Uddannelsestilhør, rumlige og affektive praksisser

Artiklen belyser pædagogstuderendes studieliv gennem begrebet uddannelsestilhør, som forstås som situerede, relationelle, affektive og rumlige praksisser, der hele tiden genforhandles. Uddannelsestilhør som affektive og rumlige praksisser baserer sig på en tænkning om, at rum, steder, indretninger og interiør har betydning for socialt liv, herunder studerendes studieliv og læreprocesser. Artiklens afsæt er et forskningsprojekt på Københavns Professionshøjskole om uddannelsesarkitekturs betydning for pædagogstuderendes læreprocesser og tilhør til uddannelsen. Artiklen trækker på et stort empirisk materiale, som er produceret gennem plantegningsinterviews, der skaber indsigter i, hvordan uddannelsesrums og -steders indretninger og atmosfærer medformer studerendes sansninger af tilhør. Artiklens analytiske nedslag udfolder, hvordan pædagogstuderendes fortællinger om placeringer i undervisningslokaler tydeliggør, hvordan undervisningssituationer er sociale og affektive begivenheder, hvor studerende genkendes som læringssubjekter på bestemte måder, og hvor de samtidig, gennem deres fysiske placeringer i undervisningslokalet, arbejder aktivt på at blive genkendt som et bestemt slags læringssubjekt af medstuderende og undervisere (seriøs, nørd, slacker osv.).