Pædagogik for bæredygtighed på gyngende grund

Klimaforandringer, økologisk krise, stigende social ulighed og verdensomspændende pandemier er komplekse udfordringer, hvis løsninger kræver eksperimenterende, tværgående og overskridende læreprocesser, samarbejder og organisationsformer (fx Wals & Jickling, 2002).

På de danske pædagoguddannelser, som bl.a. uddanner pædagogisk personale til førskoleområdet, findes en række muligheder for at rammesætte sådanne former for læring. Undervisningen trækker således på forskellige fagtraditioner, og forbindelser mellem teori og praksis samt tværprofessionelt samarbejde vægtes højt. Imidlertid er uddannelsen også stramt styret af kompetencemål og organiseret i topstyrede institutioner med begrænset plads til nedefrakommende eksperimenter. Førskoleområdets pædagogiske traditioner rummer en opmærksomhed på læringsformer og læringsareaner med potentiale for eksperimenterende og overskridende læreprocesser i relation til fx natur, krop og æstetik. Samtidig er førskoleområdet præget af stærke kulturelle forestillinger om børn og om forholdet mellem børn, natur og læring, som ikke så let lader sig destabilisere (Husted, 2019; Jørgensen & Nielsen, 2019).

Dette modsætningsfyldte rum har udgjort baggrunden for forskningsprojektet Pædagogik for bæredygtighed (2018-2020), som havde fokus på dilemmaer, konflikter, blokeringer og ekspansive læreprocesser i projektgruppens arbejde med at undersøge og udvikle pædagogik for bæredygtighed gennem eksperimentelle undervisningsforløb. I denne præsentation søger vi at belyse de erfaringer af at være på gyngende grund, som projektets forskere, undervisere og studerende oplevede.