Abstract

Godt nytår og ønsker om et 2016 med godt helbred og dejlige oplevelser.

Jeg indleder 2016 med en fortælling om fald som autoritetstab uden nogen sammenligning til samfundets ’autoritetsforfald’ i øvrigt. Kommentarer om dette eller andet er naturligvis altid velkomne.

Forleden var jeg til middag med en psykolog, lad os kalde hende Karen, der fortæller om et stolefald, som hun kort forinden havde oplevet på egen krop. Under en intens samtale med en patient læner hun sig tilbage i sin lænestol – stoleryggen knækker bagover og ’klik – bang’ – Karen ligger i stolen med hovedet nedad mod gulvet og fødderne opad. For at komme ud af stolen vender hun sig rundt og kravler baglæns ud. Hun vælger at forholde sig rationelt til episoden. Undskylder uheldet, tager en ny lænestol, og gennemfører samtalen ’som om intet var hændt’. Men retrospektivt er der sket noget, som ændrer samtalen. Karen oplever, at hun (kortvarigt) mister sin position som autoritet.
Original languageDanish
Publication date2 Jan 2016
Publication statusPublished - 2 Jan 2016

Keywords

  • health, nutrition and quality of life

Cite this