Abstract
Artiklen udfolder, hvordan man metodisk kan undersøge uddannelsesarkitekturs indvirkninger på pædagogstuderendes læreprocesser og studieliv, og præsenterer det metodiske arbejde med plantegningsinterviews, som er et sensorisk metodisk greb, der retter opmærksomheden på, hvordan pædagogstuderende praktiserer og sanser uddannelsens rum og steder. At undersøge de studerendes sansninger og rytmer skaber indsigter i, hvordan undervisningslokalers indretninger, campus’ fælles områder, udearealer, ting og genstande er nærværende i de studerendes læreprocesser og tilhør til uddannelsen. Udviklingen af plantegningsinterviews som metodisk greb er drevet af en ambition om at udvikle og arbejde med undersøgelsesmetoder, der er åbne og sensitive overfor de materielle og affektive dimensioner i det hverdagslige uddannelsesliv.
Original language | Danish |
---|---|
Journal | Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse |
Volume | 7 |
Issue number | 2 |
Pages (from-to) | 47-55 |
Number of pages | 9 |
ISSN | 2446-2810 |
Publication status | Published - 24 Nov 2023 |
Keywords
- research designs, theory and method