Klog, sund eller glad: Bevægelse i et trivselsperspektiv

Med den reviderede dagtilbudslov medfølger en forpligtelse på, at pædagoger indtager et helhedsorienteret kropsperspektiv (Børne- og Socialministeriet, 2018), hvilket netop lægger op til den skitserede brede tilgang til bevægelse. På skolefeltet er den brede tilgang til bevægelse måske kommet lidt i baggrunden til fordel for fysisk aktivitet med høj puls og sved på panden og den kognitivt orienterede tilgang til bevægelse med fokus på tal og bogstaver frem for en alsidig tilgang til krop og bevægelse med både blik for fysiske, psykiske, kognitive og sociale aspekter?
Der er udviklet mange konkrete aktiviteter og forløb som forslag til arbejde med bevægelse og kognitiv læring – men hvad går vi glip af hvis alt bevægelse skal handle om bogstaver og tal? Hvis vi skal tage elevernes stemme alvorligt, så handler bevægelse og trivsel for dem ikke (kun) om at lære det faglige indhold. Det er langt bredere. I stedet for at jagte den gode måde at regne andengradsligninger med krop på, skulle der måske i stedet skemalægges bevægelsespauser, hvor eleverne havde fokus på bevægelsen/afspændingen/træningen – og ikke fagligt/akademisk udbytte? At undervisningen skal være varieret er jo en del af folkeskolereformen, og dette mål bør opfyldes på alle mulige tænkelige måder – herunder med bevægelse som middel. MEN når fokus er på trivsel og mental sundhed, så må vi tænke krop og bevægelse langt bredere – aktivitet, tænkning, afslapning og ikke mindst fællesskab - både den eudamoniske og hedoniske tilgang til trivsel må i spil.
Artiklen skitserer flere forskellige tilgange til trivsel og konkrete forskningsprojekter inddrages.