Pædagogik og didaktik i erhvervsuddannelserne - Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE)

  • Postal addressShow on map

    Forskningsleder Camilla Hutters, Tagensvej 18

    2200 København N

    Denmark

About

About

Vores forskning bidrager til, at lærere, pædagogiske ledere og lærepladsansvarlige på erhvervsuddannelser får de rigtige kompetencer og i praksis kan sikre:   

  • læringsmiljøer, som tiltrækker og understøtter forskellige elevmålgrupper  
  • at nye kompetencebehov indarbejdes i uddannelsernes skole- og praktikdele.  
  • at uddannelsernes skole- og praktikdele er tilstrækkeligt koblede til hinanden. 

Forskningsmiljøet er forankret på Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) under Institut for Didaktik og Digitalisering. 

Hvad forsker vi i? 

Vi har fokus på at vidensbasere indsatser inden for erhvervsuddannelserne for at styrke søgningen, gennemførslen og kvaliteten i uddannelserne. 

Erhvervsuddannelserne står over for en stor opgave i forhold til at uddanne tilstrækkeligt mange faglærte, og samtidig udvikle og forny det faglige indhold i uddannelserne. Det sidste er vigtigt for at eleverne opnår de kompetencer og den dannelse, der er nødvendig for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet, for at kunne indgå i livslang læring og for at indgå i samfundet. 

Der er for få, der i dag får en erhvervsuddannelse, og talrige prognoser peger på, at Danmark om få år kommer til at stå overfor en betydelig mangel på faglærte. Tilsvarende er der er allerede nu store udfordringer med at besætte stillinger i en lang række brancher, som erhvervsuddannelserne retter sig imod, fx byggebranchen, landbruget, industrien og sundhed og omsorgssektoren.  

Søgningen mod erhvervsuddannelserne er faldende trods mange års indsats for at sikre flere med en faglært uddannelse – det gælder både unge og voksne - og frafaldet blandt dem, der starter på en erhvervsuddannelse, er meget højt. De seneste ti år er i gennemsnit 45 % på landsplan faldet fra den erhvervsuddannelse, de er begyndt på.  

Den samfundsmæssige mangel på faglærte skal samtidig ses i lyset af, at arbejdsmarkedet i disse år er under forandring. Mange erhverv ændrer sig, og der er en stigende efterspørgsel på nye kompetencer, der knytter sig til blandt andet digitalisering, grøn omstilling og automatisering.   

Vi vil bidrage med ny viden, der kan understøtte og styrke arbejdet med at løfte erhvervsuddannelsernes dannelses- og uddannelsesopgave, så uddannelserne i endnu højere grad klæder eleverne på til at indgå kvalificeret i erhvervets konkrete funktioner og til at kunne forholde sig kritisk og reflekterende til livet i og omkring deres erhverv.

Hvordan forsker vi? 

Vores forsknings- og udviklingsprojekter har fokus på at understøtte nytænkning og kapacitetsopbygning omkring pædagogik, didaktik og nye kompetencer i hele sektoren. 

NCE gennemfører forskningsprojekter, der involverer praktikere fra sektoren, fx fra skoler og lærepladser. Projekterne kombinerer ofte systematisk vidensudvikling med lokal praksisudvikling. Det kan ske ved at vi afprøver nye samskabende metoder til at udvikle pædagogisk praksis, fx laboratoriemetoder, designbased research og andre former for aktionsforskning. Samtidig har vi fokus på at projekterne udvikler modeller og metoder der kan sprede viden til skoler og de faglige udvalg.  

Derudover arbejder vi med at omsætte viden fra FoU-projekter til god undervisning og oplæring i erhvervsuddannelserne gennem en styrket forskningsbasering af diplomuddannelsen i erhvervspædagogik og øvrige pædagogiske uddannelsestilbud.  

Forskningsprogram

Vores forskningsprogram Attraktive og relevante erhvervsuddannelser har fokus på de mest centrale udfordringer inden for erhvervsuddannelserne. 

FoU-miljøet på NCE består af en leder og 14 adjunkter, lektorer og konsulenter, der underviser, gennemfører kompetenceudviklingsaktiviteter og deltager i forsknings- og udviklingsprojekter. 

Find alle NCE’s medarbejdere her

NCE er i perioden 2022-25 værtsinstitution for det tværinstitutionelle forskningssamarbejde mellem forskere inden for erhvervsuddannelserne, Center for Viden om Erhvervsuddannelser (CEVEU). CEVEU skal gennem forskningsprojekter, mindre analyser og målrettet formidling styrke viden om uddannelserne og sikre, at den kan anvendes i praksis til udvikling af uddannelserne. CEVEU er et konsortium mellem Københavns Professionshøjskole og Aalborg Universitet. Desuden indgår Aarhus Universitet (DPU) og Tænketanken DEA i samarbejdet. Centeret er finansieret af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) 

Kontakt 

Forskningsleder Camilla Hutters
[email protected] 
Tlf: 61 70 69 70

Find de øvrige forskere tilknyttet forskningsmiljøet nedenfor.

Fingerprint

Fingerprints are automatically generated from scientific publications, and create an index of weighted keywords for the associated researchers in the Research unit.

Collaborations and top research areas from the last five years

Recent external collaboration on country/territory level. Dive into details by clicking on the dots or