske endnu mere præcis beskrivelse af Claus Hjort Frederiksen. Det er jo, det er jo strategen i Venstre dengang fra 2001. Det er altså efter nyhedsoverblikket, som kommer her med Niels Christian Lang. Uafhængige Politiklagemyndighed bliver nu kritiseret af eksperter i Drdokumentaren. Forfulgt af politiet spørgsmål, beskylder en familie fra Vejle politiet for at chikanere dem. De har flere gange klaget til Politiklagemyndigheden, men har ikke fået medhold i klagerne. Men det kan skyldes, at Politiklagemyndigheden ser på klagerne enkeltvis. Men du burde se på sagerne i sammenhæng, siger politiforsker på Aarhus Universitet, Jesper Hansen. Så min opfattelse af den her måde, som den her familie bliver behandlet på, det er helt klart, at det er noget, der går langt over stregen, og at det er en familie, der bliver besøgt rigtig mange gange i forhold til hvor mange gange de burde besøges. Den Uafhængige Politiklagemyndighed skriver til Dr, at de undersøger alle ser grundigt, og at de ikke genkender det billede, som eksperterne tegner i den konkrete sag. Bombardementerne i Gaza er fortsat i nat. Det israelske militær oplyser, at de i aftes har ramt et Hamasmål i en flygtningelejr i Gaza. Det har ifølge palæstinensiske sundhedsmyndigheder dræbte eller sårede snesevis af civile. Det skriver Røjters. En video fra et hospital viser kaotiske scener, hvor læger behandler patienter, der ligger på gulvet og omgivet af støv og blod. Samtidig frigav Hamas yderligere to gidsler. Over 200 mennesker holdes dog fortsat som gidsler af Hamas. Færre vil nu over på fjernvarme. Trods et politisk ønske om at gøre Danmark fri af russisk naturgas, så interessen for at skifte nu dalet igen, efter at gasprisen igen er gået ned. I starten af året var der i gennemsnit op mod 6.000 gasvarmekunder om måneden, der ville skifte. Nu er det ifølge Dansk Fjernvarme kun 1000 en af dem, der har mistet interessen af i de voldsmand Jørgensen og hendes familie fra Låsby. Det kan ikke betale sig, fordi det er for dyrt. Altså lige nu, der betaler vi 19.000 om året, og hvis det er fjernvarme, så skal vi jo betale bevare det knap 24000. Der er mere fjernvarme i P1 morgen lidt senere, men først en lidt kold og klam vejrudsigt. Vi starter nemlig overskyet med enkelte byger, men i løbet af dagen mere udbredt regn, der trækker op fra syd omkring 10 grader med efterhånden jævn til hård vind fra øst. Ja, og vi vender tilbage til dansk politik. Til Jakob Elleman Jensen, som jo i går noget overraskende pludselig sagde farvel til dansk politik. For mit vedkommende. Jeg stopper fuldstændigt og endegyldigt i dansk politik i dag. Sådan må det være. Sådan skal det være. Sådan skal det være. Ja, åbenbart. Og måske har Ellemand set en lille smule på de tal, der er kommet på det seneste. Ifølge den seneste måling fra Epinion ville Venstre få 8,7 % af stemmerne. Det er det samme som Enhedslisten. Klaus Hort Frederiksen: Godmorgen, godmorgen. Kan du huske, hvor mange I fik, da I var på jeres højeste tilbage i 2001?32 kommer en, tror jeg det var derfra. Stort set 31 Ja. 31 grader to A. Hvor, hvor hvor vingeskudt et parti er det det, som Jakob Ellemann Jensen nu stopper som formand for?Jamen altså, vi er da i en krise og skal kæmpe os ud af den krise. Til alt held har vi jo en stærk organisation, og når vi så nu på landsmødet får valgt en ny formand, jamen så kan vi igen begynde at se fremad. Men det bliver hårdt arbejde i flere år. Der er jo ingen. Der er jo ingen kvikfiks i en en sådan situation. Nu skal vi jo arbejde hårdt for politiske resultater og for at møde vælgerne og deres forventninger til os. Og Claus Hjort Frederiksen, Jakob Ellemann fik jo sagt i går på det her pressemøde, at det er det, det er mig, der er problemet. Har han ret i det, eller er det mere nuanceret?Jamen jeg tror, det er mere det mere nuanceret, fordi man er ligesom nødt til at se, hvad det var for en situation, Jakob Ellemann overtog formandsposten i. Altså en formand, der smækker med døren og danner et parti, der skal tage stemmer fra os. En næstformand, der gør det samme. Og så blev han ramt af en alvorlig sygdom og var væk i 1/2 år. Det er hårde vilkår i politik og arbejde med, Men altså e. Jeg ved ikke rigtig hvad hvad Jakob Ellemand mente med det han sagde, men det Det er selvfølgelig klart, at vi her på det seneste også løbet ind i en række sager omkring specielt c o to afgift, som efter min mening var en helt unødvendig diskussion, fordi regeringen jo har nedsat et udvalg, der skal komme med forslag til, hvordan den skal indrettes, og der kunne man jo passende have taget den diskussion, når man hørte, hvilke forslag der kom. Hvad er hvis vi kigger på på kursen i Venstre og politikken i Venstre?Hvad er der problemet?Jamen altså, som jeg ser det, er problemet jo dels eller til dels en gennemslagskraft, altså i i i den offentlige debat. Vi er jo klemt mellem en en en statsminister og en udenrigsminister, som jo kører et hårdt løb, og der har vi nok ikke været stærke nok til ligesom at manifestere os, selv om vi jo kan påpege, at en hel del af det, der er blevet gennemført af den her regering, jo rent faktisk er Venstrepolitik. Og og der er det her, vi m må skærpe vores indsats. Har du haft svært ved at få øje på den politiske kurs i Venstre?Nej, men altså, vi, vi må jo ligesom jo gøre, gøre, hvad skal man sige, gøre situationen op. Og det er klart, at vi startede med det, som man vel kan kalde en række løftebrud, altså dels at at vi, hvad hedder det Jakob var var meget klar på, at vi skulle ikke i regering med Socialdemokraterne, og så skulle vi alligevel i regering. Og det billede tror jeg har sat sig meget, meget hårdt i opinionen og har ligesom tegnet et billede af Venstre som en endeløs række af løftebrud. Selvom det vel er begrænset hvad hvad der egentlig har været, så har det været på en række meget markante områder jeg kunne nævne. Hvad hedder det mink, Minksagen?Jeg kunne også nævne Fesagen hvor og og Samsamsagen der. Der var ligesom en række meget store sager, hvor vi fremstår som løftebryder. Du har så i går Claus Hjort Frederiksen som en af de 1. ret bastant ude og sige, at det er Troels Lund Poulsen, som er den eneste rigtige nye formand for Venstre. Samme Troels Lund jo som og det ved du sikkert i februar i år sagde, at han citat af flere årsager ikke kommer til at gå efter at blive formand. Men den ene er fordi jeg ikke vil være god nok. Hvordan kan det være, at du så i dag peger på en mand, der selv siger, at han ikke vil være god nok som formand?Fordi Troels Lund og også vores næstformand jo har gjort et udmærket arbejde i de i det halve år, hvor Jakob Ellemand var sygemeldt. Og jeg ved godt, at mange snakker om, at Troels Lund ikke har den Ksfaktor, eller hvad det er, man kalder det, som man skal have som som formand. Men jeg bilder mig nu ind, at jeg kender Venstrefolk ret godt og kender vælgerne ret godt. Og jeg tror, at man godt kan blive dygtig, anerkendt formand, hvis man kan sit stof. Altså hvis man kan sit håndværk. Hvis man kan opvise nogle resultater, så aftvinger det respekt, og på den måde kan kan man jo kompensere fra og være showmand og så i stedet levere de politiske resultater. Det bilder jeg mig faktisk ind, at det godt kan lade sig gøre. Er det muligt?Ja, fordi jeg kiggede også lidt på tallene, altså Troeslundpoulsen han fik ved sidste valg, der fik han 4.500 personlige stemmer, hvis vi sammenligner med Inger Støjberg 47.000 Lars Løkke, Rasmusine 38.000 og han fik altså 4500. Kan det bekymre dig du taler om, at det skal have det kan?Det kan det egentlig ikke. Altså fordi jeg kender jo Troels godt nok til at vide, at han er en sindssygt dygtig politisk håndværker, og det tror jeg, det er det, Venstre har brug for nu. Og få en person, som kan levere de politiske resultater, som vi har brug for at vise, for at kunne ligesom sige, at der er brug for Venstre. Og I kan roligt stemme på på Venstre, og det ved jeg, at det kan Troels levere. Så kan han ikke lave så meget show, men det er jo heller ikke så afgørende i politik. En fast kurs er der vel også behov for. Jeg tænker lidt tilbage på dengang 2001. Du refererede selv hvor hvor godt det gik dengang. Alle kan jo stort set stadig huske de fem punkter, som Anders Fogh og Venstre gik til valg på. Jeg tager bare tre her fast og udlændingepolitik, frit valg, skattestop nummer tre. Hvis du skulle nævne de tre punkter, der i dag står lysende klart i Venstres politik, hvad vil det så være?Jamen altså, det vil være opgør med detailregulering af af lovgivningen, altså ligesom at sætte medarbejdere fri. Det vil stadig være skattestop, som jo er en og har vist sig at være en meget effektiv politisk ingrediens. Og jamen, så er det jo Danmarks dansk økonomi, altså at vi skal sikre, at dansk økonomi bliver på sporet. Det ville være mine tre bud. Men har jeg ret i, at det lyder lidt mere løst end end dengang?Jamen det jo en formuleringsspørgsmål. Altså, dengang tog vi jo nogle opgør i Venstre omkring skattepolitik. Altså, der var jo mange, der dengang syntes det tilbage, da Anders Fogh overtog formandskabet i 98. Ja, et skattestop, det var da det mest slatne de de nogensinde havde hørt, der skulle være mere ordentlige skattelettelser til. Men det har jo vist, og der tog vi kampene i partiet, og til sidst blev det jo accepteret, at Venstres politik var et skattestop, og det jo dag den dag i dag, altså et et et et et levende element i dansk politik, det. Tak fordi du var med her til morgen. Claus Shorter gav din analyse af af Venstre. Selv tak, Tak!Og altså tidligere folketingsmedlem og partisekretær i Venstre. 7:43 er kl. 23 journalister er nu bekræftet døde siden krigen mellem Israel og Hamas brødet ud igen d. 7. oktober i år. Det fremgår af en opgørelse, som organisationen Kamiti to Protect Journalists har lavet. Tre af de omkomne journalister er israelske, en enkelt er fra Libanon, men overvægten ligger på den palæstinensiske side. Men 19 omkomne og en af dem er desværre en, vi har haft igennem her i udsendelserne P1 Morgen orientering det journalist og filmskaber Rosti Sahrai. Ja, senest vi havde ham igennem, det var jo torsdag i sidste uge på en en lidt dårlig internetforbindelse, Men her fortalte Rosti også om, hvordan det så ud på ala hospitalet dagen forinden, som dagen forinden var blevet ramt af en eksplosion, der kostede flere 100 mennesker livet. Ovesen Seneplade. Han siger ja, det er horible senere at se. I: Ja, det er horible senere at se tusindvis af mennesker evakuere til hospitalet, fordi de troede, at det var et sikkert sted for dem at være. Og der er også hundredvis af patienter inde på hospitalet, fortalte han altså også. Og eksplosionen sendte så, som som han fortæller det, en bølge af sårede til nabohospitalet Alshifa, som er Gaza bys, Gazas bys største hospital. Og mens han gik rundt, kunne han genkende flere. En etcetera. Den 1. jeg mødte, havde mistet sin kone, den 2. havde mistet sit barn, og den 3. havde mistet hele sin familie. Det er en forfærdelig situation, og jeg kan ikke engang beskrive det, siger de, selv om han jo altså meget fint prøver det her. Ja, og han havde også selv mistet familiemedlemmer. Ved jeg samboende sex pepe kaldet for mig modefest fane. I går blev seks mennesker dræbt fra min mors familie. Jeg så dem helt tilfældigt og spurgte dem, hvad der var sket, og så fortalte de mig, at der var seks personer fra vores familie, som var blevet dræbt. Seks mennesker fraet. Et helt tilfældigt at spurtede. Hvad der var sket, og så fortalte de mig, at der var. Seks personer at. Så på den måde bliver det jo også ifølge de farligere, farligere og opholdt sig i Gaza by. Det israelske militær har flere gange opfordret de civile til at lade sig evakuere. Det ved vi sydpå, men det fik ikke Rosi til at flygte. I is te t my soling us city and we dont elling to move the selv because confest. Jeg er stadig sammen med min far. Jeg er stadig sammen med min familie i Gaza by, og vi er ikke villige til at flytte sydpå, for jeg tror ikke, det er et sikkert område, når Israel fortsætter med at bombe over hele Gazastriben. Ja, men det sagde Rossi altså torsdag, og ifølge flere kilder er han så død i et israelsk luftangreb i Gaza by. Roshis kone og datter kom også til skade under angrebet og blev bragt til Alshifa hospitalet ifølge Radio France, som Ros I blandt andet har arbejdet for. Vi kender ikke, vi kender ikke deres tilstand. Godmorgen Johan Bach, Godmorgen projektleder i Mellemøsten Nordafrika for International Media Support. Hvor usædvanligt er det, at 23 journalister bliver dræbt i en krig, der har varet 14 dage?Det er meget, meget usædvanligt, og det er jo dybt ulykkeligt, som vi også kan høre på den her reportage fra Rosti. Hvis vi kigger fra årets start til 7. oktober, så er der 16 journalister, der er døde i alt for det på 12 lande, herunder to i krigen mellem Rusland og Ukraine. Så det siger noget om karakteren af den konflikt og intensiteten af de israelske bombardementer i Gasa. Og det er jo journalister, der er døde, både fordi de har været tæt på begivenhederne, hvor de er udsat for en risiko, og at de skal dække bombardementerne. Det kan være, de bliver bombet, eller at de får huse, der styrter ned over sig. Men det er jo også journalister, der bare har været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Og er det det der er sket for Rosti her, eller har vi nogen formodning om at at nogle af de her journalister er man er gået målrettet efter dem?Altså i den her situation og karakteren af konflikten med de altså intensiv bobalementer, så det er jo svært at vide, hvordan journalisterne er døde. Men altså, de er jo ligesom udsat for som alle andre civile udsat for ekstremt stor risiko i den her situation. Vi kan jo ikke sige noget om det her konkrete tilfælde, når vi ikke ved mere om det. Hvordan påvirker det journalistikken og muligheden for, at vi kan følge med i, hvad der sker, at at så mange bliver dræbt?Ja, det er jo ekstremt svære vilkår, de arbejder under, og man kan sige, der er over 1.000.000 mennesker på flugt, og journalisterne er jo en del af de mennesker. Der er mangel på husly, der er mangel på vand, der er mangel på mad, og der er en mangel på elekritet og internet, og det er jo de to sidste eller alle sammen er jo essentielle for, at journalisterne kan udføre deres arbejde, og vi kan jo også høre kvaliteten af det indslag, som roste han giver. Det er jo også noget andet, fordi der netop for eksempel er dårlig forbindelse, og der kommer også mangel på udstyr, fordi det bliver jo også. Altså, det forsvinder, når deres kontor bliver bombet, og det får journalisterne til. Vi har jo partnere, der er stoppet med at dække konflikten og tager sig af deres familier i stedet for og flygtede sydpå. Og er jeres råd til dem også, at det skal da gøre?Altså vel nu jeres familie?Eller hvordan ser I på sagen?Ja, der rådgiver journalister. Altså det er op til mig selv og vi er jo i dagligt prøver at være i daglig kontakt med dem så meget som vi kan vores partnere og høre hvordan de har det. Så det er op til dem selv. Vi har både partnere de stoppe med at digte og vi har også nogle partnere der bliver ved og har organiseret sig på en 2. måde, som har dannet en gruppe af frivillige internationale, der hjælper der får historier ud af Gaza og hjælper journalisterne i Gaza med at få historien ud til internationale medier. Og hvordan kan I hjælpe de journalister, der er derinde, og man ikke engang kan få mere end 14 lastbiler, men nødhjælp ind?Ja, det er jo et godt spørgsmål, og i andre situationer, for eksempel i Ukraine, så vil vi jo hjælpe med at få udstyring til journalisterne. I Afghanistan, der har vi hjulpet journalister med at blive evakueret, som jeg selv påpeger. Det er jo ikke muligt i den her situation, så lige nu kan vi ikke gøre noget. Når konflikten stopper, så ville vi jo kunne hjælpe med at give dem nyt udstyr. Vi kunne hjælpe os med at få noget psykologisk traumebehandling, men lige nu kan vi ikke gøre noget. Betyder det noget for konflikten og for folks opfattelse af den?Tror du, at du nu fortæller, at det er så svært, og at der er så mange, der dør?Altså. Betyder helt sikkert noget, at journalisterne i Gaza er udsat, og jeg skal arbejde under de her vilkår. Det betyder noget for for dækningen af de historier, der kom ud af Gaza, og for helhedsbilledet af konflikten mellem Israel og Hamas. Vi kan jo se, at der er journalister. Danske journalister, for eksempel, der er i Israel, og det er konflikten fra den israelske side, og Jo, som jo også både præsentere informationer fra Gasa og fra Israel, Men de når de er i Israel, så er de meget bedre mulighed for at gå tæt på og lave portræt og interview med israelsk med israelere, for eksempel så at putte Damsgaard jo nede og interviewe soldater helt nede ved grænsen på Gasa, ikke som skal være med i en formentlig være med i en invasion af Gasa. Og de interview, de giver jo præsenteret et meget menneskeligt billede af de soldater og de dilemmaer, de står med, og de tanker de gør sig. Det er jo ikke på samme måde muligt i Gaza, og derfor så det jo enormt vigtigt, at vi får den depression også fra de israelske side. Men det er lige så vigtigt, at vi får det fra Gasa, og at vi ikke risikerer, at palæstinenserne bare bliver et tal og statistikker, men at vi også får det der helhedsindtryk og det menneskelige forståelse af, hvad det vil sige at bo i Gasa og i den her konflikt og det. Og det er noget af det, den israelske hær har søgt i går, og som vi har talt om her til morgen. Vi havde lige besøg af journalist Jotam Confino, som havde været til pressevisning på en en film, havde jeg nær sagt et sammenklip tre kvarter af videoer, optagelser fra Hamas terroristernes kameraer, netop for at det ikke bare blev til tal de israelere, der døde i i terrorangrebet. Og den mulighed har den 2. side jo så overhovedet ikke. Nej, altså, det har det ikke, og det er jo. Det giver en skævvridning i dækningen, fordi begge sider er enormt vigtige, og det er vigtigt for vores forståelse af konflikten, fordi man kan jo se det. Man kan også høre det på det indslag, som I sender fra Rsti, at det jo han, han fortæller om det. Forbindelsen er lidt dårlig, altså den måde man tager imod information på og bliver påvirket af det af det helt anderledes end ved at se et velproduceret interview. Ja, med nogle andre, ikke?Tak fordi du kom, Johan Bach. Ja, selv tak. Altså projektleder i Mellemøsten og Nordafrika for International Media Support er. Det var jo altså så historien om desværre at ruste Sana Journalisten, som vi har brugt her i P1 Morgen Orientering, døde formentlig går i et israelsk luftangreb i Gaza by. 720 millioner kroner ekstra i statstilskud til den tomme fjernvarme. Puller så meget beder eller ønsker brancheforeningen Dansk Fjernvarme og Kl i et fælles opråb til regeringen, da de frygter, at den her udrulning af fjernvarmen i mange mindre byer er ved at gå i stå. Der er jo sådan set rigtig mange, der ønsker at skifte deres naturgasfyr ud med fjernvarmen, men punkt et, så er priserne steget. Det for mange til at tøve. Punkt to, så er den fjernvarmepulje, der var forudsætningen for, at vi kunne få alt det her til at lykkes. Den er tom. Den er blevet oversøgt. Ja, og det her, det var direktøren i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen nu. Godmorgen til dig, Lea Wermelin. Godmorgen, du er for sin forsyningsordfører for Socialdemokratiet er regeringen bekymret. Vi er i hvert fald helt enige med Dansk Fjernvarme om, at der skal udrulles meget mere fjernvarme i Danmark, og at vi skal have danskerne væk fra de fossile brændsler. Og det er jo også derfor, vi selv har afsat penge til lige præcis formålet med at afkoble fra gassen på vores finanslovsforslag i år. Ja, for hvis vi skruer tiden tilbage til sidste år, så sagde daværende klimaminister Dan Jørgensen følgende citat: vi skal af med gas i opvarmning i alle danske hjem, og det skal vi af hensyn til klimaet også for at blive uafhængig af russisk gas. Så nu siger Dansk Fjernvarme: nu går det træt. Ikke at det er gået helt i stå, men hold da op, hvor går det træt. Så spørgsmålet er: hvornår er det slut med gas i opvarmningen af alle danske hjem?Der har vi jo sat en klar målsætning om, at vi skal være fri af i 2.030 og det er jo også derfor, vi har bedt alle landets kommuner om at lave de her fjernvarmeplaner, sådan så man som dansker ved bliver en del af en kollektiv varmeforsyning i fremtiden. Eller gør jeg ikke og skal måske skifte over på en individuel varmepumpe. Og så har vi jo faktisk også besluttet at bruge ret mange af vores fælles penge på sådan et finanslovsforslag til lige præcis at støtte, at man kan komme af den her gas samlet set. Over de seneste tre år har vi afsat mere end 1.000.000.000 kroner, og der ligger altså også en kvart milliard på årets finanslovsforslag. Så det er noget, vi støtter, og det er noget, vi er enige i, at der skal gøres noget. Ja, og så siger Kim Mortensen, altså direktøren i Dansk Fjernvarme Fjernvarme: Puljen er tom. Så kan jer politikere, hvis I mener noget med det, så er I nødt til at hoste op med nogle flere penge. Helt nøjagtig 720 millioner kroner, kommer de. Nej, altså, det er jo ikke det, vi har spillet ud med, og jeg synes da også, det er deres opgave og presse på, og det kan da også være nu, når vi netop sidder og forhandler finansloven, at der kan komme flere penge i puljen. Der er jo også andre partier med, som kan være med til at prioritere de fælles penge. Men vi har som sagt afsat altså de her 250 millioner ekstra 50.000 danskere, der kan komme af deres gasforsyning med det, der ligger i puljerne her de kommende tre år. Så så vi er jo fuldstændig enige i problemet. Vi har også bedt nogle kloge folk, som sidder i den her energikrise stab, om lige præcis at kigge på problemstillingen. Med får vi udrullet hurtigt nok. De kommer både til at komme med anbefalinger, som kan handle om penge, men det kan jo også være noget i den måde, som vi går til projekterne på, Er det for bøvlet?Er det for bureaukratisk?Kan vi hjælpe kommunerne i virkeligheden med at få udrullet de her fjernvarmeprojekter i højere grad?Så jeg synes, de sparker en åben dør ind. Præcis beløbet. Ja, der er vi jo så ikke helt enige, men det er vi. Det vil være intriseret. Ja, det vil være interesseret i og høre, når du siger en åben dør, hvor åben er den altså?Hvis vi, hvis den er fuldt åben, så er det 720 millioner kroner. Jamen det jeg. Jeg siger jo ikke, at vi har afsat de her 700 millioner, Men jeg siger på selve formålet om, har vi tænkt os, at danskerne skal have de forsile brændsler frem mod 2030?Det har vi. Vi har allerede afsat flere penge også på det her års finanslov, til lige præcis det formål. Og så har vi også sat nogle kloge folk til at kigge på spørgsmål omkring, får vi udrullet det hurtigt nok, og de kommer med deres anbefalinger i slutningen af i år, og så kommer vi selvfølgelig også til at kigge på det. Går det for langsomt?Det ved jeg ikke, om det gør. Det er jo det, vi har bedt dem om at kigge på, så vi må jo se, når de kommer med deres anbefalinger, hvor de har kigget ned i også. Hvordan går det med alle de fjernvarmeplaner, som kommunerne skulle levere?Går det hurtigt nok?Kommer vi til at nå i mål med vores målsætning?Det er jo det, der også er vores rettesnor, som som regeringen det er jo at sige, sikrer vi, at vi når både vores klimamål, men jo altså også at vi bliver uafhængige af de fossile brændsler, som vi alle sammen kan se er en rigtig dårlig ide, både for klimaet, men sådan set også i forhold til afhængigheden af Rusland og andre i euro. Der får Kim Mortensen jo sagt, at puljen den var tømt allerede tilbage i maj måned, så hvor du siger, jamen vi er interesserede i at bevilge flere penge. Du kan ikke sige, hvor mange det præcist er, men kan jo så sige noget om vi er Puljen var tom allerede tilbage i maj, hvornår man kan forvente, at der så kommer penge og dermed få sat skub i den her udskiftning fra gas til fjernvarme. Jamen vi lavede jo en decideret inflationspakke også i år, hvor der kom ekstra penge i den her fjernvarmepulje. Og det er jo også derfor, jeg siger, at vi sådan set er enige med branchen i, at det er vigtigt at støtte, at danskerne kan blive afkoblet fra gassen. Det har vi allerede støttet. Det finanslovsforslag, som vi så kommer med og er kommet med, som vi sidder og forhandler lige nu med de andre partier, ja, der har vi så prioriteret lige knap en kvart milliard kroner til, at man kan komme af de sig. Så det er jo et formål, som vi er helt enige om seater man skal være og hvilken ordning man skal bruge. Jo, men der er jo omkring 300.000 danske hjem, som er koblet op på gasforsyningen, og det er jo ikke fordi, at vi i et år finder al finansieringen til, at alle de danskere kan komme af gassen, men som sagt med de penge der ligger. Det svarer altså til, at omkring 50.000 danskere kan komme af den fossile gas, og det er jo i hvert fald, når vi står i 2.023 en reel og konkret håndsrækning til at nå det mål, som er i 2030. Du ser også. Men den skal være. Tak for det, ler Vermelin. Den bekom og du er altså godmorgen. Og du altså godmorgen, ja, godmorgen til dig, også forsyningsordfører for Socialdemokratiet. Vi nærmer os en radioavis, Bjarne. På den 2. side, den får vi besøg. Havde jeg nær sagt, at Britney Spears pop fænomenet eller måske i skikkelse af Christian Ellegaard, kulturjournalist, i det hun har lavet en ny bog, en selvbiografi. Den hedder the Woman in Me. Nå, hvorfor er den interessant?Ja, det skal vi høre Christian Ellegaard om. Mest fordi der jo er mange detaljer fra hendes liv, som vi ikke har hørt endnu. Blandt andet hvordan det var dengang hendes far fratog hen, ja, frihed, og det førte til bevægelsen Free Britney og mange andre ting. Det er efter radio. Ja, godmorgen og velkommen til 3. time af P1 morgen i studiet, den her, ja, 3. og sidste time af P1 morgen. Det er jo også to og Bjarne Steensbeck og man, vi skal til Island, som vi hørte i Radioavisen. For det er jo ret opsigtsvækkende, at deroppe, der er det 25.000 kvinder, som deltager i en strejke og i spidsen for den her strejke, der står minsandten statsminister, og som vi hørte i Radioavisen: Statsministerkontoret står i dags. Den historie om et kvarters tid. Vi ser også på den historie, som kom i går med at Israel inviterer til en ret speciel presse visning. De har samlet. Den israelske hær har samlet kameraerne fundet på dræbte hamasterrorister i forbindelse med terrorangrebet d. 7. oktober klippede det sammen til en tre kvarter lang video, som 100 journalister fra en række internationale medier så som de 1. fik lov til at se. Og det er det meget voldsomme billeder. Vi taler med Jotam Confino, freelance journalist og en af dem, der var med. Ja, og det gør vi cirka kl. 8:35. Men først til det her citat fra statsminister Mette Frederiksen Jeg græmmes over opbakningen til ham. Sådan skrev hun statsministeren på sin Facebookprofil søndag i et længere opslag. Der tager hun afstand fra dem, der enten støtter Hamas eller hylder det, som palæstinenserne lige nu er udsat for i Gasa. Ja, citatet det sådan her. Intet kan forklares eller forsvares i forhold til Hamas. De er en af verdens værste terrororganisationer, og jeg græmmer rammes over opbakningen til dem både i Gaza, men også herhjemme og i andre europæiske lande. Men samtidig skriver hun så også, at hun tager afstand fra alle, der måtte hylde de grusomheder, som rammer palæstinenserne. Niels Thulesen Dahl, godmorgen, godmorgen politisk analytiker på Jyllandsposten. Er hun så ude af det der farvand med, hvor man skal passe på med, hvor meget man støtter den ene og den 2. part?Nu har hun sagt det her: man skal have respekt for begge siders ofre. Nej, det er hun ikke Mette Frederiksen. Hun er ude i en i en svær balancegang, fordi hun var jo meget hurtig efter det grusomme terrorangreb, som ramte Israel. For for 14 dage siden var hun jo meget hurtigt ude og stille sig skulder ved skulder med med israelerne og sige, at israelerne, de har ret til selvforsvar. Men det har været svært for hende at opretholde den linje hele vejen igennem, fordi hun er simpelthen blevet fuldstændig oversvømmet af rasende kommentarer både på sin Facebook og sin Instagram, hver eneste gang hun har lagt noget op om det her folk, der er rasende over, at hun ikke i højere grad tager afstand fra fra, hvad Israel gør i Gaza, og som at hun ikke i højere grad forholder sig til den besættelse, som palæstinenserne har levet under i mange år. Og der er det så vehundskyld. Og nu prøver hun så i det her opslag og lave en en sådan mere mere afbalanceret tilgang til det, men så vidt jeg har set på de kommentarer som kommer under hendes opslag, så har det stadig ikke rigtig hjulpet. Og der er det så ikke nød. Og hvorfor gør det ikke det, tror du altså. Hun skriver. Jo, jeg tager afstand fra alle, der måtte hylde de grusomheder, som rammer palæstinenserne. Var det ikke det, som manglede?Jo altså, jeg tror, nu er det her jo en konflikt, som vækker helt ekstremt mange og mange stærke følelser. Og jeg tror sådan set, om hun så bare gik på Facebook og skrev, at to plus to er fire, så tror jeg sådan set stadigvæk hun ville få de her rasende kommentarer. Jeg tror ikke, hun kan vinde den kamp på sine på sine egne sociale medier. Det handler selvfølgelig også om, at at den gruppe mennesker, som som er meget vrede på hende over over det, at hun først og fremmest har lagt vægt på støtten til Israel, at de jo også en meget vokalgruppe, og som og som bruger mange kræfter på, hvad skal man sige og få hinanden også til og til at reagere på på på de sociale medier. Så jeg tror med de følelser, som er i klemme hos mange forskellige grupper i den her konflikt, så tror jeg ikke Mette Frederiksen skal regne med, at det bliver sådan en, hvor hun bare for for kærlighed og hjerte, når hun skriver noget. Så der findes måske nok ikke nogen sætning, som hun ville kunne kunne bruge, der ligesom kunne få folk til og og falde ned. Men du skriver alligevel i Jyllandsposten i går, at at den her kraftige danske støtte til Israel ikke er tilfældig. Nej, det er den ikke. Der er jo, der er jo nogen, der sådan har undret sig lidt over, hvorfor kom Mette Frederiksen egentlig så egentlig så skarpt ind i den her?Jeg tror, der der er flere grunde til det, og hvis bare lige skal nævne et par stykker: det terrorangreb, som skete i i Israel, var jo ikke bare sådan et, havde nær sagt bare et terrorangreb, som vi har set så mange gange før. Det var sådan ekstraordinært voldsomt, både i omfang, men også i brutalitet. Og jeg kan forstå I senere på morgenen skal skal høre nogen af de skrækkelige historier der der er fra fra terrorangrebet. Det er altså de har ramt mange danske politikere, men i særdeleshed Mette Frederiksen man skal huske på Mette Frederiksen. Hun var justitsminister i Danmark, da vi selv blev ramt af et terrorangreb, og hun har senere også fortalt om, hvor meget det egentlig har betydet for hendes egen opfattelse at udenrigspolitik og sikkerhedspolitik kampen mod terror. Det er noget, som ligger dybt i Mette Frederiksen. Og derudover så er der måske også en sådan større udenrigspolitisk sammenhæng, som jeg også tror, man skal være opmærksom på. Både Mette Frederiksen og resten af regeringen er jo udmærket klar over, at det her det er ikke bare en kamp mellem Hamas på den ene side og Israel på den 2. For Hamas er allierede med Iran. Iran er allieret med Rusland. Rusland har vi store problemer med i øjeblikket i forbindelse med med krigen i Ukraine. Så der er jo sådan nogle større politiske sam, som spiller ind i forhold til, hvad for en side Mette Frederiksen har lyst til at stille sig på i sådan en konflikt. Er der her Niels Thulesen Dahl også en lille lille justering af Socialdemokratiets politik?Jeg tænker lidt tilbage på dengang. Nu er vi ganske vist ved at være mange år tilbage, men da Mogens Lykketoft var udenrigsminister, senere udenrigsordfører, der førte han jo en noget 2. linje over for Israel end den vi her ser fra fra Mette Frederiksen. I både ja og nej, fordi man kan sige den. Den danske regerings officielle politik i forhold til til Israel Palæstina er ikke ændret. Det blev den sådan set heller ikke under Mogens Løkke Toft. Vi er officielt i Danmark for en tostatsløsning, og det har vi været i mange år. Men retorikken er anderledes, og det, man har hørt Mette Frederiksen sige i forhold til Israel i denne her krig, det kan jeg ikke huske, jeg har hørt nogen dansk statsminister sige før i de mange forskellige konflikter og krige, der efterhånden har været i den konflikt. Så der er ikke nogen tvivl om, at hun at hun lægger sig på den skarpe linje i det her spørgsmål, i modsætning til Mogens Lykketoft, som som lå i den 2. ende af spektret rent retorisk. Men der siger du værd bemærke her, det er at at det er retorisk. Ja, det er det altså. Danmark har ikke officielt ændret politik i forhold til Israel Palæstina og og. Og et af en af de faktorer, der spiller meget ind for, hvad det er for en politik, de danske regeringer fører, det er jo også, hvordan Eu lægger sig, og der skal man også lægge mærke til, at når Eu har har sagt noget samlet om om den her konflikt, jamen så har Danmark bakket det op, og så har vi lagt os i sporet af det. Tak fordi du var med her til morgen. Niels Thulesen Dahl selv tak, og du er altså politisk analytiker på Morgenavisen Jyllandsposten. Du kan næsten ikke lade være med at smile, Bjarne. Ej. Det var dengang du stod på dansegulvet det. Nå, hvem er det?Det er Bradser. Det er det fra hendes debutalbum Baby One More Time, på det her tidspunkt, 1998. Ej, vi skal lige have ham kørende her. Ja, der var hun. En ung blond teenageikon, der stod foran en kæmpe karriere som popstjerne og var en af Usas mest sælgende kvindelige musikkunstnere og vidste ikke, hvad det var. Ske nej, for i dag, 25 år senere, der har hun været igennem noget af en karriere med op og nedture, flere offentlige sammenbrud og mange husker sikkert, da hun i 2008 barberede al håret af. Men også i en periode på 12 år, hvor hendes far, Jamie Sperres, tog fuld kontrol over både hendes økonomi, men jo også over hendes privatliv. Undervejs har Brigen Speers udgivet op til flere albums, hun har turneret verden rundt, og vi har kunnet følge med i hendes liv i fem seks forskellige dokumentarer. Og nu kan vi også i dag følge med i selvbiografien the Woman in Me. Den udkommer i hvert fald i dag. Godmorgen Christian Ellegaard, godmorgen kulturjournalist i Dr. Du har ikke læst bogen endnu, ved jeg, fordi ikke engang pressen har måtte få den i hænderne før udgivelsesdagen i dag. Men der er jo alligevel kommet noget ud. Det gik galt i Mexico ved udgivelsen, så hvad ved vi om, hvad der står?Jamen altså den her bog. Der er som sagt, som du siger, den er blevet sat til salg i Mexico, så der er nogle passager, der er blevet lækket, og nu ved jeg ikke, om vi bare skal dykke ned i det og gå sådan helt konkret til værks. Ja, altså, nu er vi på P1, ikke?Men nu bliver det lidt sladragtigt alligevel, fordi nogle af de historier, der virkelig har trukket overskrifter fra den her bog, de handler om Brinaspeerss forhold til sangeren Justin Timberlake. De var jo kærester fra 99 og frem til 2002 og var jo sådan et power kuppel i Hollywood, fordi Britney havde gang i sin ting. Og Justin Timberlake, jamen han var medlem af af boybandet En sin. Og i den her bog, der afslører Brite Spiers, at hun faktisk blev gravid med Justin Timberlake, da hun var bare 1819 år gammel. Men Britney, hun var egentlig klar på at beholde det her barn, men Justin Timberlake, han mente, de var for unge, så derfor gik hun med til at få en abort. Og det beskriver hun jo bogen selv som noget af det mest smertefulde, hun nogensinde har udsat sig selv for. Det er jo. Og det var det jo, og det er nyt, at hun har været gravid som attenårig. Det er helt nyt. Altså, hvis man skal tro sådan på den officielle linje, så var hun jo faktisk jomfru dengang, så der er noget, der ikke helt hænger sammen der. Og hvordan var det så for hende sådan og blive tvunget af af en kendt kæreste til at få en abort?Jamen altså det der står i det der er blevet lækket, det er at hun ligesom hun hun hun jo gik jo med til det, fordi hun kunne godt se hvad han mente, og hun elskede hun siger hun var så forelsket i Justin Timberlake, at jamen de skulle være sammen for evigt, selv om de fik et barn nu eller senere, det det, det skulle de jo nok få, men hun siger som sagt også, at det var noget af det mest smertefulde, hun nogensinde har udsat sig selv for, så det har jo tydeligvis ikke været en let beslutning for Bin Spir. Og titlen på bogen er jo the woman in me, altså kvinden i mig. Hvad?Hvad er det for en historie, hun ønsker at fortælle, når hun sådan i titlen fokuserer på, at hun er kvinde?Jamen altså, som du selv nævnte, så har Britta Spiro været underlagt det her værgemål i 1213 år, hvor hendes far han han bestemte over hende. Og der har hun både i retten i det her vidnesbyrd, der der blev publiceret for nogle år siden, men også på på sin Instagram, forklarede, at da hun var under det her værgemål, der fik hun jo frataget sine sine rettigheder. Hun måtte ikke selv bestemme over sit liv, og det gjorde hun følte sig ikke som en voksen kvinde, hun følte sig mere som et barn. Og i bogen, der beskriver hun faktisk at hun nærmest følte sig som en barne robot, for hun var bare et barn, nogen rettigheder. Men hun var også en robot der ikke selv måtte beslutte hvad hun hvad hun ligesom gjorde. Hun fik bare at vide hvad hun skulle gøre. Og hvis der skulle sidde bare en enkelt P1 lytter derude og tænke: den bog, den gider jeg ikke og læse, hvad er så?Hvad er så din?Din, din, din, din Argument for at den her bog, den bør man bare læse. Hvad er den store historie?Jamen altså grunden til man skal, man skal hvis man vil. Altså man skal selvfølgelig kun læse den hvis man har lyst, men det synes jeg jo selvfølgelig man skal have, fordi at altså Brites Spiers nu snakkede selv om det i jeres indlæg ikke?Altså selv Bjarne ved hvem hun er. Altså hun er et globalt fænomen, og der har gået Fortællingen om Brins Spiers er så vild. Der har været et kæmpe opture, men også kæmpe nedture, og det jo, det har jo nærmest været som et eventyr, ikke?Hun skulle igennem de her syv udfordringer, og så får hun måske sin sin lykkelige slutning her til sidst. Så det er jo historien om om et globalt popkulturelt fænomen, som vi jo alle sammen har haft berøring med på den ene eller den 2. måde. Ikke enten fordi vi har danset til hendes musik, eller fordi vi har peget fingre af hende, da hun stod og barberede sig skaldet foran paparazziameraerne. Så på den måde, så er det jo en altså. På en eller 2. mde kan man også godt svinge det op til, at det også er en bog om om det samfund vi lever i, og se sådan popkulturelle brille. Ja, hvordan det?Jamen altså fordi som sagt, at hun Bense er jo sådan et fænomen. Altså hun er nærmest mere jamen ja, den her eventyrfigur, som jeg var inde på tidligere, ikke. Og har jo også været på en eller 2. måde, nærmest lidt i kølvandet på hele den her vavemålsting, også nærmest blevet sådan lidt moderne metoo symbol, fordi hun er hun er en kvinde, der blev styret af mænd hele sit liv, af sin far, hendes manager og pladeselskabsmennesker. Ja nu også Justin Timberlake, som jo skulle bestemme, hvad hun skulle gøre med sin krop. Så det det det jo. Det jo bare en virkelig interessant og vedkommende historie, som jeg tror man kan lære rigtig meget af, og måske også få et andet blik på Britneys Biers. Altså hvis man bare tror hun Nå, men var hun ikke bare lidt en en dum blondine, der rendte rundt og og dansede og sang?Ikke?Altså, der er noget noget dybere og en villa fortælling inde bag ved, som jeg tror rigtig mange vil synes var vedkommende. Og er det så også fordi du synes, at den fortælling, vi har fået om hende indtil nu, blandt andet med med den lange række af dokumentarfilm, at den på en eller 2. måde ikke er fyldestgørende?Ja, altså jeg synes i hvert fald der er blevet malet et et lidt misvisende billede af Brides Biers både de her dokumentar man kan se. Dokumentaren handlede jo de var jo faktisk i Britneys favør og handlede mest om om om værgemålet. Men jeg tror helt sikkert at der er nogle ting. Altså jeg tror Britneys Speer har været sådan en. Hun er måske gennem årene blevet lidt en antihelt nu ikke?Og der er jo folk har fået en omsorg for hende. Men hun er også blevet hakket ned i rigtig mange år, og jeg tror der gemmer sig en en både klog og og virkelig stærk kvinde inde i Brites piers, som jeg tror folk ville kunne kunne have godt af og se. Den bog, den glæder vi os til at læse. Det gør jeg også. Ja, og jeg ved Christian Elgaard, bare lige inden du inden jeg slipper dig helt nørdet, så håber du faktisk på at få en forklaring på en en en mærkelig scene hun lavede for et par år siden. Ja, altså noget jeg. Noget af det. Jeg håber Britney dykker ned i bogen. Det er da hun tilbage i 2.007 faktisk lige midt i det her famøse nedsmeltning, hun havde, skulle optræde til Mtv Video Music Awards. Det var hendes store comebackoptræden, måske nogle gange. Jeg kan huske den. Det gik ikke helt som planlagt, og det er aldrig rigtig kommet frem, hvorfor den her optræden gik så galt. Så det håber jeg jo selvfølgelig, at vi hun løfter sløret lidt for. Det kan være du skal være med i morgen igen, så Christian Ellegaard. I ringer bare. Tak for det. Christian Elgaard, kulturjournalist på Dr. Dk og også Britnespiers fan, har vi fået lov til og og sige. Bogen The Woman in Me udkommer altså officielt i dag. 8:21 Island 25.000 deltager i en strejke i I i dag, og det er kampen mod eller kampen for ligeløn. Men den handler også om en kamp mod kvindevold og ulighed, og det, som jo er noget særpræget og og og og skaber en del opmærksomhed, det er, at det front for den her demonstration, der står minsandten statsministeren. Folk spørger, hvad målet er med den her aktion. Det er selvfølgelig at demonstrere, hvor vigtigt det arbejde, som kvinder bidrager med til samfundet, er. Det er hovedårsagen, ligesom ved den 1. kvindestrejke i halvfjerdserne. Det er tid til, at vi forstår, hvor meget det det byder at bidrage til samfundet med arbejdskraft, siger altså statsminister Katrine Jacobs Dochia, som så også strejker. Ja, det gør hun nemlig. Ja, godmorgen til dig, Elva Yeta Dorti. Ja, Gud!Morgen godmorgen, og du arbejder i FNs organisation for ligestilling og forbedring af kvinders forhold på Island, og I er med til at organisere dagens strejke. Hvad siger I som det vigtigste problem, som skal løses, når det kommer til kvinder og ligestilling?Det at det er sådan det hele vi da man strejker for i dag er det er så altså ujævn løn, det er vold mod kvinder, alt som du har snakket om her, så ved jeg og det det er sådan lige lige vigtigt, fordi at når vi ikke har ligeløn mellem kvinder og mænd, så så kan vi se, at kvinder ikke sådan selvstændige, og det er jo også en måde, hvor vi holder kvinder ned. Men også det med vold mod kvinder, det er meget vigtigt, at vi vi tager af med det. Ja, men det særlige her, det er jo ikke bare demonstrerer, men simpelthen nedlægger arbejdet. Hvad for noget?Jeg siger: det særlige her er jo, at det ikke bare er, at der ikke bare er tale om en demonstration, men at I nedlægger de det hele. Og hele dagen, ja præcis. Men det er fordi at altså vi har fået nok, og vi synes bare at det er det vi behøver. Det vil sige en hel dag for at vise hvor vigtige vi er til samfundet, hvor hvor vigtige kvinder er i arbejdslivet og vi har fået nok. Og nu strækker vi en hel dag, vise hvor vigtige vi er. Og og Elva, jeg ta' Doha. Hvis du bare skulle begynde med dig selv, hvad er det så du har fået nok af?Det vil sige, altså kvinde bestemt lønforskel, at kvinder ikke får, altså ikke blevet. Altså altså vi sætter ikke pris på kvinder og det de gør for samfundet. Og selvfølgelig vold mod mod kvinder. Jeg tænker også på. Jeg tænkte også på undskyld. Jeg tænker også på din egen, din egen hverdag. Oplever du ting, der der ikke er rare selv?Altså, jeg er med på, at du selvfølgelig også taler, for på vegne af en masse andre har u også selv oplevelser. Ja selvfølgelig. Og jeg tror altså, at de fleste eller alle kvinder har har oplevet en slags, hvad skal man sige?Måske vold, sådan toupe. Men jeg tror, vi har alle oplevet uretfærdighed og og det at vi er kvinder, altså, jeg tror, vi har alle oplevet det, og ja, det har jeg selv gjort. Også I i Fn. Nej, nej, nej, okay dag, men du har oplevet. Okay dag, men du har jo oplevet i Island som borger i Island. Ja ja, hvordan?Hvordan så det ud der den uretfærdighed for dig?Ja, ja jeg. Det ser sådan ud, at altså jeg har oplevet hvor sådan perioder, hvor jeg ikke har fået det samme sådan samme opportunitys som mand og jeg ikke har fået det samme løn som manden der sidder ved siden af mig, selvom vi vi gør næsten det samme, det samme arbejde, så det er noget jeg har oplevet. Og så oplever jeg også tit, når jeg går ud med mine veninder og vi skal ud og have sjovt og i byen og sådan hvor man bare tænker, at de kan gøre hvad som helst mod kvinder, tale på en måde eller fodres på en måde. Altså det er noget vi har oplevet, jeg tror alle har oplevet. Og som det ser ud i dag, hvor hvor, hvor, hvor laver en løn for kvinder end mænd?Altså, nu har vi sådan en en ligestilling, det vil sige en kation, hvor der siger, at mand og kvinde inden for det samme arbejde skal have det samme løn, men alligevel, så har vi noget. Altså, der er altid sådan en lille smule, en lille smule måde, vi kan ændre det på. Altså vi, der er altid en, der siger: jamen han arbejder jo så meget, han arbejder længere end kvinde, der sidder ved siden af ham, så han skal jo have mere løn. Men hvordan kan han arbejde længere?Han har jo barn derhjemme, så hvad med sammen med børnene, hvem?Hvem passer på hjem og hvem gør ting derhjemme?Jamen det er hans, det er hans kone ikke også, eller og det vil sige, at det er så drage parforhold. Så så og det er det. Den eneste måde han kan gøre det på, er fordi der er nogen der hjemme, der tager sig af børnene, der tager sig af hjemmet og gøre alle de ting der skal tages af dem. Så såSå hvis man lige et øjeblik, da jeg mødte ind her i morges, der troede jeg Island havde Island var et af de lande, der havde styr på ligestillingen, så er jeg i hvert fald korrekt. Så lidt det. Tror du, at det får en betydning, at I nu i dag nedlægger arbejdet og demonstrerer?Det tror jeg faktisk, fordi altså den 1. gang det blev det blev gjort sådan helt næ det var 75 hvor 90 % af kvinder i hele landet, de altså de gik ud i arbejde, de gik ud af hjemmet og de kom sammen for solidaritet. Og ja, og det betød meget, altså det vidste de viste samfundet, at de vi det, det var for alvor ikke også. Det var ikke bare for sjov, og der er mange ting, der er sket siden da. Så ja, det tror jeg. Jeg tror, det har betydning altså, og vi er kommet langt med hensyn til ligestilling. Men, men vi går sådan et skridt fremad lige nu. 2 tilbage. Held og lykke. Ja, held og lykke med det ene skridt fremad i dag, trods alt Elva. Jeg er Gt. Selv tak!Her A. Hej at os, der arbejder FNs organisation for ligestillinger, forbedringer af kvinders forhold på Island Island og er med til og organisere dagens s. Nu skal vi tale om kærlighed. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Hannemette, hvad er dit?Det her med. En rila for kærlighed direkte i ørerne. Det at vi er så dårlige til og orientere os i parforhold, det er jo fordi vi er så dårlig til alle. Jytte Vikkelsø går kærligt og kritisk til værks. Hvad er det for nogle sider af dig selv, du har mest brug for, at der er nogen der elsker for dig, indtil du måske en dag finder ud af og elske dem. Hjerte flipper lige når du har lyst i d. klokken er 8:30. Niels Christian Lang leverer et nyhedsoverblik. Det er gået i stå med at få naturgaskunder til at skifte til fjernvarme, efter at gaspriserne igen er gået ned. Derfor vil Dansk Fjernvarme gerne have hældt 720 millioner i en fjernvarmepulje, så skiftet bliver billigere for boligejerne. Det siger direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen. Det er en opgave, regeringen har bestilt. De har bestilt den ved kommunerne og fjernvarmeselskaberne, og derfor synes vi jo også, at der skal den opbakning fra regering og folketing til, som også har stillet i udsigt fra starten. Men det er en dårlig ide at bruge flere skattekroner på store anlægsarbejder lige nu, hvor der er mangel på entreprenører til at udføre opgaverne og høje materialepriser. Det siger økonomiprofessor Bo Sandemand fra Aarhus Universitet. Hvis de er arbejder inde og bliver bliver dyrere, ja så er de brugere der skal have fjernvarme i deres huse. De kan selv tage nogle høje priser, og de sig for dem bliver det en dårligere forretning, hvis man kunne gøre det på et tidspunkt, hvor de her projekter kunne gennemføres til lavere priser. Eksperter sætter spørgsmålstegn ved, om Den Uafhængige Politiklagemyndighed fungerer, som den skal i dokumentaren forfulgt af politiet. Spørgsmålstegn, der er blevet vist her på Dr, beskylder en familie for Vejle Syd Østjyllands Politi for gentagne gange og chikanere dem. Politiklagemyndigheden har indtil videre ikke udtalt kritik mod betjentene, men det kan skyldes, at Politiklagemyndigheden ser på sagerne enkeltvis, siger Adam Dideriksen, der er politiforsker på Syddansk Universitet. Hvis man ser på det samlede mønster, ja så begynder det at ligne chikane. Men det forudsætter, at man netop ser på det samlede mønster og ikke kun på de enkelte sager. Og det gør de ikke i dag. Det er de ikke gode nok til i dag, Ej. Politiklagemyndigheden skriver til Dr, at de ikke kan genkende beskrivelsen af deres arbejde. Usa beskylder Iran for aktivt at støtte raket og droneangreb på amerikanske militærbaser i Irak og Syrien. I sidste uge var der ifølge Reuters meldinger om drone og raketangreb mod fire amerikanske militærbaser i Irak i løbet af bare et enkelt døgn. Dem Kurby, der er talsmand for Det Hvide Hus, siger, at Iran bare ikke vil indrømme det. Vi ved, at Irans mål er at opretholde et niveau af benægtelse, men det vil vi ikke tillade, og vi vil heller ikke tillade, at trusler mod vores interesser i området forbliver uimodsagte, siger han. Og så til lidt vådt, nemlig først byger og så udbredt regn senere på dagen omkring 10 grader og jævn til hård vind fra øst. Mens mange kigger i retning mod Gaza og krigen mellem Israel og Hamas, ja så stiger antallet af voldelige sammenstød mellem israelske bosætter og palæstinensere på Vestbreden. Siden Hamas angreb på Israel d. 7. oktober har dødelige sammenstød. Det er steget både i frekvens og intensitet. Det skriver den israelske menneskerettighedsorganisation Btselem. Det har ifølge FNs Kontor for Koordinering af Humanitære Indsats er resulteret i de dødeligste uger for palæstinensere på Vestbreden med 79 dræbte. Ja, godmorgen til dig, Puk Damsgaard. Du er Drs mellemøstkorrespondent. Godmorgen Puk Damsgaard. Ja, jeg tror, vi simpelthen har fat i et oplæg her, som var helt, helt, helt forkert, Morten. Jeg tror vi i stedet, så skal det handle om Hamas. Der frigav i går to israelske gidsler fra Gaza, og der er tale om to kvinder, en fem og firsårig, 9 og halvår, som blev kidnappet fra deres Kbu og Kubusen. Den ligger jo lige op ad Gazastriben. De er blevet frigivet, efter at to gidsler med amerikanske statsborgerskab blev løsladt i fredags. Og vi skal beklage, at vi lige komme i gang. Det forkerte, det forkerte oplæg. Godmorgen Puk Damsgaard. Ja, det tror jeg også, vi prøvede at sige til hende lige før, selvom det var et forkert oplæg. Men jeg tror ikke, der er hul igennem til Puk Damsgaard. Ja, men det er jo, hun er på en svær forbindelse, får vi lige og vide. Sådan kan det være. I en chance mere, men skal vi lige understrege Morten, at det er jo Hamas, som altså i går frigav to israelske gidsler fra Gaza. Og baggrunden for at de to de nu er frigivet, det er jo, at de er to ældre kvinder. Den ene er 85 år og den 2. er 79 år. Men det mange tænker jeg jo sikkert om det giver håb for andre af de mange gidsler, som måske også kan blive frigivet, eller om det kun er fordi at Hamas frigiver folk der har. Ja, ved du hvad?Jeg tror det bliver lidt. Det ser ud som om det er lidt svært at få forbindelse til Puk Damsgaard, men for formentlig forhåbentligt kan vi senere vende tilbage til til Puk Damsgaard, som altså er med fra fra Israel. Men vi tager en 2. historie dernede. Fra i går fik 100 journalister fra en række nationale internationale medier nemlig som de 1. har, lov til at se billeder og videoer, som stammer fra de kameraer, der er fundet på dræbte hamasterrorister i forbindelse med angrebet der d. 7. oktober. Jeg er en af de journalister, som var med til den her visning. Det er Jotam Confino. Han er freelance journalist og arbejder blandt andet for Cbs News og Bbc. Vi spurgte ham, hvad det var for nogle videoer han så, og svaret på det er ret voldsomt. Så lige nu ville jeg lige give en chance for, at man kunne skrue ned for radioen, hvis man ikke synes, at sådan nogle voldsomme beskrivelse af, hvad det var der skete, da terrorister gik ind i israelsk område der d. 7. oktober. Det kommer i hvert fald her, hvor Jotam Confino svarer på det spørgsmål: Hvad var det for nogle videoer?Jeg synes det er vigtigt at forklare i detaljer, hvad der er der vi har fået set. Simpelthen fordi at det her med at sige at folk er blevet slået ihjel, det er det er ikke altid nok til at beskrive hvad der egentlig er foregået. Så det vi så i går, det var en 45 minutter lang kombination af videoer og billeder fra Hamas massakre, og det jeg vil plukke nogle af de ting, som som står klarest i min hukommelse, som gjorde mest indtryk. Der var blandt andet en en en video eller en situation, hvor en Hamas terrorist tager en håndgranat og kaster ind i et bombesikre rum, hvor en far og hans to sønner cirka syvårig, en niårig dreng står inde, og faderen dør med det samme og falder ned på jorden. Og de to børn løber ud derfra og er helt forvirrede og kan ikke forstå, hvad der er foregået. Er chok, tydeligvis, men det begynder at gå op for dem lige pludselig, hvad der er sket, og så løber de ellers ind i deres hjem igen og skriger efter deres far og drengen kan ikke se noget, og i alt i mens der står en Hamas terrorist, åbner køleskabet helt køligt og tager en flaske vand ud og står og drikker vand foran dem og spørger om de vil have lidt vand, som om intet var hændt. Der er også de her videoer af halshuggede folk. Der er en halshugget soldat som ligger på jorden, hvor at Hamas står blandt dem og råber Alaba og her og er glad for at han er blevet halshugget. Der er en død person som ligger på jorden, hvor at en Hamas terrorist. Det ligner han er død. Jeg kan Jeg kan faktisk ikke vurdere om han er død eller han stadigvæk er i live. Men står Hamas terrorist med en skovl i hånden og skriger Laura bar, mens han forsøger at hugge hovedet af den her person, der ligger på jorden. Der er også en syvårig pige, som gemmer sig over et bord, og som bliver henrettet på kloshold af en Hamas terrorisme, et gevær i hånden. Der er simpelthen så mange videoer, som er så bestialsk, at der er en grund til, at man refererer til det her som Hamas eller undskyld Islamisk Stat på på steoider. Det er simpelthen noget, som vi ikke har set før i i verdenshistorien, noget som er så bestialis i. Jeg tror vi skal tilbage til Holocaust for at se noget, som er lige så lige så sindssygt som det her. Og hvorfor synes du også Yosam Confino som uafhængig journalist, at det er vigtigt at gengive de her detaljer, som du lige har gjort?Jamen det er det fordi at der er jo meget stor forskel på at sige at nogen er blevet slået ihjel, og så sige hvordan de er blevet slået ihjel, og så sige hvem der er blevet slået ihjel, fordi det det det, det er der bare. Altså det vi ser lige nu, det er en helt helt 2. makabåde at terrorisere på. Ikke at man kan retfærdiggøre slå ihjel, det kan man aldrig. Altså civile kan aldrig retfærdiggøre slå ihjel. Men der er forskel på, hvordan man gør det, hvis man brænder folk levende inde i deres hjem. Det synes jeg er vigtigt, fordi det her, det er med til. For det 1. er de tal er vigtige, når man som journalist skal forklare, hvad det er, der foregår. Det gør vi også inde i Gaza. Vi siger også lige præcis, hvor de her bomber, de rammer, og hvordan folk de dør. Og altså det, detaljerne er vigtige for at folk kan forstå, hvad det er, der foregår. Det her med bare at sige, at folk bliver dræbt, det bliver lidt tabt, fordi det hører vi så tit rundt omkring i verden. Så jeg synes, det er vigtigt, at man får detaljerne med. Hvorfor var det vigtigt for dig at være med til det her?Jamen, det var vigtigt for mig og de her 100 andre 100 andre journalister fra hele verden, som har dukket op af den ene årsag, at vi kollektivt har mødt så meget modstand for at forsøge at forklare, hvad det er, der er foregået på den israelske side. Vi får det afvist som værende fake news, israelsk propaganda. De og de øjenvidner, vi har talt med, de er israelere, så dem kan man ikke stole på, og det er ligegyldigt, om det er civile, eller om det er soldater, eller hvad det er. De scener, vi har været nede og se, det tror de heller ikke på. Nå, men det er jo overdrevet og så videre. Så vi er nået dertil, hvor det er så absurd et scenarie, hvor 100 journalister skal sidde og nærmest og lege retsmedicinere og sidde og kigge på de her fuldstændig vanvittige videoer, fordi at vi bliver nødt til at kunne gå ud og sige nu har vi også udover tale med øjenvidner. Og ud over at have været på scenerne og set alt det her, så har vi også set videoerne, hvor det rent faktisk foregår. Simpelthen for at kunne få folk til at forstå, at det altså at det foregået det lyder sindssygt, men at at det her det rent faktisk er sket, og at det ikke bare er overdreven propaganda. Du siger Jotam, Kovind siger de, de tror ikke på os. Hvem er det?Jamen altså, det er jo typisk på sociale medier. Jeg har adskillige screenshots at folk, som skriver til mig, at jeg spreder propaganda, og det er løgn, og det er fake news, og det passer ikke. Det er jo typisk på sociale medier, de her ting foregår. Nu er jeg jo lige pt i en krigszone, så det ikke, og jeg er inde på den israelske side, så der er ikke nogen, jeg møder på gaden, som ikke tror på det her. Men jeg kan jo høre på, når jeg lægger ting op på Instagram og på sociale medier, hvor mange som sætter spørgsmålstegn ved det her. Og det er det er ikke kun trolls, det er alle mulige mennesker, som jeg kan se er reelle mennesker, og det synes jeg simpelthen. Og det er ikke bare mig, der oplever det. Der er rigtig, rigtig mange andre, som får dødstrusler og alt muligt for at dele de her ting og det det altså jeg ved, jeg ved ikke engang, hvad jeg skal sige. Vi vi er ude på så så så sindssygt et overdrev, at vi er nået dertil, hvor vi skal sidde som journalister og se det her for og vi kan gengive det fra vores egne øjne, fordi at folk ikke stoler på øjnevidner. Og det tog, det tog. Det tog lang tid. Der var rigtig mange videoer. Kan man stole på dem alle sammen?Ja, altså, nu vil jeg sige, hvis hvis det her var et enkeltstående tilfælde, et enkeltstående terrorangreb, som der var begået af en person 2 er blevet slået ihjel, og der var et øjenvidende, så kunne man godt sige, hvis der kun var et øjenvidne og en video, så kan man selvfølgelig godt begynde at så tvivl. Men men altså, beviserne er så overvældende. Hvis man har været på scenerne, som jeg har, hvor de her massakre er foregået, så kan man også genkende det på video. Man kan genkende lige præcis de områder, hvor Hamas går rundt. Jeg har set de biler, som er blevet gennemhullet af gevær fra Hamas terroristersm holder ude i grøften, og de videoer kan jeg jo se, jeg kan se, at det er fra de områder, så man kan sige vi er der nu, hvor at der er så mange beviser, både fra altså adskillige øjne, vidner der er vi skal huske, der er 1400 mennesker, der er blevet slået ihjel. Vi er utrolig mange har været vidne til det her, altså first han, som har set det. Så er der selvfølgelig også redningsarbejderne, som har været ude på på scenerne. Der er soldaterne, og så er der de afbrændte huse og de fuldstændig gennemracerede byer, som vi har været ude og se. Og så nu her. Det er videomateriale. Altså, jeg tror ikke, der er en eneste journalist derinde, efter der har set det her, som sidder og siger: vi kan ikke stole på de her videoer. Det kan jeg simpelthen ikke forestille mig. Det kan simpelthen ikke forestille mig. Var der ikke bare en af dem, hvor du tænkte det her?Det ser underligt ud. Altså det eneste, som er svært, synes jeg og verificeret, når man sidder der, det var, at der var en telefonsamtale mellem en terrorist, der ringer hjem til hans forældre og siger, han råber og skriger i en telefon. Han er så glad. Han jubler. Så jeg har slået 10 jøder ihjel. Er I ikke stolte af mig?Jeg har slået 1010 ihjel med mine egne hænder. Jeg sender dig billederne nu. Jeg har min den døde jødisk jødiske kvindes telefon på mig. Jeg sender dig billederne, du ved. Ja, for det 1. kan jeg ikke forstå arabisk, så jeg har jeg kan ikke. Altså der er undertekster, så jeg kan ikke verificere live, altså en real time om det her, det er den rigtige oversættelse, og om det her rent faktisk er en rigtig samtale. Men det vil jeg sige, det er måske det eneste, som jeg kan sidde og kigge på, netop fordi det er lydoptagelse, at jeg ikke kan se noget, som man måske kan så tvivl om. Men selv det igen. Jeg kan ikke forestille mig, at den israelske regering vil tage en chance, invitere de største medier i verden til en forestilling og sprede fake news, hvis der bare er en % chance for det er løgn. For hvis det er det, så skal vi nok finde ud af det, og så kommer Israel aldrig nogen til til og kunne blive troet på igen. Nogensinde. Du siger du, du er inviteret til en forestilling, og og det var det jo næsten sådan som du beskriver det. Kan du?Kan du komme det nærmere?Joonahvordan foregår sådan en fremvisning?Jamen for det 1., så foregår det på en militærbase, for at vi skal kunne være i sikkerhed. Så det er et rum, der er også fungerer som et kæmpestort bombesikret auditorium. Det er et auditorie, så ligesom hvis man går på universitetet, så er det på den måde, det er. Der er ulster, som kommer og skal lægge deres telefoner udenfor, for man vil ikke have, at vi filmer det, at af den klare grund, at der er nogle ofre inden i Israel med pårørende i de her videoer, som ikke er klar til, at de her videoer bare bliver floreret frit. Så der de beder os om at respektere, de må gerne tage noter, selvfølgelig. Så sætter man sig ned, og så er der en talsmand fra fra militæret, som fortæller lidt om, hvad det er, vi skal se og fortæller noget om Hamas. Og så starter filmen ellers bare i 45 minutter. Altså det jo, du kan jo høre, hvordan gyset går igennem folk, når man ser lige præcis den her granat, der bliver kastet ind i rum, hvor der sidder, hvor der er to børn, og der er folk, der sidder og græder, altså højlydt ved siden af. Men der er også flere, der forlader lang tid før jeg forlader cirka 10 minutter inde, for jeg kan simpelthen ikke holde det ud længere. Jeg sidder og ryster, mens jeg skriver på min på min notesblok. Det det. Det er simpelthen så sindssygt at sidde og se så lang en film med så sindssyge scener. Ja, det var lige præcis det, jeg vil spørge dig til. Hvordan du reagerede. Hvordan I reagerede. Jeg var rystet, da jeg gik ud derfra. Altså jeg havde en en gammel kollega, en veninde fra fransk tv, som også var gået ud, og vi vi stod bare og kiggede på hinanden, og vi vidste nærmest ikke engang, hvad vi skulle sige. Og jeg kunne som sagt se, der var en amerikansk kollega, en mand, en fuldvoksen mand, som sad og stortudet går ud fra, han har børn, fordi han det var specielt, da børnene blev skudt, at han han reagerede voldsomt på det. Men der var mange, der gik ud, jo altså som ikke kunne holde ud og se det her, og som jeg også tror var arrig over hele det her scenarie med at vi er nået dertil, hvor en af de mest veldokumenterede massakre i det 21. århundrede eller verdens verdenshistorien stadigvæk bliver sat til på så så kujonagtigt måde som det jo er. Altså det er simpelthen respektløst over for de ofre, for så mange ofre, at man ikke vil acceptere hvad der er sket. Altså det det simpelthen hårdt både som menneske, men også som journalist og skal nå så langt ud, at man skal sidde og kigge på det her. Det kan jeg godt forstå. Jotam Confinor, Du går så ud efter 10 minutter. Er der alligevel et et journalistisk behov?Nej, undskyld, du går ikke ud. Nå, jeg sagde bare, jeg gik ud i 10 minutter, inden jeg sad og så 25 hele minutter. Ja, og så gik jeg ud. Er der så, når du går ud alligevel også et behov i dig for at balancere det her og ikke kun fortælle det du har set i salen, men også fortælle den 2. historie, hvis den findes i det?Altså det, som jeg gør lige nu, det er, at jeg ja, hvis jeg nu har jeg dækket krigen fra morgen til aften i 18 dage i træk, mere eller mindre fra morgen til aften for adskillige medier. Det vil sige de sidste 10 dage, i hvert fald har 90 % af min dækning handlede om den humanitære krise i Gaza. Det, han har omfattende omfattende massakre, blev en fodnote i krigen. Efter cirka fem dage, så forsvandt den. Mange af historierne, som ikke er blevet fortalt nu, er forsvundet. Og nu handler det mere eller mindre kun om Gaza, fordi det er derinde, at katastrofen udspiller sig. Så jeg følte, efter jeg havde set den her video, at nu kan jeg godt tillade mig at bruge noget taletid på at tale om den her side, fordi hvis jeg kigger på min dækning i 18 dage, så tror jeg, vi snakker om 75 % har handlet om Gaza og en humanitær krise, og det er ikke for at negligere, hvad der foregår. Det har intet med det at gøre. Det handler netop om, at der skal være balance. Hvis det her var foregået i et andet land, lad os sige 4:14 100 britiske civile og soldater var blevet henrettet på så bestialske måder, så kan jeg ikke forestille mig, at det her historie er ikke ville dominere nyhedsdækningen, altså virkelig dominere. Men fordi det er Israel Palæstina, og fordi der er så stærke følelser der er palæstinenserne generelt har mere opbakning på gadeplan rundt omkring i verden, så er det lynhurtigt at fokus det skifter, og det er jo af forskellige årsager. Israel er en besættelsesmagt, men man kan sagtens retfærdiggøre, at altså palæstinenserne er i en ganske forfærdelig situation, og det skal dækkes. Men det her er så unikt, det der er foregået, at de simpelthen ikke kan være rigtigt, at det det bliver glemt, som om at det ikke er sket nærmest efter fem dage. Altså det, det synes jeg virkelig er vildt. Så det er også derfor, at den israelske regering og militæret inviterede os ind for at kunne for det 1. få de her historier fortalt og for det andet kunne verificere det, som de siger. Sådan lød det fra Jotam Confino, som altså havde set den her video, det israelske militær havde klippet sammen. Jotam Confino freeland journalist, der blandt andet arbejder for Cbs News og Bbc og P1. Og så håber vi, at vi endelig har forbindelse til dig, Puk Damsgaard. Godmorgen. DetJa, godmorgen. Vores mellemøstkorrespondent og du er med fra Askalon, som er en by tæt på Gaza og Hamas, frigav jo i går to israelske gidsler fra Gaza. Der er tale om to kvinder, en 85 årig og en 79 årige, som begge blev kidnappet fra deres Kiebu, der ligger tæt op ad Gazastriben. De er blevet frigivet, efter at to gidsler med amerikansk statsborgerskab blev løsladt i fredags. Så Puk Damsgaard: hvad ved vi mere om de to frigivne kvinder?Vi ved, at ja, selvfølgelig, at de blev frigivet, men at deres ægtefæller, altså deres mænd, stadig sider som gidsler i Gaza, og at de mænd skulle være i firserne. Vi ved også, at det blandt andet kom i stand på grund af International Komite for Røde Kors, som har faciliteret den her frigivelse. Hamas siger, de har frigivet kvinderne af humanitære årsager, og frigivelsen kommer jo altså efter at Hamas i fredags lsle to amerikanske gidsler, som var en en mor og en datter. Og vi ved også om de her israelske frigivne kvinder, at ja, de boede i Ki Buchs M ligger lige op af Gazastriben, og den ene kvindes familie har fortalt hvordan, at hun i mange år har været en fredsaktivist, og som blandt andet har hjulpet palæstinensere fra Gasa til hospitaler og andre steder i Israel for hjælp. Og det er nu, endnu to er blevet frigivet. Giver det håb for, at andre af de mange gidsler kan blive frigivet?Altså, hvis vi kigger lidt på, hvorfor Hamas frigiver to yderligere gidsler nu, så må vi jo prøve at se lidt på, hvad strategien kan være. For det 1. handler de her over 200 gidsler i Gasa selvfølgelig om menneskeliv. Men hvis vi ser sådan på det med strategiske øjne, så kan man sige, at Hamas har mange kort på hånden, fordi de har mange gidsler. De har mange forskellige gidsler, og en strategi kunne være, at man ved at lade nogle af gidslerne sive drypvis kan få held med at udsætte eller forsinke en eventuel israelsk landoffensiv. Vi ved jo, at Israel forbereder sig på en landoffensiv. Vi ved ikke, hvornår den kommer, og hvordan den kommer til at se ud. Men det kunne være en strategi, og i forhold til om det giver håb for, at andre gidsler kan blive frigivet, Ja, det gør det. Usa har sagt til Israel, at ved at forsinke landoffensiven altså ikke gå ind i en landoperation lige nu, så kan Washington få tid til gennem forskellige regionale partnere at forsøge at forhandle flere gidsler ud. Det er klart, at går Israel ind i en landoffensiv, kan forhandlingsklimaet jo forandre sig i forvejen. Så bomber Israel jo massivt i Gaza. Men det er klart, at kommer der en landoffensiv, hvor man måske også kan forvente, at andre regionale aktører kommer til at reagere, så kan forhandlingsklimaet også forandre sig. Hvem spiller en rolle i det her?Altså, vi har jo tidligere hørt, at Qatar eksempelvis spiller en ikke ubetydelig rolle. Tror du, at de nu ikke lige bare i forbindelse med de to, der er blevet frigivet nu her, men men også i forbindelse med andre gidsler kan komme til at spille en rolle?Det kan de absolut. De kan komme til at spille en central rolle fordi at Hamas folk jo også opholder sig i Kata og allierede med Kata. Kata har en direkte forbindelse til til Hamas, og de taler også med Usa. De taler også med Israel, så det kunne være helt klart en en rigtig god vej, og har også vist sig som en vej ind i ind i i den her gidselaffære, fordi at Katar også havde en rolle at spille i forbindelse med de to amerikanske gidsler. Så det er helt klart en en vej man kan sige. Der er jo mange forskellige nationer repræsenteret blandt gidslerne og nogle nationer nogle lande vil måske forsøge andre veje. Det kommer an på hvilke nation hvilket land man taler om, og det kan jo selvfølgelig på sigt også komplicere de her forhandlinger. Men der er ingen tvivl om at at mange lande inklusive Usa og Kata og andre forsøger alt hvad man kan og se hvor mange gidsler man kan få man kan få frigivet. Og imens at vi taler om gidsler, så fortsætter Israel jo sine bombardementer i Gaza. Hvad er situationen her til morgen?Eller det seneste du ved, Puk Damsgaard for civilbefolkningen i Gaza?Jamen det er jo en helt forfærdelig situation for de civile, fordi de jo fortsat lever under belejring. Vi har set noget nødhjælp komme ind i Gaza, men jo langtfra nok her. Heriblandt er der ikke brændstoffer. Nu har vi hørt over mange dage, at brændstof jo er noget, der virkelig er brug for, fordi det er jo sådan, at generatorer og så videre kører. Og lige præcis på hospitaler, som jo er fuldstændig overbelagte af sårede fra bombardementerne, ja så er der jo brug for netop forsyninger som brændstof. Bombardementerne har intensiveret over Gaza. Forleden sagde det israelske militær, man nu gik ind i 2. Fase, hvor man ville intensivere bombardementerne. Vi hører fra sundhedsmyndighederne i Gaza, hvor Hamas har kontrollen, at der er over 5.000 dræbte i Gaza, og det tal er faktisk virkelig, virkelig højt. Hvis vi forsøger at sammenligne med krigen i 2.014 som varede 50 dage, hvor der også var tale om en landoffensiv, så var der lige omkring lidt over 2000 dræbte i Gaza, og det tal er altså over 5.000 nu, og det er på ja lidt over 14 dage, så det jo en fuldstændig vanvittig situation på dig civile og side i, og som jo også stadigvæk er under nærmest en total belejring af Israel, på nær den smule nødhjælp, som man har fået forhandlede i. De 14 lastbiler, der kom her i går. Tak for fordi du var med Puk Damsgaard. Det var så lidt. Puk Damsgaard, Drs mellemøstkorrespondent og gidslernes situation er jo en af de ting, der så kan vi høre, fylder meget i Israel lige nu. En 2. er, hvad der sker mod nord, hvor truslen fra den libanesiske militante bevægelse Hizbolla vokser. Hisbollah, som jo er at finde på både Eus og Usas terrorliste. Ja, og Hisbolas hjemmebane, det er jo, det er jo Libanon. Og sådan en front ville jo, hvis der sker noget der, så vil det betyde, at Israel kan komme til at kæmpe på to fronter, altså Gasa i syd og mod Hizbolla i nord. Og derfor kom Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, søndag med en skarp advarsel og trussel. Han siger her: hvis Hisbolla beslutter sig for at træde ind i krigen, vil de savne krigen i 2006. Det vil være deres livs fejl. Vi vil lamme det med en styrke, de end ikke kan forestille sig, og resultatet for Hisbota og staten Libanon vil være fuldstændig ødelæggende. Seals Natano og i 2.000 der havde Hisbolla kidnappede to israelske soldater, som startede den her meget omtalte 2006 krig med Israel. Israel bombede store dele af Libanon lufthavn, veje, broer. Siden terrorangrebet mod Israel d. 7. oktober har der så været ret mange sammenstød mellem Israel og Hisbolla på grænsen, og frygten for krig mellem de to parter bliver mere reel dag for dag. Det siger i hvert fald Anne Kristine Røn, der er potok på Londons Schul of Economic med speciale i Libanon. Det man kan se i det nordlige Libanon, som er sket over de seneste dage, det er at flere og flere folk har evakueret dem selv fra deres hjem. Skoler er lukkede, man begynder ligesom at lukke civil den civile del ned af de områder som som ligger tæt på grænsen til Israel. Og det det reflekterer meget den frygt der er blandt den libanesiske befolkning, men det reflekterer også de ting der er sket over de sidste par dage, hvor at angrebene fra begge sider er blevet voldsommere og er blevet hyppigere. Og hvad er det, man slås om Hizbolla versus Israel?Hvori består uenigheden?Jamen man kan sige, der har altid været eller de seneste mange år har der været kampe i grænseområdet. Israel havde besat det her grænseområde i det sydlige Libanon helt ind til år 2.000 og Hisbollamål kan man sige. Deres eksistensberettigelse er at være et forsvar mod Israel, så de ønsker ikke, at Israel skal invadere det sydlige Libanon igen. Det, som er kernen i de her konfliktscenarier, som vi ser lige nu, jamen det er naturligvis, at Hisbollaønsker at forsvare Hamas, ønsker at distrahere Israel fra Gaza og ønsker at Israel skal bruge kræfter, kan man sige på at holde Hisbolla i skak, som som frigør noget noget rum for for Hamas. Så det er ligesom formålet fra hisbollaige nu det kan. Alt kan ændre sig over de næste dage og uger, og det er klart, at hvis Israel faktisk foretager den her landoffensiv, som de er i gang med at forberede nu, jamen så vil Hisbolla også komme med et modsat anderledes end det vi har set det de seneste i. Så vil Hisbolla føle sig tvunget til at lave et mere et mere aggressivt svar. Altså, du siger: hvis Israel går ind i Gaza, så vil de skulle svare igen, sådan på vegne af Gaza. Ja, det er der meget, der tyder på, fordi Hisbollas mål primære mål lige nu er, at Hamas ikke skal elimineres, som jo er af det, Israel forsøger at gøre. Hisbollah vil for alt i verden sørge for det samme ved Iran i øvrigt, at Hamas overlever i Gaza, om de vil foretage et større eller et mindre angreb på Israel, hvis Israel går ind i Gaza. Det er ikke til at sige nu, at det afhænger blandt andet også af, hvor stærke Hamas rent faktisk viser sig at være i Gasa. Og det ved vi måske i virkeligheden ikke så meget om endnu. Det er der ikke særlig mange, der tør spå om. Altså, det er jo en en asymmetrisk kamp, som som kommer til at foregå i Gaza, hvis Israel forltager den her landoffensiv. Hamas har nogle fordele, at de kender terrænet. Israel har nogle klare fordele i, at de er militært meget stærkere, så det er svært at spå om præcis hvor meget modstand Israel vil møde fra Hamas. Men Espolla Lederskab, deres vicegeneralsekretær, var ude at sige herover i weekenden, at han mente, at Hamas havde stærke militære kapaciteter, at de vil kunne forvandle Gaza til en kirkegård for israelske soldater. Og den melding kunne tyde på, at Hisbolla har en vis tiltro, i det mindste til at Hamas kan forsvare sig selv til et vist punkt. Men det er klart, hvis Hamas står i en situation, hvor de er meget svækkede, jamen så så vil vi med med meget, meget, meget stor sandsynlighed se en reaktion fra Hisbolla. Det fortalte Anne Kristine Røn Postog på London School of Icon. Godmorgen til dig, Jesper Vagn Christensen, biolog, Fyn Godmorgen godmorgen. Hvis man står derude i naturen og kigger lidt på søer, vandhuller og andre større vandløb, så kan man i øjeblikket se en forfærdelig masse aktivitet. Hvad er det man ser?Ja, så meget aktivitet er det heller ikke, men man ser nogle steder nogle små sorte biller, som bevæger sig meget hurtigt på vandoverfladen og sådan den korte historie der er, de hedder hvirvler, og det er jo meget passende, fordi de hvirvler faktisk rundt på vandoverfladen. Der er mange, der tror, de er skøjteløber, de her tager, der står oppe på benene med dem her, de ligger faktisk med maven i vandskorpen, og de er nogle sådan rigtig specialister. Det er jo insekter med seks ben, men de to bageste benpar, de er lavet om til år, er at de kan bevæge sig rigtig hurtigt henover vandoverfladen. Ja, hvad er det, vi er vidner til?Jamen det er jo nogle nogle biller, som som bor har specialiseret sig i at bo der på vanoverfladen, og de specialiseret på den måde også at deres øjne er todelt, sådan at den ene halvdel af øjnene kigger ned i vandet, og den 2. halvdel kigger op. Så de kan både holde øje med med bytte nede i vandet og eventuelt fare oppefra. Det lyder fuldstændig som vores chef. Det kan godt det holde øje med. Spiser forulykkede insekter, som jeg kan forstå de gør et. Som jeg kan forstå de gør det gør de. De kan mærke de kan værke bølger i vandoverfladen fra fra insekter der er faldet i vandet, og så farer de hen og og æder dem. Alle tiders godt. Vi nåede at få dig med her til morgen. Jesper Vagn Christensen. Jamen selv tak. Ja, selvom det blev en anelse kort. Du er biolog fra Fyn, og sådan kom vi igennem tre timers P1 morgen. Jovi, det var Sara Hustad, Meyer og Adrian Bush, som havde sat udsendelsen sammen, og her i studiet var vi også to: Bjarne Steensbæk og Morten Ronge. Gå på opdagelse i alle Drs podcast og radioprogrammer i appen Dr Lyd. I 18.
Period24 Oct 2023

Media coverage

1

Media coverage