Abstract
Denne artikel handler om, hvordan velfærdsprofessionelle, der er involveret i et arbejde med at skabe sikkerhed og tryghed, analyserer og kategoriserer børn og unge, der af nogle opfattes, som om de skaber uro og utryghed, og som er kommet i fokus gennem en uønsket adfærd. Artiklen viser måder, hvorpå de velfærdsprofessionelles analysekategoriarbejde virker gennem sorteringer og differentieringer, der etablerer målgrupper for deres arbejde. Det er et analysekategoriarbejde, hvor der skelnes mellem unge, som beskrives som nogle med en social medgørlighed, og hvor der er mulighed for forbedring, og unge, der forstås som uforbederlige og derfor må håndteres af politiet. På denne vis zoomer artiklen ind på de praktiske måder, hvorpå de velfærdsprofessionelle etablerer en interventionssfære af udpegede børn og unge, som giver dem mulighed for at installere pædagogiske handlemuligheder i forhold til disse børn og unges udviklingsmuligheder (Donzelot, 1979; Järvinen & Mik-Meyer, 2003; Mik-Meyer, 2017). Artiklen giver også en indsigt i, hvordan de velfærdsprofessionelles analysekategoriarbejde folder sig ud, når det er en del af et sikkerhedsskabende velfærdsarbejde.
Original language | Danish |
---|---|
Journal | Social Kritik:Tidsskrift for social analyse & debat |
Volume | 32 |
Issue number | 161 |
Pages (from-to) | 15-21 |
Number of pages | 7 |
ISSN | 0904-3535 |
Publication status | Published - 2020 |
Keywords
- social work and social conditions