Skip to main navigation Skip to search Skip to main content

Mobning og interventioner: positioneringsteoretiske analyser af gruppesamtaler med børn

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

Artiklen er baseret på Stine Kaplan Jørgensen forsvar af Ph.d. afhandlingen ”Mobning og interventioner – positioneringsteoretiske analyser af gruppesamtaler med børn” (2016). Afhandlingen laver en empirisk undersøgelse af udvalgte interventionssamtaler, der har til hensigt at skulle reducere eller stoppe mobning. Ambitionen i afhandlingen er at skabe indsigt i de magtkampe og forhandlinger, der udspiller sig under interventionssamtalerne, og at skabe indblik i, hvordan disse forhandlinger interagerer med aktuelle in- og eksklusionsprocesser, der findes i de respektive klasser. Afhandlingens teoretiske afsæt er både teori om mobning og positioneringsteori. Positioneringsteori anvendes som den prisme, interventionssamtalerne analyseres igennem. Med brug af positioneringsteori fremanalyseres både forhandlinger af betydning og vigtige positioneringsforhandlinger, der udspiller sig. I analyserne rettes der særligt fokus på to cases. Den ene af disse er Pigemøder i en 5. klasse, og den anden er Anerkendende samtaler i en 3. klasse. Analyserne skaber indsigt i, hvordan interventionssamtalerne approprieres til fortsættelse af mikropolitiske forhandlinger, men det på måder, der tilpasses de dominerende principper, der rammesætter de respektive interventionssamtaler. Afhandlingen konkluderer overordnet, at samtalerne frem for at reducere aktuelle mobbemønstre, potentielt styrker disse. En vigtig indsigt fra afhandlingen er således, at interventionssamtaler rummer den mulighed, at de kan virke som en paradoksal kraft, der mod intentionen forværrer i stedet for at forbedre forholdende for de involverede børn.
Original languageDanish
JournalNordiske Udkast
Volume45
Issue number1
Pages (from-to)32-43
Number of pages12
ISSN1396-3953
Publication statusPublished - 2018

Keywords

  • children and youth
  • learning, educational science and teaching

Cite this