Antologi - Borgernær sundhed og koordination

Inge Storgaard Bonfils (Editor), Linda Schumann Scheel (Editor)

Research output: Book/Report/PhD thesisAnthologyResearch

Abstract

Sundhedsvæsenet er i disse år under forandring, hvilket har konsekvenser for de sundhedsprofessionelles opgaver og kravene til deres kompetencer. Kommunerne arbejder i stigende grad med sundhedsfremme, rehabilitering og patientrettet forebyggelse, hvilket stille krav til de professionelles evner til at mobilisere brugernes ressourcer og egenomsorg. Øgede krav om, at indsatserne skal være sammenhængende og koordineret, udfordrer de professionelles
samarbejdsformer, og nye teknologier fordrer teknologiske handlekompetencer.
Artiklerne i antologien giver indsigt i aktuelle udviklingstiltag og tendenser i borgernære behandlings-, omsorgs- og rehabiliteringsindsatser for mennesker med kronisk sygdom eller nedsat funktionsevne. Artiklerne kredser dels om emnet borgernær sundhed, som det kommer til udtryk ved brug af nye teknologier og rehabiliteringsindsatser, der har borgerens hverdagsliv som omdrejningspunkt. Dels om emnet koordination i form af forløbsprogrammer
og tværsektorielt samarbejde, samt koordinatorfunktioner.
Antologien er blevet til som et resultat af en række projekter i Professionshøjskolen Metropol og et fagligt netværk med eksterne samarbejdspartnere om temaet Borgernær sundhed og koordination.
Antologien henvender sig til studerende og undervisere ved professionshøjskoler samt professionelle, som interesserer sig for emnet.
Original languageDanish
Place of PublicationKøbenhavn
PublisherProfessionshøjskolen Metropol
Number of pages130
ISBN (Print)978-87-7548-160-6
Publication statusPublished - 2013

Keywords

  • health

Cite this