Forsøg med lavere sagsstammer i jobcentret på Lærkevej. Kvalitativ delevaluering, slutrapport

Evaluering belyser hvordan et 2 årigt forsøg med reducerede sagsstammer påvirker kvaliteten i sagsbehandlernes arbejde, herunder deres samarbejde med borgerne og samarbejdspartnere, og hvordan ændringerne i de kontekstuelle forhold har betydning for udviklingen af sagsbehandlernes faglighed. Fra januar 2018 til december 2019 fik de personligt koordinerende sagsbehandlere (PKS'erne) i jobcenter Lærkevej under Københavns kommunes beskæftigelses- og integrationsforvaltning (BIF) ansvar for 50 sager i gennemsnit. Inden forsøget havde PKS'erne ansvar for op imod 220 sager med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år.

Evalueringens resultater er baseret på tre runder af dataindsamling i form af a) interview med sagsbehandlere og ledere i forsøgsafdelingen samt en kontrolgruppe af medarbejdere fra ordinære afdelinger; b) interview med borgere med sager i afdelingen; og c) en systematisk sagsgennemgang af de elektroniske journaloptegnelser for 25 sagsforløb.

Evalueringen undersøger, hvordan beskæftigelsesrettet socialt arbejde med udsatte borgere over 30, der er visiteret som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, udvikler sig når sagsbehandlernes sagsstammer i en 2 årig periode reduceres fra ca. 220 sager til ca. 50 sager i et jobcenter i Københavns kommune.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år har omfattende problemer ud over ledighed og vurderes ikke at kunne forsørge sig selv ved almindeligt arbejde pga. problemer med hjemløshed, misbrug, fysiske og psykiske helbredsproblemer samt andre sociale problemer. De har brug for forskellige former for indsats og hjælp for at opfylde målsætningen i den aktive beskæftigelsespolitik om at blive i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt arbejde. Det er sagsbehandlernes opgave enten at bidrage til at udvikle de udsatte borgeres arbejdsevne til ordinært arbejde eller tage stilling til hvorvidt den enkelte kontanthjælpsmodtager tilhører målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Evalueringen undersøger forandringer i socialt arbejde på beskæftigelsesområdet ved hjælp af interview og dokumenter i perioden januar 2018 til december 2019. Evalueringen ser på hvordan de reducerede sagsstammer påvirker sagsbehandlernes faglighed og kvaliteten af deres arbejde, herunder samarbejdet med borgere og samarbejdspartnere som anden aktør og de praktiserende læger.

Evalueringen viser at ændringerne i sagsantallet sammen med faglig sparring og ledelse har grundlæggende og positiv betydning for de faglige kvaliteter i sagsbehandlernes arbejde, og for udviklingen af faglige kompetencer hos sagsbehandlerne, der er relevante for sagsarbejdet og samarbejdsrelationerne med borgerne og samarbejdspartnere.

Sagsbehandlerne i forsøgsafdeling udvikler og udfolder gennem forsøgsperioden kompetencer, som de bringer i anvendelse i sagsarbejdet med markant højere faglige kvaliteter, end tidligere. Ikke mindst løftes oplysningsniveauet i sagerne så meget, at kommunens rehabiliteringsteam, når det er relevant, får grundlag for at vurdere, om borgere kan indstilles til førtidspension, fleksjob og ressourceforløb.
Borgere oplever et markant bedre samarbejde med sagsbehandlere end tidligere, og fremhæver bl.a. sagsbehandlere, der er godt forberedt til samtaler, har overblik og forståelse, lytter og inddrager, kommunikerer klart og er gode til at samarbejde med andre aktører, der er involveret i borgerens sag og situation. Ligeledes oplyser borgerne forbedrede muligheder for at komme i kontakt med deres sagsbehandler.

Sagsbehandlernes større faglige sikkerhed i sagsbehandling og samarbejdsrelationer viser sig også i leverandørsamarbejdet og ved indhentning og anvendelse af lægelige oplysninger fra praktiserende læger og speciallæger mv.
Leverandørsamarbejdet præges i forsøgsperiodens sidste år af mere omhyggelige bestillinger, hyppigere leverandørkontakter, mere personligt funderet samarbejde og mere præcise og udtalte krav til leverandørrapporterne. Disse forhold understøtter kvaliteten af samarbejdet med leverandørerne gennem bedre bestillinger af forløb end tidligere. De forbedrede bestillinger af leverandørforløb kan i højere grad end tidligere bidrage til udvikling og afklaring af borgerens situation og sag.
Samarbejdet med de praktiserende læger og øvrige sundhedsvæsen er i forsøgsperiodens sidste år præget af større faglig sikkerhed og mere kvalitet i arbejdet med at indhente og anvende lægelige oplysninger end tidligere. De lægelige oplysninger om diagnoser, behandlingsmuligheder og prognoser præger i højere grad end tidligere det forberedende sagsarbejde forud for rehabiliteringsteamet behandling af sagerne.