Er barndommen for børn? Børnenes hverdag er fortsat et middel til noget, der ligger et sted ude i fremtiden – et afkast, som senere kan indkasseres.

Mange forskellige voksne med mange forskellige intentioner har i dag invaderet børnenes liv.
Børn er altid på vej. Vuggestuebarnet skal lære det, der betragtes som nødvendigt for at kunne fungere i børnehaven.
Børnehavebarnet skal mestre det, der betragtes som nødvendigt for at kunne træde ind i skolen – som 5-6-årig vel at mærke. Skolebarnet skal lære det, der kan løfte det fagligt og få barnet længst muligt op ad den uddannelsespolitiske stige. Præstationsforventning, evaluering af progression og kompetenceudvikling er kernebegreber og fungerer i dag som børnepolitiske mantraer. Børn behandles, som var de investeringsobjekter, der giver et samfundsmæssigt afkast et sted ude i fremtiden. Børn bliver med andre ord set som ’becomings’ snarere end ’beings’.