Køn, etnicitet og diagnosetænkning i børnehaveklassen

Kapitel viser, hvordan køn, etnicitet og diagnostisk viden spiller sammen i de professionelles fortolkninger af børn og hvordan dette fortolkningsarbejde får betydning for de måder børn forstås og tilbydes hjælp. Mere konkret viser kapitlet, hvordan angstdiagnosen får betydning for professionelles fortolkninger af pigen Yasmin og hvordan disse fortolkninger giver anledning til særlige typer tiltag, mens andre tiltag bliver relevante i forhold til Abdul, som i stedet fortolkes igennem et kulturelt og moralsk perspektiv. En central pointe i kapitlet er, at disse forskellige forståelsesrammer giver anledning til forskellige pædagogiske tiltag, men også at begge forståelsesrammer individualiserer børns vanskeligheder og kommer til at skygge for en mere kontekstuel forståelse af børn, hvor deres vanskeligheder i højere grad relateres til de sociale sammenhænge, de indgår i. Kapitlet baserer sig på to cases, som er hentet fra ph.d.-afhandlingen ’Vanskelige forbindelser. En institutionel etnografi om børns bevægelser fra børnehave til skole’ (Saabye Christensen 2020). Disse vil indledningsvist blive præsenteret og efterfølgende danne udgangspunkt for kapitlets analyser.