Velfærdsprofessionelle er drevet af at løse deres kerneopgave og de bliver motiveret af at påtage sig en særlig forpligtelse for samfundets svage. Imidlertid oplever de ofte at støde ind i et tids- og opgavepres, som kan føre til moralsk stress, fordi de oplever sig forhindret i at gøre det, som de vurderer, er det rigtige at gøre. SOSU-assistenter kan fx udfordres af, at ældre borgere bevæger sig langsomt, og kan havne i moralsk stressende situationer, hvor de ikke kan nå alle de krævede opgaver og samtidig respektere den ældre borgers tempo og døgnrytme. Nogle velfærdsprofessionelle udvikler individuelle overlevelsesstrategier og parallelorganiseringer for alligevel at kunne løse deres kerneopgave. For andre lykkes det ikke, og deres oplevelser af moralsk stress kan føre til et belastende psykisk arbejdsmiljø, fx frustration, jobutilfredshed og udbrændthed.
Formålet med dette kvalitative forskningsprojekt er at bidrage med viden om, hvordan, hvor og hvornår opgave- og tidspres påvirker velfærdsprofessionelles oplevelser af moralsk stress, og hvilke individuelle overlevelsesstrategier og parallelorganiseringer de udvikler. Formålet er også at bidrage med viden, tænketeknologier og cases, der omhandler, hvordan moralsk stress kan identificeres og forebygges organisatorisk og gøres til et kollektivt frem for et individuelt anliggende.
For at operationalisere undersøgelsen af, hvordan opgave- og tidspres påvirker velfærdsprofessionelles oplevelse af moralsk stress og muligheden for at løse deres kerneopgaven, undersøges, hvordan koordinering af tid, opgaver og ansvar påvirker moralsk stress og muligheden for at lave kerneopgaven.
Forskningsprojektet er en kvalitativ undersøgelse af moralsk stress blandt SOSU-assistenter på plejehjem, lærere i folkeskolen og betjente i politiet. 15 afdelinger fordelt over hele landet vil blive undersøgt med observationer af og interview med 30 medarbejdere og 15 ledere samt 15 fokusgruppeinterview og snaplog (foto og log) med 45 medarbejdere i alt. De tre velfærdsområder er valgt, fordi de adskiller sig fra hinanden, hvad angår de koordineringsformer de anvender, og den måde travlhed presser sig på i arbejdet, og projektet undersøger hvad det betyder for moralsk stress. Projektet laver tre delanalyser af hvert velfærdsområde (3 delrapporter) og en tværgående analyse (hovedrapport), som aktivt indgår i formidlingen af resultaterne.
For at kunne forebygge, at moralsk stress opstår, vil projektet udvikle en model, der viser hvilke koordineringsformer, som risikerer at føre til moralsk stress i velfærdsarbejde, og hvilke som kan fremme at de velfærdsprofessionelle kan leve op til deres moralske forpligtigelse, og løse deres kerneopgave.
Resultaterne publiceres i danske og internationale journals, og vil blive formidlet i sektorernes egne tidsskrifter og magasiner.
For at kunne forebygge, at moralsk stress opstår, vil projektet udvikle en model, der viser hvilke koordineringsformer, som risikerer at føre til moralsk stress i velfærdsarbejde, og hvilke som kan fremme at de velfærdsprofessionelle kan leve op til deres moralske forpligtigelse, og løse deres kerneopgave.
Resultaterne publiceres i danske og internationale journals, og vil blive formidlet i sektorernes egne tidsskrifter og magasiner.