Abstract
Abstract til workshop: Brugerperspektiver i forhold til social og specialpædagogisk professionel praksis
Nøgleord: Brugerorienterede kvalitetsforståelser, brugerbaserede fortællinger som fagligt videngrundlag, diskrepans mellem brugerbehov og professionsidentitet
Baggrund: Som led i et længerevarende forskningsprojekt om social- og specialpædagogisk faglighed, der baserer sig på forskellige former for kvalitative indsamlingsmetoder, har vi gennemført to dybgående fokusgruppeinterviews med 2 X 4 brugere på hhv. et forsorgshjem og en Genbrugsbutik. Interviewsene afspejler nogle gennemgående træk, der kendetegner brugernes erfaringer med at være genstand for pædagogers praksis og faglighed. Erfaringer der giver anledning til kritisk refleksion over professionel pædagogisk praksis og de positionelle modsatrettede dynamikker, der kan ligge i de forskellige erfaringsverdener, som parterne indgår i. Det pædagogiske arbejdes ambivalente karakter kommer til udtrykt gennem brugernes fortællinger om erfaringer med pædagoger, hvis tilgang, praksis og måder at møde brugerne på, kan blive oplevet som både ”for meget” og ”for lidt”. En gennemgående pointe er således brugernes værdsættelse af pædagoger, der indimellem ”overskrider” deres lønarbejderrolle og gør noget ”ekstra”, så man kan føle sig som en person snarere end et fagligt objekt. Behovet for at føle sig som noget særligt og opleve at pædagogerne ikke kun arbejder for lønnens skyld står meget stærkt i deres forestillinger om deres foretrukne pædagog. Dette behov står dog samtidig i modstrid med pædagogers fagpolitiske behov for at kunne beskytte sig mod arbejdets psykiske belastninger og stiller store krav til pædagogens emotionelle engagement (ambivalensen mellem nærhed og distance). Brugernes behov for en personlig relevant og subjektiv interessebaseret pædagogik synes endvidere relativ uforenelig med samtidens konceptorienterede og standardiserede kvalitetsforståelser, der snarere afpersonaliserer og distancerer sig fra det særlige og unikke individ. Og brugerne i vore interviews efterlyser eksplicit det modsatte.
Formål: I første omgang at præsentere sådanne brugerperspektiver for en gruppe pædagoger på et aktionsforskningsinspireret dialogværksted mhp. udvidelse af den pædagogfaglige horisont. I næste omgang at udvikle brugbare begreber til belysning, begribelse og forståelse af disse komplekse forhold som grundlag for en bredere og mere socialt funderet faglig identitet og selvforståelse, der indbefatter brugerorienterede og fler-perspektivistiske faglige orienteringer. Men som tager den grundlæggende diskrepans mellem pædagogernes professionelle arbejdsorientering og brugernes subjektive livsverdensorientering alvorligt.
Nøgleord: Brugerorienterede kvalitetsforståelser, brugerbaserede fortællinger som fagligt videngrundlag, diskrepans mellem brugerbehov og professionsidentitet
Baggrund: Som led i et længerevarende forskningsprojekt om social- og specialpædagogisk faglighed, der baserer sig på forskellige former for kvalitative indsamlingsmetoder, har vi gennemført to dybgående fokusgruppeinterviews med 2 X 4 brugere på hhv. et forsorgshjem og en Genbrugsbutik. Interviewsene afspejler nogle gennemgående træk, der kendetegner brugernes erfaringer med at være genstand for pædagogers praksis og faglighed. Erfaringer der giver anledning til kritisk refleksion over professionel pædagogisk praksis og de positionelle modsatrettede dynamikker, der kan ligge i de forskellige erfaringsverdener, som parterne indgår i. Det pædagogiske arbejdes ambivalente karakter kommer til udtrykt gennem brugernes fortællinger om erfaringer med pædagoger, hvis tilgang, praksis og måder at møde brugerne på, kan blive oplevet som både ”for meget” og ”for lidt”. En gennemgående pointe er således brugernes værdsættelse af pædagoger, der indimellem ”overskrider” deres lønarbejderrolle og gør noget ”ekstra”, så man kan føle sig som en person snarere end et fagligt objekt. Behovet for at føle sig som noget særligt og opleve at pædagogerne ikke kun arbejder for lønnens skyld står meget stærkt i deres forestillinger om deres foretrukne pædagog. Dette behov står dog samtidig i modstrid med pædagogers fagpolitiske behov for at kunne beskytte sig mod arbejdets psykiske belastninger og stiller store krav til pædagogens emotionelle engagement (ambivalensen mellem nærhed og distance). Brugernes behov for en personlig relevant og subjektiv interessebaseret pædagogik synes endvidere relativ uforenelig med samtidens konceptorienterede og standardiserede kvalitetsforståelser, der snarere afpersonaliserer og distancerer sig fra det særlige og unikke individ. Og brugerne i vore interviews efterlyser eksplicit det modsatte.
Formål: I første omgang at præsentere sådanne brugerperspektiver for en gruppe pædagoger på et aktionsforskningsinspireret dialogværksted mhp. udvidelse af den pædagogfaglige horisont. I næste omgang at udvikle brugbare begreber til belysning, begribelse og forståelse af disse komplekse forhold som grundlag for en bredere og mere socialt funderet faglig identitet og selvforståelse, der indbefatter brugerorienterede og fler-perspektivistiske faglige orienteringer. Men som tager den grundlæggende diskrepans mellem pædagogernes professionelle arbejdsorientering og brugernes subjektive livsverdensorientering alvorligt.
Original language | Danish |
---|---|
Publication date | 27 Sept 2019 |
Publication status | Published - 27 Sept 2019 |
Event | NUVO 2019: Koncepter og kvalitet på udsatte voksenområdet - Huset, Middelfart, Denmark Duration: 26 Sept 2019 → 27 Sept 2019 |
Conference
Conference | NUVO 2019 |
---|---|
Location | Huset |
Country/Territory | Denmark |
City | Middelfart |
Period | 26/09/19 → 27/09/19 |
Keywords
- social work and social conditions
- research designs, theory and method