Pædagogisk kvalitet i politik og praksis: fem florerende rationaler

Gennem casestudier i to kommuner, undersøger vi perspektiver på og rationaler om pædagogisk kvalitet . Vi undersøger, hvordan kvalitet dukker op som fænomen på tværs af forskellige kommunale aktører på daginstitutionsområdet.
Vores ambition med dette paper er at nuancere modstillingen mellem forvaltning og daginstitution som et komplekst forhold, der ikke kan indfanges indenfor rammerne af en dikotomi-tænkning. I den kommunale styringskæde fra politik til praksis konkurrerer forskellige rationaler om at forme perspektivet på, hvad kvalitet er, og hvordan der kan arbejdes med og samarbejdes om kvalitetsudvikling. Forskningsinteressen er at undersøge, hvilke rationaler, der gør sig gældende i daginstitutioner og forvaltningens perspektiver på pædagogisk kvalitet. Det er ikke vores interesse at bedømme eller give bud på, hvad pædagogisk kvalitet i ’virkeligheden’ er, men at iagttage fænomenet som en tom betegner (Hjort, 2012).
Metodisk tager vores analyse sit afsæt i situational analysis (Clarke, 2005) og består af en diskur-siv kortlægning af rationaler, der figurerer i det empiriske materiale. De identificerede rationa-ler konstruerer kvalitet på forskellig vis og er orienterede efter forskellige medier for udveksling af information og viden. Gennem analysen af det empiriske materiale identificerer og forklarer vi de forskellige medier og mål for udveksling af information om kvalitet med henblik på kritisk-konstruktivt at diskutere de udfordringer og muligheder som de forskellige kvalitetsrationaler bidrager med. Analysen forholder sig til samspillet og udvekslingerne mellem dokumenter, data og deltagere, som vi forstår som forbundne aktører i den lokale kommunale styrings-kæde. Casestudiernes deltagerne er ’de professionelle’, dvs. pædagoger, daginstitutionsledere, områdeledere, pædagogiske konsulenter, dagtilbudschefer. Det betyder at politikere, forældre og børn indgår sådan som de italesættes af førnævnte deltageres fortællinger og perspektiver, men er ikke interviewet i vores studier. Casestudiernes ’dokumenter og data’ vedrører en række nationale og lokalt udarbejdede styringsdokumenter, politikker, værktøjer og skemaer til brug i så-vel strategisk som dagligt arbejde med at realisere kvalitet i dagtilbud og dialoger mellem aktø-rerne om kvalitet.
Analysen har relevans idet den: 1) beskriver graden af kompleksitet som daginstitutioner og forvaltninger skal navigere i, når de arbejder med og samarbejder om kvalitetsudvikling, 2) viser hvordan rationalerne ikke er ’neutrale’, men hver skaber deres eget blik på, hvad der anses som legitimt, relevant og professionelt arbejde og 3) argumenterer for, at mangfoldigheden af rationaler ikke kan opdeles i ’forvaltningsrationale’ og ’professionsrationale’, men derimod må forstås som perspektiver som både forvaltningerne og daginstitutionerne knytter an til.