Skole- og ungdomsliv i overbygningsskolen rum og steder: - diffraktive og rytmeanalytiske læsninger af skoleliv i nye organiseringer af udskolingen

Afhandlingen studerer skoleliv blandt udskolingselever, som i 7. klasse begynder i nye skoleklasser på selvstændige overbygningsskoler. Overbygningsskoler fremanalyseres som en skoleorganisering, der søger at skabe attraktive ungdommelige læringslandskaber med regler og rammer, der er designet til unge med henblik på at skabe lyst til læring. Dette beskrives i afhandlingen som overbygningsskolens ungdomsgørelse, der indfanger hvordan overbygningsskolen bestræber sig på at ”gå med” ungdomsliv og- kultur i skoleorganiseringen.
Afhandlingen undersøger nærmere, hvordan eleverne bliver til og ”gør” skoleklasser og skoleliv på (nye) måder og hvordan disse måder virker sammen med forskelssættelser og differentieringer, hvor eleverne adskiller og forbinder sig til hinanden. Forskelssættelser og differentieringer anskues og analysere som et ”arbejde”, der retter sig mod de affektive, materielle og rumlige dimensioner af skoleliv og elevtilblivelser.
Et større empirisk materiale, som er produceret gennem et år på to forskellige overbygningsskoler, hvor 7. årgang er fulgt, danner grundlag for afhandlingen. Dette empiriske materiale gøres til genstand for teoretisk informeret analyser, hvor Karen Barads agential realistiske teori og Henri Lefebvres rytmeanalyse udgør de centrale inspirationskilder. Afhandlingen består af fem forbundne analyser, der zoomer ind på forskellige dimensioner af, hvordan dannelsen af skoleklasser og skoleliv blander sig op med skolens organiseringer af ungdommelige læringslandskaber, der simultant har effekter på og er effekter af elevernes tilblivelser, forskelssættelser og differentieringer.
Analyserne koncentrerer sig dels om et parkouranlæg i en skolegård, som overbygningsskolen lader bygge som et led i at skabe attraktive og ungdommelige læringslandskaber, dels elevernes ønskelister til fremtidige klassekammerater, dels skolens fordeling af elever i nye skoleklasser, som fremstår som et relationelt og rytmefokuseret arbejde og dels elevernes pauseliv og ”timeliv” i skolens differentierede og ungdommelige læringslandskaber.
Tilsammen viser analyserne, hvordan elevernes tilblivelser, forskelssættelser og differentieringer formes i intra-aktioner med dels elevernes ønsker om at bringe sig tættere på nogle elever og på afstand af andre, dels lærernes fordelingsarbejde og den harmonifigur, der produceres sammen med fordelingsarbejdet, som simultant bringer nogle elever sammen og adskiller andre og dels hvordan forskelssættelser og differentieringer, der produceres i pauselivet har effekter på elevernes timeliv.
Analyserne peger bla. på, hvilke udfordringer der dukker for overbygningsskolen og hvordan nogle elever bliver sårbare i en skoleorganisering, der søger at hacke sig på ungdommens kultur og rytmer.
Afhandlingen udgør et bidrag i relation til overvejelser om organiseringer i selvstændige udskolingsafdelinger og nye skoleklassedannelsespraksisser, der tilstræber det ”ungdommelige” og retter opmærksomheden på, hvordan nye selvstændige udskolingsafdelinger synes at skabe både lyst til læring og mulighed for nye elevtilblivelser og sårbarhed og udsathed blandt eleverne.