Project Details
Description
Projektets design er styret af følgende to forskningsspørgsmål:
1. Er det muligt at indføre screeningsværktøjer til at hjælpe socialrådgivere i at udarbejde vurderinger af underretninger, og hvad kræver det?
2. Kan screeningsværktøjer i kombination med faglig dømmekraft bidrage til mere retfærdige og effektive vurderinger af underretninger af børn og unge i udsatte positioner – til gavn for børn og deres familier?
Projektet anvender et mixed method design og kombinerer realistisk evaluering og interventionsforskning med de eksplorative og situerede perspektiver fra kvalitative metoder (Skivington et al., 2021). Denne metodiske tilgang giver os mulighed for at undersøge om, og hvordan screeningsværktøjer kan forbedre socialrådgivernes praksis ved vurdering af underretninger, samtidig med at vi er opmærksomme på uforudsete konsekvenser af brugen af screeningsværktøjer og de kontekstuelle forhold, der hindrer eller fremmer god brug af screeningsværktøjer. Derved tager designet en pragmatisk tilgang til forskning (Morgan, 2007).
Projektdesignet er baseret på MRC internationale retningslinjer for komplekse interventioner. MRC retningslinjerne består af fire faser, som hver især øger sandsynligheden for adoption, implementering og bæredygtig effekt. Nærværende projekt fokuserer på de første faser af modellen og tager derved den kompleksitet, der opstår både fra interventionens komponenter og fra dens interaktion med konteksten, i betragtning (Skivington et al., 2021).
De tre steps er:
Step et: Design: Designe interventionen i en samskabelsesproces med børn, unge, forældre, socialrådgivere og ledere og udvikle en guideline til brug af de udvalgte screeningsværktøjer i socialt arbejde
Step to: Test: Forfine interventionen og gøre den gennemførbar i en samarbejdsproces efter Plan-Do-Study-Act modellen (PDSA)
Step tre: Evaluer: Indsatsen evalueres i to kommuner ved brug af multilevel analyse af dens forventede effekter ift. klassificering af sager.
1. Er det muligt at indføre screeningsværktøjer til at hjælpe socialrådgivere i at udarbejde vurderinger af underretninger, og hvad kræver det?
2. Kan screeningsværktøjer i kombination med faglig dømmekraft bidrage til mere retfærdige og effektive vurderinger af underretninger af børn og unge i udsatte positioner – til gavn for børn og deres familier?
Projektet anvender et mixed method design og kombinerer realistisk evaluering og interventionsforskning med de eksplorative og situerede perspektiver fra kvalitative metoder (Skivington et al., 2021). Denne metodiske tilgang giver os mulighed for at undersøge om, og hvordan screeningsværktøjer kan forbedre socialrådgivernes praksis ved vurdering af underretninger, samtidig med at vi er opmærksomme på uforudsete konsekvenser af brugen af screeningsværktøjer og de kontekstuelle forhold, der hindrer eller fremmer god brug af screeningsværktøjer. Derved tager designet en pragmatisk tilgang til forskning (Morgan, 2007).
Projektdesignet er baseret på MRC internationale retningslinjer for komplekse interventioner. MRC retningslinjerne består af fire faser, som hver især øger sandsynligheden for adoption, implementering og bæredygtig effekt. Nærværende projekt fokuserer på de første faser af modellen og tager derved den kompleksitet, der opstår både fra interventionens komponenter og fra dens interaktion med konteksten, i betragtning (Skivington et al., 2021).
De tre steps er:
Step et: Design: Designe interventionen i en samskabelsesproces med børn, unge, forældre, socialrådgivere og ledere og udvikle en guideline til brug af de udvalgte screeningsværktøjer i socialt arbejde
Step to: Test: Forfine interventionen og gøre den gennemførbar i en samarbejdsproces efter Plan-Do-Study-Act modellen (PDSA)
Step tre: Evaluer: Indsatsen evalueres i to kommuner ved brug af multilevel analyse af dens forventede effekter ift. klassificering af sager.
Layman's description
Formålet med STAR er at undersøge, hvorvidt validerede screeningsværktøjer kan understøtte socialrådgivers faglige vurdering af underretninger om børn og unge i udsatte positioner.
Projektet skal designe, implementere og evaluere brugen af validerede screeningsværktøjer som støtte til vurdering af underretninger om børn og unge i udsatte positioner. Projektet understøtter ny lovgivning Barnets Lov (ikrafttrædelse pr. 1.1.2024), hvor, der som noget nyt ekspliciteres, at underretninger skal screenes jf. §18. Dette nye lovkrav kommer imidlertid uden input til, hvordan socialrådgiverne skal foretage screeningen.
I 2022 modtog de danske kommuner i alt 152.718 underretninger på børn og unge. Antallet har de seneste år været støt stigende og varierer betydeligt mellem kommunerne. Selve screeningsprocessen af underretningerne varierer også mellem kommuner såvel som mellem individuelle socialrådgivere (Ankestyrelsen 2020). Disse forskelle skyldes formelle og uformelle kategoriseringssystemer (Gjedde et al., 2017; Villumsen & Søbjerg, 2020). I praksis betyder det, at to børn med lignende underretningsgrunde bliver behandlet forskelligt ikke kun på tværs af kommuner men også inden for samme kommune. Konsekvensen er, at usystematiske socialfaglige vurderinger skaber utilsigtede forskelle, underminerer beskyttelsen af borgernes juridiske rettigheder og skaber risiko for omsorgssvigt af børn og unge med behov for støtte. Et af hovedargumenterne for at bruge validerede screeningsværktøjer i socialt arbejde er at sikre et standardiseret input til socialrådgiverens beslutningstagning. En undersøgelse af Buchanan og Ritchie tyder på, at brug af standardiserede værktøjer såsom Strenghts and Difficulties Questionnaire (SDQ-spørgeskemaet) tidligt i vurderingsprocessen hjælper med at identificere de familier, der har større behov for støtte og derved prioritere i serviceydelsen (Buchanan & Ritchie, 2004). Dette stemmer overens med en undersøgelse, der finder, at screeningsværktøjer bidrager til at forbedre beslutningstagningen inden for sundhedsprofessionerne (Wickramasekera et al., 2020).
I dag anvendes validerede screeningsværktøjer i socialt arbejde i Danmark ikke som et integreret arbejdsredskab men anvendes sporadisk i nogle få kommuner (Lindeberg et al., 2018). En nylig forskningsundersøgelse udført i samarbejde med socialrådgivere og plejefamilier peger imidlertid på, at screeningsværktøjer kan styrke socialrådgivernes professionelle dømmekraft, når værktøjerne er tilpassede professionens væsentlige opgaver (Baviskar et al., 2023; Jacobsen & Danneskiold-Samsøe, 2020).
Nærværende projekt vil i tæt samarbejde med to kommuner tilpasse og afprøve screeningsredskaber og udvikle støttende samtaleredskaber, så redskaberne bliver meningsfulde for både socialrådgivere og for de børn, unge og forældre, der har brug for støtte. Redskaberne vil kunne støtte sagsbehandlerne i deres vurdering af, hvilke problemstillinger, der hører under ”ikke yderligere afdækning, hvilke som kræver yderligere afdækning, en hvor en børnefaglig undersøgelse skal iværksættes” jf. §§ 18-22 i Barnet lov.
Projektet skal designe, implementere og evaluere brugen af validerede screeningsværktøjer som støtte til vurdering af underretninger om børn og unge i udsatte positioner. Projektet understøtter ny lovgivning Barnets Lov (ikrafttrædelse pr. 1.1.2024), hvor, der som noget nyt ekspliciteres, at underretninger skal screenes jf. §18. Dette nye lovkrav kommer imidlertid uden input til, hvordan socialrådgiverne skal foretage screeningen.
I 2022 modtog de danske kommuner i alt 152.718 underretninger på børn og unge. Antallet har de seneste år været støt stigende og varierer betydeligt mellem kommunerne. Selve screeningsprocessen af underretningerne varierer også mellem kommuner såvel som mellem individuelle socialrådgivere (Ankestyrelsen 2020). Disse forskelle skyldes formelle og uformelle kategoriseringssystemer (Gjedde et al., 2017; Villumsen & Søbjerg, 2020). I praksis betyder det, at to børn med lignende underretningsgrunde bliver behandlet forskelligt ikke kun på tværs af kommuner men også inden for samme kommune. Konsekvensen er, at usystematiske socialfaglige vurderinger skaber utilsigtede forskelle, underminerer beskyttelsen af borgernes juridiske rettigheder og skaber risiko for omsorgssvigt af børn og unge med behov for støtte. Et af hovedargumenterne for at bruge validerede screeningsværktøjer i socialt arbejde er at sikre et standardiseret input til socialrådgiverens beslutningstagning. En undersøgelse af Buchanan og Ritchie tyder på, at brug af standardiserede værktøjer såsom Strenghts and Difficulties Questionnaire (SDQ-spørgeskemaet) tidligt i vurderingsprocessen hjælper med at identificere de familier, der har større behov for støtte og derved prioritere i serviceydelsen (Buchanan & Ritchie, 2004). Dette stemmer overens med en undersøgelse, der finder, at screeningsværktøjer bidrager til at forbedre beslutningstagningen inden for sundhedsprofessionerne (Wickramasekera et al., 2020).
I dag anvendes validerede screeningsværktøjer i socialt arbejde i Danmark ikke som et integreret arbejdsredskab men anvendes sporadisk i nogle få kommuner (Lindeberg et al., 2018). En nylig forskningsundersøgelse udført i samarbejde med socialrådgivere og plejefamilier peger imidlertid på, at screeningsværktøjer kan styrke socialrådgivernes professionelle dømmekraft, når værktøjerne er tilpassede professionens væsentlige opgaver (Baviskar et al., 2023; Jacobsen & Danneskiold-Samsøe, 2020).
Nærværende projekt vil i tæt samarbejde med to kommuner tilpasse og afprøve screeningsredskaber og udvikle støttende samtaleredskaber, så redskaberne bliver meningsfulde for både socialrådgivere og for de børn, unge og forældre, der har brug for støtte. Redskaberne vil kunne støtte sagsbehandlerne i deres vurdering af, hvilke problemstillinger, der hører under ”ikke yderligere afdækning, hvilke som kræver yderligere afdækning, en hvor en børnefaglig undersøgelse skal iværksættes” jf. §§ 18-22 i Barnet lov.
Short title | STAR |
---|---|
Status | Active |
Effective start/end date | 01/05/24 → 30/04/26 |
Collaborative partners
- Research Unit for General Practice, UiT, The Arctic University of Norway, Norway. (Project partner)
- University College Copenhagen (lead)
Keywords
- socially endangered youth