En didaktisk model for Flipped Classroom

Henrik Levinsen, Kristian Kildemoes Foss, Thomas Dyreborg Andersen, Morten Raahauge Philipps, Peter Jespersen, Stine Karen Nissen

Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceedingContribution to book/anthologyEducation

Abstract

I artiklen præsenterer vi en model over flipped classroom som didaktisk metode udviklet med henblik på at stilladsere både de lærere, som gerne vil prøve kræfter med en flipped classroom-baseret praksis, og dem som allerede har erfaring, men kan have glæde af at bruge modellen til at kvalificere deres flipped classroom-undervisning. Modellen kan bidrage til erkendelsen af, at flipped classroom er noget nær et paradigmeskifte i forståelsen af god undervisning. Her tænkes på det skift i fokus metoden indebærer fra, at læreren er mest aktiv, til at eleverne er de mest aktive. Særligt for den præsenterede model er inddragelsen af online elev-spørgeskemaer koblet med undervisnings- videoerne. Disse spørgeskemaer giver læreren indblik i elevernes udbytte og eventuelle misforståelser af videolektien før undervisningen, således at han/hun i undervisningen kan møde eleverne der, hvor de er. Desuden giver de eleverne indsigt i deres eget faglige udbytte samt et metablik på indholdet og undervisningen med det formål at støtte deres læreproces. Modellen er således et kvalificeret bud på at skabe en forholdsvis enkel fagdidaktisk praksis med bedre it-integration i undervisningen. Målet hermed er at elevernes læring påvirkes i positiv retning på en måde, så fokus flyttes mod eleven.
Original languageDanish
Title of host publicationFlip din undervisning : En antologi om Flipped Classroom og Flipped Learning
EditorsAnders Schunk
Number of pages19
Place of PublicationAarhus
PublisherTurbine Forlaget
Publication date26 Apr 2016
Pages34-53
ISBN (Print)978-87-406-0904-2
Publication statusPublished - 26 Apr 2016

Keywords

  • schools, courses and institutions

Cite this