Overgange i udskolingen: institutionelle skæringer mellem barndom og ungdomsliv

Artiklen sætter fokus på folkeskolens ældste elevers tilblivelsesprocesser og sociale skoleliv i overgangen mellem mellemtrin og udskoling og trækker på en rytmeanalytisk tænkning (Lefebvre 2004), der bidrager til at forstå, hvordan skolens organiseringer af tid og rum virker sammen med elevernes subjektive tilblivelsesprocesser. Artiklen bidrager med indsigter i, hvordan udskolingens ambitioner om at skabe stemninger af ungdomsliv og -kultur gør overgangen mellem mellemtrin og udskolingen til en overgang mellem barndom og ungdom og institutionaliserer ungdom som en attraktiv kategori. Dette påvirker elevernes sociale skoleliv, idet ungdomsliv og -kultur og dets associationer til modenhed, seksualitet, kæreste-praksisser medfører, at det blandt eleverne får stor værdi at fremføre sig selv som moden og med interesse for ´kæresterier´. Nogle elever gør store anstrengelser for at forbinde sig til ungdomsliv og -kultur, hvor skolelivet domineres af kæresterier, mode, musikvideoer. Andre elever værger sig derimod mod ungdomskulturen og er henvist til at forbinde sig til de få andre elever for hvem ungdomslivet- og kulturen også virker fremmed og overvældende.