Abstract
Ræsonnementer og beviser er centrale i matematikundervisningen, men vi mangler viden om hvordan der kan arbejdes med dette i en dansk indskolingskontekst. Med udgangspunkt i Stylianides’ tre karakteristika for et matematisk bevis – accepterede udsagn, gyldige argumentationsformer og passende repræsentationer – undersøger vi indskolingselevers ræsonnementer og beviser når de arbejder med særligt designede ræsonnementsopgaver, i et kvalitativt interventionsstudie. Analysen viser at eleverne udvikler relativt sofistikerede ræsonnementer, og at der er progressioner i deres måder at argumentere og repræsentere på fra 1. til 3. klassetrin. Vi konkluderer at der er et stort potentiale i at arbejde målrettet med ræsonnementer og beviser i indskolingen.
Original language | Danish |
---|---|
Article number | 1 |
Journal | MONA - Matematik- og Naturfagsdidaktik |
Volume | 2024 |
Issue number | 1 |
Pages (from-to) | 7-26 |
Number of pages | 20 |
ISSN | 1604-8628 |
Publication status | Published - 6 Mar 2024 |
Keywords
- learning, educational science and teaching