About
About
Vi har fokus på temaer, der er afgørende for at styrke kvaliteten og dermed attraktiviteten i erhvervsuddannelserne. Samtidig undersøger vi, hvordan forskningsbaseret viden kan anvendes i arbejdet med at styrke kvalitet og kompetencer blandt lærere og oplæringsansvarlige i erhvervsuddannelserne.
Forskningsprogrammet er forankret i forskningsmiljøet Pædagogik og didaktik i erhvervsuddannelserne ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) på Institut for Didaktik og Digitalisering (IDD).
Hvad forsker vi i?
Den lave søgning mod erhvervsuddannelserne og det høje frafald er en udfordring for både erhvervsskolerne og for de brancher, som mangler faglært arbejdskraft. Hvis uddannelserne skal gøres mere attraktive og sikre, at der uddannes flere faglærte med relevante kompetencer, skal kvaliteten og indholdet af undervisningen og læringsmiljøerne på skolerne forbedres. Det er også vigtigt, at læreprocesserne på en læreplads knyttes endnu bedre sammen med undervisningen på skolen og i højere grad understøtter fastholdelse og faglig udvikling hos eleverne.
Samtidig skal erhvervsskoler og de faglige udvalg udvikle strategier og konkrete modeller for at indarbejde nye kompetence- og dannelsesbehov i uddannelserne, sådan at de kommende faglærte kan håndtere de aktuelle forandringer på arbejdsmarkedet og i samfundet.
Programmet har fokus på følgende temaer:
Tema 1: Vekseluddannelsens pædagogik og didaktik
Vi udvikler viden om, hvad der pædagogisk og didaktisk bidrager til, at eleverne bliver dygtige faglærte i uddannelsesforløb, der er tæt knyttet til en erhvervsfaglig praksis og består af en vekslen mellem erhvervsuddannelsernes læringsrum, dvs. mellem undervisning på skole og oplæring på en læreplads.
Tema 2: Erhvervsfaglig dannelse og kompetencer i en foranderlig verden
Vi udvikler viden om, hvordan de aktuelle krav til dannelsesmæssige og erhvervsfaglige kompetencer på arbejdsmarkedet og i samfundet omsættes i relevante, praksisnære læreprocesser og dannelsesprocesser for eleverne.
Tema 3: Metoder og processer til udvikling af pædagogisk praksis i erhvervsuddannelserne
Vi udvikler metoder og samarbejdsformer, der gør det muligt at inddrage skoler og faglige udvalg i udvikling, spredning og omsætning af ny og relevant viden i hele eud-sektoren. Det er vigtigt for at sikre, at forskning og udvikling ikke kun kommer de skoler til gavn, der deltager i konkrete FoU-projekter, men generelt understøtter nytænkning og kapacitetsopbygning omkring pædagogik og nye kompetencer i hele sektoren.
Hvordan forsker vi?
Vores forsknings- og udviklingsprojekter fokuserer på at understøtte nytænkning og kapacitetsopbygning indenfor pædagogik, didaktik og nye kompetencer i hele sektoren.
NCE gennemfører forskningsprojekter, i tæt samarbejde med praktikere fra sektoren, som skoler og lærepladser. Projekterne kombinerer ofte systematisk vidensudvikling med lokal praksisudvikling. Dette sker blandt andet gennem afprøvning af samskabende metoder som laboratoriemetoder, designbased research og andre former for aktionsforskning. Projekterne har samtidig fokus på at udvikle modeller og metoder til spredning af viden blandt skoler og de faglige udvalg.
Derudover arbejder vi med at omsætte viden fra FoU-projekter til god undervisning og oplæring i erhvervsuddannelserne. Dette sker blandt andet gennem en styrket forskningsbasering af diplomuddannelsen i erhvervspædagogik og øvrige pædagogiske uddannelsestilbud.
Udvalgte projekter
Styrkelse af faglig stolthed i erhvervsuddannelser
Projektets overordnede mål er konkret at understøtte og udvikle den faglige stolthed hos elever i erhvervsuddannelserne samt medvirke til forøgelse af den samfundsmæssige respekt for arbejdet med det gode håndværk i erhvervsuddannelserne. Dette skal bidrage til erhvervsuddannelsernes attraktivitet hos unge i folkeskolens 9. og 10. klasse og hos voksne samt højne elevernes trivsel og læring.
Læring på lærepladsen
Forskningsprojektet undersøger, hvordan elevernes læring og deltagelse udfolder sig på lærepladserne for at kunne styrke uddannelsen af elever og lærlinge i erhvervsuddannelserne. Formålet er at undersøge, hvordan man som læreplads kan tilrettelægge forløb for lærlinge som understøtter en kontinuerlig udvikling af deres kompetencer og færdigheder indenfor faget. Projektet skal understøtte og styrke lærepladsernes uddannelsesopgaver, og derved medvirke til at forme og kvalificere fremtidig læring på arbejdspladserne hos både unge og voksne elever.
Den kompetente faglærerpraksis
Projektet undersøger, hvilke kompetencer det kræver at undervise på erhvervsuddannelserne i dag. Det søger at besvare, hvilke opgaver faglærerne skal løse i deres daglige arbejde, og hvilke kompetencer disse opgaver kræver. Derudover fokuserer projektet på, hvad skolens organisering af lærernes arbejde og kompetenceudvikling betyder for deres muligheder for at udføre deres arbejde kompetent.
Kontakt
Camilla Hutters
Forskningsleder
[email protected]
Tlf: 61 70 69 70
Pernille Hjermov
Programansvarlig
[email protected]
Tlf: 60 68 06 81
Find de øvrige forskere tilknyttet forskningsprogrammet nedenfor.
Fingerprint
Collaborations and top research areas from the last five years
Profiles
-
DFA: Didaktik for alle
Hougaard, N. B. (Principle researcher), Kamstrup, A. K. (Co-researcher) & Brodersen, A. H. (Co-researcher)
01/01/26 → 30/06/27
Project: Research
-
Ud i verden, ind i faget? Et studie af oplæring i udlandet i erhvervsuddannelserne
Juul-Wiese, T. (Principle researcher), Johannsen, A. M. (Co-researcher), Kamstrup, A. K. (Principle researcher) & Andersen, O. D. (Co-researcher)
01/10/25 → …
Project: Research
-
Styrkede lærepladser på EUD
Kamstrup, A. K. (Principle researcher), Christensen, L. C. (Co-researcher), Aarkrog, V. (Co-researcher), Louw, A. (Co-researcher) & Stoltenberg, H. (Co-researcher)
01/08/25 → 31/12/27
Project: Research
Research output
-
Fokus på erhvervsuddannelse DANMARK 2025
Andersen, O. D. & Juul-Wiese, T., Jan 2026, Cedefop. 6 p.Research output: Book/Report/PhD thesis › Report › Communication
-
Going nowhere to getting somewhere: suspending time while unemployed
Mørch Sievers, S. M., Hougaard, N. B. & Jacobi, C. B., 29 Jan 2026, (E-pub ahead of print) In: Nordic Social Work Research. p. 1-13 14 p.Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review
Open Access -
Pedagogical strategies and practices in environmental and sustainability education in vocational education and training: an integrative review (1999–2024)
Ebsen, M. & Rieland, S. R., 29 Jan 2026, (E-pub ahead of print) In: Environmental Education Research. p. 1-31 32 p.Research output: Contribution to journal › Review article › peer-review
Open Access
-
Analyse af konsekvenspædagogisk kultur og praksis
Rieland, S. R. (Consultant) & Brodersen, A. H. (Project manager)
1 Mar 2022 → 1 Mar 2023Activity: Consultancy types › Evaluation
-
Arrangør af studieture for uddannelses- og erhvervsvejledere
Andersen, O. D. (Expert)
1990 → 2000Activity: Other activity types › Other
-
Afslutningskonference: Gode overgange mellem FGU og EUD
Kamstrup, A. K. (Paricipant)
28 Feb 2024Activity: Participating in or organising an event types › Conference
Press/Media
-
-
Debat: Jeg savner nuancer i debatten om opdragelse
05/01/26
2 items of Media coverage
Press/Media: Press / Media
-
Sådan skiller de sig ud: Se årets dygtigste undervisere i aktion
25/11/25
1 item of Media coverage
Press/Media: Press / Media