Materialepakke 5: Læremiddelanalyse - Fransk

Research output: Other contributionTeaching material

Abstract

Materialepakken består af to videoer til to målgrupper: grundskolen og gymnasial ungdomsuddannelse. De to videoer kan dog anvendes i et brobygningsperspektiv, da det analyseteoretiske afsæt er fælles som
grundlag for hhv. en analyse af læremidlet ”Français Formidable” til grundskolen og ”Début” til gymnasiet. Såvel analoge som digitale læremidler definerer vi i tre kategorier med henvisning til sitet ”Læremiddel.dk” som hhv. didaktiske, semantiske og funktionelle læremidler. I vores to PowerPoints giver vi en uddybende beskrivelse af disse kategorier på fransk. De tre kategorier kan anvendes af alle undervisere som grundlag for en kritisk analyse af et læremiddel og giver redskaber til at redaktisere tekster og finde supplerende
materialer, således at man som fransklærer kan opfylde de givne læse- og læreplaner.
Det analyseteoretiske afsæt for de to læremiddelanalyser er en kulturkritisk tilgang med afsæt i det transnationale kulturbegreb ved Karen Risager og dets betydning for hendes opmærksomhedspunkter i en læremiddelanalysemodel set i dette perspektiv. Vi inddrager endvidere en kulturkritisk vinkel ved Nathalie
Auger som bidrager med at skelne mellem stereotyper og repræsentationer som et vigtigt element i en kulturkritisk analyse af et læremiddel. Vores analyser viser, at didaktiserede læremidler kan indgå i franskundervisning med interkulturel kommunikativ kompetence som mål. Men vores analyser viser også,
at der er behov for både en redaktisering af de givne læremidler samt inddragelse af autentiske materialer i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning med det opstillede mål.
Original languageDanish
Publication date6 Sept 2022
Place of PublicationKbh.
PublisherDet Nationale Center for Fremmedsprog
Number of pages4
Publication statusPublished - 6 Sept 2022

Cite this