Abstract
Hvordan formes drømmen om potentialet i data og kunstig intelligens blandt ledere i den offentlige forvaltning, og hvilke roller tildeles frontlinjemedarbejderen i den datadrevne velfærd? Baseret på observationer af kommunale ledere og konsulentoplæg undersøger artiklen de datadrømme, som omgærder udviklingsarbejdet med at introducere kunstig intelligens i kommunale beskæftigelsesindsatser. Deres datadrømme indebærer en kritik af frontlinjemedarbejderen, som mimer den etablerede ledelses- og professionsforskning, hvor frontlinjemedarbejderens praksis problematiseres: I datadrømmene kritiseres frontlinjemedarbejderens dømmekraft for i udstrakt grad alene at være baseret på menneskelig erfaring, individuelle mestringsstrategier eller professionsbårne interesser og derfor ikke varetage borgerens behov, hvilket gør, at den organisatoriske værdiskabelse forringes.
Original language | Danish |
---|---|
Journal | Politica - Tidsskrift for politisk videnskab |
Volume | 55 |
Issue number | 3 |
Pages (from-to) | 218-241 |
Number of pages | 24 |
ISSN | 0105-0710 |
Publication status | Published - 1 Sept 2023 |