• Postal addressShow on map

    Programansvarlig Maria Christina Secher Schmidt, Humletorvet 3

    1799 København V

    Denmark

About

About

Forskningsprogrammet Diversitet og deltagelse i skolen skaber viden om, hvordan skoleliv og læringsmiljøer understøtter alle børns og unges faglige og trivselsmæssige udvikling i skolen. Vi undersøger skolelivet, undervisningsmetoder, lærerfaglige og tværprofessionelle problemstillinger med fokus på, hvordan vi kan samtænke det faglige og sociale, så alle elever får en meningsfuld skolegang. Forskningsprogrammet beskæftiger sig også med chancelighed, kulturel reproduktion og børn i udsatte positioner. 

Forskningsprogrammet er forankret i forskningsmiljøet Læring, dannelse og trivsel i skolen på Institut for Læreruddannelsen.  

Hvad forsker vi i? 

En god skolegang er vigtig for alle børn – i særdeleshed for børn i sårbare og udsatte positioner. Hvis skolen lykkes med at understøtte marginaliserede og udsatte elevers meningsfulde deltagelse i skolen, øger det deres muligheder for at få et godt og velfungerende børne- og voksenliv.  Flere studier viser dog, at elever i læringsvanskeligheder og socialt udsatte positioner har en øget risiko for at blive mobbet. Skolen er forpligtet til at skabe fællesskaber, der udvikler alle elever, og skolen må derfor ikke være med til at forstærke udsathed hos børn og unge.   

Børns sociale deltagelse og faglige undervisning hænger sammen. Deltagelse i undervisningen indebærer læring sammen med andre og i samarbejde med andre. Her skal eleverne opleve sig som fagligt involverede og socialt accepterede. Der er derfor en tæt sammenhæng mellem accept, deltagelse, trivsel og præstation hos eleverne. Når flere skal inkluderes i elevfællesskabet, peger forskningen på, at eleverne skal have noget at være sammen om – ikke kun socialt eller fagligt, men sociofagligt.  

Diversitet og deltagelse i skolen har to forskningssatsninger:  

  • Elever i udsathed
    Satsningen skal understøtte udsatte elevers sociale og faglige deltagelsesmuligheder i skolen. Vi forsker i tværprofessionelle og almen- og specialpædagogiske løsninger på konkrete udfordringer med marginalisering og udsathed i skolens praksis. Forskningen baserer sig på pædagogik, psykologi og specialpædagogik og udvikler metoder, der øger handlekompetencen hos lærere, pædagoger og andre professionelle i skolen, så de kan styrke elevernes trivsel og skolegang. 
  • Inkluderende didaktik 
    Satsningen øger elevers deltagelse, medbestemmelse og læringsudbytte af undervisningen. Vi udvikler didaktiske metoder og forståelser, der giver lærerne nye handlemuligheder, så alle elever oplever sig som fuldgyldige og aktive deltagere i skolen. Forskningen skal skabe bedre vilkår for inklusion af alle elever gennem fokus på relationen mellem fag- og almendidaktik. 

Hvordan forsker vi? 

Vores forskning er kendetegnet ved praksisnær og anvendelsesorienteret forskning, der skal komme eleverne og de fagprofessionelle til gavn. Vi inddrager viden, metoder og teorier fra flere videnskaber heriblandt pædagogik, specialpædagogik, psykologi, sociologi og didaktik, der sættes i tæt forbindelse med skolens praksis – ofte med fokus på sammenhængen mellem det sociale og faglige.     

Udvalgte projekter 

  • Inkluderende systematisk klassekammerathjælp – INKLU SYKL: Projektets skal øge elevernes trivsel og læring gennem systematisk klassekammerathjælp (SYKL) i dansk og matematik i 4. kl. SYKL skaber mulighed for, at eleverne lærer af hinanden og giver hinanden feedback. Den sociofaglige inklusionsindsats understøttes af ressourcepersonerne på skolerne. Projektet bygger videre på projektet Tandem-SYKL, der undersøger SYKLs betydning for elevernes engagement og deltagelse i natur/teknologi og matematik i 4. klasse. 
  • Følgeforskning på Skolestyrken mod mobning: Projektet følger værktøjet Skolestyrken mod mobning, der er udviklet af Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet. Projektet skal afdække om og hvordan værktøjet virker til håndtering af mobning.
  • Bevægelse i de humanistiske fag: Projektet skal fremme elevernes forståelse af centrale faglige begreber gennem bevægelse integreret i den faglig undervisning i de humanistiske fag. Projektet udvikler en didaktisk model, der bl.a. ser på klasseledelse, selvbestemmelse og sociofaglige fællesskaber. Modellen afprøves i dansk, kristendom og historie på mellemtrin og udskoling. 

Læs mere om vores forskningsprojekter nedenfor. 

Kontakt

Maria Christina Secher Schmidt, docent, ph.d. 
Programansvarlig
[email protected] 
Tlf: 51 63 27 43

Stine Kaplan Jørgensen, lektor, ph.d. 
Satsningskoordinator
[email protected] 
Tlf: 24 29 65 02

Find de øvrige forskere tilknyttet forskningsprogrammet nedenfor. 

 

Fingerprint

Fingerprints are automatically generated from scientific publications, and create an index of weighted keywords for the associated researchers in the Research unit.