Laboratorie for urban pædagogik - Professioner på tværs i det urbane rum – udvikling og muligheder for arbejdet med marginaliserede børn, unge og voksne

    Project: Research

    Project Details

    Description

    Laboratorie for urban pædagogik/
    Forsknings- og udviklingssatsningen: Professioner på tværs i det urbane rum – indsatser og udvikling for og med marginaliserede børn og unge (12-25 år)

    forsknings- og udviklingssatsningen er en del af forskningsprogrammet Dagtilbids- social og specialpædagogik under FoU i KP.

    Børn og unge i udsatte og marginaliserede positioner udgør en akilleshæl i og for det pædagogiske arbejde. Der har gennem mange år været en særlig opmærksomhed rettet mod dette som special- og socialpædagogiske problemfelter, men dette til trods er det ikke lykkedes feltets aktører - professionerne, politikkerne og forskerne - at bryde med de strukturelle og sociale forhold, der gør sig gældende for samfundsmæssige marginaliseringsprocesser blandt børn og unge. Det skyldes flere forhold bl.a. at børn og unges udsathedsproblemer er multifaktorielle i storbyer. Det er således ikke altid fyldestgørende at henføre problemerne til de unges familie og institutionsliv. Ofte oplever de professionelle, at børnene og de unges problemer og forløb er uigennemskuelige og uforudsigelige og ikke mindst som vanskelige at passe ind i de daglige institutionelle rutiner. Dertil kommer, at børn og unge udsathedsproblemer ofte både udfordrer og overskrider de geografiske og institutionelle rum som de professionelle arbejder i og har adgang til. Det enkelte barns og unges identitets- og familieforhold må forstås som integreret med et kompleks af steder, ruter, institutioner og sociale betingelser og muligheder som er særegne for storbyen. Det betyder, at de professionelles forståelse af sådanne børn og unges problemer, må bygge på indsigt i de særlige måder som børn og unge indgår i og marginaliseres i byens mangfoldighed.

    Formål
    Forsknings- og udviklingssatsningens formål er i samarbejde med professionerne, øvrige aktører på feltet, samt børn og unge, at bidrage med analyser, metoder og viden om forholdet mellem pædagogik, marginalisering og urbanitet til gavn for børn og unge, for de professionelles praksis og samfundet.
    Forsknings- og udviklingssatsningen understøtter kvalitative forskningsprojekter, der tager afsæt i, inddrager og følger børnene og de unge i deres sociale hverdagslivsprocesser. Forsknings- og
    udviklingsprojekterne har samtidig til formål at styrke de professionelles vidensgrundlag og forståelse for samspillet mellem de unges livsopfattelser og – muligheder og byen som levet kontekst. Der lægges vægt på, at denne viden formidles således, at den kan finde anvendelse båden inden for specialiseret og almen pædagogisk praksis. Arbejde udført i forsknings- og udviklingssatsningen kendetegnes ved opmærksomhed på deltageraspektet, på metodisk klarhed og på skabelsen af evident viden, der etableres i samspil med praksis.

    Om forsknings- og udviklingssatsningen
    Forsknings- og udviklingssatsningen blev etableret i 2017 i forbindelse med ny forskningsstrategi i UCC. Forsknings- og udviklingssatsningen var en sammenfletning af tidligere forskningsområder; det tværprofesionelle og ungeforskning. Dette nye samspil begrundes forskningsmæssigt gennem tidligere projekter på feltet, der viste et samspil mellem det tværprofesionelle, de marginaliserede børn og unge og et særligt urbant element, der optrådte som betydningsfuldt for mulighederne i den professionelle praksis, samt betydningsfulde for børnenes og de unges vilkår.

    Indsatsområder
    Satsningens mål er at udvikle et vidensgrundlag, der kan kvalificere det tværgående arbejde i og mellem institutioner, kommunalforvaltninger, børn og unge, samt andre aktører i det social- og specialpædagogiske område. Satsningen vil i perioden 2017- 2022 udvikle viden indenfor tre anvendelsesområder;
    1. Skolens rolle i det tværprofesionelle arbejde omkring marginaliserede børn og unges og deres muligheder for deltagelse og social mobilitet i det urbane rum
    2. Pædagogiske indsatsers rolle i det tværprofesionelle arbejde om marginaliserede børn og unge og deres muligheder for at skabe social integration i det urbane rum
    3. Pædagogisk udvikling og skoleudvikling på tværs af byens rum – udviklingen af en en urban pædagogik


    Forskningslaboratorie for urban pædagogik – udvikling af en forskningsprofil (projektbeskrivelse under udarbejdelse)

    Satsningen organiseres som et forskningslaboratorie for urban pædagogik og udvikles således som en selvstændig ramme for en række forskningsprojekter, der er orienteret mod at dæmme op for marginaliseringsprocesser blandt udsatte børn og unge i det urbane rum og at skabe løsninger på special- og socialpædagogiske problemer. Til laboratoriet er knyttet en række forskere, undervisere og studerende, der i samarbejde med praksis udvikler nationale og internationale projekter, der samlet svarer på følgende formål:
    At gennemføre konkrete kvalitative forskningsprojekter som belyser særlige vilkår og muligheder for myndiggørelse af professionelle i forhold til at udføre pædagogisk arbejde med udsatte børn og unge i en urban kontekst.
    At analysere og udvikle teori og anbefalinger som understøtter udvikling af pædagogisk uddannelse, styrker professionelles viden og evner til at arbejde med urban pædagogik, og giver grundlag for beslutningstagere, arkitekter, byplanlæggere og andre som arbejder med by- og boligsocialt arbejde.
    At udvikle og sandsynliggøre urban pædagogik som redskab til at koble pædagogik og urbanitet, for dels at overskride institutionelle bindinger og ’blinde’ vinkler i det social- og specialpædagogiske arbejde og dels for at imødekomme den særlige arena og beliggenhed, der knytter sig til at være professionshøjskole (uddannelsesinstitution) i Danmarks metropol.
    At skabe grundlaget for et nationalt førende og internationalt anerkendt forskningsmiljø for udvikling af teori, viden og forskningsresultater om by-pædagogisk arbejde med børn og unge.

    Relevans for professionen og uddannelserne
    Satsningsområdets bidrag til uddannelserne sker gennem viden om storbyens ressourcer og muligheder for at arbejde forebyggende og understøttende ift social udsathed. Desuden vil satsningsområdet gennem dokumentation bidrage med viden som professionen og dens institutioner kan bruge til udvikling af stedbaseret tilpasning og til bedre institutionel og professionel inddragelse af storbyens differentierede ressourcer.

    Samarbejde
    Udover et stærkt samarbejde med nationale aktører herunder børn og unge, professionelle, praktikere og andre nationale forskningsmiljøer, knytter forsknings- og udviklingssatsningen op på og samarbejder med en række internationale forsknings- og udviklingsmiljøer. Satsningen samarbejder med blandt andet Københavns Universitet bl.a. ” Konsortium for Pædagogik og velfærdsarbejde”, Roskilde universitet bl.a. ” Center for Dagtilbudforskning”, Århus Universitet, Ålborg Universitet, VIVE, samt Højskolen i Oslo og
    Agershus HIOA, Hogschule i Amsterdam samt miljøer på Universitetet i Malaga, de seks andre nationale professionshøjskoler gennem Forskningscenteret for udsatte børn og unge( NUBU) m.fl.
    Short titlelaboratorie for urban pædagogik
    StatusFinished
    Effective start/end date01/03/1701/03/20

    Keywords

    • social work and social conditions
    • learning, educational science and teaching
    • education, professions and jobs
    • research designs, theory and method

    Fingerprint

    Explore the research topics touched on by this project. These labels are generated based on the underlying awards/grants. Together they form a unique fingerprint.