’Passende’ pædagoger i det fleksible skoleskema

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

Artiklen undersøger skolelederes designs af fleksible skoleskemaer for at se på, hvordan varianter af fleksible skoleskemaer tilbyder forskellige organisatoriske subjektpositioner for pædagogers faglighed i skolen. Positioner, som pædagoger kan indtage for at gøre sig genkendelige som fagligt relevante og kompetente i skolen. Artiklen sætter således fokus på relationerne mellem skolens organiseringsformer og de dertil knyttede mulighedsbetingelser for pædagogers arbejde i skolen. Artiklen argumenterer indledningsvis for, at folkeskolereformen markerede en uddannelsespolitisk ambition for en ’fleksibilisering’ af skoleskemaet. Det fleksible skoleskema udfoldes dernæst som forskningsobjekt, og artiklens bidrag placeres i denne sammenhæng. Herudfra analyseres to skolelederes design af fleksible skoleskemaer, og to begreber udvikles: ’tilknytningsfleksibilitet’ og ’professionsfleksibilitet’. Artiklen argumenterer afslutningsvis for, at analyser af skoleskema-designs gør det muligt at diskutere og kritisere, hvordan skoleskemaers etableringer af organisatoriske subjektpositioner skaber mulighedsbetingelser, der gør det muligt at genkende og udfolde forskellige måder at være pædagog i skolen på.
Original languageDanish
JournalDansk Paedagogisk Tidsskrift
Volume4
Number of pages10
ISSN0904-2393
Publication statusPublished - 9 Dec 2020

Keywords

  • schools, courses and institutions
  • public school
  • educational science
  • management

Cite this