Patient- og pårørendesamarbejde i klinisk praksis

’Patient- og pårørendesamarbejde i klinisk praksis’ er et interventionsforskningsprojekt i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og en somatisk afdeling på Odense Universitetshospital. Projektet har til formål at undersøge:
Hvordan kan refleksiv observation og mesterlæring dels skabe en fælles forståelse af, hvad patient- og pårørendesamarbejde er, dels højne de sundhedsprofessionelle kompetencer til at samarbejde med patienter og pårørende?
Afsæt
I det meste af den vestlige verden har der været en stigende interesse for patient- og pårørendesamarbejde (PPS). På trods af mange bestræbelser på at definere det, er det dog fortsat et åbent spørgsmål, hvad det egentligt dækker over, og hvordan det skal praktiseres herunder, hvordan man kan sikre en ensartet kvalitet og kompetencer til at praktisere PPS.
Projektet har sit afsæt i en case-undersøgelse på afdelingen, der tog afsæt i en hypotese om at en mangelfuld PPS i praksis kan skyldes en manglende forståelse af, hvad det er. Den bestod i at undersøge, 1) hvordan de sundhedsprofessionelle på afdelingen forstår patient- og pårørendeinddragelse 2) herunder beskrivelser af, hvordan de praktiserer det, og 3) hvorfor/eller hvorfor ikke de mener PPI er vigtigt. Den viste, at selvom størstedelen af de sundhedsprofessionelle betragter PPS som væsentligt, er de ikke enige om, hvad det er, hvorfor det er vigtigt eller hvordan de skal praktisere PPS. Vores konklusion på caseundersøgelsen er, at der mangler et perspektiv, som kan udfordre den enkeltes forståelse af og kompetencer til at praktisere PPS.
Fokus og formål
Nærværende interventionsprojekt har til formål at skabe et rum for en sådan perspektivering ved at de sundhedsprofessionelle på afdelingen gennem observation af kollegaer, dvs. en målrettet mesterlære, får udfordret deres forståelse af hvad patient- og pårørendeinddragelse er, samt at de lærer nye PPS-kompetencer. Endeligt er formålet også at give input til en definition af PPS ud fra praksis.