Abstract
Rapporten undersøger læreruddanneres holdninger til og erfaringer med undervisningsdifferentiering på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Til grund for rapporten ligger en spørgeskemaundersøgelse, som stiller fire åbne spørgsmål til undervisernes forståelse af undervisningsdifferentiering såvel som praksis og overvejelser i forhold til diversitet og undervisningsdifferentiering. Undersøgelsen peger på, at mange undervisere har gjort sig overvejelser over undervisningsdifferentiering, og der er i materialet en stor variation i de måder, underviserne mener at undervisningsdifferentiere. Grundlæggende synes der ikke at være tale om en systematisk praksis, på samme måde som der heller ikke forekommer en systematisk evaluering af undervisningsdifferentieringen. Mange undervisere henviser således til, at det er deres oplevelse, at de nogle gange lykkedes med at undervisningsdifferentiere. Nogle af underviserne giver udtryk for, at det kan være vanskeligt at undervisningsdifferentiere. En af grundene til det er en oplevelse af et generelt tidspres.
Når vi spørger læreruddannere, hvad de forstår ved undervisningsdifferentiering, får man ikke overraskende forskellige svar, dog er der et flertal, der tager udgangspunkt i elevernes/de studerendes forskellige forudsætninger og deltagelsesmuligheder. Spørger vi så videre ind til, hvordan de bedriver undervisningsdifferentiering, er det mest udbredte svar, at det sker gennem variation i undervisningen. Størst uenighed kommer der, når vi i spørgsmål fire spørger ind til diversitet i folkeskolen og på læreruddannelsen. Her viser det sig, at en del undervisere ikke mener, at der er tale om en øget diversitet hverken i skolen eller på læreruddannelsen. Andre undervisere redegør for forskellige planlagte – og hos nogle - normkritiske tiltag i deres undervisning. Et træk, der går igen i svarene er, at langt de fleste læreruddannere forbinder undervisningsdifferentiering med kendskab til de studerende. Tankegangen synes at være, at man for at kunne undervisningsdifferentiere skal kende den enkelte studerende for at kunne tage hensyn til vedkommende.
Undersøgelsen er en del af et større projekt med titlen ”Inkluderende undervisningspraksis i et dobbeltdidaktisk perspektiv”, støttet af Blaagaard Fonden.
Når vi spørger læreruddannere, hvad de forstår ved undervisningsdifferentiering, får man ikke overraskende forskellige svar, dog er der et flertal, der tager udgangspunkt i elevernes/de studerendes forskellige forudsætninger og deltagelsesmuligheder. Spørger vi så videre ind til, hvordan de bedriver undervisningsdifferentiering, er det mest udbredte svar, at det sker gennem variation i undervisningen. Størst uenighed kommer der, når vi i spørgsmål fire spørger ind til diversitet i folkeskolen og på læreruddannelsen. Her viser det sig, at en del undervisere ikke mener, at der er tale om en øget diversitet hverken i skolen eller på læreruddannelsen. Andre undervisere redegør for forskellige planlagte – og hos nogle - normkritiske tiltag i deres undervisning. Et træk, der går igen i svarene er, at langt de fleste læreruddannere forbinder undervisningsdifferentiering med kendskab til de studerende. Tankegangen synes at være, at man for at kunne undervisningsdifferentiere skal kende den enkelte studerende for at kunne tage hensyn til vedkommende.
Undersøgelsen er en del af et større projekt med titlen ”Inkluderende undervisningspraksis i et dobbeltdidaktisk perspektiv”, støttet af Blaagaard Fonden.
Original language | Danish |
---|
Place of Publication | Kbh. |
---|---|
Publisher | Københavns Professionshøjskole |
Number of pages | 38 |
ISBN (Electronic) | 978-87-93894-41-9 |
Publication status | Published - 21 Nov 2022 |
Keywords
- teacher education