Demokrati

Demokrati og demokratiopdragelse har siden 2. verdenskrig været en vigtig del af pædagogikken i daginstitutioner, og det er fortsat i dag en del af formålet med dagtilbudsloven, at institutionerne skal give børn forståelser for og oplevelser med demokrati. Men hvorfor er det vigtigt? Og hvad vil det egentlig sige at gøre sig demokratiske erfaringer, når man er 2, 4 eller 5 år? og hvordan kan pædagoger understøtte disse i en hverdag med mange andre vigtige pædagogiske gøremål?
Kapitlet indledes med et historisk tilbageblik på daginstitutionsfeltet og på traditionen for at knytte demokrati-opdragelse eller demokratisk dannelse til dette felt som en central pædagogisk målsætning. Kapitlet viser, hvordan disse ambitioner og målsætninger har skiftet over tid i takt med velfærdsstatens udvikling og udbygning og i takt med forandringer i nationale og internationale uddannelsespolitikker. Herefter udfoldes begrebet demokrati, hvor demokratiske erfaringer forstås som muligheden for at bøvle med spørgsmålet om hvordan vi vil have det med hinanden, og der fokuseres på væsentlige pædagogiske diskussioner i forhold til demokrati-opdragelse. Dette danner afsæt for konkrete didaktiske overvejelser i forhold til mindre børn i en daginstitutionskontekst. Gennem konkrete eksempler udpeges potentialer og begrænsninger i forhold til det pædagogiske arbejde med at understøtte demokrati-opdragelse i dagtilbud.