Velfærdsarbejdets paradokser – teoretiske afsæt

Denne bog handler om det, der karakteriserer velfærdsarbejdet. Bogen går på opdagelse i velfærdsarbejdets paradoksale dynamikker, og den giver (kommende) velfærdsarbejdere – primært pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere – stof til eftertanke som de kan bruge til at håndtere de paradokser, der opstår i udøvelsen af velfærdsarbejdet. I bogen ser vi på tværs af forskellige typer af velfærdsarbejde, eksempelvis ser vi på tværfagligt arbejde målrettet kriminalitetstruede unge, borgere med kognitive funktionsnedsættelser, børn som skolen har vanskeligheder med at håndtere, eller flygtninge og indvandrere som staten og velfærdsarbejdere har besvær med at finde en plads til. Gennem historien har det vist sig, at velfærdsarbejde udført af forskellige professionsgrupper på bestemte tidspunkter mobiliseres til at varetage velfærden i relation til specifikke målgrupper, fx marginaliserede unge, tosprogede elever, angste unge eller anbragte børn. Når vi følger denne mobilisering og ser på tværs, er det ikke for at sammenligne mellem professioner, men for at kunne løfte fælles og tværgående paradokser ved velfærdsarbejdet frem på en holdbar grund – for at blive klogere på de paradokser, der kendetegner velfærdsarbejdet.