Anvendelse af ’co-occupation’ i ergoterapi og aktivitetsvidenskab - et scoping review

Baggrund: Begrebet co-occupations har fået en del opmærksomhed indenfor aktivitetsvidenskaben igennem de sidste årtier. Dog er begrebet relativt nyt i forhold til den ergoterapeutiske praksis. Co-occupations er blevet defineret ud fra et kontinuum af sociale aktiviteter, der går fra parallel udførte aktiviteter til aktiviteter, der er indbyrdes forbundne, hvor udførelsen foregå i en tæt relation.
Begrebet repræsenterer et transaktionelt perspektiv, der viser hvordan mennesker, aktivitet og omgivelser er uafhængige af hinanden. I denne forståelse for sociale aktiviteter, ligger et potentiale I at forstå og anvende begrebet som et terapeutisk redskab i arbejdet med sociale grupper. På trods af dette er definitioner og anvendelsesmuligheder ikke kortlagt.
Formålet med denne undersøgelse er derfor at give et overblik over definitioner og anvendelsen af begrebet indenfor ergoterapi og aktivitetsvidenskab for at kunne bidrage til udviklingen af begrebet som et terapeutisk redskab indenfor både rehabilitering og sundhedsfremme.
Metode: Metoden er et scoping review, der svarer på følgende spørgsmål:
Hvilken viden eksisterer om anvendelsen af begrebet co-occupations indenfor ergoterapi og aktivitetsvidenskab?
- Hvordan er co-occupations konceptualiseret?
- Hvordan anvendes co-occupations og til hvilket formål?
- Hvad karakteriserer deltager og setting, hvor co-occupations er blevet undersøgt
- Hvad er videnshullet i litteraturen
Resultater: Et præliminært resultat viser at co-occupations bliver forstået som et tæt samspil, hovedsageligt belyst gennem samspillet mellem mor/barn. Der er få studier der anvender begrebet indenfor ergoterapi.
Konklusion: Vores præliminære konklusion tyder på at der mangler viden om hvordan, til hvem og i hvilken setting co-occupations kan benyttes som terapeutiske redskab.