Skip to main navigation Skip to search Skip to main content

Perspektiver på legedeltagelse og legepraksis i grønlandske børnehaver: Mellem risikofyldte, grænseudforskende og farlige lege

Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review

Abstract

Denne artikels formål er at undersøge og diskutere, hvordan leg ser ud i grønlandske børnehaver, og hvordan det pædagogiske personale heri deltager i børns institutionaliserede leg. Artiklen indledes med en kulturhistorisk kontekstualisering af børnehaveområdet i Grønland med perspektiver på leg, opdragelse og udvikling i oprindelige samfund. Det empiriske afsæt er et kortvarigt og refleksivt etnografisk feltarbejde i tre børnehaver i Nuuk, Grønland samt samtaler og interviews med personale og ledere om værdier, perspektiver og forståelser knyttet til børns leg og voksnes deltagelse i den. Inspireret af refleksiv tematisk analyse udvikler jeg i artiklen to temaer: 1) Balanceringer mellem formålsdreven og fri leg samt 2) Leg med og på kanten af grænser – lystfuld og farefuld leg. Temaerne illustrerer dels generelle perspektiver på børns leg og voksnes deltagelse i den og dels specifikke kultur- og kontekstsensitive analyser og refleksioner over risikofyldt og grænseudforskende leg som pædagogisk opmærksomhed i grønlandske børnehaver. I artiklens diskussion udfolder jeg tegn på et særligt legepædagogisk anliggende om ‘omsorg for fremtiden’ som anderledes fra en traditionel ‘omsorg for nuet’-pædagogik. Artiklen bidrager med undersøgelser af leg og pædagogik i en grønlandsk kontekst, hvilket er underbelyst i pædagogisk forskning om børns leg og voksnes deltagelse i den.
Original languageDanish
JournalBUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur
Volume40
Issue number68
Pages (from-to)196-212
Number of pages18
ISSN0907-6581
DOIs
Publication statusPublished - 2024

Keywords

  • learning, educational science and teaching

Cite this