Abstract
Denne lektoranmodning er udarbejdet efter retningslinjerne i BEK 990 bilag 1 (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2015) og indeholder
- en præsentation af Professionsbacheloruddannelsen i Beredskab, Katastrofe- og risikomanagement og refleksioner over uddannelsens bidrag til at styrke den beredskabsfaglige profession i Danmark
- refleksioner over undervisning på grunduddannelsen i Beredskab, Katastrofe- og risikomanagement, herunder udvikling, tilrettelæggelse og gennemførsel af professionsrettet og udviklingsbaseret undervisning
- refleksioner over forsknings- og udviklingsaktiviteter, herunder selvstændigt og innovativt arbejde med udvikling af uddannelsen og inddragelse af internationale forsknings- og udviklingstendenser inden for professionen
I lektoranmodningen inddrager jeg relevant teori, mine egne erfaringer med undervisning og forskning samt min erfaring fra uddannelsens praksis. Katastrofe- og risikomanageruddannelsen har ikke nogen EVU-aktiviteter, så jeg har alene undervist på grunduddannelsen som angivet i vedlagte adjunktplan (bilag 1), hvor kravet om deltagelse i EVU aktiviteter er fraveget.
Jeg blev ansat på Professionshøjskolen Metropol 1. januar 2015 og udarbejder denne lektoranmodning i foråret 2018, hvor min arbejdsplads har skiftet navn til Københavns Professionshøjskole efter fusion med UCC. Jeg har i hele perioden været ansat ved Katastrofe- og risikomanageruddannelsen, men har også undervist studerende fra andre uddannelser gennem mine opgaver i forbindelse med det tværprofessionelle forløb ”Flygtninge”.
Baggrunden for min ansættelse er dels min kandidatgrad i geografi og dels min praksiserfaring fra redningsberedskabet og de internatonale humanitære organisationer. Den omfatter over 20 års erfaring i dansk redningsberedskab og flere udsendelser som katastrofe- og nødhjælpsarbejder, både for redningsberedskabet og i FN-systemet som det fremgår af vedlagte cv (bilag 2).

Original language | Danish |
---|---|
Qualification | None |
Publication status | Published - 11 Jun 2018 |
Keywords
- emergency management
- learning, educational science and teaching
- professional didactics
- professional identity